Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 580
Offentligt
730738_0001.png
730738_0002.png
730738_0003.png
730738_0004.png
730738_0005.png
730738_0006.png
730738_0007.png
MILJØstyrelsenMiljøteknologi
17. september 2009j. nr. MST 147-00025san
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALGKommissionens forslag om opstilling af miljømærkekriterier for produktgruppentræmøblerunder EU’smiljømærkeordning (Blomsten).Ny forelæggelse. Ændret notat.Ændringer i nærværende notat i forhold til rammenotat af 21. april 2008 er markeret med en streg i venstremargin.ResuméKommissionen har fremsendt forslag om fastsættelse af kriterier for træmøbler. Forslaget tilmiljømærkekriterier er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Kommissionen, ledet af Frankrig. Hidtil har derikke været udviklet kriterier for træmøbler. Kommissionen fremsatte i 2003 kriterier for møbler, men dissekriterier blev ikke vedtaget pga. blokerende mindretal blandt medlemslandene. For de nu fremsatte kriterierfor træmøbler fremlægger Kommissionen ikke markedsdata for, hvorledes og hvor meget forslaget vil betydefor miljøbeskyttelsesniveauet i EU, men det er vurderingen, at miljømærkekriterierne niveaumæssigt placerersig godt i forhold til eksisterende national og EU lovgivning indenfor f.eks. krav til skovdrift, kemikalier ogopløsningsmidler.Kommissionen udsendte d. 9. april, kl. 20.02 de endelige forslag til afstemning. Forslagene indeholder sidsteøjebliksændringer, der ikke er argumenteret for. Det drejer sig bl.a. om krav til flammehæmmere, ftalater ogcertificeret skovdrift. For en del af ændringernes vedkommende er det på nuværende tidspunkt ikke muligt atse de endelige konsekvenser, og regeringen er derfor forbeholden overfor en del af disse ændringer. Detfremgår af den endelige regeringsholdning og indstilling, at Danmark lægger afgørende vægt på, athalogenerede flammehæmmere udelukkes af miljømærkning af træmøbler, men at Danmark i øvrigt støtterforslaget. Danmark finder i øvrigt Kommissionens arbejdsmetode for kritisabel.Kommissionen valgte på møde den 24. april 2008 ikke at sætte produktgruppen til afstemning pga.problemer med især kriterier forhalogenerede (bromerede/klorerede) flammehæmmere og ftalater.Entilkendegivelse fra medlemsstaterne viste et stort kvalificeret flertal imod kriterier der ikke begrænser dissestoffer.Kommissionen har nu den 21. august 2009 udsendt et ændringsforslag, der i et vist omfang imødekommermedlemsstaternes ønsker om skrappere kriterier for flammehæmmere og ftalater, idet anvendelsen af dissestoffer begrænses. Det bemærkes, at forslaget indeholder krav om en vis andel af træet skal komme fracertificeret skovdrift. Kommissionen har tidligere angivet 70% af det massive træ skulle være certificeret,men har i det sidst udsendte udkast ikke angivet en nærmere %-sats. Den vil blive meddelt før afstemning.Regeringen forventer at kunne stemme for forslaget.Der er afstemning den 24. september 2009.Sagen har tidligere været forelagt Folketinget den 21. april 2008.1. StatusKommissionen fremsendte første gang ovennævnte forslag den 9. april 2008. Forslaget har hjemmel i art.6, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1980/2000 af 17. jul i 2000(miljømærkeforordningen) om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke.Forslagene behandles i et forskriftudvalg i overensstemmelse med forordningens art. 17, jf. art. 5 i Rådetsafgørelse 1999/468/EF. Hvis der er kvalificeret flertal for kriterierne, udsteder Kommissionen afgørelsen.Opnås der ikke kvalificeret flertal, kan Kommissionen forelægge sagen for Rådet og underretter samtidigEuropa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod det.
