Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del
Offentligt
746971_0001.png
9. oktober 2009
Folketingets Europaudvalg
j.nr. 4/0101-0100-0068
/lg-ks
Konkurrencesituationen på det danske marked for fødevarer
ØKONOMI- OG
I det følgende redegøres for udviklingen i fødevarepriserne og konkur-
rencesituationen på markedet med udgangspunkt i Konkurrencestyrelsens
undersøgelse af fødevarepriserne.
1
Fra januar 2007 til januar 2009 steg de danske fødevarepriser med 11 pct.
Det er godt dobbelt så meget som det generelle forbrugerprisindeks, jf.
tabel 1. Det var navnlig priserne på brød, mælk samt smør, der steg bety-
deligt.
Siden er fødevarepriserne faldet noget. Det er navnlig priserne på mælk
mv. og i mindre grad smør- og brødprodukter, der er faldet. Blandt mæl-
keprodukterne er navnlig priserne på drikkemælk (sød-,let-,mini-og
skummetmælk) sat ned. Fra november 2007, hvor priserne var højst, til
august 2009 er forbrugerprisen for 1 liter minimælk således faldet 24 pct.
Priserne på frugt er ligeledes faldet og lå i august 2009 lavere end i be-
gyndelsen af 2007.
Tabel 1. Priser på fødevarer 2007-09 (Indeks, januar 2007 = 100)
Forbru- Fødeva- Brød Kød
Mælk Smør Frugt
ger
rer
mv
mv
mv.
priser
i alt
i alt
Jan 07
100
100
100
100
100
100
100
Juli 07
101
100
102
99
101
102
102
Jan 08
103
107
112
100
117
120
102
Juli 08
105
110
117
105
117
124
107
Jan 09
105
111
117
106
117
126
103
Apr 09
106
110
118
102
114
124
105
Juli 09
106
110
118
104
112
124
101
Aug 09
106
109
117
104
111
122
99
Kilde: Danmarks Statistik
ERHVERVSMINISTERIET
Grønt
100
98
105
109
109
110
107
107
Udviklingen i fødevarepriserne er påvirket særligt af konkurrenceforhol-
dene i detailleddet, blandt forarbejdningsvirksomhederne samt udviklin-
gen på råvaremarkederne.
”Fødevarepriser – prisudviklingen på mælk, smør og brød”, Konkurrenceanalyse
02/2009, Konkurrencestyrelsen, juni 2009. Undersøgelsen kan hentes på Konkurrence-
styrelsens hjemmeside, www.ks.dk.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
I detailleddet spiller konkurrencen mellem supermarkederne en væsentlig
rolle for fødevarepriserne. Supermarkederne markedsfører et samlet sor-
timent af dagligvarer. De søger at tiltrække kunder til deres butikker bl.a.
gennem tilbud på produkter, som forbrugerne har fokus på og køber
jævnligt. Det gælder bl.a. mælk. Mælk er en standardvare, hvilket gør det
let for forbrugerne at sammenligne priser. Supermarkederne lægger der-
for vægt på at holde lave priser på mælk.
Konkurrencestyrelsens undersøgelse af fødevarepriserne viste, at super-
markedernes avance på billigmælk (dvs. mælk som sælges i supermarke-
dernes egne mærker) var meget lille, nemlig under 1 pct. Til sammenlig-
ning var avancen på 1 kg rugbrød omkring 23 pct.
I forarbejdningsleddet for mælk og smør er der en dominerende udbyder
på det danske marked (Arla Foods). Det kan påvirke prisdannelsen og fø-
re til, at det tager længere tid at tilpasse priserne til ændrede konkurrence-
forhold. Af Konkurrencestyrelsens undersøgelse af fødevarepriserne
fremgik således, at mejerierne i 2008-2009 var længe om at tilpasse deres
salgspriser for mælk og smør til de faldende internationale råvarepriser.
For brød findes to store leverandører af fabriksfremstillet brød (Schulstad
og Kohberg) samt et stort antal bagerforretninger. Schulstad er koncern-
forbundet med den største melproducent. Det kan gøre prisdannelsen
mindre gennemsigtig og påvirke konkurrencen.
Desuden er importen til det danske marked af produkter som frisk brød
og mælk samt smør begrænset. Andre produkter, fx frugt og grønt samt
oksekød, importeres i betydelig udstrækning.
Endvidere spiller udviklingen i råvarepriser en væsentlig rolle for fødeva-
repriserne. Råvarepriserne afhænger af udviklingen på de internationale
markeder. Priserne på korn og mælk - og de varer der fremstilles heraf -
steg således betydeligt i de fleste lande i sidste del af 2007, men er siden
faldet. Råvarepriserne for brød- og mælkeprodukter er i dag tilbage på
samme niveau (eller lavere) end forud for prisstigningerne.
Udviklingen i råvarepriserne har imidlertid ikke samme betydning for alle
fødevarer, og udviklingen på de internationale råvaremarkeder slår igen-
nem i forbrugerpriserne i forskellig udstrækning. Varer som frugt, grønt
og drikkemælk gennemgår kun begrænset forarbejdning. Råvareprisens
andel af forbrugerkronen for disse varer er derfor høj. For drikkemælk er
råvareandelen 35-40 pct. Omvendt spiller råvareprisen for fx brød en
mindre rolle, 7-8 pct. Udsving i de internationale råvarepriser slår derfor
betydeligt kraftigere igennem i forbrugerprisen på 1 liter mælk end på
brød.