PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2008) 0009 Bilag 3
Offentligt

5. august 2008

Jour.nr: 123-32-00001

GMA/mrn-sik

Høringssvar til forslag fra Europa Kommissionen om sikkerhedskrav

til legetøj (revision af legetøjsdirektivet) ifølge Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv KOM(2008) 9 endelig.

Europa Kommissionen forelagde 25. januar 2008 forslag om revision af

legetøjsdirektivet (KOM(2008) 9 endelig) for Europa-Parlamentet og Rå-

dets direktiv.

Forslagets formål er at højne sikkerheden for legetøj og samtidig garante-

re funktionen af det indre marked ved at fastsætte harmoniserede sikker-

hedskrav.

Forslaget er sendt i bred høring i EU-Specialudvalget for Vækst og Kon-

kurrenceevne og til en bred vifte af interesseorganisationer.

Høringssvarene, som oplistes her nedenfor, er en eftersendelse i forhold

til grundnotatet, som er sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketin-

gets Erhvervsudvalg til orientering.

Høringssvarene

Følgende parter har bemærkninger til direktivforslaget:

Forbrugerrådet, Videncenter for Allergi, Dansk Industri, Foreningen af

Legetøjsfabrikanter i Danmark, Dansk Erhverv og Fødevareinstituttet.

Parternes høringssvar, som oplistes under emner og efter artikler i forsla-

get her nedenfor, gengives i en forkortet version.

Generelle bemærkninger til forslaget

Dansk Industri

mener overordnet, at det er et velafbalanceret direktivfor-

slag. Desuden går Dansk Industri ud fra, at teksten til det nye legetøjsdi-

rektiv vil blive revideret, så den er i overensstemmelse med den aftale,

som blev indgået vedrørende Afgørelsen

om en ramme for fremtidig

produktlovgivning.

Afgørelsen, som blev vedtaget 21. februar 2008 i Europa-Parlamentet, er den del af va-

repakken, der bl.a. indeholder de fælles definitioner, der skal være i nye direktiver for

CE-mærkede produkter, ligesom den også bl.a. indeholder en beskrivelse af de forskel-

lige metoder, man har til overensstemmelsesvurdering (de forskellige moduler i den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/9

Foreningen af Legetøjsfabrikanter i Danmark

hilser den styrkede indsats

for en effektiv markedskontrol i EU velkommen, men er bekymrede over

den delvise overflytning af krav fra standarder til forslaget. Desuden er

Foreningen af Legetøjsfabrikanter bekymrede over den nye udvalgspro-

cedure, hvor der uden om CEN (Europæisk standardiseringskommitee)

kan ændres i visse dele af bilagene, særligt bilagene om de kemiske egen-

skaber og advarsler.

Dansk Erhverv

hilser revisionen af legetøjsdirektivet velkommen og fin-

der i store træk, at Kommissionens forslag er fornuftigt i forhold til at sik-

re mere sikkert legetøj til de europæiske forbrugere. Dansk Erhverv adva-

rer derfor mod ændringer af forslaget i Europa-Parlamentet og Rådet, der

i afgørende grad ændrer balancen mellem hensynet til legetøjssikkerhed

og hensynet til virksomhedernes mulighed for at gennemføre de nye reg-

ler.

Fødevareinstituttet

er generelt positiv over for de skærpede krav til de

kemiske indholdsstoffer i legetøj, som forslaget indeholder.

Videncenter for Allergi

støtter intentionen om at øge sikkerheden ved le-

getøj, både hvad angår krav til produkterne og en forbedret håndhævelse.

Forbrugerrådet

hilser forsigtigt direktivforslaget velkommen. Forbruger-

rådet foreslår, at der i forslaget tilføjes en ny komitologiprocedure gæl-

dende for alle essentielle sikkerhedskrav, som nævnes i forslaget. Dette

skal ske for at give mulighed for at agere hurtigt på ny udvikling uden

først at skulle gå gennem en lang fælles beslutnings- eller standardise-

ringsprocedure. Forbrugerrådet foreslår også en introduktion af ’forsig-

tighedsprincippet’ som basisprincip i forslaget. Dette forslag begrundes

med en mangel på data om de farer, som børn udsættes for, og at børn er

den mest sårbare forbrugergruppe.

