EUU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om oversendelse af et notat, der redegør for, hvor mange penge den israelske stat har brugt på infrastruktur og sikkerhedsforanstaltninger, til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 119ad EUU alm. del af24. marts 2009 fraFolketingetsEuropaudvalg tiludenrigsministeren,stillet efter ønskefra Anne GreteHolmsgaard (SF).Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:Spørgsmål nr. 119:Ministeren bedes oversende et notat, der redegør for, hvor mange penge denisraelske stat har brugt på infrastruktur og sikkerhedsforanstaltninger iforbindelse med de israelske/jødiske bosættelser på palæstinensisk jord sidenindgåelsen af Osloaftalen i 1993, hvor PLO anerkendte Israel.Svar:Der findes ikke nogen samlet offentlig opgørelse over offentlige israelske udgifter tilinfrastruktur og sikkerhed i bosættelserne siden 1993.Bosættelserne på Vestbredden er ifølge israelsk lovgivning defineret somudkantsområde, på samme måde som områder i Negev og Galilæa, og indbyggere idisse områder modtager offentlig støtte til boligbyggeri, hvilket gør det relativtøkonomisk attraktivt at bosætte sig i disse områder.Ifølge israelske statistiske bureau var knap en fjerdedel af boliginvesteringerne ibosættelserne offentligt finansierede. De samlede boliginvesteringer i bosættelsernepå Vestbredden (eksklusiv Østjerusalem) beløb sig i 2007 til omregnet efter dagenskurs ca. 1.750 mio. kr. (tal for 2008 er ikke offentliggjort endnu). Heraf var 427mio. kr. offentlige investeringer (svarende til 12,9 pct. af statens boligbudget) og1.323 mio. kr. private investeringer.For så vidt angår den israelske stats udgifter til sikkerhedsforanstaltningerfinansieres disse hovedsagligt over Forsvarsministeriets budget. Når der ikke kangives et samlet overblik over udgifter til beskyttelse af bosættelserne skyldes detbl.a., at der i hovedparten af udgifterne ikke skelnes mellem, hvorvidt ensikkerhedsudgift tjener til at beskytte en bestemt type borgere.