|
Den 14. november 2008 |
|
|
|
|
|
|
Kommissionen forventes at foreslå, at aktivstofferne bifenthrin, chlormequat-chlorid, teflubenzuron, zeta-cypermethrin, tebufenpyrad, triflusulfuron, kobber, triflumuron, diphenylamin, penconazol, bensulfuron, og lufenuron optages på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
Hvis forslagene bliver vedtaget, vil det betyde, at stofferne optages på bilag til bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen. Forslagene har ingen økonomiske konsekvenser for borgerne og kun marginale konsekvenser for staten og erhvervsliv. Det er ikke muligt umiddelbart at vurdere konsekvenserne af forslagene for miljøbeskyttelsesniveauet.
Foreløbige forslag til Kommissionsdirektiver “Draft Commission Directive amending Council Directive 91/414/EEC to include bifenthrin, chlormequat-chlorid, teflubenzuron, zeta-cypermethrin, tebufenpyrad, triflusulfuron, copper, triflumuron, diphenylamin, penconazole, bensulfuron and lufenuron as active substance†forventes fremsendt til medlemsstaterne.
Forslagene har hjemmel i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler artikel 6, som fastlægger, at aktivstoffer skal optages på bilag I til direktivet.
Forslagene er blevet drøftet på arbejdsgruppemøde i Kommissionsregi den 27. – 29. oktober 2008.
Forslagene forventes at komme til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 1. - 2. december 2008. De skal vedtages i komitéprocedure efter forskriftsprocedure (1999/468/EF, art. 5).
Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen direktiverne. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod det. Hvis der er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny.
Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede direktiverne.
Da stofferne har været på markedet i EU før den 26. juli 1993, er baggrunden for forslagene direktivets artikel 8, stk. 2, hvorefter alle aktivstoffer, der var på markedet i EU før den 26. juli 1993 skal vurderes.
De foreløbige forslag forventes at dreje sig om optagelse af aktivstofferne bifenthrin, chlormequat-chlorid, teflubenzuron, zeta-cypermethrin, tebufenpyrad, triflusulfuron, kobber, triflumuron, diphenylamin, penconazol, bensulfuron, og lufenuron på bilag I (positivlisten) til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
Stofferne er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under Kommissionen eller i arbejdsgrupper under EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet), hvor alle EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget. Disse vurderinger har resulteret i ovennævnte forslag, der har til hovedformål at optage aktivstofferne på bilag I til direktiv 91/414/EØF.
EFSA har udarbejdet en konklusionsrapport[1] over risikovurderingen af stofferne.
I følge udkast til vurderingsrapport, der kommer til at høre til direktivforslagene, har vurderingerne af stofferne ud fra de i bilag IV angivne anvendelsesområder vist, at det kan antages, at stofferne og midler indeholdende disse stoffer opfylder betingelserne i henholdsvis artikel 4 og artikel 5 i direktiv 91/414/EØF for optagelse på bilag I; dvs. at der ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
De angivne anvendelsesområder er:
Aktivstof |
Anvendelsesområde |
|
Bifenthrin |
Insektbekæmpelse i korn |
|
Chlormequat-chlorid |
Vækstregulering af korn |
|
Teflubenzuron |
Insektbekæmpelse i tomater og æbler |
|
Zeta-cypermethrin |
Insektbekæmpelse i majs, korn og ærter |
|
Tebufenpyrad                                  |
Insekt- og midebekæmpelse i kernefrugt |
|
Triflusulfuron                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                               |
Ukrudtsbekæmpelse i bederoer |
|
Kobber |
Svampebekæmpelse i vin og tomater |
|
Triflumuron |
Insektbekæmpelse i frugt |
|
Diphenylamin |
Holdbarhedsforlængelse af æbler efter høst |
|
Penconazol |
Svampebekæmpelse i vin og agurker |
|
Bensulfuron |
Ukrudtsbekæmpelse i ris |
|
Lufenuron |
Insektbekæmpelse i vin og tomater |
Når medlemsstaterne efterfølgende skal vurdere plantebeskyttelsesmidler indeholdende stofferne, skal der ifølge udkastet til vurderingsrapport for nogle af stofferne tages særligt hensyn til visse risici. Det kan f.eks. være risikoen for udvaskning til grundvandet af aktivstoffet og dets nedbrydningsprodukter, risiko for vandmiljøet, eller risiko for sprøjteførere. Det vil endvidere være angivet, at der om nødvendigt skal indføres risikobegrænsende foranstaltninger.
Bifenthrin, chlormequat-chlorid, teflubenzuron, zeta-cypermethrin, tebufenpyrad, triflusulfuron, kobber, triflumuron, diphenylamin, penconazol, bensulfuron, og lufenuron har ikke været til høring i Panelet for Plantesundhed, Plantebeskyttelsesmidler og Restkoncentrationer heraf, da EFSA eller Kommissionen ikke har fundet det nødvendigt at stille specifikke spørgsmål om stofferne og vurderingerne.
Optagelse af stoffet på bilag I til direktiv 91/414 betyder, at Danmark forpligter sig til at acceptere fødevarer og foder med restindhold af stoffet, idet der i medfør af artikel 4, stk. 1, litra f i direktiv 91/414 bliver fastsat harmoniserede maksimalgrænseværdier for stoffet på en række afgrøder. Disse grænseværdier vil blive vurderet i forbindelse med, at de optages i særskilte direktiver.
Kommissionen har ikke redegjort for nærhedsprincippet. Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger af en allerede vedtaget rådsretsakt, hvorfor Regeringen vurderer, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Hvis forslagene bliver vedtaget, vil stofferne blive optaget på bilag 7 til bekendtgørelse nr. 533 om bekæmpelsesmidler.