Definitioner (kapitel 1, art. 2, art. 3 og art. 5)

Dansk Industri

har en forventning om, at definitionerne bliver i overens-

stemmelse med Afgørelsen.

Omkring fabrikantens forpligtelse og importørens forpligtelse (art. 3 og

art. 5) mener Dansk Industri, at det er bedre at bibeholde forslagets tekst i

3.6 og 5.3 (i forhold til Afgørelsen) omkring navn/adresse på henholdsvis

fabrikant og importør, idet det netop for legetøj ofte vil være vanskeligt at

få plads til fabrikantens og importørens navn og adresse. Dansk Industri

mener, at det må være fuldt tilstrækkeligt at have navn og adresse på em-

ballagen eller i et ledsagende dokument, da markedskontrollen vil finde

sted, mens produktet er i forsyningskæden.

globale metode). Også de moduler skal være enslydende i de enkelte direktiver i fremti-

den.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/9

Identifikation af erhvervsdrivende (kapitel 2, art. 8)

Dansk Industri

har en forventning om, at sidste afsnit i denne artikel bli-

ver slettet i overensstemmelse med Afgørelsen. Dette afsnit går på krav

om oprettelse af specielle systemer og procedurer for identifikation af tid-

ligere og senere aktører i forsyningskæden.

Væsentlige sikkerhedskrav (kapitel 3, art. 9)

Forbrugerrådet

gør opmærksom på en væsentlig fejl i forbindelse med

oversættelsen. Det drejer sig om artikel 9, hvor den danske version ikke

er identisk med den engelske version. I den engelske version står der:

”Toys shall not jeopardize the safety or health of users or third parties

when they are used as intended or in a foreseeable way, bearing in mind

behaviour of children”.

I den danske version står der:”Legetøj

må ikke indebære fare for sikker-

heden eller sundheden for brugerne eller andre personer, når det anven-

des til det beregnede formål eller på den måde, som børn

normalt

må

forventes at anvende det på”

Som det fremgår af uddragene af den danske og engelske version oven-

for, findes ordet ”normal” ikke i den engelske tekst længere. Det er meget

vigtigt, at det slettes fra den danske version af direktivet igen.

Advarsler (kapitel 3, art. 10)

Dansk Industri

Dansk Erhverv

ønsker i art. 10, stk 2 en præcisering af,

hvad der menes med, at advarsler om alder skal være ”displayed

at the

point of sale”.

Menes der fx skiltning i butikken, eller at køber i købs-

situationen klart skal kunne se aldersanvisningen?

Dansk Erhverv

ønsker ligeledes, at der udarbejdes en guide for, hvordan

virksomhederne konkret kan leve op til de nye bestemmelser om advars-

lers udformning og placering. Denne guide skal være færdig mindst et år

inden, direktivet træder i kraft, da der er en lang produktions- og leve-

ringstid for legetøj.

Foreningen af Legetøjsfabrikanter i Danmark

påpeger en misforståelse i

oversættelsen til dansk i art. 10, stk 2. Følgende fremgår af sidste afsnit i

den danske version: ”Der

opsættes på slagsstedet synlige, let læselige og

iøjnefaldende advarsler med angivelse af brugerens minimums- og mak-

simumsalder”.

Den engelske version lyder: “Warninings

specifying the

minimum and maximum ages for the users shall be visible, legible and

conspicuously displayed at the point of sale”.

Meningen er, at forbruge-

ren skal kunne se advarslen på legetøjet/æsken i købs-situationen og ikke,

at der skal være en særskilt skiltning i butikken. Foreningen af Legetøjs-

fabrikanter i Danmark foreslår derfor, at den danske og engelske version

af direktivteksten låner inspiration fra formuleringen omkring advarslen

for magneter, hvor det fremgår mere klart (EU Emergency Measure art.2,

stk 2). Her står der: ”Advarslen

skal fremstå tydelig og letlæselig på et

iøjnefaldende sted på emballagen eller skal på anden måde være anbragt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/9

på magnetlegetøjet, således at den er synlig for forbrugeren på salgsste-

det”.

Dansk Erhverv

bemærker til stk. 3, at oversættelsen af legetøjsadvarsler-

ne skal svare til de oversættelser, der allerede findes i legetøjsstandarden

– medmindre en indholdsmæssig ændring af advarslerne er tilsigtet.

Forbrugerrådet

er bekymret over den øgede brug af advarsler som erstat-

ning for at kræve, at fabrikanten markedsfører sikre produkter. Forbruger-

rådet mener, at advarsler kun bør supplere strengere sikkerhedstjek. Des-

uden bør advarsler tiltrække køberens opmærksomhed og bør fremgå bå-

de på selve legetøjet og på dets emballage. Forbrugerrådet lægger vægt

på, at advarslerne bør være synlige før købet, og at de bør give informati-

oner, både om iboende farer ved legetøjet og om den risiko, der er relate-

ret til brugen.

Generelle principper for CE-mærkningen (kapitel 3, art. 15)

Dansk Erhverv

hilser forslagets præciseringer af CE-mærkningen vel-

kommen. Sammen med de skærpede krav til importørers og distributørers

ansvar er det tilstrækkeligt, at fabrikanten skal sikre produktets overens-

stemmelse med kravene i direktivet. Dansk Erhverv er således imod de

meldinger, som er blevet luftet af visse politikere, om, at der skal gen-

nemføres tredjepartskontroller for alle produkter. Et sådant krav vil være

en stor økonomisk byrde for virksomhederne – særligt for de små virk-

somheder, der ikke har stordriftsfordele. Dansk Erhverv mener, at der bør

være metodefrihed i forhold til, hvordan virksomhederne sikrer, at deres

produkter lever op til de gældende regler. Det kan foregå ved stikprøve-

kontroller, ved egne test eller ved eksterne test, men det må være op til

virksomheden selv at tage ansvar for, at dens produkter lever op til reg-

lerne.

Overensstemmelsesvurderingesprocedure og EF-typeafprøvning

(kapitel 4, art. 18 & 19)

Forbrugerrådet

udtrykker bekymring med hensyn til CE-mærkningen, som

forbrugeren fejlagtigt tror, er et sikkerhedsmærke. Forbrugerrådet foreslår

derfor, at CE-mærket ikke skal på selve legetøjet, men kun anføres i den

tekniske dokumentation. Forbrugerrådet foreslår sammen med ovenstå-

ende en obligatorisk tredjepartskontrol for bestemte typer af legetøj, fx

legetøj til børn under 3 år og legetøj, som udgør et element af fare, som

ikke kan elimineres.

Samarbejde om markedstilsyn (kapitel 6, art. 40)

Dansk Erhverv

opfordrer til, at samarbejdet i stk 1 mellem de nationale

tilsynsmyndigheder styrkes og koordineres bedre end i dag. Eksempelvis

har medlemsvirksomheder i Dansk Erhverv oplevet, at der er forskellige

procedurer på tværs af EU-lande, hvis et produkt skal tilbagekaldes. Dette

er besværligt for virksomheder, der arbejder på tværs af det indre marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/9

Der bør være ens procedurer på tværs af de forskellige nationale myndig-

heder, og der skal være en enkelt indgang, når en virksomhed skal tilba-

gekalde eller tilbagetrække et produkt.

Udvalgsprocedure (kap kapitel 8)

Foreningen af Legetøjsfabrikanter i Danmark

foreslår, at CEN, som har

den teknisk ekspertise, inddrages i udvalgsproceduren.

Dansk Erhverv

mener, at der ved anvendelse af ekspertudvalg i art. 46,

skal ske en større inddragelse af ekspertisen i standardiseringsudvalget

for legetøjsstandarden.

