Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 160:

Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af hjemmeserviceordningen til børnefamilier.

Af Pernille Vigsø Bagge (SF) m.fl.

(Fremsættelse 02.04.2009).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er økonomi- og erhvervsministeren. Velkommen til.

Forslagsstillerne foreslår, at ordningen vedrørende hjemmeservice udvides til også at omfatte familier med børn under 14 år. Frem til 2004 var det muligt for alle at få støtte via hjemmeserviceordningen, hvorefter ordningen blev ændret, så alene personer, som enten er fyldt 65 år eller er førtidspensionister, kan få tilskud til rengøring i eget hjem.

Begrundelsen for at ændre ordningen var bl.a., at undersøgelser viste, at hjemmeserviceordningen var mest udbredt blandt de mest velstillede familier, som selv var i stand til at afholde den fulde udgift. Regeringen har derfor valgt at målrette ordningen mod ældre og førtidspensionister, der har større behov for hjælp til rengøring. Undersøgelser har ligeledes vist, at en udvidelse af ordningen kun vil have en begrænset effekt på sort arbejde og på beskæftigelsen.

Det er regeringens holdning, at den enkelte familie selv skal kunne bestemme, hvilke behov der prioriteres, og regeringen har derfor også valgt at arbejde for skattelettelser til alle og ikke kun give støtte til en gruppe af danskere gennem en tilskudsordning. På den måde vil den enkelte familie få større økonomisk frihed til at købe sig til den hjælp, de har behov for, frem for at få et øremærket tilskud til rengøring. Regeringen kan på denne baggrund ikke støtte forslaget.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Pernille Vigsø Bagge.

Tak. Sådan som samfundsstrukturen er skruet sammen i dag, er der to grupper i samfundet, som opfører sig mere eller mindre uhensigtsmæssigt - nej, det kan man ikke sige. Det viser sig, at børnene i Børnerådets undersøgelser og i SFI's undersøgelser mangler synlige og nærværende voksne, og det viser sig, at kvinder, der har fået børn, uanset hvilket uddannelsesniveau kvinderne har, går ned i arbejdstid og påtager sig flere opgaver i hjemmet til stor skade for arbejdsmarkedet, som har brug for denne arbejdskraft.

Det er sådan set alvorlige problemer, som vi mener man kunne løse med det her forslag. Har regeringen andre måder, hvorpå man kunne løse problemerne med, at kvinder faktisk går ned i arbejdstid, når de får børn, og at børnene mangler synlige og nærværende voksne i hjemmet?

Ministeren.

Ja, det har regeringen et meget klart svar på, og det er at sætte skatten ned på arbejde. Vi tror, at der er en meget klar sammenhæng mellem, at vi er et af de lande i Europa, hvor veluddannede kvinder arbejder mindst, og så det faktum, at vi har haft et meget højt skattetryk.

Derfor tror vi på, at det, at marginalskatten nu bliver sat markant ned, kommer til at have den effekt, at familierne får flere penge til rådighed til f.eks. at kunne købe sig til rengøring, købe sig til, at andre klarer at få tøjet på renseri, købe sig til, at andre klarer noget af det arbejde, der måske er med haven, eller andre ting, man altså betaler sig fra for at få mere fritid, så man kan være sammen med børnene.

Jeg er meget stolt af skattereformen, for den betyder faktisk, at over 70 pct. af danskerne fremover maksimalt vil have en marginalskat på 42 pct. Deriblandt er der altså rigtig, rigtig mange kvinder, der nu får en markant sænkelse af skatten med det resultat, at de faktisk får mulighed for at kunne prioritere mere fritid.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Men var det ikke ret oplagt, at man med den her ordning ville kunne sikre, at der var familier, der blev opmærksomme på, at ordningen var en mulighed? Det er jo sådan, at ordningen faktisk har vist sig at være meget populær, indtil den blev afskaffet. Det er faktisk også sådan, at selv Dansk Arbejdsgiverforening indrømmer, at det var en mulighed for at gøre noget i forhold til at øge arbejdsudbuddet blandt især kvinder, som jo, når de får børn, påtager sig en times arbejde mere i hjemmet end deres mænd. Det viser den her tidsundersøgelse. Var det ikke en god, målrettet måde at sørge for, at skattelettelserne så også går til noget, der kan øge arbejdsudbuddet meget markant blandt nogle helt bestemte veluddannede - især kvinder - i samfundet?

Ministeren.

