Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 65:

Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af stabiliserings- og associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side.

Af udenrigsministeren (Per Stig Møller).

(Fremsættelse 10.12.2008).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Henrik Høegh.

Hovedsigtet med stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Bosnien-Hercegovina er at styrke og udvide de politiske og økonomiske forbindelser mellem de to parter. Således har aftalen til formål at støtte Bosnien-Hercegovinas bestræbelser på at styrke udviklingen af demokrati og retsstatsprincipper samt skabe øget politisk, økonomisk og institutionel stabilitet. Ydermere er aftalens formål at styrke Bosnien-Hercegovinas arbejde med at fuldføre omstillingen til en velfungerende markedsøkonomi, hvilket på sigt kan føre til en gradvis oprettelse af et frihandelsområde mellem EU og Bosnien-Hercegovina.

I Venstre har vi noteret os, at respekten for demokratiske principper og menneskerettigheder udgør et væsentligt element af associeringsaftalen. I tilfælde af overtrædelse af sådanne principper er det muligt at træffe foranstaltninger i medfør af folkeretten, f.eks. til en ophævelse af denne aftale. På den baggrund mener vi i Venstre, at aftalen kan være medvirkende til at fastholde Bosnien-Hercegovina på vejen mod EU, og det finder vi særdeles positivt.

Ydermere ser vi aftalen som et udtryk for EU’s bestræbelser på at understøtte en fortsat positiv udvikling på det vestlige Balkan, hvor EU allerede har indgået associeringsaftaler med Kroatien, Makedonien, Montenegro og Albanien. Også dette finder vi positivt, så jeg kan på vegne af både Venstre og Det Konservative Folkeparti meddele, at vi giver forslaget vores fulde støtte.

Ja tak. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger, og det vil sige, at næste ordfører er fru Yildiz Akdogan.

Danmark har som i andre EU-medlemslande en stor interesse i, at mange års uro på Vestbalkan afløses af en udveksling præget af økonomisk og social stabilitet, sikkerhed og internationalt samarbejde. SAP, som processen forkortes, kan på mange punkter sætte gang i og fastholde de potentielle kandidatlande i netop denne proces.

Bosnien-Hercegovina er det sidste land i rækken til at indgå en stabiliserings- og associeringsaftale med EU-medlemslandene. Aftalen indebærer bl.a., at der gradvis over en periode på 6 år sker en tilnærmelse mellem Bosnien-Hercegovina og EU-medlemslandene. I Socialdemokratiet er vi tilhængere af denne gradvise udvidelse af EU-samarbejdet, ikke mindst set i lyset af den proces, som potentielle kandidatlande sættes i. Processen fører til et mere stabilt, frit og demokratisk samfund og bidrager til både fred og sikkerhed samt øget velstand i det samlede Europa.

Som de øvrige lande på Vestbalkan har også Bosnien-Hercegovina vist interesse for at gøre en indsats, og selv om Europa-Kommissionen i sin seneste fremskridtsrapport fremhæver en række udfordringer såsom korruption, en alt for dominerende nationalisme og en retorik, der skaber politiske gnidninger, fremhæver rapporten ligeledes en forsigtig optimisme, hvad angår forbedringen af grænsekontrollen, indsatsen mod trafficking og stabile relationer til nabolandene Kroatien og Serbien.

Derudover skal Bosnien-Hercegovina samt andre potentielle kandidatlande naturligvis overholde alle rammer og regler i aftalen, herunder de demokratiske principper og respekten for menneskerettigheder. Som andre lande på Vestbalkan har Bosnien-Hercegovina stadig mange udfordringer og opgaver foran sig. Landets historik taget i betragtning er der dog al mulig grund til at fastholde en tæt samarbejdsproces, der kan være med til at sikre, at landet bevæger sig i den rigtige retning, dvs. mod øget sikkerhed, demokratisk stabilitet og velstand. Dermed sørger vi ikke alene for, at befolkningen i Bosnien-Hercegovina går en ordentlig og human fremtid i møde. Vi sørger også for, at EU’s nabolande bliver stabile områder, og at 1990'ernes tragiske begivenheder i området ikke gentager sig.