Der er godkendt plantebeskyttelsesmidler midler med chlormequat-chlorid, teflubenzuron og triflusulfuron i Danmark. Midler med chlormequat-chlorid er godkendt til vækstregulering af korn, frøgræs og prydplanter, midler med teflubenzuron er godkendt til insektbekæmpelse i prydplanter i væksthuse og midler med triflusulfuron er godkendt til ukrudtsbekæmpelse i bederoer med en maksimal dosering på 15 g pr. ha pr. år.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Hvis stofferne optages på bilag I, forventes direktiverne at træde i kraft 1. oktober 2009 og at skulle være implementeret et halvt år efter ikrafttrædelsen. Fire år efter ikrafttrædelsen skal eventuelle danske godkendelser med chlormequat-chlorid, teflubenzuron eller triflusulfuron være vurderet på ny og eventuelt være ændret i overensstemmelse med direktivet.
Denne revurdering får marginale administrative konsekvenser for Miljøstyrelsen og erhvervslivet.
Der er i øvrigt ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for stat og kommuner.
Beskyttelsesniveau:Â
Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Danmark ved en optagelse af aktivstofferne på bilag I til direktiv 91/4141/EØF, idet effekten på beskyttelsesniveauet vil afhænge dels af, om der konkret søges om godkendelse af et middel med det pågældende aktivstof i Danmark, og dels af den efterfølgende nationale vurdering af, om midlerne kan godkendes under danske forhold.
Forslagene har været sendt til høring i miljøspecialudvalget, hvor der er indkommet to høringssvar. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste der ikke har bemærkninger. Fagligt Fælles Forbund (3F) støtter indstillingerne.
Forslagene forventes vedtaget med kvalificeret flertal.
For diphenylamin er der efter dansk opfattelse vist sikker anvendelse af stoffet i EU til de ansøgte anvendelser.Â
For chlormequat-chlorid er der krav om yderligere undersøgelser for at belyse risikoen for grundvand samt langtidsrisiko for fugle og risiko for pattedyr – jf. EFSA’s konklusion. Danmark har dog for nylig foretaget en national revurdering af chlormequat-chlorid og har i den forbindelse fundet, at de danske anvendelser var sikre. Danmark støtter derfor optagelsen af chlormequat-chlorid på bilag 1.
For teflubenzuron er der efter dansk opfattelse ikke vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for så vidt angår udendørs anvendelse. Dette skyldes at udvaskning til grundvandet ikke er endeligt vurderet, og at der er uacceptabel risiko for fugle, bier og vandorganismer.
For kobber er der efter dansk opfattelse ikke vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for så vidt angår udendørs anvendelse. Dette skyldes at udvaskning til grundvandet og overfladevand ikke er endeligt vurderet, og at der er uacceptabel risiko for fugle, pattedyr, vandorganismer, bier, regnorm og makroorganismer i jord.
For bifenthrin, zeta-cypermethrin, tebyfenpyrad, triflusulfuron, triflumuron, penconazol, bensulfuron, og lufenuron er der efter dansk opfattelse ikke vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder. For bifenthrin er der for høj udvaskning af et nedbrydningsprodukt, og der er uacceptabel risiko for fisk, pattedyr, regnorm og makroorganismer i jord. For zeta-cypermethrin er udvaskning til grundvandet ikke endeligt vurderet, og at der er uacceptabel risiko for fugle, vandorganismer og bier. For tebyfenpyrad er der uacceptabel risiko for fugle. For triflumuron er der uacceptabel risiko for fugle og vandorganismer. For penconazol er udvaskning til grundvandet ikke endeligt vurderet. For bensulfuron er udvaskning til grundvandet ikke endeligt vurderet, og der er uacceptabel risiko for vandorganismer. Og lufenuron har en meget lang nedbrydningstid i jord, det er bioakkumulerende, og der er uacceptabel risiko for vandorganismer, ikke mål arthropoder og makroorganismer i jord. For triflusulfuron er der udvaskning til grundvandet af et nedbrydningsprodukt i de relativt høje doseringer, der er ansøgt til anvendelse i EU, mens der ikke er uacceptabel udvaskning til grundvandet i Danmark i de doseringer, der er godkendt. Der foreligger ikke i materialet en vurdering af, om der er alternativer til triflusulfuron.
Der er på EU-plan endnu ikke fastsat harmoniserede regler om beregning af den såkaldte AOEL-værdi (Acceptable Operator Exposure Level) eller modeller for beregning af den eksponering sprøjteførere eller arbejdere udsættes for under sprøjtningen eller ved arbejde med behandlede planter. I vurderingsrapporterne for henholdsvis bifenthrin, chlormequat-chlorid, teflubenzuron, zeta-cypermethrin, tebufenpyrad, triflusulfuron, kobber, triflumuron, diphenylamin, penconazol, bensulfuron, og lufenuron er der imidlertid angivet AOEL-værdier under bindende sundhedsmæssige værdier.
I lighed med den danske linie i tidligere forslag om optagelse af aktivstoffer på bilag I til direktiv 91/414/EØF, arbejder Danmark for, at Kommissionen afgiver en erklæring, der anfører, at AOEL-værdien ikke er bindende, såfremt der ikke er fastsat harmoniserede regler for fastsættelse af denne.
[1] Rapporterne vil blive tilgængelige på EFSA’s hjemmeside http://www.efsa.eu.int/science/praper/conclusions/catindex_en.html