EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 487: Notat om svar på åbningsskrivelse om recepter og godtgørelse af udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser (sag nr. 2008/4171 og 2009/4227)

Den danske regering har den 15. maj 2009 modtaget Kommissionens åbningsskri-velse i sag nr. 2008/4171 og 2009/4227 vedrørende EF-traktatens artikel 49 ogRådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de socialesikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor fællesskabet.Kommissionen anfører i åbningsskrivelsen, at der er uoverensstemmelse med EF-traktatens artikel 49 for så vidt angår1. Anerkendelse af recepter udstedt af sundhedspersoner etableret i et andet EU-land end Danmark2. Godtgørelse af udgifter til behandling uden for sygehussektoren i et andet med-lemsland3. Godtgørelse af udgifter til sygehusbehandling i et andet medlemslandog med EF-traktatens artikel 49 og artikel 22, stk. 1, litra c), nr. i, i forordning(EØF) nr. 1408/71, for så vidt angår:4. Fraværet af en ordning for bevilling af tilladelse til dækning af udgifter til sy-gehusbehandling i en anden medlemsstat.Ad 1: Anerkendelse af recepterKommissionen anfører, at et generelt forbud mod udlevering af lægemidler efterrecepter udstedt af sundhedspersoner autoriseret i andre medlemsstater (bortset frade nordiske lande), er i strid med Traktaten.Efter den danske regerings opfattelse er der pt. imidlertid en række væsentlige be-kymringer forbundet med at ændre de gældende danske regler om ekspedition afudenlandske recepter. Disse knytter sig til følgende forhold:1) Muligheden for at kontrollere receptudsteders identitet – herunder risikoen forforfalskede recepter2) Mulighed for kontakt mellem apotek og læge i tvivlsspørgsmål vedrørendeordinationen3) Fremskaffelse af lægemidler, som ikke er markedsført i Danmark4) De danske regler om udlevering af det billigste synonyme præparat5) Oplysninger i borgerens medicinprofil6) Særlige forhold vedrørende ekspedition af recepter via internet.Den danske regering finder det afgørende, at de danske apoteker får de nødvendigeværktøjer til rådighed til at ekspedere udenlandske recepter, inden en eventuel re-gelændring på området træder i kraft, således at udleveringen af medicin til perso-ner, der er sikrede i Danmark, fortsat fremover sker forsvarligt og sikkert. Idet dendanske regering ikke finder, at de nødvendige værktøjer aktuelt er til stede, vil det

2efter regeringens opfattelse ikke på nuværende tidspunkt være forsvarligt at ændrede gældende regler.Ad 2: Godtgørelse af udgifter til behandling uden for sygehussektoren i etandet medlemslandKommissionen anfører, at muligheden for godtgørelse af udgifter til sundhedsydel-ser modtaget uden for sygehussektoren i en anden medlemsstat er ikke-eksisterendefor sikrede i gruppe 1 og yderst begrænset for sikrede i gruppe 2.Kommissionen har ved vurderingen tilsyneladende foretaget en sammenblanding afto regelsæt, nemlig reglerne om den offentlige rejsesygesikring og reglerne omadgang til tilskud efter sundhedsloven til varer og tjenesteydelser der er købt ellerleveret i et andet EU-/EØS-land.Endvidere har Kommissionen ikke været orienteret om ændringen af de danskeregler om tilskud efter sundhedsloven til varer og tjenesteydelser, der er købt ellerleveret i et andet EU-/EØS-land, og som trådte i kraft den 1. december 2008.Ifølge de reviderede regler kan alle danske sikrede få tilskud til en række regionalesundhedsydelser i praksissektoren og kommunale sundhedsydelser, også når disseydelser søges hos speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter m.fl. i andre EU-/EØS-lande og uanset om patienten har valgt sygesikringsgruppe 1 eller 2.De reviderede regler omfatter ikke tilskud til almen lægebehandling for gruppe 1-sikrede. Gruppe 1-sikrede patienter kan alene modtage vederlagsfri behandling hosvalgte egen læge, som i øvrigt varetager eventuel henvisning af den sikrede til spe-ciallæge eller sygehus. Sikrede, der ikke ønsker at være knyttet til en bestemt al-ment praktiserende læge, eller som ønsker at kunne konsultere en speciallæge udenforudgående henvisning, kan lade sig sikre i gruppe 2.Regeringen konstaterer, at EF-domstolen i Müller-Fauré/van Riet-dommen haranerkendt, at medlemsstaterne kan fastholde et system, hvor en alment praktiseren-de læge (som ”gatekeeper”) har ansvaret for tilrettelæggelse af de sikredes behand-ling og ud fra den lægefaglige vurdering forestår den nødvendige visitation af denenkelte patient til videre udredning og behandling ved speciallæge eller på hospital.Regeringen finder med det eksisterende system for borgernes valg af sikringsgrup-pe 2 at have etableret et system, der indebærer, at borgere – der frit ønsker at kunnevælge læge fra gang til gang – kan foretage dette valg og få tilskud til konsultation,behandling m.m. uafhængigt af, om den ønskede læge praktiserer i Danmark eller iet andet EU-/EØS-land. Skift mellem gruppe 1- og gruppe 2-sikring kan foretagesen gang årligt. Regeringen agter at lempe muligheden for skift mellem de to sik-ringsgrupper.Endvidere omfatter de reviderede regler ikke visse forebyggende ydelser, f.eks. deforebyggende funktions- og helbredsundersøgelser af børn. Disse forebyggendeordninger for børn og unge indeholder imidlertid et centralt element af overvågningaf sundhedstilstanden fra det offentliges side. Regeringen finder, at dette må be-tragtes som et alment hensyn, der anses at kunne retfærdiggøre, at der ikke kanydes tilskud til ydelserne, når de søges i et andet EU-/EØS-land.

