UDENRIGSMINISTERIET

                                                                                                              

Spørgsmål nr. 69 af 14. januar 2009 fra Folketingets Europaudvalg til Udenrigsministeren.

 

 

Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:

 

EUU alm. del

 

Spørgsmål 69

Vil ministeren kommentere - og herunder tilkendegive om ministeren er enig med skribenten - vedlagte kronik fra Jyllands-Posten den 8. januar 2009 "Det er de kristne, der forfølges", idet ministeren i sit svar særligt bedes lægge vægt på forholdene i EU-kandidat-landet Tyrkiet? Ministeren bedes desuden tilkendegive, om ministeren finder, at de for Tyrkiet beskrevne forhold bør få indflydelse på landets optagelsesforhandlinger med EU.

 

Svar

Jeg vil gerne understrege, at jeg på det kraftigste tager afstand fra forfølgelsen af kristne og andre religiøse grupper overalt i verden. Den danske regering arbejder aktivt for at bekæmpe forfølgelsen af religiøse grupper gennem både EU og FN. EU fremlægger årligt i FN en resolution om bekæmpelse af religiøs intolerance, som også berører beskyttelse af religiøse mindretalsrettigheder. Danmark indskærper over for de lande, hvor der forekommer forfølgelse af religiøse minoriteter, kristne eller andre, at sådanne handlinger er i strid med internationale menneskerettighedsforpligtelser. Det gælder også i forhold til Tyrkiet, hvor jeg under mit besøg i landet i marts 2008 rejste spørgsmålet om religiøse gruppers rettigheder.

 

I forhold til kronikken: ”Det er de kristne, der forfølges”, bragt i Jyllandsposten den 8. januar henledes opmærksomheden på, at den tyrkiske forfatning garanterer religionsfrihed. Både muslimer og andre religiøse grupper er dog underlagt visse restriktioner vedrørende udøvelsen af deres religion.

 

I EU-Kommissionens seneste fremskridtsrapport for Tyrkiet fra november 2008 omtales de ikke-muslimske religiøse gruppers rettigheder i landet. Tyrkiet kritiseres for ikke at give de ikke-muslimske religiøse grupper tilstrækkeligt gode forhold, og det noteres, at der har været en række overgreb på medlemmer af blandt andet kristne samfund og deres ejendom. EU-Kommissionen konstaterer også, at der har været en vis fremgang siden 2007, særligt med vedtagelsen af en ny lov om stiftelser, der regulerer ejendomsforhold for ikke-muslimske religiøse grupper. Implementeringen af loven halter dog fortsat.

 

EU drøfter løbende spørgsmål vedrørende de religiøse gruppers rettigheder med den tyrkiske regering.

 

Tyrkiet bliver først medlem af EU, når landet lever op til alle de opstillede kriterier, herunder det politiske Københavnskriterium, og EU er klar. En del af det politiske kriterium vedrører netop religionsfrihed og religiøse gruppers rettigheder, herunder kristne grupper.