Jeg vil sige, at regeringen faktisk er fuldstændig enig med Socialistisk Folkepartis ordfører i, at det er væsentligt, at vi arbejder for at skabe bedre rammer, ikke mindst for børnefamilierne, som har en hård og stressende hverdag - især hvis både mor og far arbejder. Men vi tror altså ikke på, at vejen frem er at sige, at vi lige præcis skal give tilskud til rengøring. Det er måden, hvorpå man letter det pres, der er, med, at mor og far arbejder. Vi tror faktisk på, at det er bedre at lave generelle skattelettelser, der både kommer mor og far til gode, og så overlader vi trygt til familierne selv at tage ansvar for, hvordan de så ønsker at disponere over de flere midler, der bliver til rådighed. Som sagt kan det være til rengøring, det kan også være til pasningshjælp, til at børnene bliver hentet lidt tidligere og kommer hjem og får slappet lidt af. Der er rigtig mange forskellige områder, hvorpå familierne ønsker at prioritere det, at der bliver større økonomisk råderum. Det er alt sammen med til at tage noget af stresset væk fra dagligdagen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så går vi over til ordførerrækken, og den første er hr. Jacob Jensen.

Familie- og Arbejdslivskommissionen har foreslået at udvide hjemmeserviceordningen til også at omfatte familier med børn under 14 år, og det er så det forslag, Socialistisk Folkeparti nu har kopieret og fremsat, og som vi behandler her i dag. Som ministeren også var inde på for et øjeblik siden, gælder hjemmeserviceordningen i forvejen for førtidspensionister og personer over 65 år. Ifølge Familie- og Arbejdslivskommissionen og altså nu også Socialistisk Folkeparti skal familierne have ret til at modtage et tilskud på op til 40 pct. af udgiften ved at hyre hjælp til f.eks. indkøb af dagligvarer, madlavning, rengøring, vask og vinduespudsning.

Erfaringsmæssigt er hjemmeservice en skattefinansieret tilskudsordning til de i forvejen velstillede. Regeringen afskaffede i 2004 hjemmeserviceordningen for alle andre end netop førtidspensionister og personer over 65 år, da en evaluering viste, at ordningen havde en helt skæv fordelingspolitisk profil, og det skyldtes, at de hyppigste brugere af hjemmeserviceordningen var familier med en relativt høj indkomst, som vel også havde mulighed for at betale de sidste 60 pct. selv. Forbruget af hjemmeservice var faktisk højest i de regioner i landet, som har en høj gennemsnitlig indkomst pr. indbygger. Eksempelvis modtog borgerne i det daværende Frederiksborg Amt i gennemsnit 140 kr. pr. indbygger i tilskud mod kun 70 kr. pr. indbygger i det gamle Storstrøms Amt - blot til eksemplificering.

Så en sådan socialt skæv fordeling til fordel for de bedst stillede familier, som forslaget her lægger op til, kan Venstre ikke støtte op omkring.

Der bliver så også argumenteret med, at udvidelsen af hjemmeserviceordningen vil være med til at begrænse sort arbejde. En undersøgelse fra Erhvervsfremme Styrelsen af den gamle hjemmeserviceordning viste dog, at effekten med hensyn til at begrænse sort arbejde faktisk er ganske minimal. Det sorte rengøringsarbejde blev kun begrænset med 5-10 pct., mens ordningen stort set ikke havde nogen effekt på sort havearbejde. I øvrigt skal jeg sige, at det sorte arbejde er blevet reduceret fra over 200 millioner timer i 2001 til 153 millioner timer i 2005, ikke mindst takket være regeringens målrettede indsats. Så heller ikke det argument vil holde i den her sammenhæng.

Jeg vil også gerne understrege, at regeringen løbende forbedrer børnefamiliernes vilkår, bl.a. har vi jo, som også ministeren var inde på, givet betydelige skattelettelser til alle. En typisk LO-familie med to børn har fået 35.000 kr. mere til rådighed i 2007 end i 2001 som følge af skattestoppet, som følge af skattelettelser og som følge af nedsat forældrebetaling for dagtilbud. Og skattereformen fra i år vil betyde et endnu større rådighedsbeløb til børnefamilierne. Derudover er børnechecken også blevet forhøjet med 2.000 kr. årligt pr. 1. januar 2008 for børn under 3 år.

På den måde kan man sige, at vi lægger en strategi fra regeringens og fra Venstres side om at give større rådighedsbeløb, større frihed og bedre muligheder for at tilrettelægge ens egen hverdag på en helt anderledes måde, end hvis forslaget her blev gennemført, et forslag, som derudover også har en meget skæv social profil, da det typisk er de velstillede familier, som vil benytte sig af en ordning, hvor man får 40 pct. i tilskud, men hvor man stadig væk skal betale de 60 pct. selv.

Med de bemærkninger kan jeg oplyse, at Venstre ikke kan støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vigsø Bagge.