3Endelig er ydelser, der på grund af elementerne i ydelserne ikke kan leveres udenfor landets grænser, ikke omfattet. Det gælder f.eks. den kommunale omsorgstand-pleje.Det er regeringens opfattelse, at dansk lovgivning med revisionen af reglerne omtilskud efter sundhedsloven til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i etandet EU-/EØS-land, er bragt i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 49 (ogartikel 59), således som disse er fortolket af EF Domstolen for så vidt angår tilskudtil sundhedsydelser uden for sygehussektoren.Ad 3 og 4: Godtgørelse for udgifter til sygehusbehandling mv. i et andet med-lemsland og fraværet af en ordning for bevilling af tilladelse hertilKommissionen mener ikke, at den danske lovgivning giver mulighed for godtgø-relse af udgifter til sygehusbehandling i andre medlemslande efter EF-traktatensartikel 49, jf. EF-Domstolens domme, og at der ikke er en ordning for bevilling aftilladelse hertil, herunder for tilladelse efter forordning (EØF)1408/71 artikel 22.Denne konklusion baserer sig imidlertid påufuldstændigeoplysninger om den dan-ske lovgivning og retspraksis, og er derforforkert.Kommissionen har ikke haft kendskab til den retspraksis, som var gældende iDanmark vedr. patienters adgang til godtgørelse ved behandling i andre medlems-lande i oktober 2008, hvor Kommissionen tog sagen op. Denne retspraksis er iøvrigt i november 2008 blevet inkorporeret i dansk lovgivning, jf. bekendtgørelsenr. 1065 af 6. november 2008 om ret til sygehusbehandling.I overensstemmelse med EF-Domstolens domme vedrørende EF-traktatens artikel49 har dansk sikrede patienter således ret til at få en forhåndstilladelse til refusionaf deres udgifter til behandling i andre medlemsstater, hvis deres bopælsregion ikkekan tilbyde dem rettidig behandling.Der er også fastlagt en ordning for bevilling af forhåndstilladelse hertil, hvorefterpatienter kan ansøge bopælsregionen om forhåndstilladelse, og regionen skal træffeafgørelse inden for 2 uger.De nærmere regler om kriterier for forhåndstilladelse, om ansøgningsordningen ogproceduren er beskrevet i vejledning til borgerne om dækning af sygehusbehand-ling i andre EU- og EØS-lande og i pjecen Pjece ”Frit sygehusvalg - Behandling iudlandet”.Danmark lever således efter regeringens opfattelse helt op til EF-traktatens artikel49 på disse punkter.Ifølge Kommissionen synes der ikke at være noget tvingende samfundsmæssigthensyn, der kan begrunde, at der ikke i dansk lovgivning gives mulighed for atdække differencen mellem den godtgørelsesats, der er fastsat for behandlingen i enanden medlemsstat, og den gældende godtgørelsessats for en tilsvarende behand-ling i Danmark, når sidstnævnte udgifter overstiger de første. På samme måde sy-nes det ikke at være berettiget at opretholde restriktioner over for godtgørelse afyderligere udgifter, når der er givet tilladelse til behandling i en anden medlems-stat. Det følger heraf, at yderligere udgifter bør dækkes på samme betingelser, somdem der gælder for indenlandske behandlinger.

Hertil kan bemærkes, at dansk sikrede kan få refusion svarende til, hvad behand-lingen koster her i landet (de såkaldte DRG-takster). Dog ikke mere end hvad be-handlingen i behandlingslandet har kostet. Patienten kan med andre ord ikke tjenepå at få en behandling i udlandet, som er billigere end den tilsvarende behandling idet offentlige danske sygehusvæsen er.Udover retten til refusion af behandlingsudgifter har dansk sikrede imidlertid inogle tilfælde ret til supplerende godtgørelse til befordring, ophold og ledsagelse.Det har de uanset, om den samlede refusionsudgift derved kommer til at overstigeDRG-taksten.Godtgørelse i form af befordringsgodtgørelse mv., svarer til, hvad patienten får,hvis patienten benytter sin ret til at vælge behandling på et andet sygehus – i Dan-mark eller udlandet -, end det vedkommende ville være blevet visiteret til efterregionsrådets visitationskriterier, fx efter det frie sygehusvalg eller det udvidedefrie sygehusvalg. Dvs. hvis patienten benytter sig af sin ret til at vælge sig til etfjernere beliggende sygehus – i Danmark eller udlandet – vil patienten fortsat alenehave krav på den befordringsgodtgørelse m.v., som denne ville have fået, såfremtvedkommende var blevet behandlet på visitationssygehuset.Dansk sikrede patienter, som benytter deres ret til at vælge behandling i et andetmedlemsland efter EF-traktatens artikel 49 er således ligestillede med patienter,som benytter deres ret til at vælge behandling på et andet sygehus, end det de villevære blevet visiteret til efter regionsrådets visitationskriterier, fx efter det frie sy-gehusvalg eller det udvidede frie sygehusvalg.Efter den danske regerings opfattelse sikrer dansk lovgivning således, at patienterkan få en supplerende godtgørelse, og der diskrimineres ikke mellem patienter,som benytter deres valgmuligheder til at vælge behandling her i landet eller i andremedlemslande. Danmark lever således efter regeringens opfattelse også på dissepunkter op til EF-traktatens artikel 49.Regeringen har besvaret åbningsskrivelsen i overensstemmelse med det ovenforanførte.