EUU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om oversendelse af den politiske aftale indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti om håndtering af EU-retten om fri bevægelighed efter EF-Domstolens afgørelse i Metocksagen, til udenrigsministeren, kopi til integrationsministeren

1) IndledningRegeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om, hvordan EU-retten om fri bevægelighed,herunder senest EF-Domstolens afgørelse i Metock-sagen og de afledte konsekvenser heraf, skalhåndteres.Regeringspartierne og Dansk Folkeparti har siden 2001 ført en konsekvent udlændingepolitik.Det er lykkedes fundamentalt at ændre indvandringen til Danmark, fra ukontrolleret tilstrømning afasylansøgere og familiesammenførte til en nøje kontrolleret tilgang af personer, der har evner ogkvalifikationer til at bidrage positivt til det danske samfund. Den konsekvente udlændingepolitik harogså gjort det muligt at tage bedre hånd om integrationen af de, der allerede er kommet tilDanmark.Aftaleparterne vil fastholde den konsekvente kurs i udlændingepolitikken.Danmark har brug for arbejdskraft udefra. Men det er afgørende for regeringspartierne og DanskFolkeparti at forhindre misbrug, og at snyd mødes med konsekvens.EF-Domstolen har den 25. juli 2008 afsagt en dom i den såkaldte Metock-sag. I modsætning tiltidligere domme kan medlemsstaterne ikke længere stille krav om, at en tredjelandsstatsborgerskal have et forudgående lovligt ophold i en anden medlemsstat for at få familiesammenføring meden EU-borger, som har udnyttet retten til fri bevægelighed.Regeringen vil efterleve dommen i Metock-sagen. Dansk Folkeparti har tilkendegivet, atudlændingepolitikken er dansk suverænitet, og at man i konsekvens heraf ikke mener, at man skalfølge dommen i Metock-sagen.For at imødegå de uheldige konsekvenser af Metock-dommen – og den øgede risiko for ulovligindvandring, der kunne ligge heri – er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at indføre nyekontrolkrav i udlændingeadministrationen, som vil få en generel betydning for administrationen affamiliesammenføringssager i relation til EU-borgere.Aftaleparterne vil samtidig løbende gennem en ny og effektiv statistik på området følge udviklingennøje.2) Nye initiativer for at fastholde en fast og fair udlændingepolitikAftaleparterne er enige om at iværksætte en række nye initiativer med henblik på at fastholde enfast og fair udlændingepolitik og imødegå bl.a. Metock-dommens uheldige konsekvenser.

I/ Kontrolkrava. Krav om reel og faktisk etableringDer vil blive indført et krav om, at de EU-borgere – herunder danske statsborgere – der benyttereller har benyttet den fri bevægelighed, og som ønsker familiesammenføring efter EU-reglerne,reelt og faktisk skal have etableret sig i Danmark eller have været etableret reelt og faktisk i etandet EU-land. EU-bekendtgørelsen ændres i overensstemmelse hermed.b. Krav om afgivelse af tro og love erklæring under strafansvarDer indføres desuden et krav i EU-bekendtgørelsen om, at hovedpersonen skal erklære, at denpågældende har etableret sig reelt og faktisk i værtslandet (herunder Danmark). Denne erklæringskal afgives på tro og love og under strafansvar. Med indførelse af kravet om tro og love erklæringmarkeres vigtigheden af at afgive fyldestgørende og sandfærdige oplysninger tiludlændingemyndighederne. Hvis udlændingemyndighederne konstaterer, at der har været udøvetsvig, misbrug eller har været afgivet fejlagtige oplysninger i forbindelse med denne erklæring, vilder umiddelbart blive foretaget politianmeldelse. Ægtefællen afgiver tillige erklæring på tro og loveom ægteskabets reelle karakter.II/ Dokumentationskrav for etableringDer indføres et dokumentationskrav, som myndighederne vil stille i alle tilfælde, hvor der foreliggertvivl om, hvorvidt en EU-borger har etableret sig reelt og faktisk i et EU-land. Kravet vil såledesogså kunne blive stillet i tilfælde, hvor en dansk statsborger har anvendt den frie bevægelighed,f.eks. til at tage bopæl i Sverige.Hvis myndighederne finder, at der kan være tale om misbrug af rettigheder, bliver det EU-borgerens