1
Hvis der er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikkeinden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede beslutningen.Afstemning var planlagt til den 24. april 2008. Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.Kommissionens ændringsforslag af den 21. august 2009 vil begrænse brugen af flammehæmmende stoffertil de tilfælde, hvor flammehæmmeren bindes kemisk til f.eks. tekstilet i betrækket.Regeringen vil på den baggrund ændre holdning til kriteriet for halogenerede flammehæmmere og stemmefor forslaget. Indstillingen ændres til at lægge vægt på at halogenerede flammehæmmere ikke må anvendesi miljømærkede tekstiler.Der er afstemning i komiteen den 24. september 2009.2. Formål og indholdForslaget til miljømærkning af træmøbler omfatter: fritstående eller indbyggede møbelenheder, der anvendestil opbevaring, arbejdsbrug eller f.eks. madlavning. Eksempler kan være børnemøbler, møbler til bad- ogkøkkenmiljø, møbler til erhvervsbrug (kontorer, skoler, restauranter og hoteller).Kommissionen foreslår, at kriterierne er gyldige i fire år efter vedtagelsen.Møbler til udendørs brug er inkluderet, men skal opfylde alle krav.Træmøblet skal bestå af minimum 90% (vægtbasis) massivt træ eller træbaserede materiale (dvs. træ tilbygningsplader, det kan f.eks. være spånplade, krydsfiner mm.). Andre materialer må udgøre op til 3%(vægtbasis) af træmøblet, der ikke er af træ. Det kan f.eks. være plastmaterialer, beslag mm. Summen afforskellige materialer – udover træ – må ikke udgøre mere end 10%. Materialer der hører ind under 10%grænsen skal overholde kravene nedenfor, beskrevet underSundhedsskadelige og miljøfarlige stoffer.Miljøbeskyttelsesniveaueti forslaget til miljømærkning af træmøbler omhandler især kriterier for:Sundhedsskadelige og miljøfarlige stoffer:Stoffer og blandinger, der indgår i produktionen af selvetræmøblet må ikke være klassificeret som Meget giftig (R26, R27 og R28), Giftig (R23, R24, R25) eller havefølgende CMR effekter, kategori 1, 2 og 3:Kræftfremkaldende (R40, R45, R49), Mutagent (R46, R68), Reproduktionsskadeligt (R60, R61, R62, R63),være allergene (R42, R43) eller miljøfarlige for det akvatiske miljø (R50, R50/R53, R51/R53, R52, R52/R53,R53)Følgende stoffer og præparater (negativliste) må ikke indgå i produktionen/produktet:Halogenerede organiske bindingsmidler, azidirin og polyaziridins, samt pigments og tilsætningsstofferbaseret på: bly, kadmium, krom (VI), kviksølv, arsenik, bor og kobber, organotinforbindelser.Flammehæmmere.Der er usikkerhed om kriterierne udelukker brugen af halogenerede (inkl. bromerede)flammehæmmer! Miljøstyrelsen har mundtligt fået bekræftet, at kriterierne ikke udelukker disseflammehæmmere. Øvrige flammehæmmere må ikke have CMR-effekter eller være klassificeret sommiljøfarlige.Såfremt en registrering under REACH er nødvendig for flammehæmmere, må der kun anvendesflammehæmmere, der er registreret hos det Europæiske Kemiagentur.Kun flammehæmmere, der anvendes reaktivt må tilsættes, dvs. de bindes kemisk til materialet der skalflammehæmmes. Efter den kemiske binding, må der ikke være resterende flammehæmmer tilbage, der kanklassificeres som havende CMR effekter (R40, R45, R46, R49, R60, R61, R62, R63, R68) eller miljøfarlige(R50, R51, R52, R53).Skovdrift.Træ fra Europa skal være dyrket efter principperne for bæredygtig skovdrift som defineret i 1)Resolution 1 fra den anden Ministerkonference for beskyttelse af skove i Europa (Helsinki, juni 1993), 2) de
2
