Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del
Offentligt
703478_0001.png
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Dato:
22. juni 2009
Sagsnr.:
0905427
Sagsbeh.: SUMKSC / Kommunal sundhed
Dok nr:
65108
Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbe-
skyttelse) den 8.-9. juni 2009
Dagsordenens punkt 15. Eventuelt - tilsætningsstoffer i tobaksvarer
Sagen om EU-regulering af tilsætningsstoffer i tobaksvarer var sat på dagsordenen
på dansk foranledning. Det er fra dansk side forventningen, at Kommissionen se-
nest i første halvdel af 2011 fremlægge et forslag om revision af tobaksvaredirekti-
vet.
Ved rådsmødet anmodede Danmark Kommissionen om at medtage tre konkrete
punkter i det kommende forslag: En fælles europæisk liste over stoffer, som ikke
må tilsættes til tobaksvarer; en regulering af de såkaldte slikcigaretter samt etable-
ring af en mekanisme med henblik på, at tobaksindustrien pålægges at bidrage til
finansieringen af uafhængig forskning i tilsætningsstoffer.
To medlemslande udtrykte støtte til de danske synspunkter. Kommissionen erklæ-
rede sig enig i behovet for at evaluere fællesskabslovgivningen vedrørende tobaks-
varer og nævnte, at der er iværksat en konsekvensanalyse, som ville danne ud-
gangspunkt for videre tiltag.
I forlængelse heraf bemærkes, at flere medlemslande uformelt har tilkendegivet, at
de ser positivt på ønsket om en revision af tobaksvaredirektivet og i den forbindel-
se også på et eller flere af de danske ønsker til indholdet af det kommende direktiv.
Endvidere bemærkes, at spørgsmålet om regulering af nye tobaksprodukter, herun-
der især de såkaldte slikcigaretter, tilsyneladende optager mange medlemslande.
Det er samtidig klart indtrykket, at det også er et område, der optager Kommissio-
nen.