Det er voldsomt rørende at høre om Venstres ordførers store sociale hjerte, og jeg er glad for, at vi kan få en drøftelse af det her. Nu er det jo sådan, at skattereformen i langt højere grad tilgodeser Nordsjællands borgere end Nordjyllands borgere. Hvordan har ordføreren det med det?

Ordføreren.

Jeg har det rigtig godt med, at skattereformen tilgodeser alle dele af det danske samfund; høje som lave indkomster får del i det her, ikke kun folk, som er på arbejdsmarkedet, men sådan set også folk, som er uden for arbejdsmarkedet. Men fokus med skattereformen, hvis vi laver en pendant til det forslag, som vi her taler om, er jo netop at sikre, at skatten på arbejdsindtægter bliver sat ned, sådan at det ikke bare kan betale sig at gøre en ekstra indsats, men at der sådan set også er et større økonomisk råderum til at disponere over den indtægt, som man nu oppebærer på arbejdsmarkedet. Der kunne man jo så vælge bl.a. at sige, at så vil man gerne tage en lille smule mere fri eller bruge noget tid med familien eller på anden vis. Men det, der er hele filosofien bag skattereformen, er selvfølgelig, at der skal sættes ind i forhold til at gøre det mere interessant at arbejde. Men man kan også vælge alternative løsninger, og det vil vi jo ikke blande os i fra regeringens og fra Venstres side, hvis det er sådan, at man prioriterer anderledes.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Ja, snakken går. Det er en kendsgerning, at skattereformen er meget skæv; det er vel også derfor, at den i folkemunde hedder rødvinsreformen.

Jeg er glad for, at ordføreren taler om, at alle borgere skal tilgodeses. Men det er jo sådan i virkeligheden ude i samfundet, at der er en gruppe borgere, nemlig kvinder, som ikke i særlig høj grad tilgodeses, hverken i forhold til skattereformen, i forhold til, hvad det er for en struktur, vi har med hensyn til at øge ligestillingen, eller i forhold til at sikre, at de kvinder sådan set får frihed til også at levere en større indsats på arbejdsmarkedet, noget, som hele samfundet har brug for. Det her forslag, som vi behandler i dag, kunne faktisk råde bod på det her problem, fordi det primært er kvinderne, der tager det store slæb i hjemmet; det viser alle de tidsundersøgelser, vi har, og senest Dansk Arbejdsgiverforenings egen tidsundersøgelse.

I sidste uge sagde beskæftigelsesministeren, ordførerens partikollega, at man ikke har tænkt sig at gøre noget som helst ved et eneste af de forslag, ud over det med lukkedagene, som Familie- og Arbejdslivskommissionen fremlagde. Hvad er det så, der er Venstres ordførers svar på de her familie- og arbejdslivsproblemer?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald bekræfte, at det hjemme hos os er sådan, at min hustru tager et større slæb, end jeg gør, og det er muligt, at det også er sådan andre steder i landet.

Men med hensyn til skattereformen skelner den jo ikke mellem mænd og kvinder, så det vil sige, at alle, der er på arbejdsmarkedet, eller i øvrigt får gavn af skattereformens tilskud på forskellig vis, jo får mulighed for det, uanset om man er mand eller kvinde, og får den fordel, der ligger deri.

Filosofien er jo netop, som ordføreren også spørger til, nemlig hvad det så er, vi vil gøre, for at gøre det muligt, endnu mere muligt, endnu mere frit for den enkelte familie, for den enkelte dansker at kunne tilrettelægge sin hverdag og at kunne prioritere sin arbejdsindtægt på en måde, som man selv finder mest hensigtsmæssig. Det kan godt være, at man så synes, at man vil bruge den ekstra nettoindtægt, som det jo så er, når skatten bliver sat ned eller børnefamilieydelsen bliver sat op, den ekstra indkomst, til netop at købe sig til ekstra rengøringshjælp eller på anden vis, men det ønsker vi sådan set ikke at blande os i. Vi giver sådan set, kan man sige, et 100-procents-tilskud, sådan at folk selv kan definere, hvordan de ønsker at tilrettelægge deres hverdag. Vi ønsker ikke at sige, at det kun skal være de mest velstillede, som har mulighed for at betale de 60 pct., ved at give et 40-procents-tilskud. Det ønsker vi ikke.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Jacob Jensen, og så er det fru Yildiz Akdogan som ordfører.

Ja, meget er der sket med den samfundsenhed, som vi kalder familien. Den traditionelle familie bestående af en arbejdende far og en hjemmegående mor, der tog sig af børnene, hører heldigvis fortiden til. Siden 1950'erne, da kvinderne for alvor begyndte at komme ind på arbejdsmarkedet, har de fleste husstande haft ikke bare en, men to arbejdende forældre, og denne moderne familie skal præstere professionelt og have tid til og med familien. Udfordringen for de fleste danske familier i dag er netop at kunne begge dele og dermed finde balancen mellem familien og arbejdet, hvilket ikke altid er lige let.