Pan-Europæiske guidelines for bæredygtig skovdrift fra den tredje Ministerkonference for beskyttelse afskove i Europa (Lissabon, juni 1998) og 3) de forbedrede Pan-Europæiske indikatorer for bæredygtigskovdrift fra den fjerde Ministerkonfe-rence for beskyttelse af skove i Europa (Wien, april 2003).Træ fra skove udenfor Europa skal som minimum leve op til FN’s principper (UNCED Forest Principles, Riode Janeiro, juni 1992) og, hvor det er relevant, leve op til kriterierne eller retningslinierne for bæredygtigskovdrift som vedtaget ved de respektive internationale og regionale initiativer (ITTO, Montreal Processen,Parapoto Processen, UNEP/FAO Dry-Zone Afrika initiativet).Der skal anvendes en vis andel certificeret træ i såvel massivt træ som bygningsplader. Kommissionen hartidligere angivet 70%, hhv. 40%, men har i det sidst udsendte udkast ikke angivet en nærmere %-sats. Denvil blive meddelt før afstemning! Ucertificeret træ må ikke komme fra områder, hvor der er tvist omejerforhold og brugsrettigheder (disputedland),urskov (primaryold growth forests),ulovlig hugst (som detdefineres i Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for FLEGT, (ForestLaw Enforcement,Governance and Trade),og endelig må ucertificeret træ ikke stamme fra områder med højebeskyttelsesværdier – defineret som skove, som er udlagt til naturbeskyttelsesformål, hvorskovbrugsaktiviteter ikke er tilladt (Uncertifiedhigh conservation value forests).Forslagets formulering af krav til skovdrift er ændret til, at alt træ skal stamme fra lovligt drevet skove, og fraskove, der er drevet efter de samme principper for bæredygtighed, som bruges når skove certificeres.Producenten skal have en indkøbspolitik for bæredygtigt træ, og et system, der kan dokumentere hvor træetstammer fra.En vis andel af træet skal være 3. parts certificeret bæredygtigt (certificeringen skal opfylde de retningslinjer,der er beskrevet i artikel 15, i Rådskonklusionen af 15. december 1998 om en strategi for skovdrift i EU).Kommissionen har tidligere angivet 70% af det massive træ skulle være certificeret, men har i det sidstudsendte udkast ikke angivet en nærmere %-sats. Den vil blive meddelt før afstemning.Indholdsstoffer/behandling af træ efter skovning.Der stilles krav til hvilke pesticider og kemikalier skovettræ må behandles med efter skovning. Disse omfatter: WHO’s anbefalede klassificering afsundhedsskadelige pesticider, klasse 1a, meget giftige og klasse 1b, yderst giftig.Møbler til indendørs brug må ikke imprægneres. Imprægneringsmidler til udendørs møbler skal overholdekravene, beskrevet undersundhedsskadelige og miljøfarlige stoffer.Formaldehyd.Indholdsstoffer i træplader til møbelmaterialer (spånplader, fiberplader mm.) skal overholdekrav til indhold og frigivelse af formaldehyd. Frigivelsen af formaldehyd må maximalt være 50% af E1 kravet iEN normen 312-1 for spånplader og EN normen 622-1 for fiberplader.Overfladebehandling/coating mm.Alle overfladebehandlinger, herunder metal- og plastcoatninger (dermaksimalt må udgøre 2% af træmøblet (vægtbasis)), skal overholde kravene tilsundhedsskadelige ogmiljøfarlige stoffer.Overfladebehandlingsmidler må maksimalt indeholde 5% flygtige organiske opløsningsmidler (VOC).Overfladebehandlingsmidler må maksimalt afgive 0,1 ppm formaldehyd.Lime og bindemidler skal overholde kravene undersundhedsskadelige og miljøfarlige stofferog må ikkeindeholde over 5% VOC.Genanvendt træ skal med hensyn til indholdsstoffer overholde standarden i den europæiske træpladeindustri (European Panel Federation, EPF) med hensyn til tungmetaller og pentaklorfenol og creosote.Sikkerhed, levetid og genanvendelighed.Træmøbler skal overholde relevante EN normer, subsidiært ISOstandarder. Et miljømærket træmøbel skal kunne vedligeholdes med behandlingsmidler, der ikke er baseretpå organiske opløsningsmidler, og producenten skal anvise forbrugeren om hvordan. Møblet skal kunnegenanvendes, og der skal være anvisning til forbrugeren, hvilken genanvendelse der er bedst.
