Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 75:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fattigdomsydelser.

Af Özlem Sara Cekic (SF), Thomas Adelskov (S), Marianne Jelved (RV) og Line Barfod (EL) m.fl.

(Fremsættelse 18.12.2008. 1. behandling 06.02.2009. Betænkning 18.03.2009).

Der er ikke stillet ændringsforslag, men jeg kan se, at fru Özlem Sara Cekic ønsker at udtale sig.

Normalt er det jo sådan, når man får meget fine gæster her i Folketinget, at folketingsmedlemmerne plejer at rejse sig op og hilse på dem, der er til stede. Jeg vil bruge anledningen til at præsentere en meget, meget fin gæst, vi faktisk har her i dag. Man behøver ikke at rejse sig op, men man kan godt lige kigge op på tilskuerpladserne og sige hej til Gro.

Gro er en af de personer, som er ramt af de her fattigdomsydelser, som man skal være med til at stemme om lige om lidt. Fattigdomsydelserne er starthjælpen, loftet over kontanthjælp og 300-timers-reglen, som betyder, at 30.000 børn lever i fattigdom; og det er ligesom Gros børn. Gro er fra Esbjerg, og hun er enlig mor til tre piger og ramt af starthjælpen. Hun får udbetalt - bemærk venligst beløbet - 6.962 kr. efter skat. Når husleje, el og andre udgifter til mad og det daglige er betalt, har hun ca. 1.200 kr. til at leve for pr. måned. Det skal dække alle udgifterne til mad, tøj og indkøb. Så hun gør det, at hun bruger børnepengene til regninger og mad, og så får hun købt nogle vinterstøvler og varme frakker til børnene i genbrugsbutikken, hvis hun kan gøre det for under de her 100 kr.

Grunden til, at hun er ramt af starthjælp, er, at hendes datter bliver syg. Det her er faktisk en meget, meget vigtig sag. Det kan godt være, at det ikke rammer alle andre, men det betyder meget for sådan nogle mennesker som Gro. Hendes datter bliver syg, og fordi der er lange ventelister i børnepsykiatrien, tager hun til Norge for at få sit barn behandlet. Da hun kommer hjem, bliver hun ramt af den her starthjælp. Og Gro har rigtig svært ved at overskue dagen, for hun ender selv med at få en depression. Hun er også fraskilt, fordi hun har overlevet en voldelig eksmand og hans evige chikane. Hun er ikke i stand til at arbejde. Hun har arbejdet før, og hun har også viljen til at gøre det nu. Datteren er stadig væk syg og bliver behandlet i psykiatrien.

Gro fortæller, at det at have så få penge hver måned betyder, at hendes børn ikke kan være med til aktiviteter, som klassekammeraterne holder. Det er meget sjældent, at der er penge til en biografbillet eller til en tur i et omrejsende tivoli. Der er ikke råd til at holde børnefødselsdage eller at tage ud og spise. Alt går til mad, transport og medicin. F.eks. havde Gro heller ikke råd til, at hendes yngste datter kunne komme på skoletur eller lejrtur, for så skulle man have lommepenge med og betale for billetten. Hverdagen vælter tit for Gro, og det gjorde den sidst for et par uger siden, da hendes yngste barns gymnastiklærer bad om, at hun skulle tage udendørs træningssko med.

Fattigdom er et stigende problem i dagens Danmark. Regeringen indfører love, der er med til at producere fattige. Dansk Folkeparti støtter, at helt almindelige danskere som Gro lever i fattigdom i dagens rige Danmark. Dansk Folkeparti er med til, at Gros børn lever i fattigdom. Dansk Folkepartis socialordfører sagde for nylig i en avis, at grunden til, at de fattige var fattige, var, at de ikke var i stand til at prioritere. De brugte alle deres penge på smøger eller ugeblade. Så vil jeg gerne hilse fra Gro og sige, at hun ikke ryger, og at de blade, hun kigger i, er hos lægen, for man tager tit til lægen, når man har en depression.

Nu har vi jo fået tre nye ministre og en ny statsminister. Den tidligere beskæftigelsesminister er nu finansminister. Jeg vil gerne spørge ministeren, som er meget, meget optaget af at snakke med hr. Søren Pind i øjeblikket - det kan jeg også godt forstå er meget vigtigt, når der er en hel masse fattige som Gro, som faktisk sidder og venter på et svar: Hvad kan vi forvente af nye tiltag fra ministerens side? Er det bare en gammel mand i nye klæder, eller er der noget nyt på vej?

