Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del
Offentligt
Folketingets EuropaudvalgChristiansborg
Finansministeren
17. april 2009
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 124 af 6. april 2009 (alm.del) stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF)
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere vedlagte artikel fra Børsen.dk den 26. februar 2009”Italiensk renteuro udstiller Europas krise, og herunder forholde sig til, om dettekan ses som et udtryk for euroens stabiliserende effekt på EU’s svage økonomier?Svar:
Udviklingen i EU-landenes renter er et klart udtryk for nogle af fordelene vedeuroen og dens stabiliserende effekt på især eurolandene.En stor fordel ved euroen er således, at de lange rentespænd er faldet markantsiden indførelsen af euroen, der for de deltagende lande har fjernet ’valutakursrisi-kopræmierne’, dvs. de merrenter, som landene betalte for at have deres egne valu-taer inden euroen, og som afspejlede markedernes forventninger til sandsynlighe-den for devalueringer. EU-landenes lange rentespænd er generelt steget under denaktuelle krise, men var højere inden euroen, især under kriser. Det italienske rente-spænd, der under den aktuelle krise har været oppe over 1½ procentenheder, jf.artiklen, var fx generelt langt højere i årene inden euroen, herunder 4-8 procent-enheder under valutakrisen i 1992-1993 og perioderne med uro i midten af1990’erne.Rentespændene afhænger – udover risikoen for spekulation og svækkelse af valu-takursen, som euroen har fjernet for eurolandene – af det enkelte lands kreditrisi-ci, knyttet til økonomiske nøgletal for offentlige finanser m.v., samt likviditetsrisi-ci, knyttet til størrelse og likviditet på markederne for landenes statspapirer. Underden aktuelle krise er rentespændene derfor især steget i lande med høj eller hastigtstigende gæld, og store underskud på betalingsbalancen m.v. samt i relativt smålande. Det gælder både lande i og uden for euroen, idet dog rentespændene gene-relt er steget mest i landene uden for euroen, jf. figur 1. Artiklen nævner kun ren-tespændene i landene i euroen, men ikke i landene uden for euroen. Rentespæn-dene er generelt faldet lidt i løbet af den seneste tid og i forhold til niveauernerefereret i artiklen, omend de fortsat ligger på et niveau, der er højt i forhold til detlave niveau siden indførelsen af euroen.
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
2
Det er samlet min klare vurdering, at eurolandene generelt står bedre – før, underog efter krisen – end hvis de ikke havde haft euroen, herunder fordi euroen harbidraget til rentespænd, der generelt og især under krisen er lavere end de ellersville have været.Det eneste af de gamle EU-lande, som fortsat fører fastkurspolitik uden at væremed i euroen, er Danmark. Danmarks lange rentespænd er relativt lavt og er ste-get relativt lidt under krisen, selv om vi gennemfører store finanspolitiske lempel-ser og den offentlige saldo svækkes væsentligt, og selv om vi ikke er med i euroen,fordi vi har et godt udgangspunkt med sunde offentlige finanser og en meget tro-værdig fastkurspolitik. Den troværdige fastkurspolitik betyder, at den danske valu-takursrisikopræmie er lav, men fortsat eksisterer, og Danmark ville med den sam-me sunde økonomiske politik derfor have et lavere rentespænd, hvis vi var med ieuroen.Der henvises i øvrigt til besvarelsen af Europaudvalgets spørgsmål nr. 96 (alm.del) af 25. februar 2009 og besvarelsen af spørgsmål S 235 af 31. oktober 2008.Figur 1De lange rentespænd til Tyskland i 2009 (søjler) og i 2005-2008 (prikker) i landene i euro-en og landene uden for euroen
Pct.-enheder109876543210-1
Pct.-enheder109876543210-1
Anm.: Søjlerne angiver EU-landenes gennemsnitlige rentespænd (forskellen mellem renterne på10-årige statsobligationer i de respektive lande og Tyskland) i perioden 1. januar 2009 - 9. april2009, mens prikkerne angiver rentespændene i perioden 1. januar 2005 - 31. december 2008.Kilde: Ecowin.
ELIESKMTITPTESATBEFINLFRLTROHUBGLVPLCZDKUKSE
3
Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen
