Retsudvalget 2008-09
B 179
Offentligt
697003_0001.png
697003_0002.png
697003_0003.png
697003_0004.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
10. juni 2009Strafferetskontoret2009-730-0900FRM40903
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til fol-ketingsbeslutning om styrkelse af indsatsen over for ofre for personfarligkriminalitet (B 179), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsmi-nisteren den 18. maj 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra KarenHækkerup (S).
Brian Mikkelsen/Lars Hjortnæs
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om styr-

kelse af indsatsen over for ofre for personfarlig kriminalitet (B 179):

”Ministeren bedes redegøre for reglerne for erstatning til ofrefor personfarlig kriminalitet og oplyse, hvor lang tid det tagerfra forbrydelsen har fundet sted, til ofret får sin erstatning?”

Svar:

Ofre for personfarlig kriminalitet har mulighed for at få erstatning oggodtgørelse for personskade og erstatning for tingsskade fra gernings-manden efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler. Efter al-mindelige erstatningsregler er det en betingelse for at få tilkendt erstat-ning, at der foreligger et ansvarsgrundlag – der stilles normalt krav om, atskadevolderen har handlet culpøst – og at der er indtrådt en skade hosden skadelidte. Derudover skal der være årsagsforbindelse mellem denskadegørende handling og den indtrådte skade. Endvidere skal den ind-trådte skade have været påregnelig (adækvat).De erstatnings- og godtgørelsesposter for personskade, der kan indgå iskadelidtes erstatningsopgørelse, fremgår af erstatningsansvarsloven. Detdrejer sig bl.a. om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (§ 2), helbredel-sesudgifter mv. (§ 1), erstatning for tab eller forringelse af erhvervsevne(§ 5) samt godtgørelse for svie og smerte (§ 3) eller varigt mén (§ 4).Når den skadelidte har været udsat for en retsstridig krænkelse, kan derendvidere tilkendes godtgørelse for tort mv., jf. erstatningsansvarslovens§ 26. Efter stk. 2 kan det ved fastsættelsen af tortgodtgørelsen tillæggesvægt, at krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har indebåret enovertrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 23 (forbrydelser ifamilieforhold) eller 24 (forbrydelser mod kønssædeligheden). Er derikke lidt tort, kan der tilkendes krænkelsesgodtgørelse efter § 26, stk. 3.Det fremgår heraf, at selv om der ikke er lidt tort, skal den, der er ansvar-lig for en retsstridig krænkelse af en anden, dog betale den forurettede engodtgørelse, såfremt krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der harindebåret et særlig groft angreb mod en andens person eller frihed.Er et offer for personfarlig kriminalitet i forbindelse med overtrædelsenblevet påført tingsskade, kan der også tilkendes erstatning herfor. Det kanf.eks. være erstatning for skade på tøj og andre personlige ejendele.
2
Efter offererstatningsloven kan staten yde erstatning og godtgørelse tilpersoner, der har været udsat for en straffelovsovertrædelse. Der ydeserstatning og godtgørelse for personskade, der forvoldes ved over-trædelse af straffeloven. Endvidere ydes der erstatning for visse personli-ge ejendele samt mindre kontantbeløb, der er blevet ødelagt eller mistet iforbindelse med en straffelovsovertrædelse, der tillige har medført per-sonskade. Er straffelovsovertrædelsen begået af den personkreds, der ernævnt i offererstatningslovens § 3, dvs. navnlig personer, der er tvangs-anbragt i institutioner under Kriminalforsorgen, ydes dog erstatning fortingsskade i et vist yderligere omfang.Efter lovens § 6 ydes der erstatning, selv om skadevolderen (gernings-manden) er ukendt eller ikke kan findes, eller ikke kan straffes, fordi denpågældende er under 15 år eller er utilregnelig (sindssyg mv.).Sager om erstatning efter offererstatningsloven behandles af Erstatnings-nævnet. Ydes der erstatning, indtræder staten i skadelidtes krav mod ska-devolderen (gerningsmanden), og staten kan således rejse et regreskravover for skadevolderen.Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-hentet en udtalelse fra Erstatningsnævnet, der bl.a. har oplyst følgendevedrørende nævnets sagsbehandlingstider:”Det følger af § 6 i nævnets forretningsorden, jf. bekendtgø-relse nr. 787 af 12. august 2005, at ansøgning om erstatningskal indleveres til politidirektøren i den politikreds, hvor an-meldelsen af lovovertrædelsen har fundet sted, hvorefter poli-tiet videresender ansøgningen, når der foreligger endelig domi sagen, eller, hvis sagen ikke har været behandlet ved dom-stolene, når politiet har afsluttet efterforskningen. Nævnetkan først påbegynde behandlingen af ansøgningen, når næv-net har modtaget sagens akter fra politiet.Nævnet sagsbehandlingstid er i gennemsnit ca. 3 måneder,fra sagen er modtaget fra politiet.For de sager, i hvilke nævnet traf endelig afgørelse i 2008,udgjorde den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 71 kalen-derdage. I 20 pct. af sagerne traf nævnet afgørelse senest 9dage efter modtagelsen af sagen i nævnet. 50 pct. af sagerneblev afgjort senest 29 dage efter sagens modtagelse i nævnet,og 80 pct. af sagerne var afgjort inden 98 dage.
3
Det bemærkes dog i den forbindelse, at nævnet ofte tilkendererstatning over flere gange, f.eks. hvis kun en del af de frem-satte krav er dokumenterede. I en sådan situation tilkendernævnet erstatning for de dokumenterede krav og anmoder omtilsendelse af dokumentation for resterende krav. Der må på-regnes en ny sagsbehandlingstid på ca. 3 måneder i nævnet,når skadelidte har fremsendt yderligere dokumentation for re-sterende krav.Tilkendte erstatningsbeløb udbetales til skadelidte eller den-nes repræsentant gennem politiet i den politikreds, hvor an-meldelsen af lovovertrædelsen har fundet sted. Samtidig medfremsendelsen af afgørelsen til ansøger eller dennes repræ-sentant fremsendes kopi af afgørelsen til politiet med anmod-ning om, at beløbet udbetales. Beløbet udbetales herefter frapolitiet efter ca. 14 dage.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Erstatnings-nævnet.
4