(Ordfører for forslagstillerne)
Line Barfod (EL):
Social dumping er et ganske alvorligt problem. Det er selvfølgelig først og fremmest et problem for de arbejdere, der bliver groft udnyttet. Vi har set sagerne om avisbudene, der har nogle elendige vilkår set i forhold til det, de blev lovet. Vi har set problemet med au pair-pigerne, der virkelig har elendige vilkår, og som bliver narret hertil med nogle helt forkerte løfter i forhold til det, de så bliver udsat for.
Vi ser især problemet på byggearbejdspladserne, hvor der er virkelig store problemer, og hvor fagbevægelsen bruger rigtig, rigtig mange ressourcer på at forsøge at opretholde de vilkår, som de har kæmpet for i over 100 år. Det betyder både noget for det lønniveau, som vi har i Danmark - det hænger jo sammen med hele det velfærdssamfund, som vi har opbygget - og det betyder også rigtig meget for sikkerheden, for vi kan se, at antallet af arbejdsulykker og arbejdsulykker, der ender med, at nogle dør, er stærkt stigende. Der er altså rigtig stor risiko for, at det går galt, hvis vi ikke sætter ordentligt ind.
Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvordan beskæftigelsesministeren og Venstre kan mene, at det går rigtig godt. Jeg tror, at ministeren skulle bruge lidt tid på at tage ud og se på de forhold, der er på byggepladserne - se på den elendige sikkerhed, se på, hvad det er for indkvarteringsforhold, de her mennesker bliver budt, se på, hvad der bliver budt de polske arbejdere, der skal ligge og sove 50 mænd på et gulv på byggearbejdspladsen, eller som bliver indkvarteret i bittesmå hummere uden plads til nogen som helst form for privatliv. Det er ikke rimeligt i dagens Danmark, at det er det, der er udtryk for, at man synes, at det går rigtig godt.
Derfor har vi i Enhedslisten ment, at problemet med social dumping er noget af det allervigtigste at gøre noget ved, hvis vi fortsat skal sikre at have et velfærdssamfund og sikre, at vi kan opretholde de løn- og arbejdsvilkår, som man har kæmpet så hårdt for i mange år.
Fagbevægelsen gør en kæmpeindsats, men kan ikke klare det alene. Det er ikke nok, at fagbevægelsen kommer og står uden for en arbejdsplads. De er nødt til også at få ret til at komme ind. Vi håber, at vi på et tidspunkt kan få flertal for her i Folketinget, at noget så simpelt, som at fagbevægelsen kan komme ind på arbejdspladsen og tjekke forholdene, bliver gennemført.
Det er det samme med de registre, som man har sat så stor lid til fra forligskredsens side. Vi bliver nødt til at sikre, at de faktisk bliver brugt. Det er fuldstændig horribelt, at det kun er 305 virksomheder, der er tilmeldt RUT-registeret, når man vurderer, at der mindst er 4.000 firmaer, der burde være omfattet. Her er det altså ikke nok, at ministeren løfter en halv pegefinger og siger: Det skal vi vist gøre bedre. Der er brug for, at man helt anderledes markant går ud og sikrer, at virksomhederne bliver registreret, og hvis de ikke er registrerede, at der prompte falder en stor bøde.
Det er ret besynderligt at høre både regeringen og Dansk Folkeparti, der jo normalt, når der er det mindste problem med nogle, der ikke overholder lovgivningen, straks kræver hårdere straffe og kræver, at familier i tre generationer skal sendes ud af landet, og hvad det ellers er, de kommer med. Men når vi her taler om arbejdsgivere, der koldt og kynisk overvejer, om det kan betale sig at overtræde lovgivningen eller ikke kan betale sig, så mener de ikke, at der skal hårdere straffe til. Her er det nok med en halv løftet pegefinger, selv om noget af det, der virkelig kunne hjælpe, var, at man fik nogle bøder, der kunne mærkes; at politiet havde ressourcer til at finde dem, der overtræder en lovgivning, og sikre, at de fik bøder; at man begyndte at bruge muligheden for at fratage virksomheder retten til at udøve virksomhed.
Det er indført på dyrevelfærdsområdet, at de, der gentagne gange overtræder reglerne om svinetransporter, kan fratages retten til at køre svinetransporter. Vi synes, at det ville være rimeligt, at man også, når det gælder mennesker og menneskelivet, kunne gå ind og fratage virksomheder retten til at være arbejdsgiver, hvis de gentagne gange har så dårlige forhold, at folks liv og helbred kommer i fare.
Der er også brug for, at vi sikrer, at der er de fornødne ressourcer hos myndighederne. Det gælder både politi, SKAT og Arbejdstilsyn, der under denne regering gentagne gange har været ude for forskellige reformer, omlægninger osv., og SKAT og Arbejdstilsynet har også været ude for nedskæringer. Der er brug for, at der kommer langt flere ressourcer, så man er i stand til at løfte opgaven på det her område.
Når det gælder politiet, har vi jo på det seneste hørt om de store problemer, som de er blevet kastet ud i, fordi regeringen også har udstrakt sin iver efter, at alting skal styres centralt og med kontroller og skemaer, til også at gælde politiet. Vi er meget bange for, at den lille indsats, der gøres af politiet, nu vil blive fuldstændig nedprioriteret, fordi de i stedet for skal bruge tid på regeringens mange skemaer. Vi synes, at vi hellere skulle fjerne nogle af skemaerne og få politiet ud at lave et godt stykke arbejde.
Så er der hele spørgsmålet om at kunne opdage, hvor det er, der er et problem, og der er der selvfølgelig behov for at få en skiltning.
Undervejs i debatten har flere partier sagt, at der er elementer, som de støtter. Hvilke elementer var lidt svært at få ud af Dansk Folkeparti, men i hvert fald blev der sagt skiltning, så det er da et sted, vi kunne starte. Der er spørgsmålet om, at hovedentreprenører skal være ansvarlige for underentreprenørers manglende betaling, hvilket vi ser i Tyskland. Jeg synes, det er ærgerligt, at Dansk Folkeparti pludselig mener, at det er mere rimeligt, at lønmodtagerne står uden penge, end at det er hovedentreprenøren, der på forhånd skal sikre sig, at de underentreprenører, han antager, også er ordentlige firmaer og ikke fupfirmaer, der bare forsvinder uden at betale lønnen. Det er i hvert fald noget, som vi fortsat vil arbejde på, og vi håber, at det kan lykkes at holde Dansk Folkeparti fast på den melding, de gav for mindre end et halvt år siden, om, at det her var noget, de gerne ville se positivt på.
Der er også en række andre elementer i forslaget, som både Socialdemokrater og SF har sagt at de egentlig støtter, men fordi man er bundet af et forlig, mener man ikke, at man kan støtte det på nuværende tidspunkt. Der vil vi selvfølgelig arbejde videre med de forslag, fremsætte dem enkeltvis og så håbe på, at man til foråret, når Socialdemokraterne og SF ikke længere er bundet af forliget, så også vil stemme for de forslag, man rent faktisk går ind for.
Det her er som sagt noget, vi vil arbejde klart videre med. Det er - som det også fremgår af A4's undersøgelse for nylig - noget, som ikke bare er en trussel for fagbevægelsen, men som store dele af befolkningen opfatter som et klart problem, og der er faktisk en holdning i befolkningen om, at vi skal gøre noget ved problemet, og at vi skal sikre, at de, der er her fra andre lande, er her på lige vilkår, altså at man ikke får mulighed for social dumping.
Så vi arbejder videre, og vi håber på, at det kan lykkes at få vedtaget dele af de her forslag på et senere tidspunkt.