3
Emballage.Emballagen skal enten være let genanvendeligt materiale, materiale fra fornybare ressourcereller materiale, der er beregnet til at blive genbrugt, såsom tekstildække. Emballagen skal være let at adskille(med hånden) i genanvendelige fraktioner.3. NærhedsprincippetKommissionen har ikke redegjort herfor. Da formålet med forslaget er at udvide rækken af produktgrupper ien allerede gældende fællesskabsregulering, vurderes det, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet.4. Konsekvenser for DanmarkLovgivningsmæssige konsekvenserForslaget medfører ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.Økonomiske og administrative konsekvenserMiljømærkeordningen er frivillig, hvorfor forslaget ikke forventes at medføre konsekvenser for stat, regioner,kommuner eller erhvervsliv.BeskyttelsesniveauDet vurderes, at forslaget påvirker beskyttelsesniveauet positivt. Ift. miljøeffekten, er det ikke godtgjort, atkriterieniveauet vil omfatte den miljømæssigt bedste tredjedel af markedet, som ellers er målsætningen vedfastsættelsen af miljømærkekriterierne under miljømærkeordningen.5. HøringEt tidligere udkast end Kommissionens forslag fra d. 9. april til miljømærkekriterier for træmøbler har været ihøring hos medlemmerne af Danmarks miljømærkenævn. Der er ikke indkommet høringssvar.Til Kommissionens forslag af 9. april 2008 er der kommet høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening(DN) og Forbrugerrådet (FBR) efter høring i EU specialudvalget.DNskriver: Generelt tilslutter Danmarks Naturfredningsforening sig kritikken af såvel metode som foreslåedekriterier i de fire rammenotater, og hermed også de indstillinger, som rammenotaterne indeholder.De mere lempelige metoder og kriterier, som generelt ses i Blomstens kriterieudvikling understregerbetydningen af, at vi fortsat er afhængige af såvel Svanen som Blomsten i dansk miljømærkning. Blomstener stadig på mange områder for svag i kriterierne, bl.a. fordi industriens lobbykræfter i Bruxelles er langtstærkere end miljø og forbruger.FBRskriver: Forbrugerrådet beklager den korte svarfrist og henviser til de europæiske organisationer EEBog BEUC høringskommentar til Kommissionen (ikke vedlagt).Der er flere punkter der bør ændres og som Danmark bør kæmpe for: der skal ikke tillades flammehæmmereog biocider i tekstiler til træmøbler. PVC skal ikke tillades i PVC i træmøbler, ligesom, at genmodificeredetræsorter skal udelukkes i træmøbler.Miljøstyrelsens bemærkninger: Miljøstyrelsen takker for bemærkningerne og opbakningen.Kommissionens forslag er videresendt den 25. august 2009 til medlemmerne af Danmarksmiljømærkenævn.Et revideret rammenotat har været i høring i EU-specialudvalget for Miljø med frist til tirsdag den 15.september 2009 kl. 12. Der er indkommet følgende høringssvar:Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri henviser til bemærkningen om at brugen af biocider imiljømærkede trægulve henholdsvis træmøbler ikke skal tillades, især fordi kriterierne kun omfatterprodukter til indendørs brug. Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri formoder, at der er tale om, atdet, der er enighed om, er at der ikke kan tillades brug af biocidmidler i form af imprægneringsmidler oggrundingsmidler i miljømærkede trægulve og træmøbler, dvs. biocidmidler, der aktivt går ind og bekæmper
4
