|
|
|
Dato: |
|
|
Kontrol- og Analyseenheden |
||
Besvarelse |
||
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 38 stillet af Folketingets Europaudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 27. november 2008 (EUU alm. del)
Spørgsmål:
â€Ministeren bedes – i forlængelse af europaudvalgsmødet den 26. november 2008 – redegøre for, nøjagtig hvilke bestemmelser i opholdsdirektivet (2004/38/EF) regeringen ønsker ændret, sÃ¥ledes at direktivet kan være pÃ¥ linje med den retstilstand, som ifølge regeringen var gældende efter Akrich‑dommen af 23. september 2003 (sag C‑109/01).â€
Med henblik på at bringe opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF) i overensstemmelse med den retstilstand, som var gældende før afsigelsen af Metock-dommen af 25. juli 2008 (sag C-127/08), har den danske regering den 22. august 2008 over for Kommissionen foreslået, at der foretages følgende ændringer i opholdsdirektivet:
· At betragtning 5 præciseres således, at det fastslås, at medlemsstaterne er berettigede til at stille krav om forudgående lovligt ophold vis-á-vis tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en EU-borger, og at dette krav er i overensstemmelse med formålet med reglerne om fri bevægelighed.
· At der efter artikel 2, pkt. 3, indsættes nyt pkt. 4, hvor kravet om forudgående lovligt ophold defineres. Det søges således fastlagt, at kravet om forudgående lovligt ophold indebærer, at tredjelandsstatsborgeren er tildelt en opholdstilladelse i medfør af EU-retten eller national ret i et andet EU-land.
· At der efter artikel 7, stk. 2, indsættes nyt stk. 3, der udtrykkeligt hjemler kravet om forudgående lovligt ophold.
· At der efter artikel 10, stk. 2, litra f, indsættes nyt litra g, hvoraf kravet om dokumentation for forudgående lovligt ophold fremgår.