Den tidligere velfærdsminister var dybt optaget af muslimer, og derfor var det meget svært at fange hendes opmærksomhed omkring sociale problemstillinger. Derfor glæder det os, at vi har fået en ny minister, og derfor vil jeg også gerne spørge den nye indenrigs- og socialminister, om hun synes, det er rimeligt, at mennesker, som er syge, og som har viljen, men ikke ressourcerne til at tage et arbejde, skal leve i fattigdom, isolation og marginalisering. Tak.

Tak til fru Özlem Sara Cekic. Næste i ordførerrækken bliver hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg har lige siddet og lyttet til vores nye statsminister. Det er jo altid spændende at høre, hvad for en politik der bliver lagt for dagen. Her er noget af det, jeg noterede mig - og jeg vil godt citere:

Der skal være »fokus på … den sociale sammenhængskraft. … krisen kradser først i bunden … . Vi vil bekæmpe fattigdom og social udstødelse.«

Det har jeg lige hørt fra talerstolen, og det er faktisk et meget godt signal, for indtrykket af den regering, vi har haft indtil nu i hvert fald, har været, at man faktisk har afvist, at der er fattige i Danmark. Man lukker det ene øje, og så er man faktisk blind på det andet. Det princip, der handler om at tage pengene fra folk, og så skal de nok komme i gang med at arbejde, har i hvert fald været det, man har levet efter.

Et eksempel vil jeg godt bringe. Vi arbejder nu på at gennemføre en 450-timers-regel - eller det gør regeringen og Dansk Folkeparti i hvert fald. Og ud fra det princip, hvor man siger, at når man tager pengene fra folk, så kommer de i arbejde, er det interessant at se, at det svar, som ministeren har givet på spørgsmål 1 i den sag, er, at der ikke er nogen beskæftigelsesmæssig effekt af at gennemføre forslaget. Der er så indregnet en besparelse på 5,5 mio. kr., og når så man spørger ind til, hvor de kommer fra, er svaret, at de kommer ved, at der er flere, der bliver frataget deres ydelse, altså ægtefæller, der ikke længere får kontanthjælp. Så sparer man 5,5 mio. kr. på budgettet.

Vi har også på et andet spørgsmål fået svaret, at 95 pct. af dem, der bliver ramt af 450-timers-reglen, reelt ingen uddannelse har, og så kan man jo spørge sig selv i den her tid, hvor vi har stigende ledighed: Hvordan i alverden forestiller man sig, at de skal få et arbejde? Det er måske folk, der ikke engang taler dansk. Men o.k., det kan jo godt være, at statsministeren med sine udtalelser mener, at vi skal have dem i gang igen.

Jeg vil godt komme med et citat mere. Statsministeren sagde også, at Danmark skal sikkert igennem krisen. Jeg kunne godt tænke mig, at det blev formuleret om til at hedde: Danskerne skal sikkert igennem krisen.

Tak til hr. Lennart Damsbo-Andersen. Så er det fru Marianne Jelved som ordfører.

Jeg indrømmer, at jeg blev fristet af vores nye statsminister, som i sin tale brugte sætningen, at regeringen »vil bekæmpe fattigdom og social udstødelse.«

Det synes jeg lyder rigtig, rigtig opmuntrende, og derfor bør vi jo genfremsætte det her forslag snarest muligt, så regeringen får mulighed for at være med til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, for det er det, vores forslag, beslutningsforslag nr. B 75, går ud på, nemlig at fjerne de alt, alt for ringe ydelser, som familier skal leve af, og som det faktisk er umuligt at leve af.

Jeg vil godt igen referere til en undersøgelse, som Rockwool Fonden er i gang med at udarbejde. De lod i december måned sidste år nogle oplysninger gå til Weekendavisen, som skrev en artikel om det. Af den fremgår det, at 37 pct. af flygtninge på kontanthjælp har arbejde efter 52 måneders ledighed. Ca. 43 pct. af dem, der måtte nøjes med starthjælp, har arbejde efter 52 måneders ledighed. Der er altså en lille forskel i størrelsesordenen 6 procentpoint imellem de to. Ikke desto mindre betyder starthjælpen en rivende alvorlig social fattigdomsklemme og udstødelse, og for den lille merværdi vil regeringen altså sætte rigtig mange mennesker og familier på ydelser, som er umulige at leve af. Det fremgår da også af Rockwool Fondens arbejde, og det fremgår også af den pågældende Weekendavis fra den 17. december 2008, at rigtig, rigtig mange af de mennesker, der er på starthjælp, også er kriminelle, og derfor - og jeg citerer - siger forskningschefen i fonden, Torben Tranæs:

»Det er de fattigste, der begår flest tyverier, og dermed lever materialet op til den klassiske kriminologiske teori, også når det gælder absolut fattigdom. Måske er det gammeldags fattigdom, når man kun har 6.000 kroner at lægge budget med, så er der virkelig ikke meget at klare sig med.«

Det er vilkår i det rige Danmark for de allerallersvageste mennesker i vores samfund, nemlig de mennesker, der skal leve på starthjælp, og uanset om de har mere end to børn, er det rivende, rivende lave ydelser, de får.