opgave at fremlægge dokumentation for, at den pågældende er eller har været etableretreelt og faktisk i værtslandet.Ved vurderingen heraf skal der lægges vægt på, om familiens samlede forhold tyder på en reel ogfaktisk etablering i værtslandet, herunder varigheden af hovedpersons planlagte ophold iværtslandet, varigheden af ægteskabet mellem hovedpersonen og ægtefællen, karakteren afhovedpersonens bopæl i værtslandet, mv.Dokumentationskravet vil blive indføjet i EU-opholdsbekendtgørelsen og uddybet i tilhørendevejledning til udlændingemyndighederne.III/ Skærpet indsats mod misbrug og svigAftaleparterne er enige om, at indsatsen mod proformaægteskaber og andre typer af misbrug afrettigheder og svig skal styrkes. Derfor indføres der en bestemmelse i EU-opholdsbekendtgørelsen, som giver mulighed for at nægte familiesammenføring efter EU-retten,hvis der er tale om misbrug af rettigheder eller om svig, herunder proformaægteskaber.Det vil i en vejledning til udlændingemyndighederne blive gjort klart, at udlændingemyndighederneher bl.a. skal kontrollere, om et ægteskab er ægte, om ansøgeren og EU-borgeren har boet påsamme adresse, om parret kommunikerer på samme sprog, om der er tale om en storaldersforskel, om parret har haft personligt kendskab til hinanden forud for ægteskabet, om

parterne tidligere har indgået i ægteskaber, og om der i øvrigt foreligger unormalebevægelsesmønstre.IV/ Styrket overvågning af sagernea. Bedre statistikAftaleparterne er enige om, at der skal være bedre dokumentation i form af indsamling afstatistiske oplysninger, der viser udviklingen i antallet af opholds- og registreringsbeviser udstedt tilfamiliesammenføring efter EU-retten om fri bevægelighed. Således vil det via det eksisterendeudlændingeregister fremadrettet løbende blive muligt at følge udviklingen i antallet af tilladelser ogafslag, der bliver givet efter EU-reglerne. Hermed vil aftaleparterne løbende kunne følge, om dersker en stigning i antallet af familiesammenføringstilladelser på dette område, eller om der erindikationer på forsøg på misbrug af reglerne.På baggrund af overvågningsindsatsen vil der særligt blive fokuseret på risikoprofilering i EU-sager, styrket kontrol af dokumenters ægthed og øget indberetning fra kommuner ogudlændingemyndighederne af oplysninger, der tyder på misbrug af EU-reglerne.b. Etablering af kontrolenhed i IntegrationsministerietDer etableres i Integrationsministeriet en enhed, der bl.a. skal sikre en tæt overvågning og kontrolaf familiesammenføring på EU-området og udvikle nye former for kontroltiltag. I sager, hvorhovedpersonen er en dansk statsborger, der vender tilbage til Danmark, vil cirka 25 % af de sager,der ikke umiddelbart har givet anledning til tvivl, blive genstand for en særlig grundig kontrol.c. Opfølgning på udlændingeaftalen fra 2002Regeringen og Dansk Folkeparti aftalte i 2002 (punkt 9. c. i aftale af 7. maj 2002 om en nyudlændingepolitik), at ”i tilfælde af en pludseligt opstået massetilstrømning af flygtninge mødesregeringen og Dansk Folkeparti med henblik på en drøftelse af den nærmere håndtering afsituationen.”Aftaleparterne understreger denne aftales betydning og vil fortsat følge den løbende udvikling påområdet, herunder om der er tendenser til utilsigtet tilstrømning til Danmark af flygtninge ogindvandrere via asyl- og familiesammenføringsreglerne.V/ Andre indsatsområdera. ArbejdstagerbegrebetAftaleparterne er herudover enige om, at integrationsministeren præciserer arbejdstagerbegrebet,således at det står klart, at der er tale om en konkret og individuel vurdering af, om man er omfattetaf EU-rettens arbejdstagerbegreb, og at der skal være tale om udøvelse af faktisk og reelbeskæftigelse for at være arbejdstager. Det betyder, at beskæftigelse, der alene er ”et rentmarginalt supplement”, ikke er omfattet af begrebet.Der kan ikke i vurderingen af arbejdstagerbegrebet i det enkelte tilfælde sættes en nedre grænsefor, hvor længe arbejdsforholdet skal have varet. Det vil blive præciseret, at man ikke har etretskrav på at blive anset som EU-arbejdstager, selvom arbejdsforholdet har varet 10 uger ellermere.

b. Skærpet praksis for familiesammenføring ved levering af tjenesteydelserAftaleparterne er også enige om, at integrationsministeren vil skærpe praksis forfamiliesammenføring ved levering af tjenesteydelser.Udlændingemyndighederne har hidtil fortolket EF-domstolens afgørelse i Carpenter-sagensåledes, at danske statsborgere, der leverer tjenesteydelser til borgere i andre lande, f.eks. sælgervarer over grænsen, har haft krav på familiesammenføring.Fremover vil danske statsborgere, der leverer tjenesteydelser til borgere i andre EU-lande, ikke pr.automatik have krav på familiesammenføring efter EU-reglerne. EF-domstolens afgørelse iCarpenter-sagen har et snævert anvendelsesområde, hvor der bl.a. vil blive lagt betydelig vægt på,om tredjelandsstatsborgeren er indrejst lovligt. Det nye dokumentationskrav vil også gælde i dennetype sager.3) Den videre proces i EUAftaleparterne noterer sig, at regeringen har givet tilsagn om allerede på det kommende rådsmøde(retlige og indre anliggender) den 25. september 2008 at sætte Metock-dommens uheldigekonsekvenser og EU-opholdsdirektivet til politisk drøftelse. Regeringen vil lægge op til en politiskdrøftelse af, hvordan en øget risiko for ulovlig indvandring kan imødegås, herunder forslaget om atændre EU-opholdsdirektivet.Aftaleparterne har endvidere noteret sig, at regeringen har givet tilsagn om på et efterfølgenderådsmøde (retlige og indre anliggender) i oktober 2008 at lægge op til, at der i EU træffes enpolitisk beslutning om, hvordan man håndterer risikoen for, at den ulovlige indvandring øges medMetock-dommen. Sigtet er, at der vedtages en erklæring blandt ministrene, som opfordrer til enændring af opholdsdirektivet.I den forbindelse har aftaleparterne noteret sig, at Kommissionen i andet halvår af 2008 harigangsat en evaluering af opholdsdirektivet. Det første møde i EU om evalueringen finder sted den22. september 2008, og EU-kommissionen forventes at fremlægge sin evaluering inden udgangenaf året. På den baggrund vil EU-kommissionen i foråret komme med forslag til retningslinier formedlemsstaternes gennemførelse af opholdsdirektivet.Aftaleparterne ønsker, at det skal være en forudsætning for familiesammenføring af statsborgerefra tredjelande efter EU-opholdsdirektivet, at disse har haft forudgående lovligt ophold i EU.Regeringen vil arbejde intenst på at opnå en sådan løsning. Parterne er enige om at gøre statusover denne proces senest den 1. september 2009 og i den forbindelse drøfte eventuelle yderligereskridt for at opnå det ønskede resultat.4) Opfølgningsmøder mellem aftaleparterne om udviklingenAftaleparterne nedsætter en opfølgningsgruppe, der mødes hvert kvartal vedrørende eventuellemisbrugs- og svigs-tendenser i sager om familiesammenføring efter EU-reglerne, kommendedomme på området fra EF-Domstolen og om resultatet af bestræbelserne i EU for at sikre etændret retsgrundlag.

5) Forholdet mellem grundloven og EF-Domstolens kompetenceAftaleparterne har drøftet spørgsmålet om forholdet mellem grundloven og EF-Domstolenskompetence.Regeringen har tilkendegivet, at den vil udarbejde en juridisk redegørelse, der beskriver forholdetmellem grundloven og EF-Domstolens kompetence. Redegørelsen vil indeholde en omtale afspørgsmålet om overholdelse af de grænser, som grundloven sætter for udstrækningen af EF-Domstolens beføjelser.Tilsvarende har Dansk Folkeparti tilkendegivet, at partiet vil indhente et juridisk responsumvedrørende samme problemstilling.Det er parternes hensigt, at disse redegørelser skal være færdige senest 1. april 2009 og herefterfølges op af en konference, hvor de nævnte problemstillinger bliver genstand for en offentligdrøftelse.