Selv om de fleste familier er tilfredse med balancen mellem familielivet og arbejdslivet, har mange også svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Tre ud af ti erhvervsaktive danskere har svært ved at få jobbet og familien til at gå op i en højere enhed, og ifølge Familie- og Arbejdslivskommissionens rapport fra 2005 svarer det til cirka 900.000 erhvervsaktive danskere. Derfor ser vi også dette af SF fremsatte forslag om at udvide hjemmeserviceordningen til at gælde for familier med børn under 14 år som et sympatisk tiltag. Når man som forældre føler sig magtesløse over for sammenhængen i hverdagen, har det konsekvenser også for stressniveauet, og netop stress koster ikke alene i sundhedsudgifter, men også i tabt arbejdsfortjeneste, og stress er også gået hen og blevet en hyppig livsstilssygdom i dagens Danmark. Selv om det i sidste instans er den enkelte, som har ansvaret for at skabe balance mellem familie- og arbejdsliv, er kvaliteten af de ydre rammer i høj grad også afgørende.

Udvidelsen af hjemmeserviceordningen har ifølge forslagsstillerne flere formål. Først og fremmest er ønsket at hjælpe de børnefamilier, der har behov for det, men som en bieffekt vil udvidelsen af ordningen også skabe arbejdsmuligheder for netop de ufaglærte og de kortuddannede, som jo i den grad rammes af den eksisterende krise. Ligeledes vil det også hjælpe på afskaffelsen af sort arbejde eller gør det selv-arbejde, og dermed vil staten også få noget ud af det rent indtægtsmæssigt.

Der er ingen tvivl om, at vi Socialdemokrater er positive over for hjemmeserviceordningen både som en aflaster for børnefamilierne og som en igangsætter for arbejdsløse og alle borgere på sociale ydelser. Spørgsmålet er så, om vi kan tilrettelægge en ordning, hvor vi formår begge dele. Det mener vi bestemt ikke er umuligt, og netop derfor ønsker vi, at der skal arbejdes videre på dette sympatiske forslag i udvalget, hvor yderligere undersøgelser kan foretages.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen.

Jeg skal bare høre Socialdemokraternes ordfører om Socialdemokraternes vurdering af, hvem der ville benytte den her udvidelse, hvis den blev gennemført. Ville det være familien, som har en husstandsindkomst på, lad os sige 1½ mio. kr., eller vil vurderingen være, at det formodentlig ville være familien, som har en lavere indkomst, måske på under 2-300.000 kr.? Hvem ville alt andet lige være dem, som ville benytte sig af den her tilskudsordning, hvor man får 40 pct. i tilskud og selv skal betale de 60 pct.? Er det dem med de høje indkomster, eller er det dem med de lave indkomster?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Forslaget er bl.a. lavet med henvisning til en rapport, som regeringen i øvrigt selv har været med til at sætte i gang, rapporten fra Familie- og Arbejdslivskommissionen. Den har godt nok ikke opgjort det i nogle specifikke fagområder eller indkomstgrupper, men ifølge rapporten fra regeringens egen nedsatte kommission siges det, at man aflaster familier med børn, når der indføres en sådan ordning. Og når man ser på, hvor travl en hverdag almindelige familier med børn har, så er det måske slet ikke så tosset. Man kunne netop prøve at lave en undersøgelse og måske stille nogle yderligere spørgsmål i udvalget for at se, hvor man kan ramme målrettet i forhold til at hjælpe og aflaste nogle familier.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg synes, det er fint, at man har det ønske, at man gerne vil målrette det. Det er jo sådan set også det, jeg lagde op til i min ordførertale for et øjeblik siden. Men mit spørgsmål var sådan set mere, om ordføreren sådan ud fra en alt andet lige betragtning kunne have sin egen vurdering af, om det vil være dem, som har de højeste indkomster, som bedst er i stand til at betale de 60 pct., som man jo selv skal betale, eller om det vil være dem med de laveste indkomster, som så vil benytte sig af den her ordning, hvor man selv skal betale 60 pct.

Jeg spørger sådan set blot, fordi jeg er bekymret for den sociale profil, der ligger i det her forslag, hvis det er sådan, at vi med skattefinansiering i ryggen tilbyder en ordning for børnefamilierne. Så synes jeg i hvert fald, at det bør være sådan, at det skal rettes til dem, som har størst behov.

