Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik
EU-Konsulenten
Til: Dato:	Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. december 2008

Kommissionen afviser behov for ændring af opholdsdirektivet

Den 11. december 2008 fremlagde Kommissionen sin rapport[1] om EU-landenes gennemførelse af opholdsdirektivet fra 2004[2]. Rapporten gennemgår for hver bestemmelse i direktivet, hvor langt EU-landene er nået og konkluderer, at der ikke i øjeblikket er behov for at ændre direktivet. Rapporten foreligger nu på dansk.

Overordnet konklusion

Kommissionen indleder med at udtrykke sin skuffelse over, at ikke en eneste medlemsstat har gennemført direktivet effektivt og korrekt i sin helhed, og at ikke en eneste artikel i direktivet er blevet gennemført effektivt og korrekt af alle medlemsstater.

Ifølge rapporten har kun Cypern, Grækenland, Finland, Portugal, Malta, Luxembourg og Spanien korrekt gennemført mere end 85 % af direktivets bestemmelser. Derimod har Østrig, Danmark, Estland, Slovenien og Slovakiet gennemført mindre end 60 % af direktivets bestemmelser korrekt.

Kommissionen skriver i rapporten, at problemerne med gennemførelsen især vedrører adgangen til indrejse og ophold for EU-borgeres familiemedlemmer fra tredjelande, samt - i forbindelse med ansøgning om ophold - ekstra krav om dokumentation, som ikke er forudset i direktivet.

Reaktion på Metock-dommen

Kommissionen henviser til de betydelige kontroverser, som Metock-dommen[3] gav anledning til i en række lande, navnlig i Danmark, hvor man frygtede, at tredjelandsstatsborgere ville bruge reglerne som et smuthul til at lovliggøre deres situation ved at gifte sig med en EU-borger.

Kommissionen anfører i den forbindelse, at EU-landene efter direktivets artikel 35 kan træffe foranstaltninger for at forhindre misbrug sÃ¥som proforma-ægteskaber, hvilket netop bekræftes i Metock-dommen. Hvis der er tvivl om, hvorvidt et ægteskab er et proforma-ægteskab, kan medlemsstaterne undersøge sagen for at afgøre, om de rettigheder, direktivet giver, er blevet misbrugt, f.eks. for at omgÃ¥ nationale indvandringsregler, og de kan nægte at give de pÃ¥gældende indrejse‑ eller opholdsret eller trække denne ret tilbage, hvis det bevises, at reglerne er blevet misbrugt. Det kræves i den forbindelse, at proportionalitets­princippet og en række proceduremæssige garantier i direktivet overholdes.

 

Kommissionen konstaterer, at bestemmelsen trods dens betydning ikke er blevet gennemført i alle medlemsstater.

Hvad siger rapporten om Danmarks implementering af direktivet?

 

Det følger også af rapporten, at Danmark er blandt de lande, der:

-          ikke har fastsat regler om lempelse af visumreglerne for familiemedlemmer med opholdskort fra andre EU-lande[4]

-          ikke har gennemført bestemmelsen om, at tredjelandsborgere, som ikke er i besiddelse af rejsedokumenter eller evt. visum skal gives mulighed for at fremskaffe de nødvendige dokumenter eller fÃ¥ godtgjort, at de er omfattet af retten til fri bevægelighed og ophold, inden de sendes tilbage^[5]

-          ikke fuldt ud sikrer, at familiemedlemmer til personer med opholdsret kan bevare opholdsretten i tilfælde af unionsborgerens død eller udrejse, eller i tilfælde af skilsmisse og lign[6]

-          ikke udtrykkeligt har gennemført bestemmelsen om, at undersøgelser af, om visse betingelser i direktivet er overholdt, ikke mÃ¥ foretages systematisk men kun i tilfælde af rimelig tvivl[7]

-          ikke udelukker udvisning som en automatisk konsekvens af, at der ansøges om sociale ydelser

-          har haft problemer med at gennemføre den bestemmelse, som sikrer personer, der ikke længere er i arbejde, samt deres familiemedlemmer, en mere gunstig behandling[8].

 

Til gengæld hører Danmark blandt de lande, der:

-          har udstrakt direktivets definition af familiemedlemmer^[9] til at omfatte andre end dem, der direkte er nævnt i direktivet

-          sikrer registrerede partnere samme rettigheder som andre familiemedlemmer

-          sikrer personer, der opholder sig i landet i 3 mÃ¥neder for at søge job, en gunstigere behandling end hvad der kræves efter direktivet

-          ikke, hvad angÃ¥r familiemedlemmer til studerende, har gjort brug af direktivets mulighed for at begrænse anvendelsesomrÃ¥det til kun at omfatte den studerendes ægtefælle og forsørgelsesberettigede børn[10].

Hvad sker der nu?

Kommissionen konkluderer som nævnt, at det ikke på nuværende tidspunkt er nødvendigt at ændre direktivet. Da Kommissionen har initiativretten, er der således ikke udsigt til en ændring af direktivet.

På grund af de politiske reaktioner på Metock-dommen ventes Kommissionen dog i foråret 2009 at udarbejde nogle retningslinier, som især vil handle om mulighederne for at forhindre misbrug af rettigheder.

 

Med venlig hilsen

Thomas Fich (3611)

 

./.      Rapporten vedlægges på dansk (foreløbig udgave)