Derfor synes jeg, det er en skamplet over for Danmarks nye statsminister, der vil bekæmpe fattigdom og social udstødelse, at fastholde disse meget uacceptable og lave ydelser for familier med børn i Danmark.

Tak til fru Marianne Jelved, og så er det fru Line Barfod som ordfører.

Jeg ved godt, at der er mange ting, som det er vigtigt for folketingsmedlemmer at få diskuteret, når man kommer herned i salen, og at der er meget andet end det, der foregår fra talerstolen, som er vigtigt, og som man skal bruge tid på. Men jeg synes faktisk, at man også lige skal overveje at høre efter den debat, som vi forsøger at få gang i. Det er lidt svært at kalde det en debat, for der er ingen, der endnu - hverken fra Venstre eller fra Konservative eller fra Dansk Folkeparti - har villet deltage i debatten. Jeg håber, at en af de nye ministre på området vil gå op og deltage i debatten, for jeg synes, at det er ret afgørende at høre, om det, som den nye statsminister sagde om at bekæmpe fattigdom, bare er pæne ord eller der rent faktisk også kommer noget handling bag.

Jeg synes, det er ret vigtigt at høre, hvad baggrunden er for, at der nu igen er et Socialministerium. Dog har man så samtidig flyttet alle ydelserne fra ministeriet, så det ikke længere har noget med penge at gøre. Men kommer der rent faktisk også noget socialpolitik, når man nu har fået et Socialministerium? Det ville være rart at høre.

Så synes jeg, det er væsentligt, at man hører efter, hvad det rent faktisk er for nogle mennesker, der er ramt af de fattigdomsydelser, som vi mener skal afskaffes. Fru Özlem Cekic fortalte før om Gro, der har rejst hele vejen herover, og som sidder oppe på tilhørerpladserne i dag for at høre, hvad Folketinget mener, og hvad forsvaret er for, at de mange folketingsmedlemmer har stemt for, at Gro og hendes familie kun skal have 1.125 kr. om måneden til mad og tøj, når de faste udgifter er betalt.

Gros børn har skrevet et brev, som de har bedt om at vi læser højt, og det vil jeg læse højt nu. De har stilet det til rette vedkommende, og rette vedkommende må være alle dem fra Dansk Folkeparti, fra Venstre og fra Konservative, der har stemt for, at de skal leve for så få penge. Rette vedkommende må være de to nye ministre på området, der skal overveje, om de vil tage initiativer til at sikre, at de her børn ikke skal leve i fattigdom. Brevet lyder:

Vi er et søskendepar på 15 og 17 år, som har levet i den forfærdelige fattigdom i 4½ år. Vi snakker ikke kun for os selv, men også for andre unge i samme situation. Vi vil gerne dele lidt af vores dagligdag med jer. Vi må ofte gå sultne i seng og har den fornemmelse af sult og frygt, frygt for, hvad næste dag vil bringe. Vi glæder os ikke til ferie som så mange andre unge, tværtimod - at høre om andres ferie, hvor vi bare sidder derhjemme ligesom alle de andre hverdage. Somme tider hører vi vores mor græde, fordi hun ikke kan give os mad på bordet, tøj eller ferier. Ja, somme tider har vi ikke engang råd til en busbillet.

Er det virkelig sådan, I vil have at børn i Danmark skal leve? Føler I ingen skam, når I ved, hvordan vi lever? Er det vores skyld, at vores mor er syg og ikke kan arbejde som alle andre? O.k., selv om hun er syg og vi ikke har penge, giver hun os en masse kærlighed. Det er sjældent, at børn og unge bliver hørt, så prøv for en gangs skyld at høre på os unge, medmindre I vil have, at vi skal blive den næste generation af tabere, som I skal forsørge.

Med venlig hilsen, Julie og Samantha.

Det var et brev fra nogle af dem, der er ramt af de her ydelser, og jeg håber, at rette vedkommende lyttede, og jeg håber, at rette vedkommende vil komme op og fortælle, hvad deres svar er til de her to piger.

Tak til fru Line Barfod. Så er det hr. Thomas Adelskov som privatist.

