Europaudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

16. oktober 2008

 

Møde i det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008

 

EU stats- og regeringschefer samledes den 15.-16. oktober til møde i Det Europæiske Råd i Bruxelles. Som ventet, var hovedvægten på mødet koncentreret om den finansielle krise.

 

Foruden den finansielle krise, drøftede EU’s stats- og regeringschefer blandt andet status omkring klima- og energipakken, den europæiske indvandrings- og asylpagt samt opfølgning på det irske nej til Lissabontraktaten. Endeligt blåstemplede Det Europæiske Råd sammensætningen af en refleksionsgruppe, der blandt andet skal drøfte EU’s evne til at reagere på kriser fremover. Det kan således konkluderes at topmødet stod i ’krisernes tegn’.

 

 

Den finansielle krise

Topmødets hovedtema blev som nævnt, hÃ¥ndteringen af den finansielle krise.  

Det viste sig at alle 27 medlemslande gav deres tilslutning til den handlingsplan som de 15 eurolande vedtog på topmødet i Paris søndag den 12. oktober 2008.

 

Sluterklæringen fra Paris omfatter en koordineret tilgang for regeringer, centralbanker og tilsynsmyndigheder. Tilgangen skal tjene det formål:

 

 

Dermed anerkendte stats- og regeringscheferne behovet for fælles rammer på EU-plan.

I forlængelse heraf blev stats- og regeringscheferne enige om at oprette en finansiel krisestab, som skal være med til at styrke udveksling af informationer, koordinere handlingsplaner og rådgive medlemslandene.

Det franske formandskab annoncerede desuden planen om at holde et globalt topmøde med udgangspunkt i en nytænkning af det finansielle system. Nytænkningen skal styrke den globale indsats og regulering af finansielle af det finansielle system, hvorved finansiel stabilitet kan sikres. Kommissionsformanden og Sarkozy skal mødes med Bush på søndag den 19. oktober 2008, hvor planerne om et globalt topmøde vil blive drøftet. Der er et ønske om, at et globalt topmøde kan finde sted inden årets udgang.

 

Klima- og energipakken

Som det andet centrale punkt på dagsordenen, blev status på klima- og energipakken drøftet.

 

Forhandlinger om pakken er nået til en afgørende fase i både Rådet og i Europa-Parlamentet. Der har dog rejst sig tvivl om, hvorvidt den aftalte tidsplan til pakkens behandling kan overholdes, og om alle medlemslandene kan bekræfte pakkens ambitionsniveau.

 

Formandskabet forelagde således et sæt retningslinjer, som vil ligge til grund for det videre arbejde med pakken. Retningslinjerne betragtes som et arbejdsdokument, der udpeger retningen for de kommende forhandlinger, der skal medvirke til, at EU kan nå at opfylde de målsætninger, som det tidligere har sat sig.

 

Med henblik på tidsrammen for de globale klimaforhandlinger, så gav EU’s stats- og regeringschefer på mødet i marts 2008 tilslutning til, at pakken kunne vedtages ved årets udgang. Med pakken forpligter medlemslandene sig til en fælles nedbringelse af CO2-udslippet med 20 pct. i 2020, at 20 pct. af al energi kommer fra vedvarende energi i 2020, samt at energieffektiviteten skal øges med 20 pct. i 2020. Enighed om disse målsætninger er afgørende i forhold til de internationale klimaforhandlinger i København i december 2009.

 

Hvis EU skal sætte sig i spidsen af de globale forhandlinger, er det vigtigt at både målsætningerne og tidsplanen fastholdes. I den sammenhæng bekræftede stats- og regeringscheferne endnu engang, at målene og tidsplanen for pakken skal fastholdes. Dermed ventes pakken at stå på dagsordenen til det kommende topmøde den 11.-12. december 2008. Pakken kan kun blive vedtaget, når alle 27 medlemslande godkender dens indhold.

 

 

Den europæiske indvandrings- og asylpagt

Som led i udviklingen af en fælles indvandrings- og asylpolitik vedtog Det Europæiske Råd initiativet om en europæiske indvandrings- og asylpagt.