Det er derfor, jeg bare spørger til, om Socialdemokraterne ikke er enige med mig i, at det vil være dem, som har de højeste indkomster, der alt andet lige vil bruge den her ordning i højere grad end dem, som måske ikke engang selv kan betale de 60 pct.

Ordføreren.

Det er muligt, men som jeg også lagde op til i min ordførertale, er det bestemt noget, jeg godt kunne tænke mig at prøve at arbejde videre med også i udvalget for at se, om man kunne finde en ordning, der netop havde et mere bredt sigte i forhold til både at aflaste børnefamilierne og netop også få sat gang i nogle af de her ufaglærte borgere, som rammes af krisen nu.

Tak til fru Yildiz Akdogan. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Colette L. Brix som ordfører.

Socialistisk Folkepartis forslag er taget fra Familie- og Arbejdslivskommissionen, som kom med sin rapport for 2 år siden, det var i maj 2007. Blandt de 31 forslag fra kommissionen var der et om, at hjemmeserviceordningen skulle udvides til også at dække børnefamilier med børn under 14 år. Kommissionen foreslog dog også, at ordningen skulle udvides til bl.a. indkøb af dagligvarer og madlavning. I den nuværende form omfatter ordningen kun personer over 65 år og førtidspensionister.

Da regeringen i september 2007 fremlagde sit debatoplæg om en moderne familiepolitik, var dette forslag ikke med. Til gengæld var der et forslag om at gøre det lettere at ansætte privat hjælp til praktiske opgaver i familien ved at samle reglerne og gøre dem mere overskuelige og dermed gøre det lettere at ansætte den nødvendige hjælp.

Med skattereformen bliver bl.a. bundskatten sat ned, mellemskatten afskaffes, marginalskatten sænkes med 7,5 pct., og samlet set reduceres indkomstskatten med 28,5 mia. kr. fra 2010. Det er dermed tredje gang, at regeringen og Dansk Folkeparti nedsætter skatten på arbejde. Selv med stigende energiafgifter, som jo for mange kompenseres af den grønne check, vil der derfor være et yderligere rådighedsbeløb, som f.eks. kan bruges til at købe privat hjemmehjælp.

Vi vil hellere fortsætte ad denne vej, så der i familierne er valgfrihed med hensyn til, hvad pengene skal bruges til. Det kan være privat hjemmehjælp, hjælp til reparationer eller en ferie til hele familien.

Dansk økonomi befinder sig i en historisk krise, men forhåbentlig ser det bedre ud om et års tid. Derfor har vi også sammen med regeringen og Socialistisk Folkeparti, når det gælder bank- og kreditpakkerne, fået vedtaget midlertidige hjælpepakker til dansk økonomi som f.eks. renovationspuljen og frigivelsen af SP-midlerne i næste måned.

Det er netop ikke vedvarende tiltag, men tiltag, som først og fremmest skal hjælpe dansk økonomi gennem 2009 og 2010. En permanent udvidelse af hjemmeserviceordningen er netop ikke midlertidig. Dansk Folkeparti kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til fru Colette L. Brix. Så er det hr. Mike Legarth som ordfører.

Det Konservative Folkeparti har som udgangspunkt stor sympati for tankegangen bag det her forslag. Vi har jo også selv den holdning, at vi gerne vil lette hverdagen for børnefamilierne så meget, som det nu er muligt. Men efter at der er blevet lavet en grundig analyse af, hvad konsekvenserne af det her forslag vil være, nemlig at det sorte arbejde ikke vil blive minimeret, hvilket var en af forudsætningerne, og at beskæftigelsen som sådan ikke vil blive væsentlig forhøjet, har vi skiftet spor, og i stedet for er vi så gået over til en ordning, hvor vi hjælper børnefamilierne ved at sænke skatten. For det viste sig jo, at det mest er velstillede ældre, der gør brug af den her ordning, og som andre også har været inde på i den her runde, er der ingen tvivl om, at de, der vil have størst mulighed for at kunne afholde en udgift og betale 60 pct. selv, er dem, der tjener mest. Så derfor er den sociale profil i vores øjne også skæv.

Derfor gjorde vi i stedet for det, at vi gennemførte en historisk skattereform. Den er virkelig historisk og ambitiøs, og jeg er glad for, at vi nu kan sige, at vi har sænket marginalskatten med 7,5 pct. Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning med hensyn til at give familierne større købekraft. Aftalen betyder, at alle danskere i alle indkomstgrupper kommer til at betale langt mindre i skat, end da vi kom til som regering i 2001. Det er vist ikke nogen hemmelighed, at lavere skat på arbejde står højt på den konservative dagsorden, og siden vi overtog regeringsmagten i 2001, har vi sænket skatten flere gange: i 2004, i 2007 og nu igen her fra den 1. januar 2010.

