Tak for behandlingen af Socialdemokraternes forslag om at give øget tilladelse til at videoovervåge i særligt udsatte boligområder. Jeg er selvfølgelig glad for SF's forsigtige tilkendegivelse om at ville støtte. Jeg er også glad for, at Enhedslisten mere helhjertet støttede vores forslag. Det synes jeg er meget tankevækkende, og jeg er utrolig glad for det, for jeg ved, at vi jo er enige om en ting, og det er, at de mennesker, som bor i de her ghettoer, og som lever med de her problemer, skal have hjælp.
Jeg var så enig i det, fru Line Barfod sagde, da hun stod på talerstolen, der handlede om, hvordan man har snydt og bedraget de boligområder, der i dag karakteriseres som ghettoer, og om, hvordan vi her i Folketinget totalt har svigtet i forhold til at tage ansvar for, at vi har placeret nogle mennesker, som i høj grad har store sociale problemer, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, og som har misbrugs- eller psykiske problemer. Dem har vi samlet et sted, og vi har slet ikke vist dem, hvordan de skulle få et boligområde til at fungere.
Vi har nogle steder, hvor problemerne er massive, og hvor de unge mennesker vokser op i massive problemer uden rollemodeller og uden et blik for, hvordan man skal deltage helt almindeligt i vores samfund. I de områder er der især store problemer med hærværk og kriminalitet, men det er ikke kun i ghettoerne, det er sådan set også andre steder. Derfor kan jeg godt være lidt fristet til at bakke op om det forslag, som De Konservatives ordfører kom med, og om det, han sagde om, at når regeringen engang blev færdig med sit lovforslag, ville han gerne opfordre til, at man også kiggede på, om boligforeninger og boliggrundejerninger kunne inddrages. Jeg vil sige, at Socialdemokraternes synspunkt er, at vi sådan set godt kan være meget tilbøjelige til at støtte det, for der kan sagtens findes områder, hvor det er ejerprincippet, som gør sig gældende, og hvor der også er store problemer. Så det vil vi meget, meget gerne se positivt på.
Vi har fremsat det her forslag fra Socialdemokraternes side for at hjælpe de mennesker, som bor steder, hvor der er meget hærværk. Vi er ikke blinde, og vi ved godt, at hærværk ikke stopper, alene fordi der er videoovervågning. Vi ved godt, at det er den boligsociale indsats, og at man får løftet folk ud af fattigdom, får de unge mennesker sendt i skole og ikke får dem sparket ud, fordi der ingen praktikpladser er, når de er nået halvvejs, altså at det er alt det, der handler om at få folks hverdag til at fungere, der også betyder noget for, hvor meget hærværk der bliver begået. Men de steder, hvor der bliver begået hærværk, og hvor håbløsheden efterhånden har sænket sig massivt, er der behov for hjælp. Der er der ikke bare behov for, at man går ind på den lange bane og snakker forebyggelse og boligsociale indsatser og alt det, som jeg er enig både med SF og med Enhedslisten i også virker, men der er også grund til, at vi siger: I de her områder skal der videoovervåges, fordi det giver en her og nu-tryghed.
Grunden til, at vi har fremsat forslaget, er, som der er flere af ordførerne, der også har været inde på, at man f.eks. i Ålborg havde opsat noget videoudstyr, efter man havde haft nogle perioder med rigtig meget hærværk og med rigtig mange ildspåsættelser på både biler og skraldespande. Det udstyr var jo sådan set opsat ulovligt, for som videoovervågningsloven er i dag, må man ikke opsætte udstyr på et frit areal, uden at man begrænser adgangen. Så det vil sige, at det udstyr, de havde sat op, var ulovligt, og derfor begyndte debatten selvfølgelig at rulle. Skal vi give øget tilladelse til mere videoovervågning? Fra Socialdemokraternes side var holdningen med det samme klar: Ja, det skal vi, også fordi vi har set i f.eks. Mjølnerparken, hvor man har eksperimenteret med udstyr som videoovervågning, at det har hjulpet. Men vi ved også godt, at det alene ikke hjælper. Den boligsociale indsats skal til, og vi synes vi selvfølgelig også, at man skal prioritere den, alt hvad man overhovedet kan.
I det forslag, som Socialdemokraterne nu har fremlagt, og som altså bliver afvist af stort set alle partier her i Folketinget, ligger der en ekstra ting, som ikke vil være med i det, som regeringen kommer med til efteråret. Derfor kan jeg da kun opfordre SF til måske alligevel at vende det positive, forsigtige ja til et ja. For det, man får med hos os, og som man ikke får med hos regeringen, er, at man i de boligområder, hvor kassen er tom, men hvor man faktisk gerne vil have videoovervågningsudstyr, og hvor man ikke har mulighed for ikke selv at gå ud og anskaffe sig det, skal have hjælp til at få det. For jeg synes, at det er dybt problematisk, at vi har overladt ansvaret til beboerne for at rydde op efter ballademagere, som vi selv har henvist til nogle bestemte boligområder. Når de så er gået amok der og kassen er tom, og det hele er blevet et mareridt for dem, der bor der, og som egentlig gerne ville have deres hverdag til at fungere, peger vi fingre ad dem og siger, at de bare selv må finde pengene. Det synes jeg ikke er fair.
Oprindeligt havde Socialdemokraterne fremsat det her beslutningsforslag om at give øget tilladelse til overvågning sammen med et lovforslag, som jeg tror fik nummer L 192. Det fremsatte vi egentlig rettidigt her i Folketinget, men det kommer ikke til behandling, fordi der på grund af det øgede pres her i Folketinget ikke har været tid til at tage alle lovforslag og beslutningsforslag til første behandling i Folketingssalen. Men jeg vil alligevel tillade mig at sige to ord om det, selv om vi ikke skal behandle det, for det var i virkeligheden meget vigtigt for os at få det behandlet sammen med det her.
L 192 var nemlig et lovforslag, som skulle sikre, at kvaliteten af de billeder, der bliver optaget, er i orden, og at adgangen til dem også er kontrolleret.
Jeg har bare en kommentar til det, fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF sagde, altså at man skal sikre sig, at Datatilsynet er med i spillet, og at billederne ikke kan blive misbrugt. Det har vi sådan set et helt selvstændigt lovforslag om, som vi desværre ikke kan få til behandling her i Folketinget, fordi der altså, på trods af at sagerne har været rettidigt indleveret, ikke har været mulighed for at sætte dem til behandling. Men det kommer så tilbage til efteråret.
Jeg vil slutte af, og så vil jeg sige, at jeg synes, at det har været en meget god debat. Jeg synes, at vi har fået rundet nogle af de problemstillinger, der er i vores udsatte boligområder, når det drejer sig om, hvordan det er at bo der, og hvilke udfordringer man har der. Vi er på tværs af partierne herinde stort set enige om, at der skal videoovervågning til, men der skal også noget andet til. Det drejer sig om integrationsindsatsen, og det drejer sig om det boligsociale arbejde, ligesom forslaget fra hr. Tom Behnke, som handler om, at der også skal være boligområder, hvor det er ejerboliger, som skal have mulighed for at give en midlertidig tilladelse.
Det vil vi alt sammen se positivt på, når regeringen engang bliver færdig med sit forslag. Vi glæder os til at se det. Vi har presset på længe, for at det skulle blive til noget. Nu kommer det. Det kan vi kun bakke op om. Og så vil jeg bare sige tak for folketingsbehandlingen og endnu en gang sige et lille øv over, at vi ikke fik mulighed for også at behandle vores eget forslag, som handler om at have bedre kontrol med de data, som bliver samlet ind, når man videoovervåger.