Andre emner i forbindelse med håndteringen af konsekvenserne af Metock-dommenAftaleparterne har endvidere aftalt at iværksætte en række initiativer, der grænser op tilproblemstillingen, som følger efter Metock-dommen.1. IndfødsretHenset til at EU-borgere i forhold til udlændingelovens regler har en udvidet adgang tilfamiliesammenføring med tredjelandsstatsborgere efter EU-retten om fri bevægelighed, finderaftaleparterne det relevant at se nærmere på de krav, der stilles for at få dansk statsborgerskab.a. Skærpet krav til bestået indfødsretsprøveEfter de gældende retningslinjer skal ansøgere dokumentere kendskab til danskesamfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsretsprøve. Der erudarbejdet læremateriale til forberedelse. Til prøven stilles der i alt 40 spørgsmål, hvoraf de 35spørgsmål udvælges fra en offentligt tilgængelig spørgsmålsbank på 200 spørgsmål og svar.Aftaleparterne er enige om fremover at skærpe kravene til beståelse af indfødsretsprøven. For atundgå udenadslære og sikre at lærematerialet benyttes, vil fremover kun illustrative eksempler påspørgsmålene være offentligt tilgængelige.Aftaleparterne er endvidere enige om, at forhøje antallet af rigtige svar for at bestå prøven fra 28 til32, så forholdet er det samme som ved teoriprøven til opnåelse af kørekort.Aftaleparterne er derudover enige om at nedsætte prøvetiden fra 60 minutter til 45 minutter.Endelig er aftaleparterne enige om at se på, om opsynet under prøven fungerer optimalt.b. Skærpelse af kravet om selvforsørgelseAftaleparterne noterer sig betydningen af det indførte krav om selvforsørgelse. Ministerietmeddelte i 2007 i alt 5.374 afslag på ansøgninger om indfødsret, hvoraf der blev meddelt afslag pågrund af kravet om selvforsørgelse i 774 sager (svarende til 14,4 %). Der er for 2008 til datomeddelt 6.417 afslag, hvoraf der i 832 sager (svarende til 13 %) er meddelt afslag på grund afselvforsørgelseskravet.Kravet om selvforsørgelse har således medført en væsentlig begrænsning af mulighederne foropnå indfødsret.Aftaleparterne er enige om at skærpe kravet til selvforsørgelse. Der vil således blive stillet krav om,at ansøgeren ikke inden for det seneste år forud for fremsættelse af lovforslag om meddelelse afindfødsret må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven, ligesomansøgeren ikke må have modtaget sådan hjælp i mere end 6 måneder ud af de seneste 5 år forudfor fremsættelsen af lovforslaget.c. Skærpet krav til danskprøveEfter de gældende retningslinjer skal ansøgere dokumentere danskkundskaber ved bevis for athave bestået en af flere nærmere angivne prøver. Det er bl.a. Prøve i Dansk 3, folkeskolensafsluttende prøve (9. eller 10. klassetrin) i danskdisciplinerne, e.l.

d. Dobbelt statsborgerskabIntegrationsministeriet har igangsat en udredning af reglerne om dobbelt statsborgerskab, iDanmark, i andre lande og i forhold til internationale konventioner. Aftaleparterne vil på dennebaggrund overveje den fremtidige regulering af dette område.2. Udvisning genereltAftaleparterne ønsker at skærpe reglerne om udvisning af udenlandske statsborgere.Aftaleparterne er endvidere enige om at følge op med mulige lovændringer, når den nedsattearbejdsgruppe til håndtering af administrativ udvisning afgiver sin rapport.a. Udvisning for voldAftaleparterne ønsker, at adgangen til at udvise voldsdømte udvides.Derfor vil der blive stillet forslag om, at udvisning kan ske, hvis en udlænding idømmes ubetingetfrihedsstraf for overtrædelse af straffelovens almindelige voldsbestemmelse (§ 244).b. Udvisning for bandekriminalitetAftaleparterne ønsker, at det skal være en skærpende omstændighed, at kriminalitet begås af flerei forening.Derfor vil der blive stillet forslag om, at det altid skal anses for en skærpende omstændighed iforhold til udvisning, at kriminaliteten er begået af flere i forening.c. Flere sager om udvisning forelægges for domstoleneAftaleparterne ønsker, at domstolene i flere sager end hidtil skal tage stilling til udvisning.Aftaleparterne vil derfor i forhold til mulighederne for udvisning nedsætte kravene til længden afden idømte straf for dermed at sikre, at domstolene i flere sager får lejlighed til at tage stilling til,om en begået kriminalitet også skal føre til udvisning.d. Skærpelse af indrejseforbudAftaleparterne ønsker at markere, at en udvisning er en alvorlig retsfølge, og at reglerne omindrejseforbuds længde derfor skal være følelige.Der vil derfor blive stillet forslag om ændring af udlændingeloven, således at bestemmelserne omindrejseforbuds længde skærpes.