Vi fritager jo 350.000 for at betale topskat. Vi sænker skatten på den sidst tjente krone med 7,5 pct. I alt har vi i de 7 år, vi har siddet i regering, sænket skatterne med 50 mia. kr., og 28,5 mia. kr. kommer fra den seneste aftale om den historiske skattereform, jeg nævnte. Med den aftale sænker vi jo også bundskatten med 1,5 pct., for at den sociale profil også skal være rigtig, vi fjerner helt mellemskatten på 6 pct., og vi hæver grænsen for, hvornår man skal betale topskat, med 54.400 kr. Den skattereform og den tankegang er et klokkeklart bevis på en velkendt konservativ mærkesag, nemlig at man sagtens kan styrke samfundsøkonomien og skabe tryghed for privatøkonomien og samtidig tage god hånd om de svageste i vores samfund.

Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vigsø Bagge.

Ja, vi ved jo ikke, hvad folk vil bruge alle de herlige penge på, som regeringen har givet ud, og det er måske meget godt, at vi ikke ved det. Men vi ved, at kvinderne uanset uddannelsesniveau går ned i arbejdstid, lige så snart de får børn, og at de, når de får børnene, påtager sig alle de ufleksible opgaver i hjemmet. Det gælder madlavning, rengøring, indkøb, opvask osv.

Har De Konservative nogen sinde overvejet, at man måske mere end gennem de her skattelettelser gennem et sådant forslag her, som i sit udgangspunkt i virkeligheden er udtænkt af Familie- og Arbejdslivskommissionen, kunne være med til at sikre, at der blev frigivet arbejdskraft og måske tid til at være synlig og nærværende over for børnene? Og overvejer den konservative ordfører, at hvis nu skattelettelserne ikke virker efter hensigten, nemlig at øge arbejdsudbuddet især blandt kvinderne, så kunne man på et senere tidspunkt gennemføre det her forslag?

Ordføreren.

Vores sigte i alt, hvad vi foretager os, er at gøre det enkelte individ så uafhængigt af staten som muligt. Man har jo to muligheder med det system, vi diskuterer i dag, enten at man kan give et tilskud til en forbedring af hverdagen, til en lettelse af en byrde, eller at man kan give en skattelettelse, sådan at folk får flere af deres egne penge udbetalt. Vi vil altså helst frigøre folk fra det der støttesystem fra staten og i stedet for give folk større råderet over det, de selv har tjent.

Det, der er vores sigte, er jo at skabe optimisme og tryghed i familierne og give mulighed for en selvstændig beslutning om, at man kan prioritere sin arbejdstid og blive mere hos børnene i den tid, hvor de er små og under opvækst. Det har vi stor sympati for, og det vil vi til enhver tid gerne prøve at skabe mulighed for. Det gør vi jo netop ved at give flere penge i hænderne på børnefamilierne, sådan at de kan prioritere - hvad enten det er far eller mor, der skal være mere derhjemme.

Tak til hr. Mike Legarth. Der var ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Så er det hr. Morten Helveg Petersen som ordfører.

Tak til SF for at rejse den her debat og fremsætte forslaget om at udvide den nuværende hjemmeserviceordning. I Det Radikale Venstre har vi det problem med forslaget, at vi sådan set har været kritiske over for hjemmeserviceordningen fra første færd, og derfor er vi også kritiske over for et beslutningsforslag, der går på at udvide den eksisterende hjemmeserviceordning.

Gennem årene har vi diskuteret med os selv, hvorfor det egentlig er, at man skal have en sådan ordning. Hvorfor er det, at det offentlige som en kerneydelse skal tilbyde at give tilskud til den her form for hjemmeservice? Er det ikke noget, man må løse på anden vis, og som familierne selv må påtage sig ansvaret for at finde ud af, hvordan de vil håndtere?

Vi har været kritiske over for at give tilskud til et sådant felt gennem mange år, og af samme grund kan vi heller ikke støtte forslaget, som det ligger her. Vi vil meget gerne deltage i diskussioner om vilkårene for børnefamilier. Vi vil meget gerne være med til at undersøge, hvad man i øvrigt kan gøre for at bidrage til, at børnefamilier og andre familier får en god og ordentlig hverdag, men vi er kritiske over for at anvende et instrument som en hjemmeserviceordning, og at det offentlige skal give tilskud til ordninger af den her art. Og derfor kan vi heller ikke støtte beslutningsforslaget fra SF, sådan som det ligger her. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vigsø Bagge.

Jeg har fuld respekt for, at De Radikale kan have en holdning til hjemmeserviceordningen, som ordføreren lige har skitseret. Men ordføreren siger, at det kunne være interessant at undersøge, hvad det er, der kunne skabe balance mellem familie- og arbejdsliv.

