Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del EU-note E 14
Offentligt
612993_0001.png
Europaudvalget
Folketingets repræsentant i Bruxelles
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
21. november 2008
Skolefrugtordningen behandlet i Europa-Parlamentet og Rådet
KOM (2008) 0442
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.
1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og forordning (EF)
1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særli-
ge bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)
med henblik på indførelse af en skolefrugtordning
Ordfører: Niels Busk (ALDE)
Høringsprocedure
1. Europa-Parlamentets behandling
2. Rådets beslutninger
3. Dansk skolefrugtinitiativ
1. Europa-Parlamentets behandling
Tirsdag under Strasbourg-samlingen (november 2008) debatterede Europa-
Parlamentet Kommissionens forslag til en forordning om indførelse af en sko-
lefrugtordning (KOM(2008) 0442). Oplægget til debatten var Niels Busks (AL-
DE, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa) betænkning,
der efterfølgende blev vedtaget med visse ændringer. Det skal dog bemær-
kes, at der er tale om en høringsprocedure, da forslaget ligger under den
fælles landbrugspolitik. Det betyder, at Kommissionen ikke har pligt til at æn-
dre sit forslag til overensstemmelse med Europa-Parlamentets udtalelse.
Imidlertid kan Parlamentet muligvis udøve indflydelse på forslaget gennem
deres budgetbeføjelser.
1/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Budgettet
Kommissær på landbrugsområdet Mariann Fischer Boel lagde ud med at
udtrykke sin glæde over den opbakning, der er til forslaget generelt. Derefter
adresserede hun budgettet på de 90 mio. euro pr. år og sagde, at når ordnin-
gen evalueres i 2012, kan man overveje at øge dette budget, men hun gav
ingen løfter om en forhøjelse nu. Hun erkendte, at forslaget i sin nuværende
form ikke vil løse overvægtsproblemet hos unge i Europa, men udtrykte sin tro
på, at det vil være en hjælpende hånd og et klart signal om, at det er vigtigt at
give de unge gode spisevaner.
Det var holdningen blandt mange af dagens talere fra Europa-Parlamentet, at
konceptet er strålende, men at der er behov for flere penge. Hvis ikke budget-
tet øges væsentligt, vil ordningen ende med at blive et stort administrativt
apparat uden særligt meget frugt til børnene, som Niels Busk selv fremlagde
det, for ét stykke frugt om ugen i 30 uger om året (hvilket de 90 mio. euro
rækker til) er ikke nok til at ændre de unges spisevaner, som der er behov for.
Han mente, at et årligt budget på 360 mio. euro suppleret med national finan-
siering på mindst 50 % af omkostningerne ville være den bedste løsning.
Udvalget for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og plenarforsamlingen
var imidlertid uenige i dette og stemte for et ændringsforslag, som betyder at
Europa-Parlamentet anbefaler, at ordningen skal finansieres af EU alene med
et budget på 500 mio. euro årligt, som også kan gå til såkaldte "ledsageforan-
staltninger, der er nødvendige for at gøre ordningen effektiv". Parlamentet
mener dog at "medlemsstaterne også [bør] opfordres til at yde supplerende
national støtte til finansiering...".
Forældrebetaling
Det blev fremlagt af kommissær Mariann Fischer Boel, at Kommissionen har
erklæret sig enig med de lande, der i Rådet har bedt om, at der gives mulig-
hed for at benytte medfinansiering fra forældre. Det skal dog være frivilligt for
de enkelte lande, om de vil benytte sig af denne finansieringsmulighed. Effek-
ten af dette skal indgå i evalueringen 2012.
Forældrebetalingen vakte modstand hos flere af grupperne, først og fremmest
PPE-DE (Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og
2/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De Europæiske Demokrater) og PSE (De Europæiske Socialdemokraters
Gruppe), som meldte klart ud, at man ikke bør pålægge forældrene at betale.
Hermed vil en del af den udlignende effekt på socialt betingede sundhedsfor-
skelle, som frugtordningen kunne skabe, formentlig gå tabt. Og hvis der var
en enkelt ting, som praktisk talt alle tilstedeværende kunne blive enige om, så
var det, at det er af væsentlig betydning at få grundlagt sunde vaner hos bør-
nene, for at bekæmpe de voksende tendenser til fedme og overvægt hos børn
i Europa. Niels Busk fremhævede også de økonomiske besparelser, som en
bedre sundhedstilstand vil afstedkomme. Der var ingen udtalelse vedrørende
forældrebetaling i Parlamentets vedtagne tekst.