råd og svamp i træet. Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri henviser til, at både termen biociderog biocidmidler anvendes i rammenotaterne og at det er meget vigtigt for Foreningen for Danmarks Farve-og Lakindustri at få præciseret, at der ikke er tale om biocider, der eksempelvis bruges til in-cankonservering af de farve-, lak- og/eller limprodukter, der anvendes i fremstillingen af trægulvene eller -møblerne. Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri bemærker, at in-can konservering bruges ivandbaserede produkter for at undgå råd og svamp og at hvis biocider brugt til in-can konserveringudelukkes i miljømærke sammenhæng, udelukker man også de vandige produkter, hvilket næppe er det, derer tænkt.Dansk Industri (DI) har oplyst, at DI er enig med de bemærkninger, der er fremsat af Danmarks Farve- ogLakindustri. Herudover har DI ingen bemærkninger.Herudover har Forbrugerrådet oplyst, at Forbrugerrådet af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed forat forholde sig til forslaget og at Forbrugerrådet således ikke kan tages til indtægt for at støtte dette eller forat gøre det modsatte.6. ForhandlingssituationenKommissionen har ikke ført særlige forhandlinger om nærværende produktgruppe siden april 2008, hvorproduktgruppen ikke kom til afstemning. Det kan ikke vurderes endnu, om forslaget bliver vedtaget.Kriterieudviklingen har været ledet af Frankrig. Kriterierne bygger på kriterier for møbler tilbage i 2003, derikke blev vedtaget, som resultat af, at Kommissionen forsøgte at sætte sig mellem to stole i forhold til isærplast og indholdsstoffer (herunder ftalater). Danmark stemte i 2003 nej til kriterierne, primært pga.manglende krav til genbrugsplast (der var ingen krav). Med nærværende udkast til kriterier for træmøbler harKommissionen håbet at lægge diskussionen om plast bag sig. Alligevel er plast centralt i diskussionen, idet3% af møblet kan bestå af plast. Der er ingen direkte kriterier, der hindrer anvendelsen af PVC eller ftalater.Grundlæggende er der nogen inkonsistens i kriterieopbygningen mellem f.eks. kriterier for madrasser ogmøbler, til trods for åbenbare ligheder, og at Frankrig er leder af kriterieudviklingen for beggeproduktgrupper. Danmark har forsøgt at belyse inkonsistensen, der f.eks. består i, at kriterier for madrasserudelukker brugen af mono-, di- og triorganiske forbindelser, mens kriterier for møbler udelukker brugen aforganotinforbindelser. Forskellen er ikke argumenteret, og giver berettiget tvivl om kriterieudviklingen. Det erendvidere problematisk, at Kommissionen ikke angiver præcise mål for indholdet af certificeret træ.Væsentlige diskussioner har i øvrigt været: Indholdsstoffer i produktionen af møblet og selve møblet og kravtil skovdriften for det anvendte træ.IndholdsstofferDer har været stor fokus på, at stoffer til produktionen af et miljømærket møbel, skulle overholde skrappekrav. En vurdering af indholdsstofferne i forhold Svanemærkets krav til møbler viser en storoverensstemmelse i opstillingen af krav. Væsentlige forskelle er, at Blomstens krav er skrappest (50%skrappere end Svanen), hvad angår formaldehydafgivelsen af f.eks. byggeplader, mens Svanen stiller kravom, at halogenerede flammehæmmere, PVC og ftalater ikke må anvendes. Blomsten stiller ikke direkte kravtil anvendelse af PVC, og ftalater reguleres via krav til miljø- og sundhedskrav til indgående stoffer.Flammehæmmere.Danmark har foreslået og støttet, at halogenerede (bromerede og chlorerede)flammehæmmere udelukkes fra miljømærkede træmøbler. Kommissionen har i sit sidste udkast ændretordlyden, så der hersker berettiget tvivl om de halogenerede flammehæmmere faktisk er udelukket, eller omdet kun er de halogenerede flammehæmmere, der i øvrigt udelukkes af kriterier som øvrige ikke-halogenerede flammehæmmere (bl.a. CMR-effekter og miljøfarlighed).Kommissionen har ved afstemningen om kriterier for tekstiler og madrasser (marts 2009) skærpet kravet tilflammehæmmere. Det betyder, at en producent kun må anvende flammehæmmende stoffer og blandinger iproduket, såfremt flammehæmmeren anvendesreaktivt,dvs. bindes kemisk til produktet. Hermed undgåseller begrænses afdampning af flammehæmmere til miljøet. Kravet i nærværende kriterier er ioverensstemmelse med kravet i tekstiler og madrasser.
