Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del
Offentligt
634837_0001.png
Folketingets Europaudvalg
København, den 20. januar 2009
Sagsnr.: 13961
FVM 623
I forlængelse af besvarelsen på nedenstående spørgsmål, oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 8. december 2008, fremsendes uddybende oplysninger.
Spørgsmål 18:
”Kan ministeren bekræfte, at det i både Kina, Brasilien og Argentina tager lige så
lang tid eller længere tid at få godkendt en kommerciel udnyttelse af en GMO
som i EU?”
Svar:
Ifølge EU-Kommissionens FVO (Food and Veterinary Office)- rapporter på GMO
området kan det tage mellem 5-6 år at få godkendt en GMO til kommerciel udnyttelse i
Argentina. I Brasilien ligner godkendelsesproceduren for godkendelse til udsætning
ifølge FVO i det store hele den, der er fastsat i EU, men der er ingen information om
hvor lang tid, det tager at få godkendt en GMO til udsætning i Brasilien. Den danske
ambassade i Kina har oplyst, at der indtil videre kun er givet tilladelse til dyrkning af
GM bomuld. Flere GM varianter af bomuld er tilladt, og det har taget 2-3 år at få dem
igennem. GM ris afventer fortsat endelig godkendelse til dyrkning i Kina. Til
sammenligning ligger der i EU ansøgninger om dyrkning af GMO’er fra 2003, som
endnu ikke er godkendt.
Der foreligger dog ingen information om, hvor lang tid det tager for at få godkendt en
GMO til foder- og fødevarebrug (ikke til dyrkning) i de pågældende lande. Langt de
fleste godkendelser, som gives i EU er til markedsføring af importerede produkter til
fødevare- og foderbrug samt anden industriel anvendelse. Det er således svært at
sammenligne tidshorisonterne for GMO godkendelser generelt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2