Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 98:

Forslag til folketingsbeslutning om FN's handicapkonvention.

Af Tina Petersen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 06.02.2009).

Forhandlingen er åbnet. Velfærdsministeren.

Det her er et forslag, som drejer sig om, at FN's handicapkonvention skal ratificeres i indeværende folketingssamling, og det er regeringen helt enig i og kan i den forstand jo tilslutte sig beslutningsforslaget.

Det er mit mål at fremsætte et beslutningsforslag om ratifikation den 23. april 2009, hvor det er Danske Handicaporganisationers jubilæumsdag, og det kunne jo være en god måde at fejre den på. De er meget glade for konventionen og meget optaget af, at den bliver ratificeret. Så jeg håber, at vi kan blive enige om det, så vi kan få lavet en gennemarbejdet udgave. Men forud for beslutningsforslagets fremsættelse ligger der et meget stort stykke forarbejde, og det skulle jo også meget gerne illustrere, at det er gennemarbejdet. Det er faktisk lidt af et hestearbejde, for dels skal konventionen oversættes med korrekt sprogbrug, dels skal det sikres, at den er dækket af eksisterende lovgivning, og ellers skal der laves ny lovgivning for at sikre, at den bliver det.

Men jeg kan altså i den forstand være positiv over for beslutningsforslaget.

Tak til ministeren.

Så er det fru Ellen Trane Nørby som ordfører for Venstre.

Fra Venstres side hilser vi beslutningsforslaget B 98 fra Dansk Folkeparti meget velkommen, for det er jo sådan set i høj grad et tegn på, at der blandt mange partier, ikke kun Dansk Folkeparti, er en meget, meget stor interesse for, hvor langt arbejdet med ratifikationen af FN's handicapkonvention er i dansk lovgivning. Og det er jo sådan set et positivt tegn, at der også er en utålmodighed over for at sikre, at FN's handicapkonvention bliver ratificeret og bliver implementeret og inkorporeret i dansk lovgivning. Det hilser vi fra Venstres side meget velkommen.

Når vi ikke kan støtte B 98, sådan som det ligger nu, er det jo, fordi der, siden Danmark undertegnede FN's handicapkonvention, har været en meget klar plan for, hvordan den så skulle ratificeres i dansk lovgivning. Der har, hvis man har fulgt arbejdet på Velfærdsministeriets hjemmeside, både foregået en meget bred høring af eksterne organisationer på området og en meget grundig gennemgang af samtlige ressortministeriers områder i Danmark for at sikre, at den ratifikation af FN’s handicapkonvention, som nu finder sted i Danmark, også kommer til at ske på en fuldstændig systematisk måde, hvor hver en sten er vendt i forhold til den nuværende lovgivning.

Derfor glæder det os meget i Venstre, at regeringen har meddelt, at beslutningsforslaget om ratifikationen af FN’s handicapkonvention fremsættes den 23. april på Danske Handicaporganisationers 75-års-jubilæumsdag, fordi FN’s handicapkonvention jo i høj grad er en meget stor anerkendelse af de rettigheder, mennesker med handicap har og skal have, af det store arbejde, der er blevet lavet, ikke bare i Danmark, men på globalt plan, for at sikre, at mennesker med handicap sikres rettigheder, sikres adgang, sikres tilgængelighed, sikres på en lang række områder. Og der er ingen tvivl om, at FN’s handicapkonvention for mange sådan var kronen på værket i den proces.

Derfor tror jeg også, at det symbolsk betyder utrolig meget, at regeringens beslutningsforslag om ratifikationen bliver fremsat netop på DH’s jubilæumsdag den 23. april og forhåbentlig kan danne grundlag for, at vi får en rigtig god debat om, hvordan man så sikrer og arbejder videre med at sikre mennesker med handicaps rettigheder i det danske samfund.

Så fra Venstres side støtter vi meget, at Danmark nu får ratificeret FN’s handicapkonvention, men vi kan ikke støtte B 98, som det ligger nu.

Tak til ordføreren.

Den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, fru Lise von Seelen.

Jeg er her igen på vegne af hr. René Skau Björnsson.

