EUU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om EU-borgeres adgang til sociale ydelser i Danmark ved udnyttelsen af den frie bevægelighed for personer og arbejdskraft, til udenrigsministeren, kopi til beskæftigelsesministeren

”Ministeren bedes oversende et notat, der giver et overordnet overblik over retstil-standen for EU-borgeres adgang til sociale ydelser i Danmark ved udnyttelsen afden frie bevægelighed for personer og arbejdskraft.Herunder ønskes, med udgangspunkt i henvendelsen Alm. del (08) bilag 583 af23/9-09, særligt en redegørelse for retstilstanden for EU-borgeres adgang til børne-penge og diætbaserede skattefradrag under en EU-borgers udførelse af arbejde iDanmark samtidig med, at familie og børn er bosat i et andet EU-land.”

EU-borgeres adgang til sociale ydelser i DanmarkTraktatens artikel 42 forpligter Fællesskabet til at indføre en ordning for socialtryghed, som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og deres pårørende rettil at sammenlægge alle tidsrum, der efter de nationale regler tages i betragtning forat give og opretholde ret til ydelser og betaling af ydelser inden for medlemsstater-nes område. Denne pligt er udmøntet i Rådets forordning 1408/71, der koordinererde sociale sikringsordninger.Forordningen anvendes i forhold til de sociale sikringsgrene, der er anført i forord-ningens bestemmelse om sagligt anvendelsesområde. Forordningen finder anven-delse på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og studerende samt på deresfamiliemedlemmer og efterladte.Forordningen harmoniserer ikke medlemsstaternes lovgivning, men sørger for enhensigtsmæssig koordinering af medlemsstaternes forskellige ordninger.Koordineringen giver vandrende arbejdstagere og deres ydelsesberettigede pårø-rende ret til sammenlægning af alle perioder, der i de nationale lovgivninger tages ibetragtning med henblik på at opnå retten til ydelser samt udbetaling af ydelser in-den for hele området.

Forordningen dækker alene sociale sikringsydelser, der tilkendes, når en vis forsik-ringsbegivenhed indtræder - og som hovedregel også uden hensyn til ansøgerensindtægts- og formueforhold. Opnår en person beskæftigelse, bliver pågældendesom udgangspunkt alene omfattet af beskæftigelseslandets lovgivning, og der måherefter ikke diskrimineres i forhold til landets egne statsborgere. Tilsvarende be-vares erhvervede rettigheder gennem retten til at eksportere ydelserne uden hensyntil modtagerens eventuelle bopæl eller ophold i en anden medlemsstat, og der skerpro rata-beregning af pensioner i forhold til den tilbagelagte forsikrings- eller bo-pælstid. Generelt er der tale om pligtmæssige forsikringsordninger. En undtagelseer dog den danske arbejdsløshedsforsikringsordning, som er omfattet på lige fodmed de obligatoriske forsikringer, selv om det er en frivillig ordning.Rådets forordning 1408/71 dækker blandt andet nedennævnte ydelser:Ydelser ved sygdom, graviditet og fødsel.Ydelser ved invaliditet – herunder ydelser med sigte på at bevare eller forbedreerhvervsevnen, fx revalideringsydelse.Ydelser ved alderdom.Ydelse til efterladte.Ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme.Ydelser ved dødsfald.Ydelser ved arbejdsløshed.Familieydelser.

Forordningens udgangspunkt er, at social sikring er knyttet til beskæftigelse ogfortrinsvis lønnet beskæftigelse. Den er derfor skræddersyet til desikringsordninger, som har karakter af egentlige forsikringsordninger. Det drejer sigom ordninger, som man bliver tilsluttet i kraft af (lønnet) beskæftigelse, og somfinansieres af bidrag (socialafgifter) fra lønmodtagere og /eller arbejdsgivere.Denne måde at opbygge en social sikringsordning på er typisk i mange EU-medlemsstater, ikke kun når det drejer sig om ordninger, som fra et dansk synspunktnaturligt er knyttet til beskæftigelse, men også andre ordninger som pension ogsygesikring, som man i Danmark er vant til at betragte som noget, der dækker alleindbyggere uanset beskæftigelsesforhold.

faktisk opholder sig her i landet.Som nævnt fastslår Rådets forordning 1408/71 af 14. juni 1971 et ligebehandlings-princip, hvilket betyder at personer, der tager arbejde i en anden medlemsstat, harde samme pligter og rettigheder i henhold til en medlemsstats lovgivning som med-lemsstatens egne statsborgere. Det vil sige, at når der i børnefamilieydelseslovenstilles krav om ophold her i landet for at få børnefamilieydelsen, betyder det opholdinden for EU/EØS-området.En EU/EØS-borger der arbejder i Danmark, kan derfor med rette modtage børne-familieydelse, uanset om den pågældendes børn eventuelt måtte bo i et andetEU/EØS-land. Der kan dog ikke samtidig modtages tilsvarende ydelse fra detteland.RejsefradragUdgifter til kost, småfornødenheder og logi, kan fradrages med standardsatser efterde såkaldte rejseregler. Rejsereglerne er udtryk for, at medarbejderne kan få dæk-ning for de merudgifter, de påføres, fordi de på grund af deres arbejde har været påen rejse.Det er en betingelse for at foretage fradrag, at rejsen har varet i mindst 24 timer, ogat medarbejderen på grund af afstanden mellem den sædvanlige bopæl og et mid-lertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl.Fra 2010 er der lagt et loft over fradraget, så det maksimalt kan udgøre 50.000 kr.årligt.Rejsereglerne gælder for alle lønmodtagere og for rejse i såvel Danmark som ud-landet.Der gælder de samme regler for en dansk arbejdstager som for en arbejdstager fraet andet EU-land, der er skattepligtig til Danmark. F.eks. kan en håndværker, derhar sin sædvanlige bopæl i Jylland, men som midlertidigt arbejder på Sjælland, an-vende rejsereglerne på samme vis som en håndværker, der har sin sædvanlige bo-pæl i Tyskland, men som midlertidigt arbejder i Danmark.Det vil være i strid med EU-retten at indføre regler, der diskriminerer udenlandskarbejdskraft i forhold til dansk arbejdskraft.