EU-note - 2008-09 - E 46: Forhandlingerne om arbejdstidsdirektivet er brudt sammen

Forhandlingerne om arbejdstidsdirektivet er brudt sammenDet lykkedes ikke for repræsentanterne fra Rådet og Europa-Parlamentet atnå frem til et kompromis om en ændring af EU’s arbejdstidsdirektiv fra 1993,da de sent i aftes den 27. april 2009 mødtes til de afgørende drøftelser i For-ligsudvalget. Forhandlingerne om ændringsdirektivet har stået på i fem år.Kommissionen fremsatte forslaget i 2004, bl.a. som reaktion på to domme fraEF-Domstolen.Det er første gang siden ikrafttrædelsen af Amsterdamtraktaten i 1999, somvæsentligt udvidede området for anvendelsen af den fælles beslutningspro-cedure, at Forligsudvalget – som er det sidste trin i proceduren – ikke harkunnet nå frem til en afgørelse.Arbejdstidsdirektivet fra 1993I 1993 vedtog Rådet EU’s arbejdstidsdirektiv , som har det overordnede for-mål at sikre arbejdstagernes sikkerhedsmæssige, hygiejnemæssige og sund-hedsmæssige vilkår under arbejde. Det grundlæggende princip i direktivet er,at alle arbejdstagere bør have passende hvileperioder – dagligt, ugentligt ogårligt – ligesom der bør være et loft over den ugentlige arbejdstid. Direktivetregulerer også visse aspekter af natarbejde.Efter direktivet har en arbejdstagersom minimumkrav på:1

På grund af britisk pres under forhandlingerne om direktivet blev der også2indsat en særlig ”opt-out bestemmelse” , hvorefter medlemsstaterne kan fra-vige reglen om en maksimal arbejdstid på 48 timer, hvis arbejdsgiveren ogarbejdstageren er enige herom. Ifølge direktivet skulle opt-out”- bestemmel-sen dog evalueres i 2003.Selv om opt-out bestemmelsen oprindelig blev indsat for at opnå britisk ac-cept af forslaget, har 15 medlemsstater hidtil benyttet sig af muligheden fornationalt at fravige 48-timers reglen. Danmark har ikke benyttet sig af opt-out’muligheden.EF-Domstolens dommeDen 3. oktober 2000 og den 9. september 2003 afsagde EF-Domstolen to3skælsættende domme, SIMAP- og Jaeger-dommene , som vedrørte fortolk-4ningen af begrebet "arbejdstid" i direktivet . Sagerne rejste spørgsmålet omden inaktive rådighedstid, som læger tilbringer på sygehuset, skal henregnestil arbejdstiden eller til hviletiden i forbindelse med beregningen af den mak-simale arbejdstid på 48 timer.SIMAP- og Jaeger-dommene fastslog, at lægers rådighedsvagt på arbejds-pladsen skal medregnes i arbejdstiden, selv om der ikke arbejdes aktivt. Beg-ge domme konstaterer således, at direktivet kun indeholder to kategorier af"tid", henholdsvis "arbejdstid" og "hviletid". De to kategorier udelukker gensi-digt hinanden, og en medlemsstat kan derfor ikke have mellemliggende kate-gorier i sin lovgivning, såsom "standby-tid" eller "rejsetid" – enten er man påarbejde ellers også har man fri.Jaeger-dommen fra 2003 tilføjede desuden, at kompenserende hviletid skalafvikles i umiddelbar forlængelse af den arbejdsperiode, der udløser denkompenserende hviletid.