Nu er der jo sådan set en kommission, der har arbejdet i 2 år, og som kom med 31 bud i 2007. Er der nogle af de forslag, som De Radikale kunne tænke sig at være med til at indføre med henblik på at skabe balance mellem familie- og arbejdsliv? For det er jo i virkeligheden det, der er det helt store problem i samfundet i dag, nemlig balancegangen mellem at øge arbejdsudbuddet og at skulle have et godt familieliv.

Ordføreren.

Altså, nu har jeg læst og forstået forslaget sådan meget bogstaveligt, og forslaget går bogstavelig talt ud på at udvide hjemmeserviceordningen, og det er vi ikke tilhængere af, som jeg forsøgte at argumentere for. Jeg skal heller ikke her på stående fod redegøre for alle de øvrige forslag fra kommissionen, men vi deltager selvfølgelig gerne i de typer af diskussioner. Vi synes bare, det er et reelt diskussionsemne, i hvilket omfang det offentlige og staten skal ind at yde tilskud til den her type ordninger.

Så når vi afviser forslaget her, er det, fordi forslaget meget konkret sigter på at udvide den nuværende hjemmeserviceordning, og det er vi ikke tilhængere af, al den stund vi har været kritiske over for hjemmeserviceordningen gennem alle årene.

Tak til hr. Morten Helveg Petersen. Den næste i ordførerrækken bliver fru Pernille Vigsø Bagge som ordfører for forslagsstillerne, i og med at det kun er tilstedeværende ordførere, der får ordet. Det er en gammel praksis. (Munterhed).

En ganske fornuftig praksis, hvis jeg må have lov til at rose formandskabet.

Det er sådan, at Børnerådet og SFI med jævne mellemrum laver sådan nogle undersøgelser af, hvordan det er at være barn i Danmark. De spørger børn i 5. klasse, og de spørger børn i 7. klasse. Det er sådan set gennemgående ret godt at være barn i Danmark, men der er én gennemgående problemstilling, der hele tiden melder sig for de her børn, og det er, at de mangler nogle synlige og nærværende voksne. Både deres forældre og så sandelig også lærerne i skolen har for travlt, for ikke at tale om pædagogerne i fritidsordningen. Det er én problemstilling.

En anden problemstilling er, at Dansk Arbejdsgiverforening og Center for Ligestillingsforskning ved Karen Sjørup har lavet sådan nogle tidsundersøgelser, der viser, at kvinder påtager sig 1 time og 5 minutters mere arbejde i hjemmet, lige så snart de har fået børn, samtidig med at de går ned i arbejdstid. Det er jo både et problem i forhold til et arbejdsmarked, der har brug for al den veluddannede arbejdskraft, m/k, som det overhovedet kan lade sig gøre at skovle sammen, og det er også et stort problem, fordi de opgaver, kvinderne påtager sig i hjemmet, er de ufleksible opgaver som at hente børn i daginstitution, lave mad, handle ind og gøre rent - altså opgaver, der skal gøres næsten dagligt. Mændene laver også noget i hjemmet; de påtager sig ganske typisk de fleksible opgaver med at vaske bil og slå græs osv. - altså ting, der kan henlægges til weekenden. Det betyder altså faktisk en alvorlig skævvridning i forhold til vores ligestilling, og det betyder en alvorlig skævvridning i forhold til arbejdspladser, som har mange kvinder ansat.

Det betyder faktisk noget, at der har siddet en kommission i 2 år og arbejdet på en række forslag, som rent faktisk kan ændre på de her forhold, fordi det er strukturelle forhold i vores samfund, som der kan laves om på. Der var forslag om at afskaffe lukkedagene i daginstitutionerne, der var forslag om at indføre et bestemt antal omsorgsdage til både mor og far i forbindelse med barns sygdom, og der var forslag om at indføre en hjemmeserviceordning til småbørnsfamilier, al den stund en hjemmeserviceordning til familier med børn under 14 år ville gavne især børnene og kvinderne og sågar også arbejdsmarkedet og hele livsbalancen. Jeg tror sågar, at mændene ville kunne have glæde af den her ordning.

Så er det jo rørende, at vi skal høre om den socialt voldsomt retfærdige skattereform, hvis man skal tro regeringspartierne. Det er og bliver en rødvinsreform, som tilgodeser dem med de højeste lønninger; det er og bliver en reform, som ikke tilgodeser og laver om på de samfundsstrukturer, som jeg her har skitseret, der indebærer, at børn til stadighed mangler synlige og nærværende voksne, og at kvinderne til stadighed - på grund af normer, traditioner og vaner - må hjem i hjemmene. Det er jo ikke sikkert, at det giver synlige og nærværende voksne, at mor skal hjem og påtage sig alle de der ufleksible opgaver i hjemmet.

