Â	EU-Koordination
	J.nr. MST-607-00007
	Ref. OLK

 

 

 

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål 15 - 23, EUU Alm. del og Miljøministerens besvarelse af spørgsmål 24 – 27, EUU Alm. del.

 

 

SpørgsmÃ¥l 22: 

”Kan ministeren bekræfte, at EU-lovgivningen kræver, at der skal inddrages samfundsmæssige, økonomiske, traditionelle, etiske, miljømæssige forhold, samt kontrolmulighederne ved godkendelse af GMO’er; og at en række af disse forhold reelt ikke indgår i godkendelsesprocessen?”

 

Svar:

EU’s GMO-lovgivning er baseret på, at de enkelte GMO’er vurderes konkret for sag til sag.

 

Kravene til godkendelse af en GMO til fødevare- og foderbrug i EU er ifølge forordningen om GM fødevarer og foder, at den genmodificerede organisme eller produkter fremstillet heraf ikke må have negative virkninger for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet, ikke må vildlede forbrugeren eller brugeren og ikke må afvige fra de fødevarer eller det foder, som de er bestemt til at erstatte, i et sådant omfang, at de ved normal indtagelse vil være ernæringsmæssigt ufordelagtige. I forbindelse med ansøgningsproceduren underlægges GMO’en en videnskabelig risikovurdering af de fødevare- og fodersikkerhedsmæssige effekter, samt indvirkningerne på miljøet. Denne vurdering foretages af Den Europæiske Fødevareautoritet, EFSA, evt. med inddragelse af eksterne eksperter.

 

Med hensyn til kontrolmulighederne er der i ovennævnte forordning et krav om, at ansøgeren skal indsende metoder til påvisning, prøveudtagning og identifikation af det indsatte DNA og, hvis det er relevant, også til påvisning og identifikation af dette i fødevarer eller foder. Desuden skal ansøgeren levere prøver af fødevaren eller foderet og kontrolprøver, samt oplysninger om, hvor der er adgang til referencemateriale.

 

Af forordningen om GMO fødevarer og foder fremgår det også, at videnskabelige risikovurderinger i visse tilfælde ikke kan tilvejebringe alle de oplysninger, som en beslutning om tilladelse bør baseres på, og at der også, udover ovennævnte kriterier, kan tages hensyn til øvrige relevante bestemmelser i fællesskabslovgivningen, samt andre legitime forhold af relevans for den pågældende sag.

 

Såfremt det er relevant, må det forventes, at Kommissionen inddrager sådanne andre forhold i forbindelse med udarbejdelsen af det konkrete forslag om beslutning om tilladelse af en GMO.