Når jeg tager ordet i den her sag, hænger det sammen med, at jeg egentlig synes, det er skammeligt, at vi har fået en ny minister på området, en beskæftigelsesminister, som også har fået alle ydelserne lagt ind under sit ministerium, men som ikke i den her sag tager ordet og forklarer Folketinget, hvad hun mener, man skal gøre, og hvordan hun mener, man skal følge op på de ord, som statsministeren tidligere i dag har stået og sagt, nemlig at man skal bekæmpe fattigdom i Danmark.

Jeg synes, det måske endda havde været relevant at tage udgangspunkt i en aktuel sag, for vi kan i dag i Berlingske Tidende læse, at 23.000 udlændinge sidste år ikke har fået de lovmæssige samtaler i jobcentrene, fordi jobcentrene er overbebyrdede med arbejdsopgaver. Det betyder, at det er 23.000 mennesker, som sammen med mange andre enten er på starthjælp, rammes af kontanthjælpsloftet eller 350-timers reglen, som risikerer helt at miste deres forsørgelsesgrundlag - det, de skal købe sko, jakker, mad og underholde deres familie for - uden at vi fra samfundets side har gjort, hvad vi kunne, for at de kunne komme i arbejde. Fordi jobcentrene er så overbebyrdede med arbejdsopgaver, at de ikke har haft tid til og mulighed for at holde de lovbundne samtaler, så rammes de her stakkels mennesker alligevel af fattigdomsydelser pålagt af den regering, vi har i dag.

Jeg synes, det ville have været passende, hvis vi havde fået beskæftigelsesministeren op at fortælle Folketinget og en undrende befolkning om, hvordan man vil følge op på statsministerens ord om at bekæmpe fattigdom i Danmark. Jeg synes egentlig, det er noget sløvt.

Tak til hr. Thomas Adelskov.

Jeg vil lige sige, at ved andenbehandling og sidste behandling foregår debatten fra Folketingets talerstol. Debatten foregår åbenbart udmærket, men den bør kun finde sted fra Folketingets talerstol. Der er meget støj i salen.

Så er det fru Mette Frederiksen som privatist.

Altså, ét er, at den nyudnævnte beskæftigelsesminister ikke ønsker at tage ordet ved debatten i dag. Noget helt andet og mindst lige så interessant er, at den nye socialminister tilsyneladende heller ikke ønsker at tage ordet.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at Danmark nu igen har fået en ny statsminister. Og igen bliver der holdt en tale fyldt med pæne ord fra Folketingets talerstol - ja, man kan måske sige: fyldt med de rigtige ord. Vi hører en ny statsminister, der stiller sig op og taler om behovet for social sammenhængskraft, og så skal vi mindre end en time efter andenbehandle et beslutningsforslag, som lige præcis handler om det tema - et beslutningsforslag, som ikke er fyldt med alle mulige flotte ord og paroler, men som er fyldt med indhold, og som er fyldt med den mulighed, at Folketinget kan ændre på en politisk strategi, der er så fejlslagen, og som er så usympatisk, som de her fattigdomsydelser er udtryk for.

Hvordan kan V,K og O og en ny statsminister bruge danskernes tid på ord som social sammenhængskraft og så efterfølgende ikke engang diskutere forslaget her? Vi beder i første omgang blot om en politisk diskussion. Vil vi i Danmark blive ved med at parkere en stadig større del af den danske befolkning på sociale ydelser, som man ikke kan leve for? Vil vi blive ved, og vil vi fortsætte ad den vej, som har vist sig ikke at være den rigtige vej at betræde? Det var oven i købet på et tidspunkt, hvor det gik godt i Danmark.

Nu vender konjunkturerne, nu går det dårligere for hele vores samfund, det går dårligere for dansk økonomi, og ledighedstallene fortæller deres egen dystre historie: flere og flere bliver arbejdsløse. Når vi ved det, ved vi samtidig også, at de meget lave ydelser, som er til diskussion her, kun vil ramme endnu hårdere, for det bliver endnu sværere for dem, der er på arbejdsmarkedets kant, eller allerede er skubbet ud, at komme ind og få sig et arbejde. Og det er da bemærkelsesværdigt, at vi skal høre en statsminister tale om social sammenhængskraft, når de folketingsmedlemmer, der støtter den pågældende statsminister, ikke engang vil benytte lejligheden til at overvære den diskussion, der er fra Folketingets talerstol.

Så jeg vil kraftigt appellere til, at Folketinget benytter lejligheden til at stemme det her forslag igennem, så vi netop kan få sikret en grund til at etablere den sociale sammenhængskraft, som er vigtig, og som er nødvendig.

