EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 54
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 5. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 24. oktober 2008

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Kim Andersen (V), Michael

Aastrup Jensen (V), Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh

(V) næstformand, Morten Messerschmidt (DF), Pia

Adelsteen (DF), Anne Grete Holmsgaard (SF) (fungerede

som formand under dagsordenens punkter 2-5), Lone

Dybkjær (RV), Bjarne Laustsen (S), Per Clausen (EL),

Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S), Benny Engelbrecht

(S).

Som medlem af Fødevareudvalget deltog Anita Christen-

sen.

Som medlem af Miljø og Planlægningsudvalget deltog:

Torben Hansen (S), Flemming Møller Mortensen (S), Ida

Auken (SF), Steen Gade (SF).

Fødevareminister Eva Kjer Hansen, miljøminister Troels

Lund Poulsen, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frede-

riksen og økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med fødevareministeren og miljøministeren om EUU

alm. del – samrådsspørgsmål D (de miljømæssige konsekvenser af

opdyrkning af braklagte arealer)

EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål D (vedlagt)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (07) – bilag 7, side 1781 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 21/9-07)

Samrådsspørgsmål D (i den tidligere samling samrådsspørgsmål T) havde føl-

gende ordlyd:

”Ministrene bedes redegøre for de miljømæssige konsekvenser af den opdyrk-

ning af braklagte arealer, som har fundet sted i Danmark siden ændringen af

EU’s braklægningsstøtte i 2007. Ministrene bedes desuden redegøre for de tiltag,

som regeringen har foretaget med henblik på at undgå de miljømæssigt negative

konsekvenser af opdyrkningen af braklagte arealer – henset til de løfter som fø-

devareministeren gav i forbindelse med forelæggelsen af forslaget til forhand-

lingsoplæg den 21. september 2007.”

Formanden

bød velkommen til samrådet, hvortil også medlemmerne af Fødeva-

reudvalget og Miljøudvalget var inviteret. Samrådsspørgsmålet var stillet til både

fødevareministeren og miljøministeren, men miljøministeren var nødt til at gå kl.

11. Formanden begrundede samrådsspørgsmålet, idet han henviste til, at den

122

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

daværende fødevareminister under punktet eventuelt på et rådsmøde havde gi-

vet tilslutning til den midlertidige ophævelse af braklægningsordningen uden på

forhånd at orientere Europaudvalget, hvilket afstedkom en betydelig krise mellem

den daværende fødevareminister og store dele af udvalget. Mange medlemmer

havde udtrykt bekymring for virkningen på miljøet og naturen, og mange eksper-

ter ser det som den største naturmæssige katastrofe, der er oplevet. Også Det

økonomiske Råd, som har overtaget opgaverne fra det tidligere miljøvurderings-

råd, er kommet med en meget voldsom kritik, ikke mindst af at man ikke på for-

hånd havde undersøgt virkningerne på miljøet. Man henviser til, at det går ud

over biodiversiteten, og til den store ekstra udvaskning af næringsstoffer, som det

øgede forbrug af pesticider medfører. Svend Auken tilføjede, at udvalget i høj

grad interesserer sig for, hvad regeringen vil gøre nu for at forhindre eller for-

mindske de katastrofale virkninger. Han henviste til, at Europaudvalget under

dagsordenens punkt 2 skulle behandle et forhandlingsoplæg vedrørende sund-

hedstjekket, som også handlede om braklægning, modulation, artikel 68 osv. Der-

for mente han, det ville være godt, hvis ministrene i forbindelse med samråds-

spørgsmålet også ville komme ind på det fremadrettede spørgsmål, hvad vi i for-

hold til EU kan gøre for at få klaret problemerne.

Fødevareministeren:

Jeg vil indledningsvis sige, at vi i forbindelse med vor stil-

lingtagen til den midlertidige ophævelse af braklægningsordningen i 2008 nøje

har behandlet de konsekvenser, det måtte have for natur og miljø, og vi lavede en

samlet pakke, hvori der er tilstrækkelige tiltag til at opveje de konsekvenser. Den

videre drøftelse af, hvorvidt vi skal lave en permanent ophævelse af braklæg-

ningsordningen, vender jeg tilbage til, for det er jo et større arbejde, som pågår i

vort arbejde med Grøn Vækst.

Jeg er simpelt hen ikke enig i udlægningen af, at vi taler om en naturmæssig ka-

tastrofe. Vi taler om nogle arealer, der blev taget ud af drift for at mindske produk-

tionen, hvor der var krav til, at arealerne skulle vedligeholdes, så de kunne indgå i

driften igen.

Nu er vi i en anden situation. Der er ikke længere store fødevarelagre. Der er en

enorm efterspørgsel efter fødevarer. Så er det naturligt, at man tager gode area-

ler med ind i driften igen. Hvis man vil have braklagte arealer, hvis man vil tage

arealer ud til pleje af natur og miljø, synes jeg, vi skal gøre det med åbne øjne,

gøre det målrettet, sige det er det, vi vil, finde de bedst egnede arealer til det – og

ikke gøre det ad en underlige snørklet omvej, som handler om begrænsning af

produktionen.

I forhold til formandens reference til vismændenes bidrag i debatten må jeg bare

sige, at vi spurgte de eksperter, vi har på området. Det er de tre forskningsinstitu-

tioner. Vi fik deres bud på, hvad det er der skal til for at opveje konsekvenserne.

Jeg vil derfor indledningsvis slå fast, at jeg mener, vi har håndteret det ved at lave

en pakke med tiltag i forhold til den midlertidige ophævelse af braklægningen i

2008.

123

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

Men ellers er det jo sådan, at spørgsmålene er stillet til både mig og miljøministe-

ren. Vi har aftalt, at jeg redegør for forskningsinstitutionernes vurdering af miljø-

effekterne af ophævelse af kravet om braklægning og de foranstaltninger, som

regeringen har iværksat. Miljøministeren vil herefter tage fat på de indsatser, der

særligt fokuserer på natur og biologisk mangfoldighed. Han vil endvidere gøre

rede for de mål, der indgår i regeringens arbejde med Grøn Vækst.

Danmark støttede den midlertidige ophævelse af braklægningsordningen, især

på grund af globalt stigende priser på fødevarer, dårlig høst mange steder og små

lagre af korn.

Regeringen tilkendegav samtidig, at bortfaldet af brakordningen ikke måtte med-

føre et fald i beskyttelsesniveauet for natur og miljø.

På foranledning af Fødevareministeriet og Miljøministeriet udarbejdede Dan-

marks Miljøundersøgelser, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universi-

tet, og Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, i fællesskab en fag-

lig vurdering af effekterne for miljø og natur.

Disse tre institutioner arbejder jo i forvejen med bl.a. VMP 3 evalueringen og hav-

de således den bedste faglige viden på området.

I et fælles notat af 2. oktober 2007 vurderede forskningsinstitutionerne, at den

midlertidige ophævelse af brakkravet i 2007/08 ville medføre, at 25.000-50.000

hektar brak ville blive taget ind i dyrkning. Samtidig vurderede forskningsinstitutio-

nerne, hvilken effekt dette ville have for henholdsvis kvælstofudvaskning, fosfor-

tab, belastning med sprøjtemidler og for naturen.

Regeringen fremlagde i februar 2008 en brakindsatsplan, der er sammensat med

henblik på at neutralisere effekterne af det midlertidige ophør af brakkravet på op

til 50.000 ha. i forhold til kvælstofudvaskning, fosfortab, pesticidforbrug og natu-

ren.

Regeringens brakindsatsplan var direkte baseret på forskningsinstitutionernes

vurderinger af konsekvenserne på miljø og natur.

Indsatsplanen indeholder som bekendt fire elementer:

1. Forhøjelse af kravet om efterafgrøder med 4 pct. af arealet.

2. Yderligere tilskyndelse til at etablere udyrkede og usprøjtede randzoner langs

vandløb og søer.

3. Informationskampagne sammen med Dansk Landbrug og Danmarks Natur-

fredningsforening om at skåne naturen ved udvælgelse af de brakarealer, der

opdyrkes.

4. Vejledning til landmændene om, hvordan man kan minimere anvendelsen af

sprøjtemidler på brakarealer, der opdyrkes.

Indsatsplanen er implementeret efter den fastlagte tidsplan. Der er udstedt be-

kendtgørelse og vejledninger, og der er offentliggjort informations- og vejled-

ningsmateriale i landbrugsrelaterede medier forud for dyrkningssæsonen.

En opgørelse fra Fødevareerhverv i juni over den anmeldte arealanvendelse i

2008 viste, at der i praksis var taget ca. 83.000 ha tidligere brakjord ind i dyrkning.

124

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

Det var noget mere end vurderet af forskningsinstitutionerne og hermed også

mere end forudsat i regeringens brakindsatsplan.

Fødevareministeriet og Miljøministeriet bad forskningsinstitutionerne om at vurde-

re, hvorfor der er denne forskel, og hvilken effekt den vil have i forhold til miljø og

natur.

Forskningsinstitutionerne oplyste følgende:

”Grundlæggende er omstillingen sket hurtigere end forventet, fordi der i foråret

2008 har været en mere sikker forventning om, at ophævelsen af udtagningsfor-

pligtelsen vil blive permanent. Endvidere har der angiveligt været en større tillid til,

at prisniveauet på korn i årene fremover vil være højere end niveauet i 2004-

2005. Der vil således med en relativ stor sikkerhed kunne hentes en positiv ind-

tjening fra de arealer, der opdyrkes. Dette understøttes af stigningen i vårbyg-

arealet.”

Forskningsinstitutionerne vurderer med andre ord, at landmændene i højere grad

end forventet har disponeret ud fra, at ophævelsen af brakken og de højere priser

vil blive permanent, og at der ikke bare var tale om noget forbigående.

Regeringen vil håndtere den yderligere miljøeffekt af opdyrkningen af brakken i

2008 sammen med de foranstaltninger, der træffes i forbindelse med den forven-

tede permanente ophævelse af brakkravet i 2009.

Kommissionen har som bekendt foreslået, at kravet om braklægning ophæves

permanent som en del af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik.

Fødevareministeriet har sammen med Miljøministeriet bedt forskningsinstitutio-

nerne vurdere, hvilke effekter for natur og miljø en permanent ophævelse af brak-

kravet vil få.

Forskningsinstitutionerne vurderer bl.a., at permanent ophævelse af brakkravet vil

medføre, at yderligere op til 40.000 ha brakjord vil blive taget i dyrkning, dvs. op til

ca. 120.000 ha ud af det tidligere braklagte areal på 148.000 ha. Udviklingen vil

primært afhænge af kornpriserne.

Som regeringen tidligere har meldt ud, vil de yderligere effekter af den midlertidi-

ge ophævelse af brakordningen i 2008 og den permanente ophævelse blive

håndteret i forbindelse med regeringens strategi ”Grøn Vækst”.

Regeringen vil lige efter årsskiftet spille ud med strategien, der vil indeholde mål-

sætninger om bl.a. at reducere udvaskningen med kvælstof og fosfor, reducere

miljøeffekterne af landbrugets pesticidforbrug og en indsats for mere natur.

Grøn Vækst vil også indeholde udspil til, hvordan EU’s fælles landbrugspolitik kan

understøtte regeringens vision om, hvordan et højt niveau for miljø- og naturbe-

skyttelse kan forenes med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsprodukti-

on.

Miljøministeren:

Jeg takker for lejligheden til at diskutere brak med Folketingets

partier. Jeg vil gerne understrege fra starten, at det ikke er mangel på velvillig ind-

125

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

stilling fra min side, at jeg er nødt til at gå kl. 11, men jeg har i meget lang tid haft

en forpligtelse et andet sted. Derfor må jeg gøre det klart, at jeg går kl. 11.

Lad mig starte med at slå fast, at et brakareal er et omdriftsareal – som fødeva-

reministeren har været inde på – som er taget ud af drift, og som gennem en år-

række har givet os det, man kan kalde en fragmenteret ”almindelig” natur.

Der er bred enighed om, at brak ikke er den bedste måde at beskytte dansk natur

på. Brak har altid kunnet flyttes og har altid været midlertidig og afhængig af den

fælles EU-landbrugspolitik.

Det, som regeringen ønsker, er, at vi skal have mere permanent natur af højere

kvalitet både for dyr og planteliv, men også for den enkelte dansker. Det skal ikke

være tilfældigt udvalgt, men skal være resultatet af en samlet plan for den danske

natur. Det er det, jeg tidligere har kaldt Naturplan Danmark. Det er sådan set ikke

noget, jeg har fundet på. Det var en af de anbefalinger, som Wilhjelmudvalget

kom med for efterhånden en del år siden.

Med hensyn til det fremadrettede kan jeg sige, at i august måned fremlagde vi et

kommissorium for det, som regeringen har kaldt Grøn Vækst, hvor vi tager afsæt i

ambitiøse og langsigtede målsætninger for vand og natur, som bl.a. hænger

sammen med, at vi skal leve op til EU’s vandrammedirektiv og Natura 2000-

direktiverne.

Vi vil med Grøn Vækst sikre en mere sammenhængende natur og samtidig be-

skytte og pleje den eksisterende natur.

For god ordens skyld vil jeg oplyse om, at vi er i den situation, at arealerne til na-

tur hvert eneste år stiger. I øjeblikket med op til ca. 4.000 ha ny natur om året. Det

er især landbrugsarealer, der omlægges til ny natur.

Vi ved godt, at dér, hvor tidligere brakarealer støder op til naturarealer, kan man

ikke udelukke, at naturen vil komme under øget pres, fordi der vil være afdrift af

næringsstoffer og pesticider fra de marker, der nu kan opdyrkes.

Naturen er allerede i dag under pres fra påvirkningen af pesticider og nærings-

stoffer. Derfor indgår disse elementer også meget centralt – som fødevaremini-

steren har sagt – i Grøn Vækst, hvor vi netop nu er i gang med en evaluering af

vandmiljøplan 3 og pesticidhandlingsplanen. Vi sidder også nu og forbereder

vand- og naturplanerne og ser også på reguleringen af ammoniakudslippet i for-

hold til den gældende lovgivning, der er på husdyrområdet.

Med ”Grøn Vækst” har vi besluttet at arbejde i en bredere ramme og se på alle

natur-, miljø- og klimafaktorerne i en samlet plan, frem for at have en fragmenteret

diskussion fra sag til sag. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at natur og miljø vil få

gavn af det, fordi man kan se det i en bedre sammenhæng, end man har gjort

tidligere.

Som der blev sagt fra fødevareministeren, er vi klar over, at der er en manko fra

brakindsatsplanen og til målene i vandmiljøplan 3, og at den manko desværre

ikke er blevet mindre med de seneste tal for udtagningen af brak, altså oppløjnin-

gen af jord. Den manko vil som nævnt af fødevareministeren blive håndteret i

forbindelse med Grøn Vækst.

126

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

Jeg vil slå fast, at beskyttelsesniveauet ikke må svækkes hverken på grund af en

midlertidig eller en permanent ophævelse af brakforpligtigelsen. Jeg vil også gen-

tage her: Hensynet til landbrugets produktion må ikke få negative konsekvenser

for natur og miljø.