Vi er lidt forbavsede over, at Dansk Folkeparti på den her måde vil pålægge regeringen at ratificere konventionen i indeværende folketingssamling, for regeringen har jo allerede givet os det løfte. Regeringen har jo for lang tid siden fortalt os, at man vil arbejde konstruktivt og finde de gode løsninger for at ratificere det her. Derfor forekommer det os fuldstændig løjerligt, at Dansk Folkeparti på den måde har brug for at understrege, at nu skal regeringen gøre det, som den har stillet os i udsigt at den vil gøre. Det er jo ikke normal praksis over for en samarbejdspartner, at man på den måde skal lave et beslutningsforslag for at få det ned i salen for at sige, at man tør stole på, at regeringen nu også gør det, den har lovet.

Samtidig rummer forslaget jo den pointe, at man beskriver, at den tillægsprotokol er en vigtig del af det, den har vi jo lige haft en lang debat om – en debat, som jeg ikke skal genoplive. Alligevel bliver jeg jo nødt til at konstatere, at uanset at vi kan glæde os over selve konventionen og ratificeringen af den, vil det jo være en illustration af, at der er skår i glæden. Og det vil der altså også være på den jubilæumsdag, som åbenbart skal fejres med regeringens forslag . Der vil der jo stadig væk være det skår i glæden, at vi ikke har gjort det hundrede procent.

Så vi er forbavsede over, at Dansk Folkeparti har brug for at lave den her markering. Jeg skal ikke trække debatten længere ud, jeg skal bare sige, at vi som Socialdemokrater ikke kan støtte forslaget. Men vi glæder os meget over, at man har fået konventionen, og vi håber, at det bliver en fornuftig måde, den bliver implementeret på.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, fru Anne Baastrup.

Den 13. december 2006 vedtog et enigt FN handicapkonventionen. Det var en stor dag, og det var også en stor dag, da regeringen skrev under - var det den 30. marts 2007? - sammen med en stribe andre lande.

Det er godt. Det er selvfølgelig træls, at det har taget så lang tid at få et beslutningsforslag fremsat, således at vi kan få ratificeret den, men omvendt er der også mange enkelte hurdler, der skal overstås, før denne ratifikation kan ske.

Vi ser derfor frem til den store fest den 23. april 2009, hvor vi så i fællesskab kan glæde os sammen med DH over det, der nu kommer til at ske. Det centrale er så, at vi i det videre arbejde med implementeringen af handicapkonventionen hele tiden holder os det mål for øje, at det handler om antidiskrimination, at det handler om ligebehandling, at det handler om værdig behandling af mennesker med handicap.

Når det så er sagt, må man jo bare sige, at Dansk Folkeparti har sparket en åben dør ind. Vi ved jo alle sammen her i salen, hvorfor Dansk Folkeparti har valgt denne løsning. Det har de for at komme ud af den kattepine, som fru Tina Petersen jo startede ved meget kraftfuldt at sige, at handicapkonventionen ingen effekt har, hvis ikke vi får tillægsprotokollen gennemført. Jeg tror, at fru Tina Petersen ærgrer sig lidt over den udtalelse, men sådan er det.

Sagen er, at handicapkonventionen bliver ratificeret på regeringens initiativ, og vi har ikke nogen begrundelse for at behandle Dansk Folkepartis beslutningsforslag, da vi jo næppe kan nå at blive færdige med det, før regeringens beslutningsforslag er på plads.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Ellen Trane Nørby.

Jeg kan forstå, at man mener, at der er gået alt for lang tid med at få kortlagt, hvor i dansk lovgivning der skal ske ændringer, hvis der skal ske ændringer, og hvordan det ser ud. Derfor vil jeg blot spørge SF's ordfører, om SF's ordfører har kendskab til, hvordan man har kørt processen andre lande, og om der er nogle lande, som SF's ordfører gerne vil nævne, hvor SF's ordfører mener, at det er gået meget hurtigere, og at det er meget bedre.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg står tilfældigvis med en kronik fra Holger Kallehauge, der er formand for PTU, og deri spørger han: Hvad er det, man egentlig er bange for ved at skynde sig med at få ratificeret den her handicapkonvention? Hvad er det, der skal tage så lang tid? Det, han bl.a. argumenterer for, er, at i og med at det tog så lang tid, som det nu har gjort, så vil det altså sige, at vi ikke kommer til at deltage i det arbejde, man i øvrigt er i gang med i de andre lande, hvor man har ratificeret. Og jeg går ud fra, at når Holger Kallehauge problematiserer, at man har været så lang tid om det, er det, fordi han har noget at have det i.

