UDENRIGSMINISTERIET

                                                                                                              

Spørgsmål nr. 97 af 26. februar 2009 fra Folketingets Europaudvalg til Udenrigsministeren.

 

 

Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:

 

EUU alm. del

 

Spørgsmål 97

Vil udenrigsministeren kommentere vedlagte Ritzau-telegram af 12. februar 2009, "Tyrkiet EU-klar i 2013" og herunder tilkendegive om ministeren er enig med sin tyrkiske kollega?

 

Svar

EU har gennemført optagelsesforhandlinger med Tyrkiet siden 2005. Reformtempoet i landet har været svingende, men den tyrkiske regering har som sin erklærede målsætning at tilnærme Tyrkiet til EU og EU’s standarder. Dette er i både EU’s og Danmarks interesse.

 

Grundlaget for EU’s optagelsesforhandlinger med Tyrkiet er Københavns­kriterierne og den opstrammede forhandlingsramme, som er fastlagt af Rådet for Den Europæiske Union. Den danske holdning til optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet er klar og støttes af et bredt flertal i Folketinget. Målsætningen er tyrkisk medlemskab af EU, men forhandlinger­ne er en åben proces, hvis resultat ikke er givet på forhånd, og hvor der også skal tages hensyn til EU's evne til at optage nye medlemmer. Tyrkiet kan først blive medlem af EU, når alle betingelser for medlemskab er opfyldt, og EU er klar.

 

EU-Kommissionen konkluderede i den seneste fremskridtsrapport for Tyrkiet fra november 2008, at landet har forbedret sin evne til at leve op til forpligtelserne ved et EU-medlemskab. Tyrkiet opfylder fortsat ”i tilstrækkelig grad” det politiske Københavns-kriterium. Der er sket visse fremskridt i forhold til ytrings­friheden, blandt andet gennem en ændring af artikel 301 i straffeloven, og forholdene for de ikke-muslimske trossamfund er forbedret gennem vedtagelse af en lov om stiftelser. Implementering af reformtiltag er i flere tilfælde utilstrækkelig. På det udenrigspolitiske område fremhævede Kommissionen Tyrkiets aktive rolle i særligt Kaukasus og Mellemøsten. EU-Kommissionen peger på, at en væsentlig udfordring for Tyrkiet er at få gennemført en forfatningsreform og reformer af justitsvæsenet. Derudover skal Tyrkiet fremme menneskerettighederne, blandt andet ytringsfriheden og religionsfriheden, og den civile kontrol med militæret skal styrkes.

 

Inden landet kan komme i betragtning som medlem af EU, skal Tyrkiet gennem en omfattende reformproces. Skulle Tyrkiet blive klar til EU, og EU klar til Tyrkiet, er det givet, at Tyrkiet til den tid vil være et andet land, end det vi kender i dag. Det vil tage flere år, før Tyrkiet når det punkt. Først til den tid skal der tages endelig stilling til tyrkisk medlemskab af EU. Her og nu er fokus på Tyrkiets tilnærmelse til EU og den tyrkiske reformproces.