Svend Auken

bad ministrene, i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålene

fra udvalgsmedlemmerne, også svare på tillægsspørgsmålet om, hvad vi kan

gøre på EU-plan for at rette op på situationen.

Han pegede på, at i sin tid havde fødevareministeren skønnet, at den midlertidige

ophævelse af braklægningen ville komme til at dreje sig om 25-50.000 hektar,

men nu stod det klart, at det snarere ville komme op på 80.000 hektar, og at det

vil komme op på 120.000 ha, når ophævelsen af braklægningen bliver perma-

nent. Han tilføjede, at det har vist sig, at bønderne først og fremmest pløjer de

mest værdifulde naturområder op – i hvert fald ifølge de grønne organisationer.

Det svarer til et areal på 120 gange Dyrehaven.

Per Clausen

betegnede ministrenes besvarelser som meget interessante. Han

mente, de kunne indgå i kursusvirksomhed fremover som et eksempel på, hvor-

dan man kan snakke udenom realiteterne. Fødevareministeren fik det nærmest til

at fremstå, som om planerne for genopretningen af natur og miljø var noget, for-

skerne havde udarbejdet, mens realiteten er, at forskerne lavede noget forarbej-

de, og så lavede regeringen sine planer. Forskerne siger, at planen formentlig vil

have en begrænset effekt, fordi den baserer sig på frivillighed.

Han spurgte, om det ikke er rigtigt, at da man drøftede sagen i Europaudvalget

den 21. september 2007, sagde fødevareministeren meget klart, at man ville sik-

re, at der ikke kom nogen øget miljøbelastning, og lovede Dansk Folkepartis re-

præsentant i Europaudvalget, at man ville sørge for, at der på EU-plan ville blive

gennemført foranstaltninger, som ville løse problemet. Nu ved vi, at det, fødeva-

reministeren lovede dengang, ikke holdt stik. Vi har fået en forringelse for natur og

miljø i Danmark, og EU har ikke nogen som helst plan for, hvordan man vil sikre

miljø og natur. Fødevareministeren henviser til en plan, som hun vil offentliggøre

næste år, og på samme måde henviser EU til, at der vil komme noget i fremtiden,

men man er ikke i dag i stand til at beskrive, hvad planerne går ud på.

Bjarne Laustsen

gjorde opmærksom på, at de to ministre, der var i samråd, ikke

var dem, der traf beslutningen om den midlertidige ophævelse af braklægningen.

Det var Hans Christian Schmidt. Der har været debat om sagen i Folketingssalen,

men der er intet, der tyder på, at de to ministre har lært noget, idet de har fast-

holdt, at der ikke ville ske noget ved at ophæve braklægningsordningen midlerti-

digt, fordi det kun ville omfatte meget lidt jord. Bjarne Laustsen sammenlignede

det, regeringen havde gjort, med at sætte en pengekasse ud på gaden, hvor

landmændene bare kunne forsyne sig. Så kunne det næsten ikke undgå at gå

galt. Landmændene har brugt meget mere sprøjtegift og kunstgødning på de hid-

til braklagte arealer. Bjarne Laustsen mente, regeringen havde sjoflet de EU-

venlige partier, idet den blot havde lavet en aftale med Dansk Folkeparti. På den

baggrund kunne Socialdemokraterne ikke støtte, at man ophæver braklægnings-

127

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

ordningen, når man under dagsordenens punkt 2 skal behandle regeringens for-

handlingsoplæg vedrørende sundhedstjekket. Bjarne Laustsen mente, vi i Dan-

mark skal dyrke på de robuste jorde og så beskytte de andre områder. Spørgs-

målet er, hvordan vi kan inddrage EU, og også hvordan vi kan lave hjemlige ord-

ninger. Vi skal lave en omfordeling, således at nogle kommer til at betale for de

områder, der skal tages ud af drift. Det kan eventuelt ske i samarbejde med land-

bruget, for det er jo dér, midlerne er.

Torben Hansen

pegede på, at det areal, der rent faktisk er blevet pløjet op, sva-

rer til Bornholm og Samsø og Læsø, så det er ikke i småtingsafdelingen, og hvis

man fortsætter, vil det dreje sig om yderligere arealer på størrelse med Langeland

og Ærø. Han syntes, det var fantastisk at høre fødevareministeren sige, at ind-

satsplanen fra februar var tilstrækkelig, og at der ikke er tale om nogen natur-

mæssig katastrofe. Her taler fødevareministeren mod bedre vidende. I den for-

bindelse citerede han forskellige udtalelser fra vismændene, DMU og miljøek-

sperter, som sagde, at planen ikke duede, idet den overvejende byggede på frivil-

lighed. Han henviste til, at miljøministeren den 6. februar i Miljøudvalget sagde, at

regeringen ville sikre, at dette ikke fik miljømæssige konsekvenser herhjemme.

Han spurgte, om miljøministeren mener, det er korrekt, når fødevareministeren

siger, at handlingsplanen, som regeringen lavede i februar, er tilstrækkelig, og

mener miljøministeren stadig væk det, han sagde i februar?

Ida Auken

syntes, sagen viste, at Danmarks natur er fuldstændig elendig beskyt-

tet. Flere § 3 områder er blevet pløjet op, og landbrugets organisationer siger til

landmændene: ”Skynd jer at gå ud og få ploven i jorden, så I sikrer, at der ikke

kommer yderligere naturbeskyttelsesområder.” Ingen kan være i tvivl om, at brak-

lægningen har fungeret som naturbeskyttelse i Danmark, og den har også indgå-

et i vandmiljøplanen. Derfor syntes hun, det var en krænkelse af almindelig intelli-

gens at sige, at den ikke har nogen betydning for Danmarks natur.

Ida Auken rejste spørgsmålet om randzoner og pegede på, at mens der står i

vandmiljøplanen, at der skal oprettes flere randzoner, så er der tværtimod for-

svundet randzoner.

Fødevareministeren

pegede i svaret til Svend Auken på, at hun i forbindelse

med sundhedstjekket ville søge at få flere modulerede midler, ligesom vi også i

forbindelse med sundhedstjekket arbejder for en bedre anvendelse af artikel 68.

Desuden har vi en diskussion kørende om GLM – altså God Landbrugsmæssig

og Miljømæssig stand. Vægten ligger først og fremmest i, hvad de enkelte med-

lemslande sætter i værk, men det ville være rigtig gavnligt, hvis man også på EU-

plan kunne træffe nogle flere fælles afgørelser.

Fødevareministeren sagde i svaret til Per Clausen, at det er rigtigt, at forskerne

for nylig kom med nogle meldinger om konsekvenserne, som viser, at vi har et

problem i forhold til pesticider og fosfor. Det er det, regeringen vil samle op på nu.

Fødevareministeren sagde til Torben Hansen, at man bliver nødt til at skelne mel-

lem, hvad man vidste i vinter, og hvad vi ved nu. Hun fastholdt, at den plan, rege-

ringen lavede i vinter, var tilstrækkelig i forhold til de konsekvenser, man på da-

værende tidspunkt forventede. Nu har vi set, at tallene blev større, og det har så

128

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

nogle yderligere konsekvenser, som regeringen vil tage højde for i det arbejde,

der gøres med Grøn Vækst, og de yderligere tiltag, der skal iværksættes.

Når Bjarne Laustsen siger, at Socialdemokraterne ikke kan støtte en permanent

ophævelse af brakordningen, undrede fødevareministeren sig over argumentati-

onen, for den jord, der er braklagt, er jo tilfældige arealer. De er ikke udtaget for at

gavne miljø og natur. Når Bjarne Laustsen argumenterer for, at vi skal dyrke på

de robuste arealer og skåne de andre, er det netop det, regeringen ønsker.

Fødevareministeren havde i vinter sagt, at hun ville rejse diskussionen i EU-

sammenhæng og bede om, at Kommissionen analyserede de miljømæssige

konsekvenser. Det havde hun også gjort.

Miljøministeren

svarede Torben Hansen, at han ikke havde nogen grund til at

ændre det, han sagde den 6. februar, men dengang var baggrunden, at man ven-

tede, at braklægningen ville blive opgivet for 25-50.000 ha. Han var ikke enig i, at

regeringens plan udelukkende byggede på frivillighed, og pegede på, at der skete

en stramning i kravet til efterafgrøder. Regeringen er udmærket godt klar over, at

der ligger en udfordring i forbindelse med Grøn Vækst, idet den er klar over, at

der er en manko, hvis man skal nå målene i vandmiljøplan 3, idet det seneste tal

på 83.000 ha er mere end det, der er lagt til grund for vandmiljøplanen. I forbin-

delse med indsatsen for Grøn Vækst vil regeringen kompensere for den manko.

Miljøministeren sagde i relation til § 3 områder, at han havde bedt udvalgsmed-

lemmer om at sende ham en mail om konkrete § 3 arealer, som var opdyrket,

men han havde ikke fået nogen mails. Han ville dog ikke udelukke, at nogle § 3

arealer var pløjet op. Han tilføjede, at det selvfølgelig er ulovligt at pløje § 3 områ-

der op, og det er ikke noget, regeringen på nogen måde accepterer.

Med hensyn til randzoner svarede miljøministeren Ida Auken, at han ikke havde

nogen viden om, hvor mange randzoner der var pløjet op, og han ville afvente, at

der kom nogle pålidelige tal.

Lone Dybkjær

ville spørge regeringen, hvor naiv man har lov at være, når det

drejer sig om penge, idet hun pegede på, at der var mange, som i vinter sagde, at

braklægningen ville blive ophævet på langt større arealer end dem, regeringen

regnede med. Man må følge pengestrømmene. Der er jo en oplagt fortjeneste for

landmændene ved at dyrke de arealer. Og nu vil man oven i købet kompensere

landmændene for de arealer, de ikke pløjer op. Hun gik ud fra, at det var noget,

regeringen havde aftalt finansieringen af med Dansk Folkeparti.

Lone Dybkjær mente, der sagtens kunne argumenteres for at få noget mere per-

manens ind i braklægningen, men hun betegnede miljøministerens tale om Grøn

Vækst som ”fugle på taget”. Hun rejste spørgsmålet, hvor lang tid der vil gå, før vi

er tilbage til det stade, vi var på, før landmændene begyndte at pløje op, og ville

gerne have nogle tal for de grønne tab.

Flemming Møller Mortensen

henviste til, at man til et samråd i Miljøudvalget lige

inden sommerferien, havde opfordret de to ministre at sikre, at der hen over

sommeren og inden efterårspløjningen blev lavet en informationskampagne for at

sikre, at landmændene tog de hensyn til naturen, der skulle tages – også vedrø-

rende § 3 områder, som er kommet i spil, fordi grænsen mellem § 3 arealer og

129

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

braklagte arealer er blevet udvisket. De kommuner, som har ansvaret for at kon-

trollere § 3 arealerne, har ekstremt dårlige redskaber hertil. Han spurgte, hvad

ministrene har gjort.

Henrik Høegh

gjorde opmærksom på, at der i forbindelse med braklægningsord-

ningen var mulighed for forpagtning, således at man kunne flytte braklægningen

hen de steder i landet, hvor udbyttet var mindst, især til de sandede jorde i

Vestjylland. Det er faktisk et af de steder, hvor udvaskningsproblemet er mindst.

I relation til bemærkningen om, at skellet mellem braklagte arealer og § 3 arealer

er udvisket, gjorde Henrik Høegh opmærksom på, at Kommissionen har anlagt

sag mod Danmark med påstand på, at nogle landmænd ikke har holdt landbrugs-

jorden i god landbrugsmæssig stand. Han henviste i øvrigt til, at vi har savnet en

oplandsanalyse, men den vil komme til nytår. Så kan man tage de mest sårbare

jorde ud, altså hvor det gavner miljøet mest.

Steen Gade

forstod, at den midlertidige ophævelse af braklægningsordningen

har medført en forringelse for natur og miljø i Danmark. Han syntes slet ikke, fø-

devareministeren tænkte på naturen. Han spurgte, om ministrene ikke kan se en

risiko for, at der nu bliver et permanent tab, medmindre man laver en skrappere

gennemførelse af vandrammedirektivet. Steen Gade mente, vi mangler indikato-

rer. Til sidst spurgte han, om miljøministeren er enig i det, vismændene siger om,

at regeringens mål på naturområdet er meget vagt eller helt fraværende.

Morten Messerschmidt

ville godt forsøge at dreje fokus en lille smule og pegede

på, at vi oplever stigende fødevarepriser rundt omkring i verden, og derfor er det

vel godt, at EU kan producere mere, så der ikke er så mange, der dør af sult. Det

må vel opveje det lille tab med hensyn til natur og miljø, vi oplever i vores del af

verden.

Miljøministeren

syntes, det var et meget relevant spørgsmål, hvilke jorde der

egentlig er brakjorde. Er det arealer, som er særlig vigtige for natur og miljø, eller

er det landbrugsjord, der er i omdrift? Han mente klart, at brakjord er et omdrifts-

areal, som er taget ud af drift. Han pointerede, at man kan flytte rundt på sin brak.

NOT

Miljøministeren kunne ikke på stående fod give Lone Dybkjær et tal for, hvad de

grønne tab er, men det ville han undersøge og fremsende et notat om.

Han mente ikke, der er tale om fugle på taget, når regeringen taler om grøn

vækst, og nævnte nogle af de ting, der indgår i kommissoriet. Regeringen har

erkendt, at der skal gøres endnu mere, end vi har gjort tidligere, bl.a. fordi vi skal

leve op til EU’s vandrammedirektiv.

Miljøministeren sagde til Flemming Møller Mortensen, at når man får oplysninger

om, hvor mange § 3 arealer der er pløjet op, vil man indskærpe over for kommu-

nerne, at de må sørge for, at det ikke sker. Men miljøministeren vidste ikke, om

der var tale om et stort eller et lille problem. Rapporten om § 3 arealerne vil natur-

ligvis tilgå Folketinget, så snart den er færdig.

I svaret til Steen Gade henviste miljøministeren til, at der var miljøministre før den

nuværende, som havde gjort meget for miljøet, og nævnte i den forbindelse

vandmiljøplan 1, 2 og 3. Vi har i EU ført en god og offensiv linje.

130

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

I anledning af at Steen Gade mener, vi mangler indikatorer, pegede miljøministe-

ren på, at regeringen har offentliggjort nogle indikatorer i september måned, og at

den snart vil komme med en bæredygtighedsstrategi.

Fødevareministeren

pointerede i svaret til Lone Dybkjær, at der var strikte krav

til de braklagte arealer om at vedligeholde dem, så de kunne tages ind i driften

igen. Vi stiller nationalt det krav, at de skal slås hvert andet år.

Hun studsede over Lone Dybkjærs kommentarer om, at vi nu også skulle til at

kompensere landmændene, hvis vi stillede nogle krav til dem fremover. Det har

hele tiden været et helt klart princip. Når vi gerne vil tage nogle arealer ud af miljø-

eller naturmæssige grunde, må landmændene kompenseres.

Det er rigtigt, som Henrik Høegh er inde på, at vi har en sag kørende om, hvorvidt

vi har været for large med hensyn til at lade de braklagte arealer indgå i miljøet.