 

Indvandrings- og asylpolitikken er én af hovedprioriteterne for det franske formandskab. Pagten blev vedtaget som bilag til rådskonklusionerne.

 

Pagtens formål er at styrke udviklingen af en fælles europæiske asyl- og indvandringspolitik. Pagten retter sig mod to problemer. Den retter sig for det første mod problemet med ulovlig indvandring til EU. For det andet retter pagten sig mod at tage hånd om behovet for arbejdskraft på de europæiske arbejdsmarkeder.

 

Med pagten lægges der op til en række foranstaltninger, der gennemføres både på europæisk og på nationalt plan. Der er således tale om en styrket grænsekontrol ved de europæiske ydre grænser, blandt andet gennem det europæiske grænseagentur FRONTEX. En anden målsætning er at styrke indsatsen når det gælder hjemsendelse af ulovlige indvandrere. Desuden opfordres medlemslandene til at gennemføre integrationspolitikker, der er rettet mod en ordentlig integration af indvandrere.

 

Den danske regering havde, i lyset af Metock-dommens virkninger, arbejdet for at inkludere en formulering i indvandrings- og asylpagten forud for topmødet. Pagtens tekst konkluderer således, at Det Europæiske Råd er enige om: ”I overensstemmelse med bestemmelserne i politikkerne vedrørende tredjelandsborgeres indrejse og ophold eller i givet fald andre politikker, herunder bestemmelserne om fri bevægelighed, at sørge for at forebygge risikoen for ulovlig indvandring”.

 

Formuleringen skal være med til at sikre, at reglerne om blandt andet fri bevægelighed ikke modvirker bekæmpelsen af ulovlig indvandring.

 

Sammensætningen af refleksionsgruppen

EU stats- og regeringscheferne godkendte sammensætningen af den nye refleksionsgruppe som skal drøfte EU’s fremtid. Dermed formaliserer Det Europæiske Råd sine konklusioner fra topmødet i december 2007, hvor det vedtog en tidsplan og en struktur for gruppen.

 

Refleksionsgruppen vil bestå af 12 medlemmer med den tidligere spanske statsminister, Felipe Gonzalez, i spidsen. Gruppen tæller også en dansk repræsentant,  Lykke Friis.

 

Gruppens opgaver fokuserer på, ” en styrkelse og modernisering af den europæiske model for økonomisk succes og social ansvarlighed,

forbedring af EU's konkurrenceevne, retsstatsprincippet, bæredygtig udvikling som et grundlæggende mål for Den Europæiske Union, global stabilitet, migration, energi og klimabeskyttelse samt bekæmpelse af global usikkerhed, international kriminalitet og terrorisme”.

 

Med udgangspunkt i disse områder vil gruppen drøfte centrale spørgsmål om EU’s fremtid. Arbejdet vil ikke have fokus på institutionelle eller traktatmæssige spørgsmål, men udelukkende omfatte politikker. Gruppen vil starte dens arbejde i januar 2009.

 

 

Lissabontraktatens ratifikationsproces

Efter det irske nej til Lissabontraktaten den 12. juni 2008 besluttede EU’s stats- og regeringschefer under det sidste topmøde den 19.-20. juni 2008, at sagen vil blive drøftet igen under det netop afholdte topmøde.

 

Irerne har derfor haft et par måneder til at reflektere over, hvordan traktaten kan ratificeres efter et flertal på 53,4 pct. forkastede EU’s nye traktat. Lissabontraktaten kan kun træde i kraft, hvis alle medlemslande har godkendt den. Udover Irland mangler Sverige, Tjekkiet og Polen at ratificere den nye traktat.

 

På topmødet redegjorde den irske premierminister for situationen i Irland efter nej’et. Det blev dog uden konklusioner, og dermed blev spørgsmålet om Irlands ratifikationsproces henvist til næste topmøde den 11.-12. december 2008. Det bliver dermed ikke tale om en hurtig afklaring på spørgsmålet om det irske nej. Det forbliver dermed et åbent spørgsmål, under hvilke rammer valget til Europa-Parlamentet i juni 2008 skal afholdes, samt hvordan sammensætningen af den nye Kommission bliver.

 

 

Med venlig hilsen,

 

Pytrik Dieuwke Oosterhof (3632)