Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del
Offentligt
ErhvervsudvalgetERU alm. del - Svar på Spørgsmål 111Offentligt
ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTEREN
5. maj 2009
Besvarelse af spørgsmål 111 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den7. april 2009 efter ønske fra Per Clausen (EL).
ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-121216 København K
Tlf.FaxCVR-nr
33 92 33 5033 12 37 7810 09 24 85
Spørgsmål 111:Ministeren bedes redegøre for, om ministeriet eller ministeren blev orien-teret om de advarsler, som vicedirektør i Finanstilsynet Flemming NytoftRasmussen kom med mod at flytte bankernes opsparing ud til aktionæ-rerne, og hvordan man i givet fald reagerede på disse oplysninger i 2004(jf. Morgenavisen Jyllands-Posten den 7. april 2009).
Svar:Fra og med 1. januar 2005 skete der en række ændringer af regnskabslov-givningen i Danmark, herunder for de finansielle virksomheder. Flem-ming Nytoft Rasmussens udtalelser dannede ikke baggrund for en sær-skilt orientering af fra Finanstilsynet af ministeren eller ministeriet, menblev søgt adresseret i forbindelse med den nye lov om kapitaldækning.Baggrunden for ændringerne var vedtagelse af forordning 1606/2002/EFaf 19. juli 2002, der foreskrev, at børsnoterede virksomheder i deres kon-cernregnskaber skulle anvende de internationale regnskabsstandarder(IAS/IFRS). Da der var tale om en forordning, havde den umiddelbarretskraft i Danmark og nødvendiggjorde derfor ikke ændringer i dansklovgivning. Forordningen betød, at ca. 85 pct. af de danske bankers sam-lede balancer og ca. 95 pct. af realkreditinstitutternes balancer automatiskblev omfattet af de nye regnskabsregler.Indførelsen af IAS/IFRS fik bl.a. betydning for målingen (værdiansættel-sen) af udlån, idet den hidtidige danske praksis med et forsigtighedsprin-cip, hvor blot et sandsynliggjort tab kunne udløse en nedskrivning, måtteforlades til fordel for et neutralitetsprincip, hvor der skal foreligge objek-tivt konstaterbare faktorer, for at der kan foretages en nedskrivning.
2/2
Selvom forordningen kun umiddelbart var gældende for børsnoteredevirksomheder, blev det besluttet at opretholde traditionen med, at ikke-børsnoterede selskabers regnskaber, for så vidt angår indregning og må-ling, skulle bygge på de samme principper som de børsnoteredes.Da disse nye regler for udlån skulle indføres, var man klar over, at despecielt i en højkonjunktur ville betyde, at nedskrivningerne alt andet ligemåtte forventes at blive mindre efter de nye end efter de gamle regler.For at undgå, at den forøgelse af egenkapitalen, som de mindre nedskriv-ninger ville udløse, blev frigjort, besluttede man samtidig at søge at neu-tralisere denne effekt ved at øge kapitalkravene. I den forbindelse frem-rykkede man tidspunktet for, hvornår nye solvensregler med individuellesolvensbehov, der forventedes at blive resultatet af igangværende EU-forhandlinger, skulle træde i kraft, således at disse kunne træde i kraft den1. januar 2005, samtidig med de nye regnskabsregler. Indtil da havde deralene været et generelt krav om en solvensprocent på mindst 8.Problematikken blev eksplicit adresseret i lovforslaget (L 64), da de nyeændrede regnskabsregler og kapitaldækningsregler blev fremsat i 2004. Ibemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a. følgende:”I forbindelsemed overgangen til de samtidigt foreslåede nye regnskabsregler vil isærpengeinstitutternes egenkapital blive større, uden at virksomhedens risi-koprofil har ændret sig, hvorfor selskaberne skal lade denne effekt indgåi vurderingen af solvensbehovet.”De gamle regnskabsregler gav pengeinstitutternes ledelser mulighed for igode tider at opbygge en buffer mod fremtidige tab i form af hensættelserpå udlån, der var skattemæssigt fradragsberettiget. De nye regnskabsreg-ler giver ikke denne mulighed. Til gengæld skal pengeinstitutterne efterde nye regler om individuelt solvensbehov beregne den fornødne bufferfor fremtidige tab på udlån ved at tage hensyn hertil ved beregningen afdet individuelle solvensbehov. Opbygningen af kapital til opfyldelsen afdette øgede solvensbehov er ikke skattemæssigt fradragsberettiget.Finansrådet støttede indførelsen af muligheden for at vælge de nye regn-skabsregler, men støttede ikke den samtidige indførelse af kravet om, atvirksomhederne skulle opgøre instituttets individuelle solvensbehov, somblev indført for at neutralisere virkningen af de ændrede regnskabsregler.I en henvendelse til Erhvervsudvalget den 2. november 2004 skrev Fi-nansrådet, at indførelsen af reglerne om individuel solvens var en foregri-belse af de kommende kapitaldækningsregler og et udtryk for en ekstraadministrativ byrde for pengeinstitutterne frem til 2007. Samtidigt anførteFinansrådet følgende: ”Finansrådettager imidlertid forslaget til efterret-ning under hensyn til, at der fra myndighedsside er rejst stærke ønskerom en kontrolleret overgang til de nye regnskabsregler...”.