I svaret til Steen Gade sagde fødevareministeren, at hun syntes, vi fokuserer me-

get på natur. Hun havde bare det synspunkt, at vi skal gøre det direkte.

Hun syntes, det var absurd, at man i en verden, hvor folk sulter, skal hindre for-

nuftig produktion. Det var hun enig med Morten Messerschmidt i.

Fødevareministeren havde ikke et helt fast tal til Morten Messerschmidt for, hvor

meget det betyder, at den braklagte jord er blevet taget med ind i driften igen,

men det er klart, at det har en stor betydning for fødevareproduktionen. Hun oply-

ste dog, at det senest estimerede tal for kornafgrødehøsten i EU er på 350 mio.

tons, hvilket er 50 mio. mere, end det har været.

Det er ikke regeringens linje, at forøgelsen af produktionen kan opveje et tab for

natur og miljø, idet regeringen synes, det er vigtigt, at man kompenserer, så der

ikke sker forringelser for natur og miljø, men at virkningen af braklægningsophø-

ret neutraliseres.

I EU arbejdede hun i forbindelse med sundhedstjekket især på at få så høj en

obligatorisk modulation som mulig. Det tegner til, at man kan blive enige om at

lægge 5 pct. oveni de nuværende 5 pct., så man når op på 10 pct. Vi har også en

større debat om traktatens artikel 68 – den tidligere artikel 69 – hvor der ikke er

enighed om, hvad anvendelsesområdet skal være. Hun sammenlignede artikel

68 med frivillig modulation. Vi har fra dansk side argumenteret meget med Kom-

missionen, som har haft det udgangspunkt, at man ikke skulle åbne op for de ting,

der var mulige via søjle 2. Fødevareministeren fandt det afgørende, at vi ender op

med en beslutning, som medtager miljø og natur.

Fødevareministeren understregede, at regeringen ikke ønsker, at der bliver et

permanent tab for miljø og natur som følge af ophævelsen af braklægningsord-

ningen, og den er opmærksom på, at der er en manko, som man vil håndtere i

forbindelse med Grøn Vækst.

Anne Grete Holmsgaard

gik i rette med fødevareministeren, når denne sagde,

at vi har en forpligtelse til at tage god landbrugsjord ind i driften, idet det netop

ikke er den gode landbrugsjord, man stikker ploven i, når prisen er høj. Hun

spurgte, hvad der overhovedet er lavet af analyser, og ville gerne vide, om Dan-

mark har taget initiativ til, at man på EU-plan foretager en analyse.

131

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

I den forbindelse spurgte hun, hvor meget man vil vinde ved at fjerne tilskud til

biobrændstof, idet hun pegede på, at en meget stor del af arealerne er tilsået med

raps.

Per Clausen

mindede om, at da man i september sidste år drøftede den midlerti-

dige ophævelse af brakordningen, var det Dansk Folkeparti, der leverede rege-

ringen flertallet for mandatet. Den 21. september spurgte Morten Messerschmidt

fødevareministeren, om hun kunne sikre, at det både juridisk og politisk kunne

lade sig gøre at sikre, at der ikke blev en yderligere belastning af miljøet. Det for-

sikrede fødevareministeren. I dag må fødevareministeren vel konstatere – hvad

enten man tager en dansk vinkel eller en EU-vinkel – at hun ikke har leveret va-

ren. Det syntes Per Clausen var interessant, selv om det tilsyneladende ikke inte-

resserer Dansk Folkeparti længere.

Per Clausen henviste til et notat fra Miljøministeriet dateret den 12. november

2007, hvor forskerne skønner tallet til 50-100.000 ha. Hvordan kan fødevaremini-

steren forlange, at man skal acceptere en permanent ophævelse, når alle de løf-

ter, der blev givet i forbindelse med den midlertidige ophævelse, ikke er opfyldt?

Bjarne Laustsen

anholdt, at fødevareministeren sagde, det var helt tilfældige

arealer, der blev taget ud. De arealer, der blev taget ud, var dem, der gav mindst

udbytte, og når de nu skal tages ind igen, kræver det mere sprøjtning og ekstra

kunstgødning. Han mente ikke, man i forbindelse med den midlertidige ophævel-

se stillede nogen som helst krav til landmændene. Bjarne Laustsen mente, det

var alt for lidt, man ville få i forbindelse med sundhedstjekket. Derfor gentog han

sin opfordring til, at regeringen tog en snak med landbruget om at få dem, der

opdyrkede mere, til at betale til dem, der tog arealer ud. Det ville være en kon-

struktiv løsning.

Lone Dybkjær

takkede for tilsagnet om, at man ville opgøre de grønne tab, og

bad om også at få nogle tal for, hvad en videreførelse af den midlertidige brak-

lægning ville komme til at koste med hensyn til miljøet, og hvad den permanente

ophævelse ville komme til at koste.

Ida Auken

var principielt enig i, at braklægning ikke er den optimale måde at be-

skytte naturen på, men når den faktisk har fungeret sådan, må man sætte noget

andet i stedet. Den meget ”fine” indsatsplan, fødevareministeren nævnte med de

fire virkemidler, har stort set ikke virket, bortset fra lidt med efterafgrøder. I den

forbindelse henviste Ida Auken til de svar, der var kommet på hendes spørgsmål

nr. 234, (stillet i Miljøudvalget på alm. del). Hun ville gerne vide, hvilke nye virke-

midler man ville tage i brug.

Torben Hansen

henviste til, at forskerne bad om 6 uger til at lave en vurdering,

men kun fik 8 dage. Han mente, det gik den helt forkerte vej, og årsagen er, at

man baserer planen på frivillighed. Derfor mente han ikke, frivillighed længere var

en option, når man skal lave nye planer i 2009.

Svend Auken

sagde til miljøministeren, som ikke ville agere, før han var på sik-

ker grund med hensyn til tallene, at normalt tilsiger forsigtighedsprincippet, at man

skal reagere straks, hvis man frygter, at noget bliver værre, end man troede.

132

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

Han spurgte, om regeringen vil sørge for, at alle de ekstra penge, vi får i forbin-

delse med sundhedstjekket, bruges til natur og miljø. Svend Auken tilføjede, at

han gerne så, at vi fik en lavere national medfinansiering.

Fødevareministeren

sagde til Anne Grete Holmsgaard, at hun have opfordret

Kommissionen til at lave en grundig analyse af de miljømæssige effekter, men

det har Kommissionen ikke villet.

Hun kunne ikke svare på, hvad det ville betyde, hvis man fjerner tilskud til bioaf-

grøder, men hun ville gerne spørge, om Kommissionen kan give en vurdering

heraf.

Til Per Clausen sagde hun, at regeringen står fast på, at vi ikke vil acceptere, at

ophævelsen af brak har negative effekter for miljø og natur, og derfor vil regerin-

gen iværksætte de tiltag, der er nødvendige. Hun mente stadig, at man i vinter

handlede ud fra den faglige rådgivning, der var til rådighed, og man vurderede, at

pakken ville være tilstrækkelig. Det var en politisk beslutning. Hun gentog, at re-

geringen lige nu sidder og knokler for at finde ud af, hvad der skal til i forbindelse

med Grøn Vækst.

Hun ville helst ikke kommentere notatet fra Miljøministeriet, men sagde, at det

måske var et mere langsigtet tal, forskerne talte om.

Hun sagde til Anne Grete Holmsgaard og Bjarne Laustsen, at regeringen ikke

præcist kendte kvaliteten af den brakjord, der blev taget ud, men man er ved at

skaffe sig et overblik over det.

Hun ville holde fast i, at det er et afgørende princip, at når samfundet stiller krav

om varetagelse af nogle miljøhensyn, så må man kompensere landmændene.

NOT

Hun lovede Lone Dybkjær, at man ville prøve at se på pengestrømmene og

sende et notat over om det.

Fødevareministeren gav Ida Auken ret i, at det handler om, hvad vi vil sætte i ste-

det.

Vi er ved at lave en undersøgelse, som skal give os et egentligt billede af, hvor-

dan det ser ud med randzonerne. Fødevareministeren tilføjede, at randzonerne er

helt centrale for, at vi får et godt miljø.

I relation til Torben Hansens bemærkning om, at forskerne havde haft for lidt tid,

sagde fødevareministeren, at man henvendte sig til de forskere, som i forvejen

sad og arbejdede med problemerne og havde et fagligt kendskab til området.

Fødevareministeren ville ikke på forhånd fraskrive sig muligheden for at bruge

frivillighed, idet hun ikke havde taget stilling til, hvilke virkemidler vi fremtidig skal

tage i anvendelse.

Det, Svend Auken opfordrede til i relation til sundhedstjekket i EU, er lige præcis

det, regeringen arbejder for. Hun ville dog ikke forpligte sig til, at alle pengene fra

EU skulle gå til natur og miljø. Fødevareministeren tilføjede, at med hensyn til

landdistriktsmidlerne har regeringen en målsætning om en fordeling med 75 pct.

til miljø og natur og klima og 25 pct. til andre formål, bl.a. landdistriktspolitikken.

Hun var enig i, at vi skal gå efter en lavere national medfinansiering.

133

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

Henrik Høegh

pegede på, at vi i Danmark har det laveste pesticidforbrug, når vi

sammenligner os med lande, som har samme afgrøder som os. Det gælder om

at få taget de arealer ud, som virkelig gavner natur og miljø.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, fødevareministeren skulle skærpe kravet over

for Kommissionen for at få den til at lave en undersøgelse og sige, at det er en

forudsætning for, at vi overhovedet vil være med til at ophæve braklægningen.

Per Clausen

mente, man i forbindelse med det mandat, der skulle gives under

dagsordenens punkt 2, måtte sikre sig, at man fandt en politisk og juridisk holdbar

løsning, som gør, at ophævelsen af braklægningen med sikkerhed ikke fører til

forringelser for natur og miljø.

Svend Auken

syntes ikke, det var urimeligt at sige, at vi skal sikre, at der er mid-

ler nok fra EU til, at vi kan lave en national miljøpakke, som virker. Der er jo ingen,

som har tiltro til, at der i nævneværdigt omfang kommer penge til det fra finanslo-

ven.

Fødevareministeren

sagde til Anne Grete Holmsgaard, at hun ikke kunne gøre

meget mere end at argumentere godt over for Kommissionen. Hun havde ikke

mulighed for at pålægge Kommissionen at gøre noget.

Fødevareministeren svarede Svend Auken, at det lige præcis er det, vi går efter,

og at det var hendes vurdering, at vi har gode muligheder for at få midler nok fra

EU. Hun kunne ikke i dag lægge hovedet på blokken og sige, at det er på plads,

men hun mente, det gik i den rigtige retning.

Formanden

takkede for det lange samråd og mente, det havde været meget nyt-

tigt med denne meningsudveksling både om den side, der vender mod EU, og

om den side, der vender mod os selv.

134

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2900 (landbrug og fiskeri) den 27.-28. oktober

2008

Fødevareministeren:

Jeg forelægger 3 sager til forhandlingsoplæg. Det drejer

sig om punkt 1 om skolefrugt, punkt 2 om sundhedstjekket og punkt 5 om

TAC/kvoter for Østersøen i 2009. Resten af punkterne vil blive forelagt til oriente-

ring. Jeg skal oplyse, at punkt 3 om intern fødevarehjælp er udgået. På vegne af

miljøministeren orienterer jeg endvidere om punkt 4 om bekæmpelse af handel

med ulovligt tømmer.

1. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) Nr.

1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og

forordning (EF) Nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for

landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse

landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) med henblik på

indførelse af en skolefrugtordning

–

Politisk drøftelse

KOM (2008) 0442

Rådsmøde 2900 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Rådsmøde 2900 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

KOM (2008) 0442 – bilag 1 (grundnotat af 31/7-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 464, side 1370 (seneste behandling i

EUU 26/9-08)

EUU alm. del (072) – bilag 369, side 1197 (behandlet i EUU 4/7-08)

Fødevareministeren:

I forhold til forslaget om skolefrugt ønsker formandskabet

en politisk drøftelse her på rådsmødet i oktober. Der forventes først at blive opnå-

et formel politisk enighed om forslaget på rådsmødet i november, efter at Europa-

Parlamentet har udtalt sig om forslaget.

Formandskabet har fremlagt det første kompromisforslag, som tager højde for

landenes ønsker om størst mulig fleksibilitet med hensyn til produktkategorier og

ernæringsmæssige hensyn, hvilket jo er positivt og har været et dansk ønske.

Nu bliver det f.eks. overladt til medlemslandene at beslutte, om forarbejdet frugt –

f.eks. juice og sådan noget – skal kunne indgå i ordningen.

Kommissionen vil endvidere udarbejde en negativliste over produkter, der på

grund af deres ringe ernæringsmæssige værdi ikke kan indgå i ordningen.

Samtidig opstilles der krav om, at en skolefrugtsordning skal være gratis. Budget-

tet er uændret på 90 millioner euro.

Det er sådan, at ordningen vil være frivillig for medlemsstaterne og vil løbe de

næste 4 år. Efter 3 år skal der være en evaluering med henblik på at udbrede

kendskabet til ”best practice”.

135

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

En række medlemslande ønsker fortsat et større EU-budget til ordningen og en

større fleksibilitet i finansieringsmodeller. Sagen er, at jeg gerne havde set en me-

re ambitiøs skolefrugtordning. Regeringen vil fortsat arbejde for muligheden for

forældrebetaling.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side støtter Kom-

missionens forslag eller et kompromisforslag, der kan opnå kvalificeret flertal, idet

der fra dansk side arbejdes for fleksibilitet med hensyn til den nationale medfinan-

siering med henblik på, at det bliver muligt at kræve forældrebetaling.

Morten Messerschmidt

efterlyste en forklaring på, hvad det præcis er, der gør,

at medlemslandene ikke meningsfyldt selv kan indføre skolefrugtordninger, men

må overlade det til EU, idet subsidiaritetsprincippet forudsætter, at man kun skal

løse de problemer i fællesskab, som medlemslandene ikke selv kan løse. Skole-

frugt er godt, men forslaget udvisker grænserne for, hvad EU kan blande sig i,

hvilket Morten Messerschmidt fandt foruroligende.

Kim Mortensen

havde set, at der havde været en god diskussion i Europaudval-

get tidligere om skolefrugtordningen. Han havde ikke noget imod, at EU iværk-

sætter en sådan ordning, men hvis man på EU-plan mener, det er en god idé, og

at den skal være gratis, fattede han ikke, hvad der får den danske regering til at

mene, at der skal være brugerbetaling. Han mente, det ville få mange af eleverne

til at vælge skolefrugten fra. Han spurgte, hvilke tanker fødevareministeren gør

sig om den nationale medfinansiering.

Anne Grete Holmsgaard

var imod forældrebetaling på området. Hun erkendte,

at kompromiset nu var blevet ændret, sådan at man kunne undgå nogle af de lidt

underlødige produkter og koncentrere sig om frisk frugt.

Lone Dybkjær

mindede om, at hun ved den sidste behandling i Europaudvalget

havde udtalt sig imod ordningen – med en anden begrundelse end de andre par-

tier, der var gået imod.

