Civil- og Politiafdelingen
Dato:
Kontor:
Dok.:
17. juni 2009
Det Internationale
Kontor
KBU40346
GRUNDNOTAT
vedrørende forslag til Rådets rammeafgørelse om overførsel af rets-
forfølgning i straffesager
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
Resumé
Forslaget til rammeafgørelse har til formål at indføre fælles regler for,
hvornår retsforfølgningen i en straffesag kan overføres fra en medlems-
stat til en anden medlemsstat. Forslaget indebærer, at når en person mis-
tænkes for at have begået en forbrydelse i henhold til lovgivningen i en
medlemsstat, kan denne medlemsstat under nærmere fastsatte betingelser
anmode en anden medlemsstat om at overtage retsforfølgningen. Der er
alene tale om at skabe en mulighed for – ingen pligt til – at overføre rets-
forfølgningen. Derimod indebærer forslaget, at der som udgangspunkt
indføres en pligt til at overtage retsforfølgningen fra en anden medlems-
stat. Forslaget indeholder dog visse muligheder for at afslå en anmod-
ning om at overtage retsforfølgningen. Forslaget vurderes ikke at være i
strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgivnings-
mæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinan-
sielle konsekvenser af betydning. Forslaget er fremlagt af 16 medlems-
stater i fællesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser
om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side fin-
der man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte høring ikke er
afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling til forslaget. Danmark er
dog (som medforslagsstiller) umiddelbart positiv over for forslaget.
1.
Baggrund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
Ifølge Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdig-
hed i Den Europæiske Union bør unionen med henblik på at øge retsfor-
følgningens effektivitet, samtidig med at der sikres en forsvarlig retsple-