Jeg vil endnu kraftigere appellere til, at den nye socialminister flytter sig fra sin udmærkede plads og stol i Folketingssalen og kommer herop på talerstolen og forklarer de allermest udsatte danskere, hvorfor den nye socialminister ikke vil være med til at afskaffe den fattigdom, som desværre piner alt for mange mennesker i dag.

Tak til fru Mette Frederiksen. Så er det fru Özlem Sara Cekic, der tager hul på en anden omgang.

Jeg synes, at det simpelt hen er under al kritik, at vi, en gruppe mennesker, står her og bare taler med os selv, og så er der alle de andre, som står derovre, altså diverse ordførere fra Venstre, fra De Konservative og fra Dansk Folkeparti, som ikke siger et ord. Er det, fordi man skammer sig? Er det, fordi man kan se, at det her udvikler sig så forkert, og at vi får et A- og B-hold i Danmark?

Så har vi ministrene, de nyudklækkede ministre. De må da have en eller anden trang til at komme op på talerstolen for første gang og holde deres ministertale. Det kunne da være helt vildt spændende at høre, hvad de mener. Mener de noget, eller skal det besluttes i fællesskab, om de mener, at fattigdom er dårligt, at børn som Gros børn skal leve i fattigdom? Har de overhovedet nogen visioner?

Hvordan kan det være, at vi i dagens rige Danmark som anstændige borgere kan være med til at lave en lovgivning, som er med til at producere fattige? Christiansborgs mure er rigtig, rigtig tykke, og der er tradition for, at mange af de folk, der er til stede, ikke kender virkeligheden. Derfor har vi gjort det, at vi har taget virkeligheden med til dem. Hun sidder deroppe på tilskuerpladserne og er af kød og blod. Hun har tre børn, som er ramt af de ting, som de har været med til at beslutte. De har en unik mulighed for at stemme anderledes, men jeg ved, at det jo kræver et hjerte, som er på det rette sted, og det kræver også mod. Vi kan endnu en gang konstatere, at Dansk Folkeparti lægger stemmer til, at danskere som Gro bliver diskrimineret, og at deres børn lever i fattigdom. Det kan vi bare tage til efterretning.

Det her handler jo også om, at befolkningen skal vide, at der er et alternativ til den siddende regering, der er et alternativ, som gerne vil have, børn får de samme muligheder, uanset hvad de hedder, hvilken baggrund de har, og hvor de kommer fra.

Tak. Hr. Lennart Damsbo-Andersen i anden omgang.

Nu er det jo sådan, at Folketingets dagsorden er kendt et par uger i forvejen, i hvert fald den, vi behandler i dag. Derfor har de fleste af os også vidst, at det her beslutningsforslag skulle behandles i dag. Så når nu den nye statsminister har sat sig ned og forberedt sin tale og snakker om social sammenhængskraft, så kunne jeg da godt have forventet, at de nyudnævnte ministre inden for beskæftigelses- og socialområdet også havde øvet sig og havde kigget i dagsordenen for i dag og sagt: Hovsa, vi har et punkt på dagsordenen, hvor der faktisk er mulighed for at sætte handling bag de fine ord, som statsministeren har i sin tale - altså at gøre noget ved fattigdomsydelserne i Danmark. Men vi får jo se, om der så kun er de fine ord og ikke nogen handling.

I hvert fald kan vi jo se, at de fleste af regeringspartierne befinder sig ovre ved kaffekopperne og ikke i en debat i forbindelse med at afskaffe fattigdom for danskere.

Det er jo i virkeligheden så simpelt. Det, det handler om, er, at danskerne og Gro og hendes familie kan komme sikkert igennem den krise, som der er i vores samfund her, og det er der alle tiders chance for lige om et øjeblik.

Tak. Så er det fru Line Barfod.

Det kan stadig nås, at der kommer ordførere fra Dansk Folkeparti, fra Konservative og fra Venstre, og at der kommer en af de to nye ministre eller helst begge to herop og giver et svar til Gro, der sidder deroppe, giver et svar til hendes døtre, der har skrevet brevet, hvor de fortæller om, at de ofte går sultne i seng. Giv dem et svar, så de stadig tror på, at der er en demokratisk dialog i det danske Folketing, giv dem et svar, så de kan høre, hvorfor man mener, at det er rimeligt, at børn i dag skal gå sultne i seng. Jeg synes, det er for dårligt, hvis ikke der kommer et svar.

Tak til fru Line Barfod.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og det betyder, at vi går til afstemning fra medlemmernes pladser.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For beslutningsforslaget stemte: 49 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 61 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod stemte: 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.