Hun ville gerne vide, hvordan fødevareministeren forholdt sig til forslaget fra sin

partifælle i Europa-Parlamentet om, at beløbet sættes op til 500 mio. euro.

Sådan som hun læste forslaget, koster ordningen Danmark 13,5 mio. kr., svaren-

de til 2 pct. af EU’s udgifter til ordningen på budgettet, og så får vi 7,8 mio. kr. til-

bage. Hun ville gerne have præciseret, hvad de totale udgifter til ordningen bliver.

Sådan som hun læste forslaget, drejer det sig om én frugt om ugen i 30 uger til

bestemte aldersgrupper. Det syntes hun var direkte komisk.

Hun kunne ikke se fidusen i, at vi skal samle viden sammen om ordningens virk-

ninger.

Alt i alt mente hun, ordningen var et eksempel på EU, når det var værst.

Til sidst spurgte hun, hvad det vil koste yderligere, hvis man skal op på noget, der

overhovedet er fornuftigt.

Per Clausen

mindede om, at han sidste gang havde støttet regeringen, men det

eneste, der nu er strid om, er, at regeringen vil slås for brugerbetaling. Mener fø-

devareministeren, det er klogt at fastholde en høj dansk profil i det spørgsmål?

136

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

Fødevareministeren

sagde til Morten Messerschmidt, at hun syntes, det gav

god mening, at EU lancerer et projekt, der drejer sig om at give skolebørnene

frugt. Det er en bedre anvendelse af de midler, som er afsat på EU’s budget til

frugt og grønt. Men hun mente, forslaget burde være mere ambitiøst.

Fødevareministeren svarede Lone Dybkjær, at hun støttede Europa-

Parlamentets ønske om at bruge væsentligt flere midler på området.

De tal, der er nævnt i samlenotatet, er, hvad det minimum vil koste for Danmark,

idet der kræves 50 pct. national medfinansiering, men helt afhængig af, hvordan

vi i givet fald vælger at implementere ordningen, kan det komme til at koste flere

penge.

Fødevareministeren pointerede, at det, vi skal tage stilling til, er, hvorvidt vi vil

støtte, at man laver en sådan EU-ordning. Så må vi i givet fald senere finde ud af,

hvordan vi skruer en sådan ordning sammen i Danmark.

I svaret til Lone Dybkjær erkendte fødevareministeren, at Kommissionen har fast-

holdt sit oprindelige forslag om beløbsrammen, nemlig 90 mio. euro, hvilket kun

rækker til ét stykke frugt pr. uge til de 6-10 årige i 30 uger om året. Men betingel-

serne er blødt op, og vi har fået imødekommet en række af vore ønsker. Bl.a.

bliver det nu op til medlemslandene selv at sammensætte ordningen. Som nævnt

mener regeringen, det skal være frisk frugt. Der er også skabt en vis fleksibilitet

med hensyn til, hvem der kan omfattes af ordningen.

Regeringen ønsker, at der bliver mulighed for medfinansiering gennem forældre-

betaling. Det har vi i de frugtordninger, vi kender i dag, og det kender vi fra sko-

lemælksordningen. Regeringen mener, det er vigtigt med et forældreengage-

ment, idet det vil forstærke virkningen, så forældrene bliver bevidst om, at det er

vigtigt for børnene at få frugt også uden for skoletiden.

Forhandlingsoplægget går ud på at stemme ja, idet fødevareministeren vil arbej-

de for, at forældrebetaling bliver en mulighed. Regeringen vil under alle omstæn-

digheder støtte forslaget.

Morten Messerschmidt

mente, det utvivlsomt var rigtigt, når fødevareministeren

sagde, at der var tale om en bedre anvendelse af midlerne, men det er ikke det,

subsidiaritetsprincippet drejer sig om. Det er i forbindelse med subsidiaritetsprin-

cippet en forudsætning, at medlemslandene ikke er i stand til at løfte opgaven.

Derfor gentog han sit spørgsmål om, hvorvidt der er noget, der forhindrer med-

lemslandene i at give børnene frugt i skolen.

Lone Dybkjær

gik ud fra, at det var fordi hun havde ret, at hun ikke havde fået

svar på sit spørgsmål om de 13,5 mio. kr.

Hun var også tilhænger af frugt, og hun var tilhænger af, at man levede sundt,

men der var intet i det fremlagte forslag, som overbeviste hende om, at det var

sund fornuft. Derfor syntes hun, man skulle sige nej.

Per Clausen

ville gerne have fødevareministeren til at bekræfte, at EU ikke kan

tvinge os til at udlevere frugt i skolerne, hvis forslaget skulle blive vedtaget.

137

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

Han pegede på, at fødevareministeren er i en situation, hvor det er meget lidet

sandsynligt, at hun får et flertal i Europaudvalget til et mandat, der handler om, at

hun – formentlig forgæves – vil slås for at sikre en ret til forældrebetaling.

Kim Mortensen

forstod ikke, at Danmark ville føre et stort ideologisk slag for ret-

ten til at opkræve brugerbetaling. Når der står, at en række medlemslande ønsker

et større budget samt større fleksibilitet i forhold til national medfinansiering, hvor

mange af disse medlemslande er så enige med Danmark i, at det er vigtigt at in-

sistere på brugerbetaling?

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at SF ikke var absolut imod, at forældrene skal

betale noget, men hun ville finde det urkomisk, hvis forældrene skulle betale for,

at børnene kunne få et æble om ugen. Derfor vil SF ikke være med til forældrebe-

taling.

Fødevareministeren

svarede i forhold til Morten Messerschmidts spørgsmål om

subsidiaritetsprincippet, at det her er noget, medlemslandene er enige om at de

gerne vil gøre sammen, men medlemslandene kan godt gennemføre skolefrugt-

ordninger selv, hvis de vil. Hun pointerede, at vi taler om at bruge midler fra en

budgetlinje, som går til frugt og grønt, og som samlet udgør 700 mio. euro. Bud-

getlinjen indeholder bl.a. tilskud til tilbagetrækning, altså destruktion, støtte til pro-

ducentorganisationer og støtte til forarbejdning af citrusfrugt. I det hele taget står

der en masse på den budgetlinje, som Morten Messerschmidt godt kan tage fat

på at kritisere, når han kommer i Europa-Parlamentet. Fødevareministeren men-

te, det ville klæde den budgetlinje, at der også kom en skolefrugtordning med.

Der var en lille ordveksling om Lone Dybkjærs regnestykke, men i sidste omgang

sagde fødevareministeren, at Lone Dybkjær havde ret med hensyn til de 13,5

mio. kr. Selv om vi ikke gør brug af ordningen, er vi med til at betale de 13,5 mio.

kr. til den pågældende budgetlinje.

I svaret til Per Clausen bekræftede fødevareministeren, at EU ikke kan tvinge os

til at udlevere frugt.

Fødevareministeren opfordrede udvalget til at skelne mellem, om man skal støtte

skolefrugtordningen, og den senere diskussion om, hvordan vi vil implementere

ordningen i Danmark. Vi kan udmærket lave en ordning, hvor der uddeles en frugt

pr. dag.

Hun sagde til Per Clausen, at hun ville slås for forældrebetalingen, idet hun syn-

tes, det var et vigtigt princip. Men fødevareministeren pointerede, at Danmark

under alle omstændigheder ville stemme for ordningen.

Hun svarede Kim Mortensen, at de andre lande, som ønsker en større fleksibilitet

og at diskutere forældrebetaling, er Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Slovenien.

I relation til Anne Grete Holmsgaards indlæg sagde fødevareministeren, at Føde-

vareministeriet skubber på for at få fremmet de forskellige skolefrugtordninger,

som eksisterer rundt om på mange skoler. Fødevareministeren lovede, at når vi

havde fået en skolefrugtordning, ville hun gerne vende tilbage og drøfte, hvordan

man mest hensigtsmæssigt kunne implementere den i Danmark. Det ville hun

gerne tage initiativ til en drøftelse af.

138

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

Lone Dybkjær

havde i princippet ikke noget imod at være solidarisk og støtte, at

skolebørnene i andre lande får frugt, men det er altså det, vi gør, når vi betaler

13,5 mio. kr. og får 7,8 mio. kr. tilbage.

Når fødevareministeren siger, at hvis vi ikke bruger pengene til skolefrugt, bruger

EU dem til forskellige andre vanvittige projekter. Lone Dybkjær syntes hellere,

man skulle afskaffe de vanvittige projekter.

Kim Mortensen

havde ikke noget imod, at EU fik en skolefrugtordning, men han

mente stadig, vi står ret alene med vort synspunkt om brugerbetaling, idet han

pegede på, at de lande, fødevareministeren nævnte, der gik ind for større fleksibi-

litet, anvendte helt andre argumentationer end brugerbetaling. Som sagt kunne

Kim Mortensen godt gå med til en skolefrugtordning, men han ville have et tilsagn

om, at der ville blive en forhandling med de partier, der sagde ja til den, idet han

tilføjede, at ved den forhandling ville Socialdemokraternes udgangspunkt være, at

det skulle være en ordning uden brugerbetaling.

Per Clausen

var ked af, at fødevareministeren insisterede på endnu engang at

kræve mulighed for brugerbetaling, idet det betød, at han ikke kunne støtte rege-

ringens forhandlingsoplæg. Medmindre altså, han ved at sige ja kunne sikre sig

vetoret over for forældrebetaling, når ordningen skal indføres i Danmark.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det ville være klogt af fødevareministeren at

lade være med at gå ned og kæmpe så hårdt for forældrebetaling, men gå i dia-

log med de partier, der ikke ønsker forældrebetaling.

Fødevareministeren

svarede Lone Dybkjær, at det bliver de lande, der ønsker at

benytte ordningen, der kommer til at bruge de penge, der er sat af på budgetlin-

jen.

Lone Dybkjær

pegede på, at hvis der bliver et flertal for skolefrugtordningen, så

er ordningen der jo, og så kan vi vel efterfølgende vælge at bruge den, uanset om

vi har stemt for den eller ej.

Fødevareministeren

bekræftede dette.

Hun takkede for de gode råd om, hvad regeringen skulle gøre. Hun ville imidlertid

holde fast i, at hun syntes, der skulle være mulighed for forældrebetaling.

Der er ikke noget, der forhindrer f.eks. en kommune i at lave en ordning.

Hun mente ikke, at de partier, der støttede mandatet, skulle have vetoret, når

ordningen skulle implementeres i Danmark.

Anne Grete Holmsgaard

mente, at hvis ministeren ville have de partier med,

som gik imod brugerbetaling, skulle hun blot bekræfte, at regeringen ville matche

de penge, der kommer fra Kommissionen. Hun gjorde opmærksom på, at man

godt kunne lave en ordning, hvor forældrene betalte noget – blot ikke specifikt til

frugtordningen, hvis man skulle have de partier med, som var imod forældrebeta-

ling. Så vidt hun kunne se, måtte fødevareministeren gå med til, at det skulle væ-

re uden forældrebetaling, hvis hun ville have sit mandat.

Fødevareministeren

sagde, at hvis Europaudvalget ønskede, at vi skulle stem-

me nej til skolefrugt, så måtte hun tage det til efterretning. Men sådan havde hun

nu ikke opfattet debatten, idet et flertal faktisk synes, vi skal have en skolefrugt-

139

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

ordning. Hun ville ikke bekræfte, at regeringen stiller med en national medfinan-

siering. Medfinansiering kan ske på forskellig vis.

Lone Dybkjær

henviste til, at der ikke var 7,8 mio. kr. på finansloven til en skole-

frugtordning, så det blev et nej fra Det Radikale Venstre.

Kim Mortensen

forstod nu, at det var den nationale medfinansiering, der står i

papiret, altså de 7,8 mio. kr., hvor regeringen lægger op til, at der skal være for-

ældrebetaling, mens han tidligere havde forstået, at det var en udvidelse af ord-

ningen, hvor regeringen forbeholdt sig retten til at bruge forældrebetaling.

Fødevareministeren

sagde, at medfinansiering kunne komme fra kommunerne

eller andre, som forslaget ser ud nu. Vi synes, det også skal kunne være foræl-

drebetaling.

Michael Aaastrup Jensen

gjorde for den ordens skyld opmærksom på, at rege-

ringspartierne støtter forhandlingsoplægget.

Den fungerende formand, Anne Grete Holmsgaard,

havde forstået, at Dansk

Folkeparti og Det Radikale Venstre sagde nej til regeringens forhandlingsoplæg –

af forskellige grunde. Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten sagde også nej på

de konditioner, der var ridset op, nemlig forældrebetaling. Derfor mente hun, der

var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg.

Dette gav anledning til en yderligere diskussionsrunde i Europaudvalget.

ÆF

Fødevareministeren

præciserede til sidst, at forhandlingsoplægget gik ud på, at

regeringen under alle omstændigheder ville stemme ja til skolefrugtordningen,

men ville arbejde for, at der blev givet mulighed for forældrebetaling. Dette var

imidlertid ikke en betingelse. Hvis hun ikke fik ja til dette forhandlingsoplæg, ville

regeringen stemme nej til skolefrugtordningen. Hun tilføjede, at i det kompromis,

der ligger på nuværende tidspunkt, er der ikke mulighed for forældrebetaling, og

hvis det bliver vedtaget – hvad der er stor sandsynlighed for – så bliver der ikke

forældrebetaling.

Herefter gik ordførerne for Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten ind for for-

handlingsoplægget.

Den fungerende formand, Anne Grete Holmsgaard,

konkluderede, at der ikke

var konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk

Folkeparti og Det Radikale Venstre havde udtalt sig imod det.

140

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

2. Sundhedstjekket

a) Forslag til Rådets forordning om fælles regler for den fælles

landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og

om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

b) Forslag til Rådets forordning om ændringer af den fælles

landbrugspolitik ved ændring af forordning (EF) nr. 320/2006, (EF)

nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. […]/2008

c) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL)

d) Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF

om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af

landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013)

Politisk drøftelse

KOM (2008) 0306

Rådsmøde 2900 – bilag 1 (samlenotat side 8)

KOM (2008) 0306 - bilag 1 (grundnotat af 25/6-08)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 464, side 1365 (seneste behandling i

EUU 26/9-08)

Kommissionens meddelelse om sundhedstjekket:

KOM (2007) 0722 - bilag 2 (grundnotat af 19/12-07)

KOM (2007) 0722 - bilag 1 (henvendelse fra Landbrugsrådet af

28/11-07)

KOM (2007) 0722 - bilag 3 (andre EU-landes holdninger)

KOM (2007) 0722 - bilag 4 (Dansk Landbrugs holdning til

sundhedstjekket af 20/5-08)

KOM (2007) 0722 – svar på spørgsmål 2

KOM (2007) 0722 – svar på spørgsmål 3

EUU alm. del (072) - bilag 295 (regeringens strategi for afvikling

af EU's landbrugsstøtte)

EU-note (072) - E 20 (baggrundsnotat af 7/2-08 om

sundhedstjekket)

EUU alm. del (072) - svar på spørgsmål 4

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 369, side 1194 (seneste behandling i

EUU 4/7-08)

EUU alm. del (072) - bilag 201, side 612 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 14/3-08)

141

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

Fødevareministeren:

Jeg har tidligere fremlagt forslaget om sundhedstjekket af

den fælles landbrugspolitik her i udvalget. Formandskabet vil her i oktober forsø-

ge at nå så langt som muligt. Det endelige kompromis vil sandsynligvis først blive

fundet på rådsmødet i november, når Europa-Parlamentet har udtalt sig om for-

slaget.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg gerne havde set et mere ambitiøst sundheds-

tjek end det, der nu tegner sig. Men det er stadig væk et skridt i den rigtige retning

med øget modulation, øget markedsorientering og større fokus på miljø med bed-

re finansieringsmuligheder, som vi netop har drøftet det under dagsordenens

punkt 1.