Jeg skal ikke under nogen omstændigheder anfægte, at ministeriet formentlig har ligget vandret for at nå det hele, og at der er mange ministerier, der virkelig har haft travlt med det. Jeg synes ikke, at vi skal skændes om, hvorvidt det har taget et eller to, eller hvor mange år det nu har taget, det, der bare er vigtigt, er, at vi er glade for, at det sker nu, og vi skal i fællesskab med handicaporganisationerne og mennesker med handicap være glade for at få udviklet og gennemført indholdet i handicapkonventionen.

Tak. Så er det fru Ellen Trane Nørby for endnu en kort bemærkning.

Jeg er da glad for, at SF's ordfører sådan set er glad for, at det så er blevet grundigt diskuteret, og at vi endelig er nået dertil, hvor vi kan sige, at vi er nået til enden af processen. Derfor vil jeg bare spørge SF's ordfører: Når det nu er sådan, at i Sverige, som jo godt nok har ratificeret hurtigere, er der som en del af ratifikationen parkeret en masse spørgsmål ude på sidelinjen som værende uafklarede, og som skal undergå en nærmere undersøgelse, dvs. at der kun er sket en halv ratifikation, vil SF's ordfører så foretrække den form for ratifikation, hvor man ikke er afklaret i samtlige ministerier, eller vil SF's ordfører foretrække en ratifikation, hvor man faktisk først reelt set ratificerer, når man har været igennem hele lovværket?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg kender ikke til de specielle problemer, der er i Sverige. Jeg ved bare, at vi får fremsat beslutningsforslaget her den 23. april, og vi skal nok sørge for, at det bliver vedtaget, inden Folketinget går ind i den mødefri periode. Om ikke andet så tager vi det den 18. juni, og så er den ikke længere. Altså, hvis svenskerne har nogle problemer, så kan de bare komme og spørge os, vi har jo det hele lagt på skinner, hvis der skulle være nogle uafklarede ting. Jeg skal ikke blande mig i svenskernes problemer.

Tak til ordføreren. Så er det fru Vivi Kier som ordfører for De Konservative.

Som politiker kan det godt indimellem være svært at have tålmodighed. Når der er noget, man brænder for, og noget, man synes er vigtigt, ville man jo egentlig rigtig gerne have, at man havde fremsat et lovforslag og gennemført tingene i går frem for at vente til i morgen. Og det kan synes, som om FN's handicapkonvention har været længe undervejs, og måske er der også nogle, der helt har glemt, at regeringen sidder og arbejder med den. Med hensyn til det beslutningsforslag, der er fremsat, og som behandles i dag, må man sige, at arbejdet jo er i gang, så af den grund kan vi ikke tilslutte os det.

Nu har vi hørt ministeren sætte den endelige dato på, den 23. april, og det er en rigtig, rigtig flot dag. Der kommer forslaget, som forpligter os til løbende at sikre, at al dansk lovgivning er i overensstemmelse med konventionen. For os som Konservative er det vigtigt, at det arbejde, der ligger forud, er gennemarbejdet, og det er jeg helt overbevist om at det er. Vi skal være helt sikre på, hvilken betydning konventionen får for al dansk lovgivning. Så arbejdet er på vej, og om en måned kan vi endelig ratificere konventionen.

Så vi siger nej til beslutningsforslaget her.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Lone Dybkjær fra Det Radikale Venstre.

Jeg havde jo gjort det til et princip i den her folketingssamling at spørge ministeren, hver gang … Jeg synes ikke, at ministeren skal snakke med min partifælle, når vi behandler et forslag, for jeg henvender mig direkte til ministeren.

Jeg har altså gjort det til et princip, hver gang jeg mødte ministeren, at spørge: Hvornår kommer det her forslag om handicapkonventionen? Og jeg startede sådan set allerede med at ringe til ministeren, da jeg så lovkataloget, og spurgte: Hvor i alverden bliver det af? Jeg fik at vide, at ministeren på det tidspunkt ikke vidste, om det skulle være et lovforslag eller et beslutningsforslag. Nu er vi altså endt med et beslutningsforslag.

Jeg er da glad for, at vi endelig får en dato. Jeg synes bare, at det havde været en større gave til handicaporganisationerne, hvis vi nu endelig skal tale om gaver - jeg synes sådan set, at det er et berettiget krav, man har som handicappet, at vi får den konvention - at vi havde vedtaget den i Folketinget den 23. april. Det havde været flot. Men så vidt kommer vi altså ikke.