Udformning af ordningen
Kommissær Mariann Fischer Boel pegede på, at hun gerne vil overlade de
endelige beslutninger om, hvilke slags frugt og grøntsager der skal udleveres,
til de enkelte medlemsstater. Dermed er der lagt op til, at det skal være frivil-
ligt for eksempel om man vil uddele lokale produkter og om forarbejde produk-
ter kan indgå.
I debatten var der også flere indlæg, som indeholdt klare ønsker om ikke at
skabe en unødig EU-regulering af ordningen, men lade landene selv udvikle
deres egen ordning for de bedst mulige resultater. Der var dog udbredt enig-
hed om, at uddannelsesaspektet er centralt for virkelig succes med ordnin-
gen. Det vurderes som vigtigt, at børnene lærer om frugt og grønt og fordele-
ne ved disse fødevarer. Desuden skal det også gøres klart, at initiativet kom-
mer fra EU og medvirke til at identificere EU, som noget positivt for de unge,
hvilket medlemmer af IND/DEM (Gruppen for Selvstændighed/Demokrati)
anså for at være ren propaganda. Om forslaget også skal have sigte på at
støtte den europæiske frugt/grønt-sektor var der stor uenighed om, idet PPE-
ED og PSE var for at afgrænse ordningen til at indeholde produkter fra EU,
men bl.a. Niels Busk selv og Christel Schaldemose (PSE) talte imod det med
grundlag i henholdsvis modstand mod protektionisme og bureaukrati og et
ønske om holde fokus udelukkende på sundhedsaspektet.
3/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
612993_0004.png
I den endelige tekst vedtaget af Europa-Parlamentet fremgår det, at skole-
frugtordningen bør omfatte "udlevering af frugt, grøntsager og bananer med
oprindelse i EU og produkter fremstillet heraf, der bør være så friske som
muligt...". Det udelukkes altså ikke at forarbejdede produkter kan indgå i ord-
ningen om end friske produkter bør foretrækkes. Der lægges desuden vægt
på bæredygtighed og kvalitet, samt at produkterne er afpasset efter årstiden,
ligesom der opfordres til uddeling af økologisk frugt under hensyn til anven-
delse af den lokale produktion, som har prioritet. Der er i øvrigt indført en
mulighed for udvidelse af frugtordningens modtagere: "Medlemsstaterne bør
på grundlag af subsidiaritetsprincippet have tilstrækkelig frihed ved fastlæg-
gelsen af målgruppen, således at de ud fra deres behov kan udlevere frugt i
skolerne til en så stor gruppe elever som muligt."
Rådets repræsentant ved debatten Michel Barnier lovede, at Rådet ville lytte
til Europa-Parlamentets udtalelse i deres beslutning.
2. Rådets beslutninger
Der blev efterfølgende på Rådsmøde d. 18.-20. november opnået politisk
enighed om forordningens indhold. Rådet valgte for størstedelen at holde sig
til Kommissionens forslag herunder vedrørende budgettet. Det forbliver her-
med som i udgangspunktet på 90 mio. euro pr. år
1
med krav om national
medfinansiering. Der gives mulighed for at indhente bidrag fra den private
sektor. Medlemsstaterne får som Europa-Parlamentet lagde vægt på, mulig-
hed for selv at bestemme hvilke produkter der skal uddeles ud fra de tidligere
nævnte kriterier samt for at udvide modtagergruppen, hvis det ønskes. Det
blev gjort op til det enkelte land at afgøre, hvorvidt man skal give EU-
produkter præference.
1
Hver
stat er sikret et minimumstilskud på 175.000 euro.
http://www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/fr/agricult/104182.p
df
4/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
612993_0005.png
3. Dansk skolefrugtinitiativ
I Danmark har vi pilotprojektet "Frugtkvarter"
2
, som er støttet af Fødevaremi-
nisteriet og i 2007 gav tilskud til at 234 skoler kunne få en introduktionsperio-
de med gratis frugt. Dette gentages her i efteråret 2008 med et budget på 4,2
mio. kr., som vil række til 130 skoler i to måneder. Som noget nyt er der den-
ne gang udviklet undervisningsmateriale i tilknytning til projektet. Skolerne
administrerer selv ordningen og har mulighed for at fortsætte finansieret af
forældrebetaling, når introduktionsperioden er slut. Ifølge Kræftens Bekæm-
pelses evalueringsrapport valgte 62 % af skolerne, der deltog i 2007 at fort-
sætte med en frugtordning.
3
Med venlig hilsen
Sofie Grønbek Jørgensen
2
http://frugtkvarter.dk/
3
http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/D34D90F6-FEBD-4055-A880-
19B0422AB4A5/0/frugtkvarter_rapport_2008.pdf
5/5