Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del
Offentligt
Folketingets EuropaudvalgChristiansborg
Finansministeren
5. maj 2009
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 95 (alm. del) stillet efterønske fra Morten Messerschmidt (DF)
Ministeren bedes kommentere vedlagte Ritzau-telegram af 18. februar 2009, ”Sekslande bryder euro-grundlov”, og herunder tilkendegive, om ministeren finder, atde beskrevne forhold er et udtryk for euroens succes?Svar:
Jeg er enig i, at euroen er en succes. Det ændres ikke af, at et stort antal EU-landei og uden for euroen under den aktuelle krise har offentlige underskud over 3 pct.af BNP.Den internationale økonomiske og finansielle krise indebærer forringelser af deoffentlige finanser over hele verden, også i de europæiske lande, både i og udenfor euroen. Forringelserne af de offentlige finanser skyldes dels den markantekonjunkturnedgang og dels finanspolitiske lempelser i mange lande.De grundlæggende regler for finanspolitik i Traktaten og Stabilitets- og Vækstpag-ten, særligt hovedreglen om at undgå uforholdsmæssigt store underskud (somudgangspunkt underskud over 3 pct. af BNP) gælder for alle EU-lande, både i oguden for euroen. Det store flertal af EU-landene ventes at få underskud over 3pct. af BNP i et eller flere år under den aktuelle krise. Kommissionen og Rådet erved at igangsætte Stabilitets- og Vækstpagtens procedurer for de EU-lande, derallerede overskred 3-procentsgrænsen i 2008, jf. spørgsmålet, og vil senere igang-sætte procedurerne for de lande, der overskrider 3-procentsgrænsen i 2009 ogefterfølgende år.EU-landene og Kommissionen vil således implementere Stabilitets- og Vækstpag-ten – også under den aktuelle krise, som Pagten er tilstrækkeligt fleksibel til athåndtere – og gennemføre en konstruktiv proces, hvor man bliver enige om fi-nanspolitiske anbefalinger, forklarer de nationale finanspolitiske strategier, og støt-ter hinanden i at gennemføre budgetforbedringer.Reglerne indebærer mulighed for undtagelser fra procedurerne, når der er en nega-tiv økonomisk udvikling som under denne krise, men der er enighed om alligevelat igangsætte procedurerne for alle lande med underskud over 3 pct. af BNP, fordidet ikke er en straf, men en hjælp til at få de offentlige finanser tilbage på sporet,
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
2
der udgør et positiv signal til markederne, som kan bidrage til at dæmpe rente-spændene og styrke tilliden til gavn for økonomien og finanserne. Reglerne inde-bærer også mulighed for flerårige tidsfrister for at bringe underskuddet ned under3 pct. af BNP, når der foreligger særlige omstændigheder som under denne krise,og et bærende princip for anbefalingerne vil være, at lande med relativt store un-derskud anbefales relativt store årlige budgetforbedringer, men får længere fristerfor at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP.Mens de uforholdsmæssigt store underskud i EU-landene i og uden for euroenikke ændrer på euroen og dens succes, er det et udtryk for euroens succes, at kri-sens konsekvenser ikke er værre end det er tilfældet. Euroen giver således en bed-re beskyttelse af økonomierne mod kriser end situationen med nationale valutaerfør i tiden, hvor økonomiske og finansielle kriser typisk også indebar valutakrisermed spekulation og devalueringer og større stigninger i de pengepolitiske renterog lange renter, der forværrede kriserne.Den samlede vurdering er derfor, at de europæiske økonomier – generelt og ikkemindst under den aktuelle krise – er bedre stillet med euroen og EU’s Stabilitets-og Vækstpagt, der dæmper krisens forringelse og fremmer den efterfølgende for-bedring af de offentlige finanser.
Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen
