|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål B54 nr. 9 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ida Auken (SF) m.fl.
Spørgsmål 9
Vil ministeren, i forlængelse af sin pressemeddelelse "Miljøzoner giver sundere byer" fra den 2. februar 2009, oplyse, hvilket beskyttelsesniveau folk i Aalborg opnår med miljøzonen set i forhold til beskyttelsesniveauet i beslutningsforslaget med hensyn til antal færre for tidlige dødsfald, antal færre sygedage samt antal færre astmaanfald og andre luftvejsgener?
Svar
Som oplyst i svaret på spørgsmål 2, er der ikke gennemført beregninger af de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af beslutningsforslaget.
Da beslutningsforslaget indeholder en betydelig skærpelse i forhold til de nuværende miljøzoner, vil det også give et højere beskyttelsesniveau.