Danmark har som mål at sikre en afvikling af landbrugsstøtten i EU. Men det er

også vigtigt, at vi deltager aktivt i forhandlingerne. Det er nødvendigt, for at vi får

indflydelse. Det gælder også, når vi begynder at se frem mod en reform af land-

brugspolitikken efter 2013. Der er skeptiske medlemsstater, og der er en del af

dem. Så det kræver virkelig en indsats at få en større reform på dagsordenen.

Der er endnu ikke kommet en kompromistekst på de væsentligste emner. Som i

september vil jeg derfor fremhæve de vigtigste emner i forhandlingerne, og jeg vil

prøve at give et forsigtigt bud på, i hvilken retning forhandlingerne bevæger sig:

Øget modulation af den direkte støtte til landdistriktspolitikken mener jeg er helt

nødvendig. Mange medlemslande er dog imod det foreslåede omfang. Fra dansk

side arbejder vi for så høj modulationssats som mulig. Det gælder også i forhold

til en højere modulationssats for de største støttemodtagere. Vi har tidligere snak-

ket om capping. Det er med. Nu bliver det bare kaldt for progressiv modulation.

Det må dog forventes, at modulationssatsen bliver lavere end de foreslåede 8 pct.

Et forsigtigt gæt på nuværende tidspunkt vil være 5 pct. yderligere.

For at undgå en øget samlet støtte, arbejder jeg også for en lavere national med-

finansiering af de modulerede midler. Formandskabet overvejer et muligt kom-

promis på dette punkt, så der på hele landdistriktspolitikken eller måske på dele af

landdistriktspolitikken kan komme en lavere national medfinansiering.

Jeg mener også, at landdistriktspolitikken bør tilpasses de nye globale udfordrin-

ger som øget konkurrence på verdensmarkedet samt udfordringer i forhold til kli-

ma, biodiversitet og miljø, herunder vandforvaltning og dyrevelfærd. Derfor skal

det sikres, at der er de rette instrumenter under landdistriktspolitikken.

Når det gælder mælkekvoteudvidelsen, havde jeg gerne set en større udvidelse

end foreslået af Kommissionen for at få en fornuftig blød landing, når kvoterne

bortfalder i 2015. Men der er rigtigt mange medlemslande, som fokuserer på

kompensation for bortfaldet af kvoter særligt i ugunstigt stillede områder. Det sy-

nes jeg bør kunne håndteres under landdistriktspolitikken eller under artikel 68.

Der er også visse medlemslande, som stiller krav om ekstra tildeling af mælke-

kvote.

Artikel 68 – den tidligere artikel 69 – giver mulighed for at anvende op til 10 pct. af

den afkoblede støtte til specifikke formål som miljø, kvalitet, koblet støtte og for-

142

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

sikringsordninger. Men mulighederne for miljøtiltag er meget restriktive i forslaget,

og det arbejder vi på at få ændret.

Der er mange medlemsstater, som ønsker en større fleksibilitet. Jeg synes f.eks.

ikke, der er nogen grund til at fastsætte en skæringsdato for, hvornår man kan

tilmelde sig ordningen. Det kan lige så godt være op til landene selv at finde ud af

det. I forhold til de koblede støtteordninger støtter jeg Kommissionen i, at der skal

være et loft på 2,5 pct. af støtten. Derimod er det ikke til at forstå, hvorfor der skul-

le være et loft på 2,5 pct. på andre initiativer. Hvis man f.eks. vil anvende midler til

miljøtiltag, synes jeg ikke, der er nogen grund til at have et loft på 2,5 pct. Det ar-

bejder jeg på at få ændret.

Mange medlemslande er skeptiske over for afkobling af bestemte sektorer som

ris, proteinafgrøder og oksekød. Fra dansk side støtter vi, at der sker en yderlige-

re afkobling af den direkte støtte. Regeringen ønsker, at støtten afkobles fuldt ud

senest i 2013 – vel at mærke under ens vilkår for alle. For eksempel bør amme-

kopræmien afkobles på samme vilkår som de øvrige kvægpræmier. Hvis amme-

kopræmien videreføres uændret, mener jeg også, det bør gælde for handyrpræ-

mien.

Regeringen støtter ophævelsen af braklægningskravet. De konsekvenser, der er

for natur og miljø, skal håndteres dels på nationalt plan via midtvejsevalueringen

af vandmiljøplan 3, den fremrykkede evaluering af pesticidplan 2004-2009 og i

forbindelse med regeringens strategi for ”Grøn Vækst” – som vi jo allerede har

behandlet grundigt her i udvalget under dagsordenens punkt 1 – og dels via EU’s

landdistriktspolitik og God Landbrugs- og Miljømæssig stand som eksempelvis

etablering af randzoner.

Jeg lægger vægt på, at vi fra dansk side er med i et kompromis, da vi ellers ikke

har en platform for at deltage i de vigtige drøftelser om den fremtidige landbrugs-

politik efter 2013.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side under de afslut-

tende drøftelser af sundhedstjekket lægger vægt på, at ændringerne bidrager til

den nødvendige omstruktureringsproces forud for en afvikling af EU's landbrugs-

støtte.

Sundhedstjekket anses af regeringen for at være et element, som skal bidrage til

at sikre det lange, seje træk i retning af en afvikling af landbrugsstøtten og fast-

holdelse af en fælles EU-ramme for landbrugspolitikken. Sundhedstjekket ses

som led i den danske regerings strategi mod afvikling af EU´s landbrugsstøtte –

det er det, vi har snakket om i forlængelse af B75 – og regeringen er derfor positiv

over for Kommissionens samlede oplæg.

Det indstilles, at vi fra dansk side tilslutter os et afbalanceret kompromis, der kan

opnå kvalificeret flertal i Rådet, idet vi fra dansk side vil arbejde for:

Så høj en grad af øget obligatorisk modulation inklusiv progressiv reduktion

som muligt, idet den direkte støtte herved reduceres, og det fulde beløb over-

føres til det enkelte medlemsland til anvendelse under landdistriktspolitikken

og herved kan bruges til de nye udfordringer, som vi allerede har været inde

143

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

på. Vi vil også arbejde på, at medfinansieringssatsen for landdistriktsmidler

bliver nedsat.

Et permanent bortfald af udtagningsforpligtelsen, idet miljø- og naturmæssige

konsekvenser skal håndteres gennem hensigtsmæssige foranstaltninger i

landdistriktspolitikken og i GLM.

At de produktionsbegrænsende instrumenter fjernes, herunder at der sker en

større årlig forøgelse af mælkekvoterne, end der er foreslået.

At sundhedstjekket ikke øger den administrative byrde, men i stedet leder til

nogle forenklinger.

At der sker en øget markedsorientering gennem afkobling af den direkte støt-

te fra produktionen, og at det sker senest i 2013 under ens vilkår.

At markedsinstrumenter som intervention og prisstøtte enten ophører eller

holdes på et minimumsniveau som et reelt sikkerhedsnet, og at bortfald af

markeds- og støtteordninger bliver afspejlet i egentlige budgetbesparelser.

At det under artikel 68 bliver muligt at anvende op til 10 procent af den direkte

støtte til miljø og natur, og at det i det hele taget gøres mere fleksibelt, men at

der bliver fastholdt en begrænsning i forhold til at genindføre koblet støttet

under artikel 68.

At det som hidtil under artikel 35 bliver muligt fortsat at yde enkeltbetalings-

støtte til skovrejsning på landbrugsarealer samt arealer, der ændrer karakter

som følge af vandrammedirektivet og Natura 2000.

At krisestyring og forsikring som udgangspunkt er en opgave for erhvervet

selv, og at nye instrumenter ikke er et supplement til, men en erstatning for

eksisterende instrumenter, og at støtten til fonde og forsikringer ydes i over-

ensstemmelse med WTO’s regler for grøn boks.

Morten Messerschmidt

var ret skuffet over at læse, hvad man var nået frem til,

og mente, det blev svært at sælge det som en succes. Selvfølgelig var der enkel-

te lyspunkter, men det er meget små ting, og de ligger langt ude de i fremtiden.

Han spurgte, om fødevareministeren ikke mente, man kunne opnå noget ved at

skyde det f.eks. i et halvt år.

Morten Messerschmidt pegede på, at EU bruger 35 pct. af sit budget til at under-

støtte et erhverv, som i en tid, hvor der er pres på fødevarerne, ikke har behov for

støtte.

Kim Mortensen

henviste til, at man hele formiddagen under dagsordenens punkt

1 havde haft en diskussion om braklægningsordningen. Det bekymrede ham, at

fødevareministeren under denne diskussion havde sagt, at da man gik med til en

midlertidig ophævelse, havde det haft større konsekvenser, end man umiddelbart

troede, men nu ville man gå med til en permanent afskaffelse af braklægnings-

ordningen uden at have nogen sikkerhed for, at økonomien var til stede. Han

mente dog, samrådet under dagsordenens punkt 1 var sluttet med en åbning,

hvorefter man ville kunne finde frem til et mandat, der sikrede, at fødevareministe-

ren tager til Bruxelles med det udgangspunkt, at der skal findes penge fra EU,

144

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

som sikrer miljøet. Derfor bad han fødevareministeren præcisere, hvad det præ-

cis vil betyde i forhold til mandatgivningen.

Anne Grete Holmsgaard

var klar over, at der i landbrugspolitikken var tale om

velerhvervede rettigheder, som det er svært at få has på. Hun citerede følgende

fra samlenotatet: ”Overordnet anfører Kommissionen, at sundhedstjekket har en

begrænset netto-budget effekt, med en lille besparelse på 14 mio. euro i 2013.”

Hun betegnede det som skuffende, at man ikke kunne komme længere.

I forbindelse med krydsoverensstemmelse står der, at landmændene skal over-

holde reglerne for at få penge, men den betingelse vil man fjerne for nogle typer,

bl.a. vilde dyr og vilde fugle. Det syntes hun lød lidt usympatisk.

Det ser ud til, at man kun kan øge den obligatoriske modulation med 5 pct., hvil-

ket ikke er særlig meget, idet reglerne faktisk gør det muligt at flytte 20 pct. af

budgettet. Derfor spurgte hun, i hvor høj grad det flertal, som siger, at man kun

kan øge modulationen med 5 pct., hænger sammen med grænsen for, hvad nati-

onerne selv skal medfinansiere. Hun ville gerne vide, om der var nogen mulighe-

der for at få den procent sat op.

Hun spurgte, om det stadig væk er sådan, at man ved siden af den obligatoriske

modulation kan lave en national, frivillig modulation. I den forbindelse henviste

Anne Grete Holmsgaard til, at da hun i sin tid spurgte den nuværende fødevare-

ministers forgænger, sagde han, at det faktisk ville falde inden for den grønne

boks i WTO, altså at det ikke ville blive betragtet som konkurrenceforvridende.

Hvis man skal prøve at finde et kompromis, som kan få de partier med, som var

modstandere af, at man foretog en midlertidig ophævelse af brakordningen uden

at sætte noget andet i stedet, er det klart, at der må være noget, denne del af op-

positionen kan få indflydelse på, og som der er penge til.

Lone Dybkjær

ville vente med at udtale sig om braklægning, indtil hun hørte fø-

devareministerens svar. Hun syntes heller ikke, man var nået særlig langt, men

hun regnede med, at Danmark havde gjort hvad vi kunne for, at man skulle nå

længere. Det troede hun sådan set også, at den danske kommissær havde. Og

sundhedstjekket er trods alt et skridt på vejen.

Per Clausen

konstaterede, at det jo gik sin skæve gang med hensyn til sund-

hedstjekket. Betyder det, regeringen siger, at den vil støtte en permanentgørelse

af ophævelsen af braklægningsordningen, selv om man ikke opnår noget med

hensyn til miljø og natur? Eller vil regeringen sikre sig, at aftalen bliver af en så-

dan karakter, at miljø og natur mindst kan holdes skadesløse?

Fødevareministeren

svarede Morten Messerschmidt, at hun ville være meget

bekymret ved at skubbe beslutningerne yderligere ud i fremtiden, og pegede i den

forbindelse på, at ambitionsniveauet i sundhedstjekket løbende var blevet reduce-

ret under forhandlingerne. I øvrigt gjorde hun opmærksom på, at Europa-

Parlamentet vil få større indflydelse på landbrugsområdet, hvilket hun ville hilse

meget velkommen.

Med hensyn til braklægning gentog fødevareministeren, hvad hun havde sagt

under dagsordenens punkt 1, at vi ønsker at sikre de tilstrækkelige midler – både

145

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

fra de modulerede midler og fra artikel 68 – så vi kan lave de miljøtiltag, vi gerne

vil. Som nogle taleksempler nævnte fødevareministeren, at hvis vi får 8 pct. yder-

ligere obligatorisk modulation, vil det give 500 mio. kr., og hvis vi får 5 pct. yderli-

gere obligatorisk modulation, vil det give 300 mio. kr. Hvis vi får lov at bruge 10

pct. i relation til artikel 68 til de formål, vi gerne vil, vil det dreje sig om 750 mio. kr.

Her er der dog lige den hurdle, at Kommissionen på nuværende tidspunkt fast-

holder, at der skal være et loft på 2,5 pct. for de områder, hvor man må anvende

midlerne. Vi arbejder for at få fjernet dette loft for så vidt angår miljø. Som man

kunne høre af tallene, giver det faktisk gode muligheder for at få penge til miljø og

natur, og regeringens bedste vurdering er, at der vil være de tilstrækkelige midler

til rådighed, sagde fødevareministeren til Kim Mortensen. Fødevareministeren

gentog, at regeringen regner med omkring årsskiftet at kunne præsentere sit bud

på, hvordan man håndterer dette, og til den tid ville hun hilse velkommen, at man

får en politisk diskussion om, hvilke midler det er hensigtsmæssigt at bruge.

I svaret til Anne Grete Holmsgaard sagde fødevareministeren, at 2013 hele tiden

har været det tidspunkt, hvor man ville få egentlige budgetreduktioner, så det er

ikke overraskende, at man ikke får det i forbindelse med sundhedstjekket, der

mere er en omfordeling, så det bliver muligt f.eks. at tage initiativer til at forbedre

miljøet frem for at give direkte støtte. Fødevareministeren pointerede, at når vi når

til 2013, er det den danske regerings politik, at vi skal have budgetreduktioner,

men det synspunkt deles absolut ikke af landbrugsministrene fra alle medlems-

lande. Her må finansministrene nok på banen.

Når regeringen foreslår, at vilde fugle og vilde dyr skal udgå af bestemmelserne

om krydsoverensstemmelse, er det fordi den ikke mener, man kan gøre land-

mændene ansvarlige for noget, de ikke har indflydelse på.