Beskyttelsesklausul (kapitel 7, art. 41)

Dansk Erhverv

mener, at markedstilsynsmyndighederne i de forskellige

medlemslande i dag har en meget uensartet praksis, når de vurderer, om

et stykke legetøj er farligt. Der bør være en mere ensartet praksis på om-

rådet, så nogle medlemslande ikke indberetter produkter, som reelt ikke

er farlige, eller som blot fejler på de formelle krav.

Overgangsperiode (kapitel 10, art. 52)

Dansk Erhverv

finder det afgørende, at overgangsperioden på to år fast-

holdes. Det skal samtidig sikres, at forskellige guidelines og vejledninger

ligger klar mindst et år inden, de nye regler træder i kraft. Ellers kan virk-

somhederne ikke leve op til de nye regler.

Særlige sikkerhedskrav (bilag II, pkt. 4)

Forbrugerrådet

mener grundlæggende, at legetøj i fødevarer bør forbydes

helt, som fx i USA. Forbrugerrådet anfører, at ikke alle farer er medtaget i

forslaget. Forbrugerrådet ønsker strengere krav til emballagen for denne ty-

pe legetøj til også at omfatte indre luftvejsblokering samt krav om anven-

delse af specifikke advarsler.

Kommentarer til kemi-delen i forslaget

Følgende kommentarer til forslagets bilag II, del III relaterer sig til lege-

tøjs kemiske egenskaber.

Generelle bemærkninger til reguleringen af kemi i legetøj

Dansk Erhverv

bakker op om de fremlagte skærpelser til kemikalieind-

holdet i legetøj.

Dansk Industri

finder, at der ved udbygningen af kravene til kemikalie-

indholdet i legetøj er fundet en rimelig balance.

Foreningen af Legetøjsfabrikanter i Danmark

ser positivt på, at der er

krav til legetøj, som sikrer, at det ikke indeholder skadelig kemi, men an-

fører, at de nye krav til kemi skal gøres håndterbare i praksis. Det er

hverken muligt eller nødvendigt at teste al legetøj for overholdelse af

kravene. For at undgå meromkostninger, som ikke har relevans for børns

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/9

sundhed, bør der fastsættes en ensartet standard for, hvordan fabrikanter

generelt forventes at kunne påvise, at direktivets krav efterleves.

Forbrugerrådet

mener generelt, at Kommissionens forslag til de kemiske

egenskaber til direktivet har væsentlige mangler.

Kommentarer vedrørende reguleringen af CMR-stoffer

Videncenter for Allergi

Forbrugerrådet

mener ikke, at CMR-stoffer

(kræftfremkaldende stoffer, stoffer med effekter på arveanlægget, og stoffer

der skader fostre og forplantningsevnen)

bør forekomme i legetøj, og at

muligheden for at dispensere fra forbuddet kan medføre en utilstrækkelig

beskyttelse af børnene.

Forbrugerrådet

mener, at CMR-stoffer i kategori 1, 2 og 3 bør forbydes i

alle dele af legetøj, herunder også i dele, som ikke er tilgængelige. Herud-

over mener Forbrugerrådet, at koncentrationsgrænserne for CMR-stofferne

bør være lavere end dem, som er angivet i forslaget, da det er børn, som skal

beskyttes, og de er mere følsomme end voksne.

Fødevareinstituttet

mener, at forbuddet mod CMR-stoffer også bør gælde

de dele af legetøjet, som børnene ikke kommer i fysisk kontakt med, da le-

getøj ikke altid får den mest nænsomme behandling og ofte går i stykker.