5
SkovdriftKravene til indhold af certificeret træ har været genstand for stor diskussion. Miljøorganisationerne har anførtat det kun er 100% FSC-certificeret træ, der bør komme i betragtning i Blomsten. Kommissionen angiver idet sidst udsendte forslag ikke en andel certificeret træ, men har i et tidligere udkast anført hhv. 70% formassivt træ og 40% for træ til byggeplader. Ved afstemningen i 2003 om miljømærkekriterier for møblerhavde Kommissionen foreslået 50% hhv. 30% certificeret træ. I diskussionen i 2003 blev det fremført at ethøjt krav til certificeret træ ville diskriminere træ som materiale, i forhold til andre møbelmaterialer (plast,metal, mm.). Da den nye produktgruppe kun omfatter træmøbler er der ikke tale om direkte diskrimination aftræ som materiale. Svanemærkets krav til certificeret træ ligner Kommissionens tidligere udspil mht. 70%certificeret træ i massivt træ, og har et krav om 30% certificeret træ i byggeplader.Krav om lovligt træ er forbundet til EU Kommissionens arbejde med FLEGT (EU's handlingsplan for ”ForestLaw Enforcement and Trade”).7. Regeringens holdningRegeringen agter at støtte de foreliggende kriterier, såfremt kravet til halogenerede flammehæmmerepræciseres og udelukker disse forbindelser. Der er tale om første version af en omfattende produktgruppe.Der lægges vægt på ligheden til Svanemærkets kriterier med hensyn til indholdsstoffer og VOC’er, herunderformaldehyd. Selvom Kommissionens ændringsforslag ikke udelukker brugen af halogeneredeflammehæmmere, så støtter regeringen kravet om kun at anvende reaktive flammehæmmere. På toafgørende punkter er der forskel. Det er ftalater og halogenerede flammehæmmere.Danmark vil fortsat lægge vægt på, at halogenerede flammehæmmere begrænses i miljømærkedetræmøbler, men bemærker at f.eks. deca-BDE, der også er forbudt i elektrisk udstyr, ikke kan anvendes i etmiljømærket træmøbel pga. kriteriet om anvendelsen af reaktive flammehæmmere. Danmark vil arbejde forat teksten præciseres (så der ikke er tvivl om kriteriets ordlyd), og vil lægge afgørende vægt på, atmiljømærkede træmøbler ikke må indeholde halogenerede flammehæmmere. Danmark finder detutænkeligt, at f.eks. deca-BDE, der er forbudt i elektrisk udstyr (der er omfattet af indsamlingsordninger) kantillades i et miljømærket træmøbel,. Der er stadigvæk behov for at arbejde for, at øvrige halogeneredeflammehæmmere ikke kan anvendes, især, hvor der er risiko for, at produktet senere vil ende iforbrændingsanlæg, hvor de halogenerede forbindelser kan omdannes til endnu mere skadelige stoffer.Endelig vil der være lande, hvor et møbel kan ende på deponi.Regeringen anser det for muligt at få flere ftalater udelukket, og vil lægge vægt herpå. Det drejer sig omyderligere to ftalater DINP og DNOP, som Kommissionen i marts 2009 accepterede ikke må bruges i f.eks.miljømærkede maling og lakker, og sko.Regeringen vil lægge afgørende vægt på at få udelukket stoffer, der i REACH forordningen (nr. 1907/2006,med udgangspunkt i artikel 57 og 59, stk. 1) er udpeget som særligt bekymrende (substances of very highconcern, SVHC). Dette bør ske som en konsekvens af resultatet af forhandlingerne om Blomstensreviderede forordning, der eksplicit udelukker sådanne stoffer. Forordningen mangler endnu formelvedtagelse i ministerrådet.Regeringen bemærker også, at de generelle krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer er blevet svækketen smule, idet kravet om udelukkelsen af allergene stoffer og blandinger (R42 og R43) er fjernet.Kommissionen har ikke argumenteret herfor. Regeringen vil genfremsætte dette krav, og lægger afgørendevægt på, at