Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål 102 ad EUU alm. del af 9. marts 2009

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for hvor mange offentlige midler, der er investeret i pensionsfondenfor Europa-Parlamentets medlemmer og hvor stor en andel af disse, som er betalt af Danmark.Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten den 8. marts 2009, blev fonden oprettet den 19. juni 1990.

Svar:

Europa-Parlamentets supplerende frivillige pensionsordning blev vedtaget af ParlamentetsPræsidium d. 12. juni 1990. Siden den oprindelige vedtagelse er ordningen blevet revideret iflere omgange. Ordningen er reguleret i Europa-Parlamentets senest opdaterede ”regulativ omomkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer” somvedlægges.Den frivillige pensionsordning har været en fast post på EU’s almindelige budget siden 1992,hvor ordningen trådte i kraft. Det fremgår af EU’s almindelige budget for 1992, at bevillingerneunder denne post skal dække ”institutionernes andel af den supplerende (frivillige)pensionsordning for medlemmerne”. Budgettet, herunder bevillingen til den supplerendefrivillige pensionsordning er årligt blevet besluttet inden for rammerne af budgetproceduren.Bevillingernes størrelse for de enkelte år, hvor den supplerende frivillige pensionsordningoptræder som post på det almindelige budget, er opsummeret i nedenstående graf.1

For hele perioden er anvendt regnskabstal, bortset fra 1994, hvor regnskabstallet ikke har kunnet oplyses samt 2008 og2009, hvor regnskabstallene endnu ikke foreligger. For disse tre år er anvendt budgettal, som generelt ligger ca. 10 pct. overde regnskabsmæssigt gennemførte bevillinger. Der er anvendt løbende priser.

EU’s budget vedtages i fællesskab institutionerne imellem ud fra de traktatmæssigt fastsatterammer for den såkaldte budgetprocedure. Proceduren indebærer to behandlinger i beggeinstitutioner og er forskellig alt efter om der er tale om obligatoriske eller ikke-obligatoriskeudgifter. Europa-Parlamentets udgifter til den supplerende frivillige pensionsordning står atbetragte som en ikke-obligatorisk udgift. Det indebærer, at det inden for budgetproceduren erEuropa-Parlamentet, som under budgettets andenbehandling har det sidste ord.Endvidere gælder, at Europa-Parlamentet råder over en relativ budgetmæssig autonomi til atdisponere inden for sin egen finansielle ramme under behørig hensynstagen til budgetdisciplinog forsvarlig økonomisk forvaltning. Denne relative autonomi hviler på en rådsmødeprotokolfra 22. april 1970 om forholdet mellem Rådet og Europa-Parlamentet – den såkaldteGentlemen’s Agreement - hvorefter Rådet og Parlamentet afstår fra at blande sig i hinandensbudgetter. Gentlemen’s Agreement-protokollen blev oversendt til FEU d. 11. marts 2009 somsvar på spørgsmål 32 ad EUU alm. del.Danmarks bidrag til EU’s budget udgør ca. 2% af de samlede indtægter fra medlemslandene.Bidraget indgår i EU’s samlede finansielle ramme ud fra hvilken de enkelte udgiftspostersstørrelse afgøres, herunder også den årlige udgift til parlamentarikernes supplerende frivilligepensionsordning.