Det, jeg er lidt ærgerlig over, er, at vi - når det åbenbart har taget så lang tid og det er så kompliceret - får urimelig lidt tid til at diskutere det her. Fra den 23. april og frem til omkring den 4. juni er faktisk ikke ret lang tid, hvis der er tale om, at det er kompliceret lovgivning, der ligger bag, og det må jeg jo forstå at det er. Derfor kunne jeg godt tænke mig, om man på en eller anden måde kunne starte processen, for jeg synes, det er japperi, og jeg har sagt helt fra starten, faktisk allerede dengang det lå hos daværende økonomiminister, hr. Bendt Bendtsen, at det ville være rart, at vi fik tid til at diskutere ordentligt, hvad det her indebærer, og det får vi ikke, hvis det kommer den 23. april.

Så jeg vil godt bede ministeren overveje, hvordan vi kan sætte den her proces i gang allerede nu, så vi kan få en ordentlig diskussion af det, for jeg går ud fra, at forslaget ligger der. Man fremsætter det ikke officielt, men vi kunne måske godt begynde at tale om det.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Tina Petersen.

Når jeg hører ordførerne, synes jeg, jeg hører nogle sådan lidt fortvivlende ting. Bl.a. fra fru Lise von Seelen hører jeg, at det er helt uforståeligt, at vi kommer med sådan et forslag her om ratificeringen af konventionen. Jeg har faktisk været lidt i tvivl om, om vi overhovedet kunne gøre det, vi gør i dag, for vi har jo taget det med tillægsprotokollen før det med konventionen. Nu er det jo sådan, at Folketinget skal godkende den her konvention her i huset, inden den overhovedet kan ratificeres, og så er spørgsmålet jo det her med, om det ene forslag skulle have været behandlet før det andet, for at det skulle være foregået i den rigtige rækkefølge. Så vil jeg sige til fru Anne Baastrup, at datoen, man underskrev konventionen i FN, var den 13. december 2006 og ikke den 13. maj. Så det er også lige en lille rettelse.

Men Dansk Folkeparti ønsker jo med det her forslag selvfølgelig at pålægge regeringen at få ratificeret den her FN-konvention i indeværende folketingsår. Handicapkonventionen blev vedtaget i FN den 13. december 2006. Danmark har i FN underskrevet konventionen sammen med 137 af FN's 192 medlemslande. Konventionen skal bidrage til, at handicappede opnår samme rettigheder og muligheder, som andre mennesker har. Ratifikationen af konventionen indebærer forbud imod alle former for forskelsbehandling af handicappede, uanset hvad grunden måtte være og i hvilken sammenhæng.

Personer med handicap beskrives som personer, der har et langvarigt fysisk, mentalt, intellektuelt eller sensorisk funktionsnedsættende handicap, som kan være en barriere for fuldt ud og effektivt at leve i et samfund på lige fod med alle andre.

Konventionen handler bl.a. om lighed for loven, ligestilling og ikkediskrimination, tilgængelighed i vid forstand, retten til liv og personlig frihed, frihed for grusomheder og nedværdigende behandling, frihed fra at blive udnyttet, frihed for vold og misbrug, social beskyttelse og meget, meget mere.

Vi kan jo fra Dansk Folkepartis side kun sige, at vi er glade for, at man er nået dertil, at man har kunnet få sat en dato på fremsættelsen. Jeg håber selvfølgelig som så mange andre, at der kommer nogle drøftelser om, hvordan vi kan skrue det her forslag sammen, og jeg kan jo kun sige igen og igen, at det kun kan gå for langsomt med at få ratificeret den her handicapkonvention.

Vi, der er fra Dansk Folkeparti, ved, at der er blevet brugt rigtig, rigtig lang tid på at undersøge konsekvenserne af konventionen, men vi ønsker i hvert fald, at konventionens krav bliver de minimumskrav, man har i Danmark, og hermed, at det ikke fører til ringere forhold for de handicappede her i Danmark. Vi ser i Dansk Folkeparti selvfølgelig frem til både behandling af forslag og de drøftelser, der nu skal være.

Der er jo sket nogle ændringer her i løbet af dagen, og det gør selvfølgelig, at der ikke kan skabes flertal for nogen af de to forslag, hverken det foregående forslag eller vores. Men det er da helt klart en stor glæde for Dansk Folkeparti, at vi har kunnet være med til at sørge for, at konventionen og de rettigheder, handicappede skal have, nu træder i kraft. Vi håber selvfølgelig også, at der kommer nogle drøftelser omkring det her med, hvad vi kan gøre for at sikre, at man så også overholder den her konvention. Men tusind tak til ministeren. Vi ser frem til de drøftelser.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.