kriterierne samlet set ikke slækkes yderligere.Danmark kan støtte, at pvc ikke kan indgå i miljømærkede produktet, medmindre det anvendte pvc ertydeligt mærket, og der er en indsamlingsordning for det pågældende produktområde. Møbler er ikkeomfattet af en returordning, der sikrer korrekt behandling af pvc’en, og derfor arbejder regeringen for, at pvcudelukkes fra produktgruppen møbler.Derfor vil Danmark arbejde for at brugen af ftalater begrænses endnu mere. I forhold til de gældendemiljømærkekriterier er kravet til ftalater skærpet, idet der kun må anvendes ftalater, der er risikovurderet.Disse omfatter de seks ftalater, der er reguleret i legetøj og småbørnsartikler gennem direktiv 2005/84/EF. Afdisse 6 er DEHP, DBP og BBP klassificeret som reproduktionstoksiske, og må ikke anvendes i
6
miljømærkede møbler. Regeringen vil arbejde for at de 3 øvrige ftalater i direktiv 2005/84/EF, DINP, DNOPog DIDP ikke må anvendes i miljømærkede træmøbler.Kommissionens sidste øjebliksændring af kravet til halogenerede flammehæmmere giver berettiget tvivl omde faktisk er udelukket, eller om f.eks. deca-BDE kan anvendes. Danmark lægger afgørende vægt på, atbl.a. deca-BDE ikke kan anvendes i et miljømærket produkt.Jævnfør diskussionen om biocider i de øvrige produktgrupper, vil Danmark arbejde for, at biocid produkterikke kan anvendes i miljømærkede træmøbler, eller som minimum, at kun lavrisiko biocidprodukter kananvendes.Danmark kan tilslutte sig et krav om, at alt træ, som skal miljømærkes med EU's miljømærke, Blomsten, skalkomme fra lovligt og bæredygtigt drevne skove. Danmark støtter krav om certificeret træ, men anerkenderogså at mængderne af certificeret træ kan være begrænset, hvorfor krav om 100% certificeret træ ikke errealistisk på nuværende tidspunkt. Danmark kan støtte Kommissionens tidligere udmelding om indhold afcertificeret træ, dvs. hhv. 70% for massivt træ og 40% for træ til byggeplader, men forholder sig afventende iforhold til Kommissionens endelige forslag om, hvor meget certificeret træ der skal indgå.Kommissionens forslag til de overordnede skovkrav (om lovlighed og bæredygtighed) er blevet ændret iforhold til versionen fra april 2008. Danmark lægger vægt på, at der anvendes relevante definitioner forlovlighed og bæredygtighed, og lægger ligeledes vægt på, at dette arbejde koordineres snævert i forhold tildet pågående arbejde med fælles guidelines for lovligt og bæredygtigt træ i forhold til offentlige grønneindkøbspolitikker, under EU kommissionens stående skovbrugskomite.Danmark lægger afgørende vægt på at træ ikke må stamme fra ulovlig skovdrift. Dokumentationskravet skalopfylde kriterierne i EU's FLEGT arbejde (Forest Law Enforcement and Trade), og Danmark vil arbejde for,at to forhold om ucertificeret træ tydeliggøres:1)Der indføres et krav om en deklaration fra leverandør og dennes underleverandør om, at ucertificeret træikke stammer fra ulovlig skovdrift. Disse krav bør fastsættes i overensstemmelse EU'sFLEGT briefing note*2. De nuværende krav stiller ikke præcise krav tilbage i leverandørkæden.2)Det præciseres i kriterierne ogdokumentationen, at det dokumenteres hvor selve træet er fældet (bl.a. navn på træart og geografiskplacering af stedet hvor træet er fældet), og ikke kun fra det seneste sted træet har undergået forarbejdning(udskæring på savværk, der kan ligge langt fra, hvor træet er fældet).
*
Lovlighedsdefinitionen i Briefing note 2 indeholder alt relevant lovgivning som vedrører sikring af natur og miljø,arbejdstagerrettigheder og brugsrettigheder, betaling af relevante hugstafgifter og skatter afledt af skovdrift ogskovhugst.
7