J.nr. DEP-222-00002

 

Den 24. marts 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 115 (alm. del) stillet af Folketingets Europaudvalg efter ønske af Benny Engelbrecht (S).

 

 

Spørgsmål      

Ministeren bedes oversende BEUCs (The European Consumer's Organisation) høringssvar til Kommissionens forslag om opstilling af miljømærkekriterier for produktgrupperne, hotelovernatning og campingovernatning, under den europæiske miljømærkeordning Blomsten (Forordning 1980/2000), som der henvises til i Miljøministeriets notat og grundnotat (alm. del (08) bilag 265).

 

 

Svar

Vedlagt oversendes BEUC’s (The European Consumers Organisation) høringssvar til Kommissionens forslag om opstilling af miljømærkekriterier, som Forbrugerrådet har henvist og henholdt sig til i sit høringssvar til Miljøministeriets rammenotater vedrørende forslag om opstilling af miljømærkekriterier for 7 produktgrupper (madrasser, tekstiler, husholdningspapir, fodtøj, hårde belægninger samt de to produktgrupper hotel- og campingovernatning) under EU's miljømærkeordning (Blomsten).

 

Det bemærkes, at BEUC’s høringssvar behandler opstillingen af kriterier for produktgrupperne madrasser, tekstiler samt skotøj.