Dommene har givet medlemsstaterne store problemer i forhold til at sikre enhensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdstiden, særligt inden for sundheds-sektoren, hvor det er udbredt, at læger og sygeplejersker er i beredskab enstor del af tiden uden at arbejde aktivt.Ifølge den meddelelse om behovet for revision af direktivet, som Kommissio-5nen fremlagde efter de to domme , har en række EU-lande tilkendegivet, atdommene især er problematiske for lande, der traditionelt har arbejdet medmellemliggende kategorier, og/eller eksempelvis ikke betragtede tid, hvor enlæge er på vagt og skal opholde sig et bestemt sted (typisk hospitalet), som"arbejdstid". Endvidere har Storbritannien, Tyskland og Holland fremført, atuanset om der kan tilvejebringes økonomiske midler eller ej, vil det ikke væremuligt at ansætte det antal læger m.m., der er nødvendigt for at dække ar-bejdstiderne, da der simpelt hen ikke er nok uddannede på området.Selv om konsekvenserne af Domstolens domme ikke kun angår hospitalssek-toren, er det dog denne sektor, der ifølge Kommissionen rammes hårdest afdommene, idet det er normalt her at organisere en del af arbejdet ved forskel-lige typer af vagtordninger med krav om tilstedeværelse på arbejdspladsen.Kommissionens forlag til ændring af arbejdsdirektivetPå den baggrund fremsatte Kommissionen den 22. september 2004 et forslag6til ændring af direktivet . En ændring af direktivet skal - som følge af de nyeregler i Amsterdamtraktaten på området – nu vedtages efter den fælles be-slutningsprocedure af Europa-Parlamentet og Rådet med kvalificeret flertal iRådet.Kommissionens ændringsforslag har navnlig til formål:--at få løst de problemer i forhold til arbejdstilrettelæggelsen i medlemssta-terne, som blev skabt med SIMAP-dommen og Jaeger-dommenat finde en løsning på opt-out-bestemmelsen, som ifølge direktivet skulleevalueres i 2003.

Derudover foreslår Kommissionen, atopt-out bestemmelsen bevares,dogsåledes at medlemsstaterne i højst tre år kan fravige 48-timers reglen vedkollektiv overenskomst eller lovgivning og efter arbejdstagerens skriftlige sam-tykke. Opt-out’en vil eventuelt kunne forlænges af Kommissionen efter an-søgning herom. Ifølge forslaget vil ingen arbejdstager dog kunne arbejdemere end 65 timer (Kommissionen har senere ændret det til 55 timer) omugen, medmindre det følger af kollektiv overenskomst eller aftale mellem ar-bejdsmarkedets parter. Kommissionen foreslår, at aftaler om en arbejdstid påover 48 timer ikke kan indgås i forbindelse med ansættelsen eller prøvetiden.Forhandlingerne i Parlamentet og RådetEuropa-Parlamentet afsluttede sin førstebehandling af forslaget den 11. maj2005 og vedtog en række ændringsforslag.I Rådet har Kommissionens forslag været drøftet under skiftende formand-skaber. Under slovensk formandskab blev der på rådsmødet (socialpolitik,sundheds forbrugerbeskyttelse) den 9.-10. juni 2008 opnået politisk enighedom en fælles holdning.Parlamentet behandlede Rådets fælles holdning den 17. december 2008, ogstillede på den baggrund 22 ændringsforslag til Rådets fælles holdning.På mødet den 9. marts 2009 besluttede Rådet (beskæftigelse, socialpolitik,sundhed og forbrugerpolitik) ikke at godkende alle Europa-Parlamentets æn-dringer og derfor at indkalde Forligsudvalget.Væsentligste udeståender op til drøftelserne i ForligsudvalgetDe væsentligste udeståender mellem Parlamentet og Rådet op til drøftelsernei Forligsudvalget vedrørte følgende emner:Inaktiv rådighedstidEuropa-Parlamentetønskede, at hele rådighedsvagten, inklusive den inakti-ve del, skal betragtes som arbejdstid. I den forbindelse foreslår Parlamentet,at den inaktive del af en rådighedsvagt ved kollektiv overenskomst eller lovkan vægtes på en særlig måde for at overholde den maksimale gennemsnitli-ge arbejdstid.

