Notat
EU-Koordination
J.nr. dep-243-00012
Ref. bxj
Den 17. november 2008
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til kommissionsbeslutninger om ikke-optagelse af aktivstofferne tri-allat og triazoxid
på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstofferne tri-allat og triazoxid ikke optages på bilag I til direktiv
91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler. Bilag I er den såkaldte positivliste.
Hvis forslagene bliver vedtaget, vil det betyde, at stofferne optages på bilaget over ikke-optagne
aktivstoffer, til bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen.
Det vurderes, at forslagene har en positiv indflydelse på beskyttelsesniveauet i Danmark
.
1. Status
Foreløbige forslag til kommissionsbeslutninger “Commission Decision of [...] concerning the non-
inclusion of tri-allate and triazoxide in Annex I to Council Directive 91/414/EEC and the withdrawal
of authorisations for plant protection products containing this substance” forventes fremsendt til
medlemsstaterne.
Forslagene er fremsat med hjemmel i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, artikel 6,
som fastlægger proceduren for optagelse af aktivstoffer på bilag I til direktivet (positivlisten).
Det forventes, at forslagene kommer til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed den 1.- 2. december 2008. De skal vedtages i komitéprocedure efter
forskriftsprocedure (1999/468/EF, art. 5).
Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen beslutningen. Opnås der ikke kvalificeret
flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet.
Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod det. Hvis der er
kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke
inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede beslutningen.