EU-Koordination

J.nr. MST-607-00007

Ref. OLK

 

 

 

 

 

 

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål 15 - 23, EUU Alm. del og Miljøministerens besvarelse af spørgsmål 24 – 27, EUU Alm. del.

 

 

SpørgsmÃ¥l 23: 

”Er ministeren enig i, at den europæiske fødesikkerhedsautoritet (EFSA) ikke har faglig kompetence til at vurdere samfundsmæssige, økonomiske, traditionelle, etiske og miljømæssige forhold i forbindelse med godkendelsesprocessen?”

 

Svar:

Ifølge GMO forordningen er det fastsat, at EFSA skal udarbejde en sundhedsmæssig og miljømæssig risikovurdering af hver enkelt GMO. Der er ikke krav om, at EFSA skal vurdere samfundsmæssige, økonomiske, traditionelle og etiske aspekter.

 

EFSA har kompetencen til at foretage den grundige sundheds- og miljømæssige risikovurdering af GMO’er. Hvis der er behov for inddragelse af eksterne eksperter, har EFSA altid muligheden for at gøre dette, så længe det drejer sig om spørgsmål, der ligger indenfor autoritetens ansvarsområde.