I relation til Anne Grete Holmsgaards bemærkning om, at den 5 pct. yderligere

obligatoriske modulation ikke er særlig meget, gjorde fødevareministeren op-

mærksom på, at vi også kan få noget fra artikel 68, som hun ville betegne som en

slags frivillig modulation. I artikel 68 er der 100 pct. EU-finansiering, mens der i

den obligatoriske modulation kun er tale om 50 pct. EU-finansiering. Fødevaremi-

nisteren gjorde opmærksom på, at vi har en interesse i at få bragt den nationale

medfinansiering ned.

Fødevareministeren tilføjede, at den gamle diskussion om frivillig modulation slet

ikke er i spil. Netop derfor er det så vigtigt, at vi får gjort artikel 68 anvendelig, så

vi kan bruge den til frivillig modulation.

I anledning af Per Clausens spørgsmål om, hvorvidt miljø og natur i det mindste

kan blive holdt skadesløs, sagde miljøministeren, at regeringen faktisk er ret am-

bitiøs og mener, at man godt kan forene det at lave noget rigtigt godt for at vare-

tage miljø- og naturinteresser med samtidig have en fornuftig landbrugsprodukti-

on – også med vækstmuligheder. I den forbindelse pegede hun på, at det jo i høj

grad er et spørgsmål om, hvordan man nationalt griber det an, for som nævnt har

vi i øjeblikket problemer med at få Kommissionen til at gøre lige det, vi synes den

skal gøre.

146

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

Morten Messerschmidt

mente, alle i Europaudvalget var ærgerlige og skuffede

over, at der ikke kan bankes mere sund fornuft ind i landbrugspolitikken. Han del-

te ikke helt fødevareministerens opfattelse af, at hvis Europa-Parlamentet får stør-

re indflydelse, skal det nok blive meget bedre, og pegede i den forbindelse på, at

sidste gang Europa-Parlamentet stemte om landbrugsstøtten, gik det i den helt

gale retning.

Lone Dybkjær

sagde i relation til Europa-Parlamentet, at det afhænger af, om

det bliver andre end landbrugets repræsentanter, som kommer ind i landbrugs-

udvalget i det nyvalgte Europa-Parlament.

Hun pointerede, at hvis Det Radikale Venstre skal sige ja til forhandlingsoplægget

vedrørende braklægningsordningen, skal der være penge.

Per Clausen

havde brug for, at fødevareministeren bekræftede, at Danmark ikke

stemmer for forslaget vedrørende braklægning, medmindre man har sikkerhed

for, at de aftaler, man har lavet om økonomi, gør, at der er penge til at løse pro-

blemerne for natur og miljø.

Kim Mortensen

sagde, at det er lige så afgørende for Socialdemokraterne som

for Det Radikale Venstre, at der er sikkerhed for økonomien. Han kunne ikke helt

forstå, hvis tidsterminerne var sådan, at først permanentgør man en ophævelse

af braklægningsordningen, og bagefter finder man ud af, hvilken økonomi der

skal være i den forbindelse. Han spurgte, hvordan man vil inddrage Europaudval-

get og Folketinget i den øvelse.

Anne Grete Holmsgaard

var også af den opfattelse, at det selvfølgelig er vigtigt,

at vi får sikkerhed for, at regeringen vil bruge de penge på natur og miljø, der skal

til. Hvis kompromiset ændrer sig, sådan at der ikke er penge nok i kassen, hvad

gør man så? I den forbindelse gjorde Anne Grete Holmsgaard opmærksom på, at

SF også mener, at hvis der bliver mulighed for at få 10 pct. på artikel 68, så skal

de penge faktisk også bruges herhjemme. Hun gjorde opmærksom på, at der

også er et tidsperspektiv, idet det er nu, man pløjer de hidtil braklagte arealer op. I

øvrigt opfordrede hun Danmark til at holde en høj profil i relation til sundhedstjek-

ket og fungere som murbrækker.

ÆF

Fødevareministeren

beskæftigede sig først med kravet om, at der afsættes de

nødvendige midler til miljø og natur, som flere ordførere havde stillet, og sagde –

også under henvisning til det, hun havde sagt under dagsordenens punkt 1 – at

regeringens ambitioner er absolut at anvende midler på dette område, og rege-

ringen mener, vi får tilstrækkelige midler via obligatorisk modulation og artikel 68.

I forbindelse med den tidsplan, som Kim Mortensen er inde på, sagde fødevare-

ministeren, at regeringen netop nu sidder og kigger på, hvad det er for virkemid-

ler, vi skal tage i anvendelse, og som tidligere nævnt vil regeringen ved årsskiftet

fremlægge en plan. Til den tid står miljøministeren og fødevareministeren natur-

ligvis til rådighed for en drøftelse i Europaudvalget.

Fødevareministeren mente, hun kunne berolige Anne Grete Holmsgaard med, at

vi arbejder fornuftigt med sundhedstjekket på nuværende tidspunkt, men det

kræver en hel del.

147

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

Kim Mortensen

var enig med fødevareministeren i, at der til nytår bliver en god

mulighed for at få en diskussion om braklægningsordningen, og med det ud-

gangspunkt og på baggrund af fødevareministerens seneste bemærkninger kan

Socialdemokratiet godt være med til forhandlingsoplægget.

Per Clausen

hørte fødevareministerens svar sådan, at hun ikke ville stemme nej,

hvis vi ikke får sikkerhed for pengene, men hun mener, der vil blive penge nok. I

den forbindelse mindede Per Clausen om, at fødevareministeren for et års tid

siden mente noget, som ikke viste sig at holde stik. På den baggrund kan En-

hedslisten ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Anne Grete Holmsgaard

havde nok opfattet fødevareministerens svar lidt an-

derledes end Per Clausen. Hun havde opfattet det sådan, at fødevareministeren

ikke ville være med, hvis den yderligere modulation kom under de 5 pct., og hvis

man ikke får mulighed for at få blødt op inden for rammen på 10 pct. til artikel 68.

Men hvis det bliver opfyldt, er fødevareministeren indstillet på at bruge de penge

på at sikre miljø og natur. Og så vender vi øvrigt tilbage til sagen umiddelbart efter

nytår.

Fødevareministeren

sagde til Per Clausen og Anne Grete Holmsgaard, at hun i

dag ikke kunne give en garanti for, at modulationen bliver på mindst 5 pct. ekstra,

idet hun ikke havde nogen kompromistekster. Hun tilføjede, at et af de udeståen-

de problemer er, at Kommissionen fastholder loftet på 2,5 pct., og hun kunne ikke

garantere, at det bliver løftet for miljø og natur.

Anne Grete Holmsgaard

erkendte, at fødevareministeren ikke kunne give en

garanti for, at andre lande ikke ville gå længere ned end de 5 pct. Derfor mente

hun, det ville være fornuftigt at aftale, at hvis kompromiset ser ud til at blive dårli-

gere, så ville fødevareministeren vende tilbage til Europaudvalget. I så fald kunne

SF støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Fødevareministeren

svarede, at hun helt klart ville vende tilbage til udvalget. Nu

er der forhandlinger i næste uge, men man regner først med at træffe beslutnin-

gen i november, så man får en snak om sagen igen i Europaudvalget.

Den fungerende formand, Anne Grete Holmsgaard,

konkluderede, at der ikke

var konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet dog Enhedsli-

sten havde udtalt sig imod det.

148

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

Udg.

3. (Evt.) Forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om

finansieringen af den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning

(EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for

landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse

landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår

uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i

Fællesskabet

- Orienterende drøftelse

KOM (2008) 0563

Rådsmøde 2900 – bilag 1 (samlenotat side 26)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 464, side 1374 (seneste behandling i

EUU 26/9-08)

Fødevareministeren:

Forslaget om fødevarehjælp til socialt udsatte i EU er taget

af dagsordnen.

4. Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om

forpligtelser for operatører som introducerer træ og træbaserede

produkter på EU's marked

KOM (2008) 0644

–

Præsentation ved Kommissionen

Rådsmøde 2900 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Fødevareministeren:

Jeg forelægger dette punkt, der drejer sig om bekæmpelse

af illegal handel med tømmer, på vegne af miljøministeren.

Danmark har prioriteret sagen højt og har løbende sammen med en række med-

lemslande lagt pres på Kommissionen for at få et forslag fremsat.

Regeringen vil på mødet tage Kommissionens orientering til efterretning.

149

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

5. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2009 af

fiskerimuligheder og dertil knytte de betingelser for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande for Østersøen

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0539

Rådsmøde 2900 – bilag 1 (samlenotat side 29)

KOM (2008) 0539 – bilag 1 (grundnotat af 13/10-08)

EUU alm. del (072) – bilag 461 (henvendelse af 2/10-08 fra Baltic Sea)

EUU alm. del (08) – bilag 8 (henvendelse af 1/10-08 fra WWF

Verdensnaturfonden)

Fødevareministeren:

Forslaget er sat på rådsmødedagsordenen med henblik

på at opnå politisk enighed.

Drøftelserne i år er blevet væsentligt lettere end de foregående år. For torsk føl-

ger Kommissionen den flerårige plan, hvilket betyder en forøgelse af torskekvoten

på 15 pct. i den østlige del af Østersøen og en reduktion på 15 pct. i den vestlige

del. Derudover reduceres indsatsen – altså havdage – med 10 pct.

Danmark støtter Kommissionens forslag om at følge torskeplanen. Danmark op-

fordrer endvidere Kommissionen til at følge torskefiskeriet i den østlige Østersø

tæt med henblik på at sikre, at der ikke fortsat foregår urapporteret fiskeri.

Hvad angår sild i den vestlige del af Østersøen og Skagerrak/Kattegat vil Dan-

mark arbejde for en vis reduktion af fiskeridødeligheden. Det vil kunne opnås ved

en TAC-reduktion på 42 pct. kombineret med, at der udarbejdes en langsigtet

forvaltningsplan for bestanden.

For rødspætte vil Danmark arbejde for en uændret TAC, og at der fremover udar-

bejdes en videnskabelig rådgivning for bestanden.

Danmark vil endvidere støtte en undtagelse for fiskeri efter stenbider med 220

mm garn under perioden for stop for fiskeri efter torsk.

Grundlæggende er der ikke de store udestående problemer, og jeg regner med,

at vi relativt let vil kunne nå et kompromis.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side tilslutter sig

forslaget eller et kompromisforslag, der kan vedtages med kvalificeret flertal, idet

vi vil arbejde for:

At TAC for torsk i henholdsvis vestlige og østlige Østersø fastsættes i hen-

hold til torskeplanen.

At TAC for sild i vestlige Østersø med henblik på at sikre en vis reduktion af

fiskeridødeligheden som udgangspunkt reduceres med 42 pct., kombineret

med at der laves en langsigtet forvaltningsplan for bestanden.

At TAC for rødspætte videreføres uændret.

Morten Messerschmidt

indrømmede, at det kunne være nødvendigt at gennem-

føre det, der er lagt op til, men spurgte, hvad man vil gøre for at sikre sig, at man

150

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

ikke tager ”fisken ud af munden” på de fiskere, der skal leve af fiskeriet. Man er

nødt til at gennemføre kompenserende foranstaltninger. Vi kan ikke føre en poli-

tik, hvor vi gør folk i fiskerierhvervet arbejdsløse.

Kim Mortensen

havde ingen kommentarer til regeringens forhandlingsoplæg.

Per Clausen

nævnte, at man vil reducere i den vestlige del med 15 pct., selv om

de sagkyndige lægger op til, at man skal reducere med 28 pct. Hvad er forklarin-

gen herpå?

Når det drejer sig om sild, vil regeringen ikke støtte Kommissionen, som har fore-

slået en reduktion på 64 pct., men vil kun reducere med 42 pct. Hvad er begrun-

delsen for det?

Fødevareministeren

svarede Morten Messerschmidt, at der faktisk vil være flere

torsk til rådighed i Østersøen for de danske fiskere, idet opgangen i øst er større

end nedgangen i vest.

Hun svarede Per Clausen, at de 28 pct., som sagkundskaben foreslår, er uden

en forvaltningsplan, mens vi går ind for 15 pct. som led i en forvaltningsplan.

Med hensyn til sild foreslår vi 42 pct. reduktion samt indførelse af en forvaltnings-

plan, som på længere sigt vil bringe fiskeriet ned. Fødevareministeren tilføjede, at

der nok er andre lande, som vil kræve lavere procentsatser.

Morten Messerschmidt

takkede for, at der var tale om en positiv balance for

torsk, men pegede på, at man jo skærer ret meget ned for andre fiskearter: sild,

brisling, laks og rødspætte. Skal fødevareministerens svar forstås sådan, at det

ikke er fiskearter, de danske fiskere fisker?

Fødevareministeren

indrømmede, at det havde konsekvenser for fiskeriet, at

man skar ned for andre fiskearter, f.eks. sild. Det er derfor, vi ikke ønsker, at man

skal foretage en så voldsom reduktion som foreslået. Det har barske konsekven-

ser for sildefiskerne, som må finde alternative fiskemuligheder eller fiske længere

væk.

Per Clausen

sagde, at Enhedslisten ikke kan støtte regeringens forhandlingsop-

læg.

Den fungerende formand, Anne Grete Holmsgaard,

konkluderede, at der ikke

var konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet dog Enhedsli-

sten havde udtalt sig imod det.

151

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

6. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EF-fartøjers

fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2009 og 2010

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0595

Rådsmøde 2900 – bilag 1 (samlenotat side 32)

Fødevareministeren:

Forslaget om TAC/kvoter for dybhavsarter i 2009 og 2010

indebærer en betydelig reduktion i fiskerimulighederne som følge af den biologi-

ske rådgivning. For visse bestande medfører forslaget en lukning af fiskerierne i

2010. Regeringen vil støtte Kommissionens linje.

7. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2009 af

fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande for Sortehavet

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0613

Rådsmøde 2900 – bilag 1 (samlenotat side 35)

Fødevareministeren:

Jeg har ikke noget at tilføje til samlenotatet om

TAC/kvoter for Sortehavet i 2009, og regeringen kan støtte Kommissionens linje.

8. Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2009

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2900 – bilag 1 (samlenotat side 37)

Fødevareministeren:

Rådet skal på det kommende rådsmøde drøfte de forestå-

ende forhandlinger med Norge med henblik på en ny aftale for 2009.

Danske fiskere har som bekendt en betydelig del af deres samlede årlige fangster

i norsk zone. Fiskeriaftalen med Norge er klart den tredjelandsaftale, der har

størst betydning for dansk fiskeri.

Jeg støtter i forhandlingerne med Norge fastsættelse af kvoterne for 2009 på

grundlag af den biologiske rådgivning og fastlagte forvaltningsplaner.

Jeg vil i forbindelse med fastsættelse af TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak

endvidere arbejde for gennemførelse af foranstaltninger, der vil reducere discard

af torsk.