Det er derfor, vi synes, at det her forslag om at genindføre hjemmeserviceordningen til familier med børn under 14 år er rigtig, rigtig hensigtsmæssigt. Vi tror nemlig ganske rigtigt på - som det også er blevet sagt - at folk, der har penge nok, sagtens kan hyre både sort og hvid rengøringshjælp, og det sker også, som det er i dag. Det her forslag kunne også være med til at modvirke sort arbejde - plus den helt åbenlyse effekt, det ville have, at de mennesker, der bliver fyret i disse tider, og som typisk er kortuddannede og ufaglærte, ville kunne få en ny plads på arbejdsmarkedet gennem en udvidelse af hjemmeserviceordningen.

Det er meget ærgerligt, at det her forslag ikke kan vinde flertal i Folketinget, og jeg er ret sikker på, at vi på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at tage den her drøftelse igen, for vi kan se, at skattelettelserne altså ikke har skaffet flere synlige og nærværende voksne og altså heller ikke en større ligestilling i hjemmene.

Der er ønske om kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen.

Hvis man følger Socialistisk Folkepartis forslag her, så vil der gives et tilskud på 40 pct., men det vil stadig væk være sådan, at man skal betale de 60 pct. selv, og de 60 pct. af den samlede omkostning til eksempelvis at bruge på hjemmeservice skal vel tages ud af den samlede disponible indkomst i familien. Derfor vil jeg bare spørge, om Socialistisk Folkepartis ordfører kan komme med en vurdering af, hvad det er for en type familie, som vil have størst mulighed for at betale de 60 pct., altså at tage 60 pct. ud af den disponible indkomst, familien har til rådighed til at købe mad og betale regninger, husleje osv. Er det den med den høje indkomst, der har den mulighed, eller er det den med den lave indkomst, der har den mulighed?

Ordføreren.

Som det er i dag, hvor der ikke er tilskud til hjemmeserviceordningen, har familier med høj indkomst mulighed for at hyre hjælp til madlavning, indkøb, børnepasning osv. Med den her ordning vil langt flere mennesker have mulighed for at købe sig hjælp til de her ting i hjemmet, og det er sådan set rigtig glimrende. I øvrigt synes jeg, det er rigtig vigtigt at påpege, at SF også har fremsat dette forslag med den der ligestillingsvinkel for øje, som jo helt tydeligt er fuldstændig ligegyldig for Venstre.

Hr. Jacob Jensen.

Nej, det er overhovedet ikke ligegyldigt for Venstre. Men det er i hvert fald vigtigt for os, at vi, når vi - hvis det her bliver gennemført - bruger en mængde skattefinansierede kroner, altså de 40 pct.s tilskud, så målretter dem, således at man kan sige, at det er dem, der er størst behov for dem, som får dem. Det er derfor, jeg sådan set bare bekymrer mig lidt om forslagets sociale profil. Det undrer mig lidt, at det kommer fra Socialistisk Folkeparti, men det er måske også en del af den kovending på den overordnede politiske dagsorden, som vi her ser udtrykt.

Derfor spørger jeg blot en gang til: Når man skal betale de 60 pct. selv, og staten så finansierer de 40 pct., altså hvor vi herindefra giver det tilskud, er det så ikke vurderingen fra Socialistisk Folkepartis ordfører, at det alt andet lige vil være dem, der har de højeste indtægter, som vil benytte sig af en sådan ordning og dermed få de 40 pct.s tilskud fra staten og ikke dem, som har en lav indtægt? De vil ikke få det tilskud og vil dermed ikke få mulighed for at få statens finansiering i ryggen. Er det ikke korrekt forstået?

Ordføreren.

Det er i hvert fald sådan, at hvis der er noget, der er en kovending, så er det Venstres pludselige engagement i økonomisk omfordeling, der giver social skævhed. Det er noget helt nyt, at Venstre skulle være begyndt at interessere sig for en økonomisk omfordeling, der tilgodeser de svageste i samfundet. Det er en kovending.

Jeg er nødt til at sige, at det er en fuldstændig logisk følge af det her forslag, at folk, der har rigtig mange penge i dag og som kan købe sig til hjælp, gør det, men med det her forslag vil langt flere mennesker kunne få muligheden. Det kan ikke være anderledes. Folk, der har lavere indtægter end dem, der i dag har råd til at købe sig hjælp, vil da også få muligheden, når man laver en tilskudsordning. Det giver sig selv. Det kan ikke være anderledes.

Tak til fru Pernille Vigsø Bagge.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.