Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del
Offentligt
617026_0001.png
617026_0002.png
617026_0003.png
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
26. november 2008EU-kontoret2008-792-0712TKL41010

Spørgsmål nr. 13 af 5. november 2008 fra Folketingets Europaud-

valg (Alm. del):

”Ministeren bedes oversende en liste samt kort resumé overde EF-domme, der har behandlet medlemsstaternes navnelo-ve.”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at det fremgår af et opslag i EU’s database,EUR-Lex, vedrørende EF-Domstolens praksis om medlemsstaternesnavnelove, at EF-Domstolen har afsagt følgende domme:---Dom af 30. marts 1993 i sag C-168/91, Konstantinidis, Sml. I1993, s. 1191.Dom af 2. oktober 2003 i sag C-148/02, Garcia Avello, Sml. I2003, s. 11613.Dom af 14. oktober 2008 i sag C-353/06, Grunkin og Paul, endnuikke trykt i Samling af Afgørelser.
I sag C-168/91, Konstantinidis, fik EF-Domstolen forelagt det præjudici-elle spørgsmål, om EF-Traktatens artikel 43 om den fri etableringsretskal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat (Tysk-land) indfører navnet på en græsk statsborger i sine civilstandsregistremed en skrivemåde, der ikke er i overensstemmelse med en fonetisk om-skrivning, men medfører, at udtalen af navnet bliver ændret og skæmmet.EF-Domstolen udtalte, at der efter EF-Traktaten intet er til hinder for, aten medlemsstat, som benytter det latinske alfabet, omskriver et græsknavn til latinske skrifttegn i sine civilstandsregistre. Derimod er det i stridSlotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
med EF-Traktatens artikel 43, hvis en græsk statsborger i henhold til denationale retsforskrifter tvinges til ved udøvelsen af sit erhverv at anven-de en sådan skrivemåde for sit navn, at udtalen bliver ændret, og den her-af følgende forvanskning udsætter vedkommende for fare for, at hanspotentielle kunder forveksler ham med en anden person.Sag C-148/02, Garcia Avello, vedrørte fortolkningen af EF-Traktatensartikel 12 om forbud mod nationalitetsdiskrimination og artikel 17 omunionsborgerskabet i en sag, hvor de belgiske myndigheder havde givetafslag på den spanske statsborger Carlos Garcia Avellos og den belgiskestatsborger Isabelle Webers ansøgning om navneændring for deres tofællesbørn. Børnene havde både belgisk og spansk statsborgerskab. For-ældrene ønskede, at børnene skulle registreres under navnet ”Garcia We-ber”, således som dette følger efter spansk navnetradition, men fik afslagunder henvisning til, at sådanne ansøgninger efter fast praksis afvises, dabørn i Belgien har faderens efternavn.EF-Domstolen fastslog, at EF-Traktatens artikel 12 og 17 er til hinderfor, at en forvaltningsmyndighed i en medlemsstat afviser at imødekom-me en ansøgning om navneændring for mindreårige børn, der er bosat idenne medlemsstat, og som er statsborgere både i denne medlemsstat og ien anden medlemsstat, når ansøgningen har til formål at gøre det muligtfor børnene at bære det efternavn, som de ville have i henhold til den an-den medlemsstats retsorden og traditioner.I sag C-353/06, Grunkin og Paul, fik EF-Domstolen forelagt det præjudi-cielle spørgsmål, om EF-Traktatens artikel 12 om forbud mod nationali-tetsdiskrimination og artikel 18 om unionsborgeres opholdsret er til hin-der for, at de tyske myndigheder havde nægtet at anerkende et barns ef-ternavn, der var registreret i Danmark, hvor barnet var født og fortsat bo-ede, i et tilfælde, hvor barnet ligesom sine forældre var tysk statsborger.De tyske myndigheder havde begrundet afvisningen med henvisning til,at en persons efternavn ifølge tysk ret var undergivet lovgivningen i denstat, hvor den pågældende er statsborger, og at et barn efter tysk ret ikkekan have et dobbelt efternavn, der består af faderens og moderens efter-navne.EF-Domstolen udtalte, at de pågældende tyske navneregler ikke er i stridmed EF-Traktatens artikel 12, idet de ikke kan anses for at udgøre en for-skelsbehandling på grund af nationalitet. Reglerne medfører ifølge Dom-stolen imidlertid alvorlige ulemper for de berørte, og er derfor egnede til2
at hindre udøvelsen af retten efter EF-Traktatens artikel 18 til at færdesog opholde sig frit på andre medlemsstaters område. Da Tyskland ikkekunne begrunde denne hindring i objektive hensyn, som stod i et rimeligtforhold til formålet med reglerne, fandt EF-Domstolen, at de tyske reglervar i strid med EF-Traktatens artikel 18.
3