152

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

9. Forberedelse af det 16. årlige møde i ICCAT (den 17. – 24. november

2008 i Marrakech, Marokko) - Forslag til Rådets afgørelse om

fastlæggelse af Fællesskabets holdning i Den Internationale

Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet

(ICCAT)

–

Politisk enighed/vedtagelse

Rådsmøde 2900 – bilag 1 (samlenotat side 40)

Fødevareministeren:

Jeg har ikke noget at tilføje til samlenotatet. Vi støtter

Kommissionens linje.

153

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

11. Siden sidst

Fødevareministeren:

Der er oversendt et grundnotat om handlingsplanen for

dyresundhedsstrategien. Handlingsplanen indeholder de hovedaktiviteter, der

skal gennemføres i EU-regi for at opfylde dyresundhedsstrategiens hovedformål.

Af meddelelsen fremgår blandt andet lovgivningsmæssige milepæle i form af en

ny EU-dyresundhedslov samt en revision af EU-ordninger for udgift og ansvars-

fordeling. Handlingsplanen vil sandsynligvis blive taget op på rådsmødet i de-

cember.

154

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

Punkt 3. Samråd med beskæftigelsesministeren om EUU alm. del –

samrådsspørgsmål C (konsekvenser af EF-Domstolens dom vedr.

udstationering af arbejdstagere)

EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål C (vedlagt)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Beskæftigelsesministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser regeringen

agter at drage af EF-Domstolens dom i C-319/06 over Luxembourg vedrørende

udstationering af arbejdstagere, herunder specielt hvad regeringen vil foretage sig

for at sikre, at udenlandske arbejdstagere arbejder efter danske løn- og arbejds-

vilkår.”

Morten Messerschmidt

begrundede samrådsspørgsmålet og henviste til den

række af domme, som EF-Domstolen inden for de senere år har afsagt vedrø-

rende arbejdsmarkedet. Nu er der afsagt endnu en dom, som støtter østarbejder-

ne. Han var foruroliget over udviklingen og ville derfor gerne høre, hvordan be-

skæftigelsesministeren så på den seneste dom.

Beskæftigelsesministeren:

Kommissionen anlagde sag mod Luxembourg om,

at deres udstationeringslov var i strid med fællesskabsretten.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvilke lovmæssige krav Luxembourg som

værtsstat kan stille over for en udenlandsk tjenesteyder, som udstationerer ar-

bejdstagere.

EF-Domstolens afgørelse i Luxembourgsagen har ikke skabt lige så meget op-

mærksomhed som Lavaldommen og Rüffertdommen. Og med god grund, synes

jeg. For det resultat, som EF-Domstolen kommer frem til i denne sag, er på linje

med de afgørelser, som EF-Domstolen har truffet i en række lignende sager i de

senere år.

I modsætning til Laval- og Rüffertsagerne afgav Danmark heller ikke indlæg i sa-

gen, da man fra starten anså Kommissionens sag mod Luxembourg som væren-

de en meget konkret sag uden principielle problemstillinger af interesse for Dan-

mark.

Regeringens jurister har udarbejdet en redegørelse om dommen og dens even-

tuelle betydning for den danske retstilstand. Redegørelsen er sendt til Europaud-

valget og Arbejdsmarkedsudvalget.

Redegørelsen indeholder en gennemgang af faktum i sagen og dommens kon-

klusioner. Redegørelsen gengiver de relevante præmisser, som Domstolen læg-

ger vægt på i sin fortolkning. Endelig indeholder redegørelsen en vurdering af

dommens betydning for den danske retstilstand. Vurderingen er, at dommen ikke

får betydning for den danske retstilstand.

155

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

Dommen vedrører den specifikke implementering af udstationeringsdirektivet i

Luxembourg. Dommen er både ganske teknisk og detaljeret. Men hvis jeg i over-

skriftsform skal opsummere sagen, så er der to dele i dommen.

I del 1 kommer Domstolen frem til, at Luxembourg i sin nationale implementering

af udstationeringsdirektivet er gået langt videre i sin implementering end den ker-

ne af minimumsrettigheder, som direktivet foreskriver. Det er vigtigt at understre-

ge, at Luxembourg ikke nærmere har kunnet redegøre for eller fremlægge doku-

mentation for, at dette kan begrundes i direktivets undtagelsesbestemmelse om

grundlæggende rettigheder eller ordre public, som det også kaldes.

I del 2 kommer Domstolen frem til, at Luxembourg er gået alt for langt med at

indføre kontrolforanstaltninger over for udenlandske arbejdsgivere.

Jeg synes, det er vigtigt at fremhæve, hvad vi til forskel fra Luxembourg ikke gjor-

de i Danmark, da vi implementerede udstationeringsdirektivet:

1. Vi har ikke i Danmark i vores udstationeringslov stillet et eksplicit krav om

overholdelse af direktivet om ansættelsesbeviser eller rammeaftalerne om

henholdsvis deltidsansættelse og tidsbegrænset ansættelse. Det følger alle-

rede af den nationale regulering i hjemlandet.

2. Vi har ikke lovgivningsmæssigt stillet krav om automatisk justering af lønnen i

forhold til leveomkostninger. I Danmark reguleres lønvilkår som bekendt ikke

via lovgivning, men via aftale.

3. Vi har ikke stillet krav om, at udenlandske tjenesteydere skal overholde en-

keltstående kollektive arbejdsoverenskomster, der ikke finder generel anven-

delse. Det vidste vi fra starten godt, at vi ikke kunne, da vi ikke stiller samme

krav til danske virksomheder.

4. Vi har ikke stillet krav om, at udenlandske tjenesteydere inden arbejdet påbe-

gyndes skal lade sig registrere. I Danmark skal oplysningerne anmeldes se-

nest samtidig med, at arbejdet påbegyndes.

5. Vi har ikke stillet krav om, at de dokumenter, der er nødvendige for myndig-

hedernes kontrol, skal opbevares hos en ad hoc befuldmægtiget, der skal væ-

re bosiddende i landet. I Danmark stiller vi krav om, at der skal være en kon-

taktperson, men personen behøver ikke være bosiddende i Danmark.

Da vi senest ændrede udstationeringsloven i april 2007 og indførte en anmeldel-

sespligt i forbindelse med udstationering – indførelsen af det såkaldte RUT-

missionen har udstukket i sin meddelelse af 4. april 2006 om retningslinjerne for

udstationering af lønmodtagere som led i udveksling af tjenesteydelser. Medde-

lelsen bygger på hidtidig praksis fra EF-Domstolen.

Meddelelsen indeholder de administrative procedurer, som værtsmedlemsstaten

inden for fællesskabsretten kan kræve overholdt med henblik på at kontrollere, at

udstationeringsdirektivets bestemmelser om arbejdsvilkår overholdes under ud-

stationeringen.

Det fremgår bl.a. af meddelelsen, at værtsmedlemsstaten ”bør kunne kræve, at

tjenesteyderen senest ved påbegyndelsen af de pågældende aktiviteter indgiver

156

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

en erklæring med oplysninger om de udstationerede lønmodtagere samt tjene-

steydelsernes varighed, sted og art.”

Domstolen fastslog allerede i den såkaldte Arbladedom fra 1999, at det ikke er

berettiget, at en medlemsstat kræver, at de relevante dokumenter til myndighe-

dernes brug skal opbevares hos en fysisk person, der er bosat på værtsmed-

lemsstatens område.

I Luxembourgsagen udtaler Domstolen, at Luxembourg ikke har fremført nogen

konkrete omstændigheder til støtte for, at Luxembourg kun ville kunne udføre sine

kontrolopgaver effektivt, hvis den ad hoc befuldmægtigede, var bosiddende i Lu-

xembourg.

I det hele taget er det min fornemmelse efter at have læst dommen, at Luxem-

bourg ikke har fremført tilstrækkelige argumenter og oplysninger over for domsto-

len. F.eks. i præmis 53 om indeksregulering af lønnen udtaler Domstolen, at Lu-

xembourg ikke har fremlagt nogen oplysninger, der gør det muligt at vurdere, om

de vedtagne foranstaltninger er nødvendige og forholdsmæssige. Med andre ord

har Domstolen ikke kunnet foretage en proportionalitetsvurdering, da den ikke har

haft tilstrækkelig information.

Nu til spørgsmålet om, hvad regeringen vil foretage sig for at sikre, at udenland-

ske arbejdstagere arbejder efter danske løn- og arbejdsvilkår.

Efter Lavalafgørelsen i december 2007 satte regeringen et udredningsarbejde i

gang. Udredningsarbejdet, som har udarbejdet en betænkning den 19. juni 2008,

anbefaler, at udstationeringsloven bliver ændret, så at vi i Danmark får en lovgiv-

ningsmæssig ramme, der skal medvirke til at sikre overholdelsen af løn- og ar-

bejdsvilkår i Danmark.

Jeg har den 22. oktober 2008 fremsat et lovforslag, der har til formål at fjerne den

usikkerhed vedrørende anvendelsen af kollektive kampskridt over for udenland-

ske tjenesteyder, der opstod på baggrund af Lavalafgørelsen.

Dette sker gennem tilføjelsen af en ny § 6 a til udstationeringsloven. Bestemmel-

sen opstiller en ramme om adgangen til at anvende kollektive kampskridt over for

udenlandske tjenesteydere på samme måde som over for danske arbejdsgivere.

Dette lovforslag vil vi få nærmere lejlighed til at drøfte i forbindelse med Folketin-

gets behandling af forslaget.

Afslutningsvis kan jeg opsummere, at regeringen på baggrund af Luxembourg-

dommen ikke agter at foretage sig yderligere, da regeringen vurderer, at dommen

ikke har betydning for den danske retstilstand.

Per Clausen

var for så vidt enig med beskæftigelsesministeren i, at sammenholdt

med de forrige domme føjer Luxembourgdommen i sig selv ikke yderligere pro-

blemer til, og han mente ligesom beskæftigelsesministeren, at det virkede, som

om Luxembourg ikke havde gjort sig særligt store anstrengelser for at vinde sa-

gen. Alligevel mente han, dommen på to punkter gjorde retstilstanden meget klar,

hvilket giver problemer. Det fastslås endnu engang, at udstationeringsdirektivet er

et maksimumsdirektiv, hvilket betyder, at der er klare grænser for, hvad man kan

157

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

gøre ved hjælp af lovgivning og overenskomster for at sikre, at udstationeringsdi-

rektivet ikke bruges til at undergrave løn- og ansættelsesforhold.

For det andet går den afgørelse, man træffer vedrørende indeksregulering, ud på,

at man i alt væsentligt kun kan indeksregulere mindstelønnen. Han forstod, at vi i

Danmark prøver at løse problemet ved at etablere, hvad han ville kalde ”en noget

mere sammensat mindsteløn”.

Morten Messerschmidt

spurgte, om beskæftigelsesministerens udtalelse om, at

dommen ikke tydede på, at man fra Luxembourgs side have leveret tilstrækkeligt

gode argumenter, betyder, at beskæftigelsesministeren mener, dommen er for-

kert, og at Luxembourg ved at engagere sig mere kunne have fået et andet resul-

tat.

Han var klar over, at Lavaldommen og Rüffertdommen ikke vedrører helt samme

område, men dommene viser tilsammen, at EF-Domstolen vil lægger begræns-

ninger på, hvilke kontrolforanstaltninger medlemslandene må iværksætte. F.eks.

må man ikke stille krav om, at oplysningerne skal være til stede på arbejdsplad-

sen.

Morten Messerschmidt ville ikke forholde sig til de særlige bestemmelser, man

havde i Luxembourg om indeksregulering, men dommen er vel udtryk for, at man

lægger en begrænsning på landenes muligheder for at føre en socialt afpasset

lønpolitik.

Mere generelt spurgte Morten Messerschmidt, om beskæftigelsesministeren er

enig i, at dommen er det endelige bevis på, at udstationeringsdirektivet er et total-

harmoniseringsdirektiv, og at det ikke længere er muligt for landene at sige: ”Vi vil

godt gøre det lidt bedre.”

Beskæftigelsesministeren

gentog, at han ikke mente, at Luxembourgdommen

giver anledning til at kræve ændringer i Danmark – ligesom det ikke var tilfældet

med Rüffertdommen og Lavaldommen, hvor vi har fundet en national løsning.

For så vidt angår kontrolmulighederne er der tale om en balancegang mellem det

frie marked og den sociale beskyttelse, sådan som Morten Messerschmidt er inde

på. I øvrigt henviste beskæftigelsesministeren til den ændring af udstationerings-

loven, som vi gennemførte i 2008, hvorefter vi i Danmark fik bedre mulighed for at

kontrollere de udenlandske virksomheder, som opererer i Danmark, gennem op-

rettelsen af RUT-registret. I den forbindelse gennemgik beskæftigelsesministeren,

hvilke oplysninger arbejdsgiveren er pligtig at aflevere til de danske myndigheder.

Vi har også indført, at arbejdsmarkedets parter har adgang til oplysninger om,

hvilke virksomheder der aktuelt leverer tjenesteydelser i Danmark, samt oplysnin-

ger om kontaktpersoner for de enkelte virksomheder.

Beskæftigelsesministeren ville ikke tage stilling til, om dommen var rigtig eller for-

kert, men han fortalte, at man i Luxembourg allerede havde stillet forlag om at

ændre den luxembourgske lovgivning på området.

Det fremgår af udstationeringsdirektivet, at man kun kan pålægge andre arbejds-

vilkår end dem, der fremgår af direktivet, hvis de skyldes et hensyn til grundlæg-

gende retsprincipper eller ordre public, og den betingelse fandt dommen altså

158

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

ikke var opfyldt i det konkrete tilfælde. Man kan stille nogle betingelser af hensyn

til den offentlige orden, men så skal man argumentere overbevisende for det.

I anledning af Morten Messerschmidts generelle spørgsmål sagde beskæftigel-

sesministeren, at med Lavaldommen tog Domstolen for første gang stilling til fag-

foreningernes brug af kollektive kampskridt over for udenlandske virksomheder,

og derfor var der tale om en principiel afgørelse på et område, som er vitalt for

Danmark. Derfor havde beskæftigelsesministeren nedsat en arbejdsgruppe med

deltagelse af arbejdsmarkedets parter, og denne arbejdsgruppe var den 19. juni

2008 kommet med forslag til en dansk løsning, som nu er blevet forelagt Folke-

tinget.

Beskæftigelsesministeren betragtede også Rüffertdommen som en meget kon-

kret dom, der drejede sig om, at den tyske delstatsregering havde villet lægge

noget oveni mindstelønnen, og pegede i den forbindelse på, at Tyskland ikke har

ratificeret ILO-konvention 94, sådan som Danmark har gjort. Derfor var beskæfti-

gelsesministerens konklusion, at heller ikke Rüffertdommen har betydning for

retstilstanden i Danmark.

Beskæftigelsesministeren tilføjede, at et medlem af Europa-Parlamentet havde

spurgt Kommissionen, om den danske løsning var i overensstemmelse med EU-

retten, hvortil Kommissionen havde svaret, at det er op til medlemsstaterne i

samarbejde med arbejdsmarkedets parter at vurdere konsekvenserne for det na-

tionale arbejdsmarked efter Lavalafgørelsen samt at foretage en vurdering af, om

der er behov for nationale regler.

Per Clausen

hæftede sig ved, at beskæftigelsesministeren sagde, der var fundet

en løsning i Danmark på det problem, Lavaldommen beskæftiger sig med, men

man må være klar over, at den løsning intet ændrer på, at Lavaldommen har fået

konsekvenser for, hvordan konfliktretten i Danmark kan udfolde sig, og at LO og

FTF ganske vist støtter den løsningsmodel, de selv har været med til at lave, men

begge har sagt, at den ikke er tilstrækkelig, hvis man for alvor skal forsvare kon-

fliktretten.

Morten Messerschmidt

var enig med beskæftigelsesministeren i, at konsekven-

serne af Luxembourgdommen ikke er så store som konsekvenserne af Laval-

dommen, og at Luxembourgdommen heller ikke direkte skal føre til ændringer i

dansk ret, men når EF-Domstolen begrænser vore muligheder for at styre lønnen

og kontrollere udenlandske virksomheder, som opererer i Danmark, så lægger

man nogle bindinger på medlemslandene, som ikke eksisterede før. Ifølge fagbe-

vægelsen har den danske løsning, man har fundet, ikke løst alle problemer. Der-

for spurgte han, om regeringen ikke mener, at vi skal tage spørgsmålet om den

frie aftalemodel, vi anvender, op på EU-plan, f.eks. på et topmøde.

Til sidst gav Morten Messerschmidt udtryk for det ønske, at Europaudvalget bliver

orienteret, så snart der afsendes åbningsskrivelse i den slags sager, der drejer sig

om arbejdskraftens frie bevægelighed, og at Europaudvalget samtidig bliver ori-

enteret om, hvorvidt regeringen har tænkt sig at intervenere i sagen.

Beskæftigelsesministeren

sagde til Morten Messerschmidt, at regeringens juri-

ster har et udstrakt samarbejde med juristerne hos arbejdsmarkedets parter, og

159

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

regeringen er meget opmærksom på problemerne. Det er nemlig afgørende for

os, at vi kan bevare den danske model, som er årsagen til, at vi kan have et kon-

kurrencedygtigt samfund med omstillingsparate medarbejdere og en ordentlig

social beskyttelse.

Konkret er EF-Domstolen kommet frem til en række afgørelser, som vi fra dansk

side gerne havde set var faldet ud på en anden måde. Derfor nedsætter Kom-

missionen nu en high level komité, som skal drøfte udstationering generelt og

iværksætte et analysearbejde. Vi vil fra dansk side deltage aktivt i dette arbejde.

Beskæftigelsesministeren sluttede med at sige, at det glædelige ved Lavalsagen

er, at vi selv har kunnet finde en national løsning, som tager højde for de krav, der

bliver stillet i dommen.

160

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

Punkt 4. Rådsmøde nr. 2910 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2008

–

Tidlig forelæggelse af visse sager under indre markedsdelen

Dagsordenspunkt 1 og 3 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 2 hører under Justitsministeriets ressort.

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg kommer med 3 sager til udvalget i dag.

Det drejer sig om de to direktivforslag indeholdt i forsvarspakken samt forordnin-

gen om europæiske statistikker. Der er tale om 3 tidlige forhandlingsoplæg.

Grunden til, at jeg sådan kommer i utide med 3 tidlige forhandlingsoplæg, er, at

det franske formandskab er meget opsat på at få lukket flest mulige sager inden

for deres formandskabsperiode, og derfor presser de sager meget hurtigt igen-

nem det europæiske system.

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af visse

offentlige bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og

tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet

–

Politisk enighed

KOM (2007) 0766

Rådsmøde 2910 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2007) 0766 – bilag 1 (grundnotat af 11/2-08)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg vil starte med de to direktivforslag inde-

holdt i forsvarspakken. Begge sager nævner jeg med henblik på forhandlingsop-

læg.

Det franske formandskab har sat forslagene på den foreløbige dagsorden for

rådsmødet vedrørende konkurrenceevne den 1.-2. december 2008 med henblik

på politisk enighed. Det er imidlertid forventningen, at forslagene forinden vil blive

sat på dagsordenen til vedtagelse på et møde i Coreper med henblik på en efter-

følgende førstelæsningsaftale med Europa-Parlamentet.

Det første direktiv i forsvarspakken er Kommissionens forslag til direktiv om of-

fentlige indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet.

Indgåelsen af følsomme kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet er i dag

omfattet af udbudsdirektivet. Udbudsdirektivet tager dog ikke i tilstrækkelig grad

højde for de særlige forhold, der gør sig gældende på forsvars- og sikkerhedsom-

rådet.

Dette betyder, at medlemslandene i praksis – og ofte i strid med EU-retten – und-

tager forsvars- og sikkerhedsområdet fra udbudsdirektivets regler.

Derfor købes meget forsvars- og sikkerhedsmateriel på grundlag af nationale ud-

budsprocedurer. Disse procedurer er meget forskellige med hensyn til f.eks. of-

161

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

fentliggørelse, procedurer for afgivelse af tilbud og udvælgelses- og tildelingskrite-

rier.

Disse forskelle er en barriere for de virksomheder, der leverer produkter og ydel-

ser på forsvars- og sikkerhedsområdet.

Kommissionen ønsker at samordne medlemslandenes praksis for indkøb på for-

svars- og sikkerhedsområdet. Kommissionen har derfor fremlagt et forslag om at

indføre et fælles retligt instrument for indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet,

der er skræddersyet til disse indkøb.

Det vil begrænse medlemslandenes praksis med at undtage kontrakter på for-

svars- og sikkerhedsområdet fra udbudsdirektivets regler. Det er målet at skabe

et mere velfungerende indre marked for forsvars- og sikkerhedsprodukter.

Regeringen deler Kommissionens ambitioner om et mere velfungerende marked

for forsvars- og sikkerhedsprodukter og kan derfor samlet set tilslutte sig det

kompromisforslag, der er forelagt fra formandskabet.

Det er min forventning at, den forbedrede lovgivningsramme vil medføre øget

konkurrenceudsættelse af forsvars- og sikkerhedskontrakter og vil være med til at

skabe et velfungerende indre marked for disse produkter.

Det andet forslag i forsvarspakken er Kommissionens forslag til direktiv om over-

førsel af forsvarsprodukter.

Der er tale om et forslag til et direktiv, der skal erstatte medlemsstaternes nationa-

le regler vedrørende licens til overførsel af forsvarsprodukter inden for EU.

Baggrunden for forslaget er, at alle medlemsstater i dag har deres egen licens-

ordning, og at ordningerne adskiller sig meget fra hinanden med hensyn til an-

vendelsesområde, kompetente myndigheder, procedurer og tidsfrister.

Det er Kommissionens vurdering, at de indbyrdes forskelle i medlemsstaternes

regulering lægger en betydelig administrativ byrde på virksomhederne. En byrde,

der er helt ude af proportion med de faktiske kontrolbehov, da der stort set aldrig

gives afslag på ansøgning om overførsel af forsvarsprodukter inden for EU.

Det er samtidig Kommissionens vurdering, at disse forskelle udgør en betydelig

hæmsko for industriens konkurrenceevne og en væsentlig hindring for udviklin-

gen af et europæisk indre marked for forsvarsprodukter.

Forslaget har derfor til formål at forenkle og harmonisere reglerne for overførsel af

forsvarsprodukter inden for EU.

Grundtanken bag direktivforslaget er, at de eksisterende krav til licens i medlems-

staterne erstattes af et mere strømlinet system af generelle og globale licenser,

så krav om licens til hver enkel overførsel af forsvarsprodukter fremover vil have

undtagelsens karakter.

Det franske formandskab har udarbejdet et kompromisforslag, som har fundet

generel støtte blandt medlemsstaterne. Det er derfor regeringens forventning, at

der vil være bred støtte til forslaget.

Fra regeringens side er man også positiv over for forslaget og støtter en vedta-

gelse af direktivforslaget med de ændringer, der følger af formandskabets kom-

162

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

promisforslag. Herudover vil regeringen forsat om muligt arbejde for at gøre reg-

lerne så klare og operationelle som muligt og sikre, at reglernes overholdelse og-

så kan kontrolleres med henblik på at virksomhederne hurtigt og enkelt vil kunne

indrette sig efter de nye regler.

Regeringen kan derfor samlet set tilslutte sig de foreliggende kompromisforslag

fra formandskabet.

Morten Messerschmidt

var betænkelig ved ændringerne i reglerne om offentlige

indkøb på forsvarsområdet. Han henviste til, at der i dag er krav om, at man skal

sende tingene i udbud, medmindre det kan begrundes til hensynet til den offentli-

ge orden, sikkerheden eller beskyttelsen af mennesker. Han syntes, det måtte

være op til medlemslandene selv at vurdere, om de ville følge reglerne om offent-

lige indkøb, når det drejede sig om forsvaret.

Han spurgte, om der er noget af det, man nu lægger op til skal i offentligt udbud,

som medlemslandene i dag ikke kan sende i offentligt udbud, hvis de ønsker det.

Per Clausen

forstod, at det handlede om at sikre det militære-industrielle kom-

pleks nogle bedre vilkår, så man får et indre marked også for våben. Det kunne

han godt forstå, at Frankrig havde en interesse i. Men er der andre end våbenin-

dustrien, der har glæde af det?

Lone Dybkjær

spurgte, om sagen havde været forelagt Forsvarsudvalget eller

Erhvervsudvalget.

Økonomi- og erhvervsministeren

gav Morten Messerschmidt ret i, at der i dag

er regler om, at også indkøb til forsvaret skal i udbud, medmindre der foreligger

særlige hensyn, men i praksis sker det ikke. Der har udviklet sig en kultur, hvoref-

ter landene siger: ”Det er for besværligt, så vi undtager alt, der har med forsvaret

at gøre.” Det forhindrer, at skatteyderne får glæde af nogle lavere priser. Man har

en særlig fleksibilitet, fordi nogle af produkterne på forsvarsområdet har en særlig

følsom karakter. For det første er der en større proceduremæssig fleksibilitet. For

det andet kan særligt følsomme informationer blive beskyttet. For det tredje har

man mulighed for at sikre forsyningssikkerheden. Og for det fjerde er der en und-

tagelse begrundet i hensyn til den offentlige sikkerhed eller beskyttelse af væsent-

lige sikkerhedsinteresser. Økonomi- og erhvervsministeren pointerede i den

sammenhæng, at direktivforslaget ikke berører anvendelsesområde for traktatens

artikel 296. Sagt med lægmandsord har problemet været, at der er en for stor

mængde af de materialer, forsvaret bruger, som man i praksis har holdt fuld-

stændigt uden for offentlige udbud.

Økonomi- og erhvervsministeren gav Per Clausen ret i, at den franske forsvarsin-

dustri nok har glæde af forslaget, men det samme gælder den danske industri,

som leverer til forsvaret.

Økonomi- og erhvervsministeren svarede Lone Dybkjær, at sagen har været fore-

lagt Erhvervsudvalget, som ikke havde nogen spørgsmål.

Morten Messerschmidt

citerede følgende fra side 3 i samlenotatet: ”Kommissio-

nen ønsker med fremsættelsen af direktivforslaget at begrænse anvendelsen af

163

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

undtagelsesbestemmelserne i traktaten og i udbudsdirektivet til usædvanlige til-

fælde og i overensstemmelse med Domstolens praksis og under samtidig hen-

syntagen til medlemsstaternes sikkerhedsinteresser.” Det mente han ikke kunne

være i dansk interesse.

Morten Messerschmidt gentog sit spørgsmål om, hvorvidt der er noget af det,

man kræver i direktivet, som landene ikke kan gøre i dag, hvis de ønsker det.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde, at når det f.eks. drejer sig om tøj og

hjelme og støvler til soldaterne, mente hun godt, man kunne bruge udbudsregler-

ne og give skatteyderne den besparelse, det indebærer. Som et andet eksempel

nævnte hun, at da man i Italien skulle bruge nogle helikoptere, sagde man blot:

”Dem bygger vi bare i Italien.”

Hun svarede, at det er rigtigt, hvad Morten Messerschmidt siger om, at landene

kan gøre det i dag. Men de gør det bare ikke.

Morten Messerschmidt

kunne på baggrund af økonomi- og erhvervsministerens

svar ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Den fungerende formand, Anne Grete Holmsgaard,

konkluderede, at der ikke

var konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg under dagsorde-

nens punkt 1 og 2, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde udtalt sig

imod det.

164

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forenkling af

vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsprodukter inden for

Fællesskabet

–

Politisk enighed

KOM (2007) 0765

Rådsmøde 2910 – bilag 1 (samlenotat side 14)

KOM (2007) 0765 – bilag 1 (grundnotat af 8/5-08)

Regeringens forhandlingsoplæg om dagsordenens punkt 1 og 2 og drøftelsen

heraf er refereret ovenfor under dagsordenens punkt. 1.

165

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 54: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/10-08

5. Europaudvalgsmøde 24/10 2008

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

europæiske statistikker

–

Politisk enighed

KOM (2007) 0625

Rådsmøde 2910 – bilag 2 (samlenotat)

KOM (2007) 0625 – bilag 2 (grundnotat af 28/11-07)

KOM (2007) 0625 – bilag 3 (grundnotat med høringssvar af 18/3-08)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den tredje og sidste sag, jeg vil nævne, er

forslaget til en forordning om Europæisk Statistik. Sagen nævner jeg som sagt

med henblik på forhandlingsoplæg.

Forslaget er et vigtigt skridt for at revidere og opdatere det eksisterende regelsæt

for europæiske statistikker. Regelsættet danner den grundlæggende ramme for

det europæiske samarbejde om statistik. Forordningen udgør således det euro-

pæiske modstykke til ”Lov om Danmarks Statistik”, som vi kender fra national

sammenhæng. Forslaget lægger dermed ikke op til produktion af konkrete stati-

stikker.

Formålet med forslaget er at gøre det eksisterende regelsæt tidssvarende og

dermed bedre egnet til at opfylde de statistikkrav, der er forbundet med det frem-

tidige EU-samarbejde. Den europæiske statistiks professionelle uafhængighed,

integritet og troværdighed underbygges gennem en præcisering af begrebet ”Eu-

ropæisk Statistik”, der skal produceres i overensstemmelse med ”Adfærdskodeks

for europæiske statistikker”, som blev vedtaget af Kommissionen og tiltrådt af

Økofinrådet i 2005.

Forslaget indebærer en videreførelse af gældende danske retningslinjer og prin-

cipper vedrørende datafortrolighed og medfører en uændret efterlevelse af per-

sondatalovens bestemmelser. Forordningen vurderes derfor ikke at få konse-

kvenser for dansk lovgivning.

Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig forslaget.

Morten Messerschmidt

havde ingen problemer med forhandlingsoplægget.

Per Clausen

opfattede det, økonomi- og erhvervsministeren sagde, sådan, at de

betænkeligheder, Datatilsynet havde givet udtryk var, var der taget højde for. I så

fald havde han ingen indvendinger mod forhandlingsoplægget.

Økonomi- og erhvervsministeren

bekræftede, hvad Per Clausen sagde.

Den fungerende formand, Anne Grete Holmsgaard,

konkluderede, at der ikke

var konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier

havde udtalt sig imod det.

Mødet slut kl. 14.47.

166