Set i det lys støtter Socialdemokratiet forslaget.

Tak til fru Yildiz Akdogan. Næste ordfører er hr. Søren Espersen.

Da Dansk Folkepartis europaordfører, hr. Morten Messerschmidt, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne fremlægge følgende:

Dansk Folkeparti er som udgangspunkt tilhænger af frihandel. Det er hævet over enhver tvivl, at fri handel er stærkt forbundet med vækst, og naturligvis har vi alle en interesse i, at de fattige lande i så vel Østeuropa som andre steder på kloden oplever en økonomisk vækst, der giver dem ro og stabilitet og på sigt også fremmer udviklingen i retning af demokrati og overholdelse af de grundlæggende frihedsrettigheder.

Når Dansk Folkeparti alligevel er skeptisk over for dette forslag, hænger det sammen med den aktivitet, som for tiden finder sted ved EF-Domstolen. Efter i sommer at have underkendt en række bestemmelser i den danske udlændingelov og efter at have gjort illegale indvandrere til lovlige indvandrere har EF-Domstolen nu bevæget sig derhen, at også ikke-EU-borgere skal have rettigheder EU. Vi har for nylig med den såkaldte Hercan Er-dom set, hvordan frihandelsaftalen mellem EU og Tyrkiet nu skal bruges til at begrænse medlemslandenes muligheder for at udvise udlændinge, og i den kommende Sahin-sag ser vi, at generaladvokaten ligeledes har fremsat forslag til dom om, at associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EU nu kan bruges til at begrænse medlemslandenes handlefrihed i forhold til deres udlændingelove og reglerne for tyrkere i EU, og det vil Dansk Folkeparti ikke acceptere.

Frihandel er godt, og derfor har vi traditionelt været tilhængere af at lave stabilitets- og associeringsaftaler med EU’s nabolande. Men når EF-Domstolen begynder at bruge disse aftaler til at undergrave udlændingelovene, må vi sige fra. Derfor er Dansk Folkeparti på forhånd skeptisk indstillet over for at oprette stadig flere aftaler af den slags, vi har med Tyrkiet, og derfor vil vi i udvalgsarbejdet spørge ind til dette område og undersøge, om vi med denne aftale med Bosnien-Hercegovina risikerer de samme problemer, vi i dag står over for med Tyrkiet. Først når dette er afklaret og truslen mod vores udlændingepolitik fjernet, kan vi støtte forslaget.

Tak til hr. Søren Espersen. Ingen korte bemærkninger er ønsket, og næste ordfører er fru Anne Grete Holmsgaard.

Jeg vil altså godt lige starte med at sige til hr. Søren Espersen, at det jo ikke er EF-Domstolen, der har gjort noget som helst forkert. Hr. Søren Espersen kan sådan set bare ikke lide, at den danske regering har sagt ja til et direktiv, der betyder, at man - fuldstændig rimeligt - kan tage sin ægtefælle og sin familie med rundt i EU, når man er vandrende arbejdstager. Regeringen har så tilsyneladende fortrudt, at den også sagde ja til det direktiv. Men det har jo ikke meget med denne sag at gøre, som handler om en associeringsaftale mellem EU og Bosnien-Hercegovina i lighed med dem, vi kender med andre lande på Balkan og også med lande omkring Middelhavet.

I SF synes vi, det er en rigtig god idé at lave sådan nogle associeringsaftaler. Hermed ikke sagt at det er nogen let gang på jorden rent faktisk at fylde indhold i en associeringsaftale, men den er i hvert fald forum for at kunne føre en dialog, for at hjælpe til med at udvikle en retsstat, for at hjælpe til med at udvikle menneskerettigheder og respekt for mindretal og alle de ting, der karakteriserer en retsstat. Den er også en ramme for at udvikle et økonomisk samarbejde.

