Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag.
Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 22 af Gitte Lillelund Bech (V), Mogens Lykketoft (S), Steen Gade (SF), Tom Behnke (KF), Niels Helveg Petersen (RV) og Frank Aaen (EL), og der kan stemmes.
Afstemningen slutter.
For stemte: 93 (V, S, SF, KF, RV, EL og SIU), imod stemte: 18 (DF og LA), hverken for eller imod stemte: 0.
Forslag til vedtagelse nr. V 22 er vedtaget.
Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 21 af Naser Khader (LA) og Søren Espersen (DF) bortfaldet, og hermed er forespørgslen afsluttet.