3. Udvisning af kriminelle EU-borgereAftaleparterne er enige om at se på, om de gældende udvisningsregler i tilstrækkeligt omfangmuliggør udvisning af EU-borgere og vil i givet fald foretage den nødvendige justering på detteområde.Det er ikke acceptabelt, at den fri bevægelighed udnyttes af borgere i andre EU-lande til at indrejsepå kortere ophold med henblik på at begå tricktyverier og anden form for kriminalitet her i landet.Udlændingeloven udelukker ikke, at der kan ske udvisning af EU-borgere, når der er begåetstrafbare forhold. Særligt vil udlændingelovens § 25 a om udvisning i forbindelse medkorttidsophold kunne komme på tale i disse situationer. Regeringen vil i den forbindelse henstille tilanklagemyndigheden at være mere opmærksomme på mulighederne for udvisning i dissesituationer. Dette vil ske på baggrund af en nærmere gennemgang af retspraksis på området.4. StuderendeUdlændingelovens opholdsregler om studerende er møntet på studerende, der rent faktiskstuderer.Aftaleparterne er enige om at sætte et udredningsarbejde i gang vedrørende udviklingen itilladelser til studerende over de seneste år, bl.a. for at afdække, om der kan konstateresmisbrugs- eller svigs-tendenser, som kræver justering af reglerne.Aftaleparterne har noteret sig, at Undervisningsministeriet og Udlændingeservice for tidengennemfører en undersøgelse af professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes kontrol medudenlandske studerendes studieaktivitet. Aftaleparterne ønsker at der føres en effektiv kontrol medde udenlandske studerende og er indstillet på også at følge op på undersøgelsen, som forventesafsluttet med udgangen af oktober måned, med initiativer, herunder lovinitiativer. Når resultatet afundersøgelsen foreligger, mødes aftaleparterne for at drøfte opfølgningen heraf. Aftaleparterneønsker i den forbindelse at sikre en håndfast reaktion i forhold til personer, der misbrugerudlændingelovens opholdsregler om studerende, herunder om nødvendigt at tage udbudsretten frainstitutionerne, dvs. lukke de uddannelser, som er blevet misbrugt af ”falske” studerende.5. Kontraktordning for afviste asylansøgere ophørerFolketinget vedtog den 1. juni 2007 lovforslag nr. L 218 om en kontraktordning for afvisteasylansøgere, der samarbejder om udrejsen. Ordningen indeholder et tilbud om et samletopkvalificeringsforløb i Danmark og hjemlandet, økonomisk støtte til tilbagevenden og hjælp tilbolig og beskæftigelse i hjemlandet, mod at den afviste asylansøger indvilliger i at samarbejde omudrejsen og frivilligt udrejser af Danmark.Ordningen er rettet mod afviste asylansøgere, som hidtil ikke har medvirket til udrejsen, i tilfælde,hvor frivillig udrejse er mulig, men hvor tvangsmæssig udsendelse ikke ermulig. Ordningen omfatter afviste asylansøgere fra Irak.Aftaleparterne er enige om, at kontraktordningen for afviste irakiske asylansøgere, der kommer fradet nordlige Irak, skal ophøre. Tvangsmæssig udsendelse til det nordlige Irak er nu mulig,og kriterierne for, at denne gruppe skal være omfattet af ordningen, er derfor ikke længere opfyldt.6. Skærpelse af betingelserne for at få kontanthjælpFor at et ægtepar kan være berettiget til at modtage kontanthjælp i længere tid, skal beggeægtefæller udnytte deres arbejdsmuligheder og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.