Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
1. maj 2009
Strafferetskontoret
2009-730-0899
CSO41196
Besvarelse af spørgsmål nr. 123, af 2. april 2009 fra Folketingets Eu-
ropaudvalg (Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per
Clausen (EL).
Spørgsmål 123:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan EU’s terrorliste kan bru-
ges til sanktioner mod privatpersoner og organisationer, når den
selv samme liste ifølge justitsministeren ikke kan bruges som juri-
disk bevis, idet han til Dagbladet Arbejderen har skrevet, at:
”….domstolene i hver enkelt sag skal vurdere, om der er tale om
økonomisk støtte til en terrororganisation. Denne konkrete vurde-
ring skal foretages, uanset om en organisation er optaget på en ter-
rorliste eller ej”.”
Svar:
Det forhold, at en organisation måtte være optaget på f.eks. EU’s liste
over terrororganisationer, vil som det fremgår af spørgsmålet ikke i sig
selv være ensbetydende med, at det under en eventuel straffesag vil kun-
ne anses for bevist, at der er tale om en terrororganisation omfattet af
straffelovens regler om terrorisme.
Den umiddelbare retsvirkning af, at en person eller organisation optages
på EU’s terrorliste er, at medlemsstaterne i EU i medfør af Rådets for-
ordning nr. 2580/2001 (om gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds reso-
lution nr. 1373 (2001) om indefrysning af finansielle midler, der tilhører
terrorister samt personer eller foretagender tilknyttet terrorister uden for
EU) og Rådets forordning nr. 881/2002 (om pligt til indefrysning af mid-
ler tilhørende visse personer og enheder, der har tilknytning til Osama
bin Laden, Al Qaida-organisationen og Taliban både i og uden for EU)
har en forpligtelse til at indefryse de pågældende personers og organisa-
tioners økonomiske midler.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk