J.nr. MST-607-00007 |
|
|
|
|
|
|
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål 15 - 23, EUU Alm. del og Miljøministerens besvarelse af spørgsmål 24 – 27, EUU Alm. del.
Spørgsmål 25:
Er ministeren enig i, at det strider mod EU‑lovgivningen, når den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) ikke redegør for, hvilke dele af vurderingerne der hersker videnskabelig usikkerhed omkring, eller hvor der hersker uenighed mellem nationale eksperter og EFSA’s vurdering?
Svar:
I forbindelse med EFSA’s behandling af sagerne bliver spørgsmålene fra de nationale eksperter og myndigheder gengivet med EFSA’s redegørelse for hvorledes der er fulgt op på disse. Denne redegørelse bliver tilgængeligt for de nationale eksperter i forbindelse med offentliggørelsen af EFSA’s endelige vurdering. Der er således stor åbenhed omkring hvilke områder EFSA ikke deler holdning med de nationale eksperter. I relation til de danske eksperter og EFSA har der indtil videre været stor enighed i EFSA’s risikovurderinger. Der er således her ikke tale om noget lovstridigt i forhold til EU-lovgivningen.