Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 5, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. marts 2009 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder (B 78). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen Hækkerup (S).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

 


Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder (B 78):

 

”En række venstrefolk har i Jyllandsposten den 20/3-09 argumenteret for at den kriminelle lavalder fører til et misbrug af børn under 15, som ifølge venstrefolkene lokkes ind i banderne. På den baggrund ønskes en redegørelse fra ministeren om hvordan det kan sandsynliggøres at børn under 15 er mere ubekymrede over risikoen for at skulle mødes med stramme sociale tiltag end for at skulle blive anholdt for den kriminalitet de foretager sig.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har ikke kendskab til undersøgelser eller forskningsresultater, der belyser, i hvilket omfang børn under den kriminelle lavalder måtte være mindre bekymrede for risikoen for at blive mødt med foranstaltninger efter den sociale lovgivning end for at blive anholdt mv. i anledning af kriminalitet. 

 

Det kan i øvrigt tilføjes, at Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet bl.a. skal overveje, om der kan være behov for at ændre de eksisterende ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder i forhold til børn og unge, som begår kriminalitet, og som er under den kriminelle lavalder. I forbindelse hermed vil kommissionen også overveje, om det eventuelt vil være hensigtsmæssigt at ændre den kriminelle lavalder, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende beslutningsforslaget.