|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
|
Besvarelse af spørgsmÃ¥l 39 alm. del stillet af Europaudvalget efter ønske fra Morten Messerschmidt den 1. december 2008.   Â
Finder ministeren det rimeligt, at leverandører, som igennem mange år har leveret dagligdagsartikler m.v. til kommunerne, på grund af EU’s udbudsregler skal bruge tid og ressourcer på EU-udbud på leverancer, der går helt ned til 1,5 mio. kr.?
Svar: EU’s udbudsregler har til formål at sikre, at offentlige myndigheder udbyder deres kontrakter med private leverandører, således at alle virksomheder i EU får lige adgang til at byde på offentlige kontrakter, og at der derved skabes konkurrence om offentlige opgaver. En effektiv konkurrence giver højere produktivitet i samfundet, skaber dynamik og fornyelse og presser virksomhederne til hele tiden at blive bedre. Dette gælder både i den private og i den offentlige sektor. Konkurrence om offentlige opgaver bidrager således til at sikre, at opgaverne løses bedst og billigst, hvormed det offentlige kan tilbyde den bedst mulige service inden for de økonomiske rammer.
Når det er sagt, er jeg enig i, at det for mindre virksomheder kan være ressourcekrævende at udforme et tilbud, der lever op til kravene til udbudsmaterialet, og at de ressourcer, der anvendes i udbudsprocessen, bør stå mål med kontraktens størrelse. De detaljerede procedureregler i direktiverne gælder derfor kun for kontrakter, hvis værdi overstiger de såkaldte tærskelværdier. For varekøb og serviceydelser er tærskelværdien, som nævnt, for kommunerne godt 1,5 mio. kr., mens tærskelværdien for bygge- og anlægsarbejder er godt 38 mio. kr. Det er alene ydelserne, der er listet i bilag I A til udbudsdirektivet, der fuldt ud er omfattet af procedurereglerne. På bilag II B er listet en række tjenesteydelser på bl.a. social og sundhedsområdet, der er undtaget fra udbudsprocedurerne også over de angive tærskelværdier.
I forbindelse med vedtagelsen af Kommissionens â€Small Business Actâ€, SBA, der bl.a. skal reducere administrative byrder, lette adgangen til det indre marked og lette adgangen til offentlige udbud for smÃ¥ og mellemstore virksomheder, har regeringen opfordret Kommissionen til at undersøge, hvorvidt de administrative omkostninger ved gennemførelsen af en udbudsprocedure for kontrakter, hvis værdi ligger lige over udbudsdirektivets tærskelværdier, er proportionale med værdien af selve kontrakten.
En sådan undersøgelse kan tillige indikere, om en vis forhøjelse af tærskelværdierne kan gøre det administrativt lettere for små og mellemstore virksomheder at deltage i udbud af mindre, offentlige opgaver og regeringen vil derfor fortsat arbejde for, at Kommissionen gennemfører undersøgelsen.
Regeringen indførte i juli 2007 en annonceringspligt for alle offentlige indkøb over 500.000 kr. for at styrke konkurrencen om mindre, offentlige opgaver i Danmark. En vis forøgelse af EU’s direktivernes tærskelværdier vil indebære, at flere offentlige indkøb vil blive omfattet af den danske annonceringspligt. Reglerne for annoncering er væsentlig enklere end udbudsdirektiverne. Det kan gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at byde på offentlige opgaver samtidig med, at der fortsat vil være konkurrence om opgaverne.
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85
|