Rådetønskede, at den inaktive del af en rådighedsvagt ikke betragtes somarbejdstid medmindre andet følger af national lovgivning, kollektiv overens-komst eller aftale mellem arbejdsmarkedets parter.Opt-out-bestemmelsenSpørgsmålet om, hvorvidt medlemsstaterne fortsat skal kunne fravige 48-timers reglen har været en af de afgørende knaster i forhandlingerne.Parlamentetønskede oprindeligt, at ”opt-out bestemmelsen” straks skulleudgå, og at alle aftaler indgået mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i denforbindelse skulle ophæves senest ét år efter at det nye direktiv er implemen-teret. Under andenbehandlingen af forslaget blødte Parlamentet dog sin posi-tion op og foreslog, at opt-out muligheden opretholdes i en 3-årig overgangs-periode under forudsætning af, at beskyttelsen af arbejdstagernes sikkerhedog sundhed blev sikret.Rådetønskede, at opt-out muligheden blev fastholdt, idet det dog præciseres,at den er en undtagelse, der kræver effektiv beskyttelse af arbejdstagerenssikkerhed, sundhed samt et udtrykkeligt samtykke fra arbejdstageren. I denforbindelse foreslår Rådet, at det særlige loft for arbejdstagere, der anvenderopt-out muligheden, er enten 60 timer over 3 måneder (som kan overskridesved kollektiv overenskomst) eller maksimalt 65 timer over 3 måneder, hvisinaktive rådighedsvagter regnes som arbejdstid, og der ikke er nogen over-enskomst). Hvis medlemsstaterne bruger opt-out bestemmelsen, er den mak-simale referenceperiode kun på 6 måneder. Endelig skal de medlemsstater,der anvender opt-out muligheden, aflægge rapport om deres anvendelse afordningen 3 år efter direktivets ikrafttræden.ReferenceperiodenIfølgeParlamentetskulle referenceperioden kun kunne udvides fra 4 til højst12-måneder ved kollektiv overenskomst eller aftale mellem arbejdsmarkedetsparter. Kun hvis arbejdstageren ikke er omfattet af en kollektiv overenskomstbør den også kunne forlænges ved lov eller administrative bestemmelser,under overholdelse af de almindelige principper for beskyttelse af arbejdsta-gernes sikkerhed og sundhed.Rådetfandt, at muligheden for en 12-måneders referenceperiode skulle kun-ne anvendes både i henhold til kollektiv overenskomst og lovgivning. Dogburde den maksimale referenceperiode kun være på 6 måneder, hvis med-lemsstaterne bruger opt-out bestemmelsen (jf. ovenfor).

Beregning af arbejdstid - én eller flere kontrakter?Europa-Parlamentetforeslog, at det i direktivet blev præciseret, at direktivetsloft over arbejdstiden skulle gælde pr. lønmodtager (og ikke pr. arbejdskon-trakt, hvis lønmodtageren samtidig har flere arbejdsforhold). Kommissionensøgte i sit reviderede forslag (af 31. maj 2005) at imødekomme forslaget vedat indsætte en betragtning om, at direktivets forskrifter finder anvendelse påalle arbejdstagere.Kompenserende hviletidParlamentetønskede, at kompenserende hviletid - som indrømmes arbejds-tagerne, hvis det ikke er muligt at overholde bestemmelserne om dagligehvileperioder - skulle afvikles efter de pågældende arbejdsperioder i overens-stemmelse med national lovgivning, kollektiv overenskomst eller aftale mellemarbejdsmarkedets parter.Rådetfandt, at kompenserende hvileperioder skulle afvikles inden for en ri-melig frist, der fastsættes ved national lovgivning eller kollektiv overenskomst.Forhandlingerne i ForligsudvalgetPå mødet i Forligsudvalget den 27. april strandede forhandlingerne på treafgørende spørgsmål, nemlig:--opt out-bestemmelsen:Rådet nægtede kategorisk en udfasning af ord-ningen, og Parlamentet nægtede at gøre ordningen permanentrådighedstiden:Parlamentet fastholdt, at rådighedstid er arbejdstid, somdet var slået fast ved EF-Domstolens domme. Rådet fastholdt, at der skalskelnes mellem rådighedstid og arbejdstidper arbejdstager eller per kontrakt:Parlamentet fastholdt, at den høje-ste arbejdstid skulle beregnes pr. arbejdstager i tilfælde af, at arbejdsta-geren har flere kontrakter.

Hvad sker der nu?Sammenbruddet betyder, at det gældende arbejdsdirektiv fra 1993 består ogat inaktiv rådighedstid fortsat betragtes som arbejdstid. Desuden opretholdesopt-out’muligheden på ubestemt tid. Det er uafklaret, om den maksimale ar-bejdstid i det gældende direktiv skal beregnes pr. arbejdstager eller pr. ar-bejdskontrakt. En afklaring heraf må derfor afvente en evt. dom fra EF-Domstolen.Under forhandlingerne om en ændring af direktivet har Kommissionen tilba-geholdt en række åbningsskrivelser mod lande, herunder Danmark, som6/7