Det svære i denne proces er jo bl.a., hvordan man vil gribe det an, og jeg ville egentlig gerne have, at udenrigsministeren på et tidspunkt sagde, om der ligger en eller anden form for påbegyndt arbejde med en handlingsplan for, hvad der vil blive prioriteret højest, og hvad Danmark som EU-medlem vil prioritere højest i forhold til associeringsaftalen mellem EU og Bosnien-Hercegovina.

Men SF er for forslaget her og vil stemme for det.

Tak til fru Anne Grete Holmsgaard. I ordførerrækken er den næste hr. Naser Khader.

Jeg vil gøre det kort, for andre ordførere har gennemgået detaljerne i B 65 angående associeringsaftalen mellem EU og Bosnien-Hercegovina.

Jeg synes, det er fremragende og godt, vi har sådan nogle aftaler, og jeg synes, det er fint, at det er en aftale, der også er en del af en proces på vejen mod EU-medlemskab, så Liberal Alliance støtter B 65.

Tak til hr. Naser Khader, og så er det udenrigsministeren.

Jeg vil gerne takke meget for Folketingets tilslutning til denne stabiliserings- og associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og Bosnien-Hercegovina.

Jeg tror, det er meget vigtigt, vi fortsætter vores proces med at integrere de forskellige Balkanstater i det europæiske mønster og det europæiske system, for det jo også vejen til at sikre, at Balkan ikke falder tilbage i fortidens uroligheder. Derfor er det vigtigt, at de har en økonomisk fremgang, at de alle sammen bliver båret op, og at ingen bliver efterladt. Men vi kan jo ikke føre dem frem til det stadium med stabiliserings- og associeringsaftalen, før de selv er klar til det, og det er altså vurderingen, at Bosnien-Hercegovina, som har vanskeligheder og faktisk meget let kan komme i store vanskeligheder, kan blive hjulpet videre frem.

Jeg blev spurgt, hvad jeg prioriterer. Jeg kan svare, at jeg prioriterer det hele. Jeg prioriterer, at vi støtter bestræbelserne på at styrke demokratiet og retsstaten gennem aftalen, at vi bidrager til politisk, økonomisk og institutionel stabilitet i landet og dermed til en stabilisering af regionen, og at vi støtter Bosnien-Hercegovinas bestræbelser på at fuldføre omstillingen til en fungerende markedsøkonomi. Jeg kan ikke rigtig vægte det ene højere end det andet, for det er vigtigt alt sammen, men det er bare for at nævne nogle af de ting, som er væsentlige i aftalen.

Med hensyn til Dansk Folkepartis indvendinger om, at det her kunne betyde fri indvandring, har jeg også hørt de indvendinger ved behandlingen af tidligere aftaler, og de bliver altså gentaget her. Jeg vil henvise til artikel 48 i aftalen, for her står, at under hensyntagen til arbejdsmarkedssituationen i medlemsstaterne og til deres gældende lovgivning og regler vedrørende arbejdstagernes mobilitet kan man begynde at åbne grænserne i forbindelse med frihandel. Det vil sige, at vi skal vurdere, at vores arbejdsmarkedssituation er sådan, at der bliver et behov. De skal altså have et job, og de skal have en dansk overenskomst, ellers kan de ikke komme ind. Det er det, der er gældende med den eksisterende lovgivning og reglerne for arbejdstagernes mobilitet.

Derfor er det et skræmmebillede, som vi har hørt om før, og som jeg havde håbet var faldet væk nu, for aftalen er jo identisk med de tidligere, hvor jeg har hørt de samme indvendinger. Svaret er det samme, nemlig at det er der taget højde for at kunne fange op, og det håber jeg kan berolige Dansk Folkeparti.

Jeg takker for tilslutningen. Jeg tror, det er vigtigt, at denne proces fortsætter. Man kan se, hvordan Balkan rejser sig, og hvordan Serbien, som også har været i konflikt, nu søger tættere og tættere på EU, hvad jeg også hilser velkommen, så det er en god proces, og jeg takker for Folketingets tilslutning.

Tak til udenrigsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.