I punkt 4 mener Fødevareinstituttet, at følgende bør tilføjes: ”[M]å kun an-

vendes i legetøj, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt.”. Herud-

over bør der for CMR-stoffer i kategori 3 også gælde, at der ikke må være

alternativer, således at der gælder de samme undtagelser for CMR-stoffer i

kategori 1, 2 og 3. Herudover bør der i evalueringen, foretaget af den rele-

vante videnskabelige komité, også tages højde for, at børn også eksponeres

for andre stoffer med tilsvarende effekter. De foreslår, at der i bilag II, om

Kemiske egenskaber punkt 4.1, tilføjes: ”Stoffets anvendelsesformål er af

den relevante videnskabelige komité blevet evalueret og fundet sikkert, især

hvad angår eksponering samt eventuelle kombinationseffekter, og …”.

Dansk Industri

mener, at det er hensigtsmæssigt at visse CMR-stoffer kan

tillades. I den forbindelse anbefaler de, at det nærmere præciseres, hvad

der menes med ”micro-structurally

distinct parts of toys”.

CMR-stoffer findes i 3 kategorier. For at et stof bliver klassificeret i kategori 1, skal der foreligge tilstrække-

lige beviser for en årsagssammenhæng mellem udsættelse for stofferne og skade på mennesker. For at et stof

bliver klassificeret i kategori 2, skal der foreligge tilstrækkelig dokumentation til at nære en stærk formodning

om, at stoffernes påvirkning af mennesker kan være kræftfremkaldende eller skade arveanlæggene eller for-

plantningsevnen hos mennesker. Denne stærke formodning skabes på grundlag af egnede langtidsforsøg med

dyr og andre relevante oplysninger. For stoffer i kategori 3 foreligger der ikke tilstrækkelige oplysninger til at

foretage en tilfredsstillende vurdering. Der er visse tegn fra relevante dyreforsøg, men de er dog utilstrækkeli-

ge til at klassificere stoffet i kategori 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/9

Foreningen af Legetøjsfabrikanter i Danmark

anfører om CMR-stoffer,

at kravene som udgangspunkt er fornuftige, men at der er en række ude-

stående spørgsmål omkring, hvordan den enkelte virksomhed kan doku-

mentere, at den ikke overskrider kravene. De mener, at en lang række af

CMR-stofferne aldrig vil kunne findes i legetøj, da de ikke bliver brugt af

branchen.

Kommentarer til regulering af duftstoffer

Forbrugerrådet, Fødevareinstituttet

Videncenter for allergi

mener, at

man bør overveje, om brugen af duftstoffer overhovedet er berettiget i le-

getøj.

Med hensyn til reguleringen af duftstoffer anfører

Videncenter for Aller-

gi,

at intentionen med regulering af duftstoffer er god, men at den næppe

beskytter børn i praksis mod yderligere duftstofallergi. Reguleringen føl-

ger kosmetikdirektivet, hvor kravet om mærkning af visse duftstoffer

primært har til formål at informere personer, som allerede har duftstofal-

lergi. Mærkning af legetøj vil ikke beskytte børn mod, at duftstofallergi

opstår.

Videncenter for allergi ser et forbud mod visse allergifremkaldende stof-

fer i legetøj som et fremskridt. Forbuddet er magen til reguleringen i

kosmetikdirektivet, men reguleringen i kosmetikdirektivet yder ikke en

effektiv beskyttelse mod allergi.

Forbrugerrådet

mener, at især duftstoffer, der er klassificeret som allergi-

fremkaldende, bør være forbudte, og andre stoffer, der er klassificeret som

sensibiliserende ved inhalation og hudkontakt, heller ikke burde være tilladt

i legetøj.

Dansk Erhverv

bakker op om de foreslåede skærpelser omkring parfume-

stoffer i legetøj. Dansk Erhverv er dog imod et eventuelt forbud mod alle

parfumestoffer i legetøj, idet der vil være tale om unødig overregulering,

som ikke bygger på faktiske risikovurderinger.

Kommentarer til regulering af migration

af metaller

Listen af metaller er udvidet fra 8 til 19 stoffer, og grænseværdierne er

sænket.

Foreningen af Legetøjsfabrikanter i Danmark

anfører i den for-

bindelse, at de ikke er bekendt med, om det er undersøgt, om alle 19 stof-

fer udgør en risiko i forhold til legetøj. Legetøjsfabrikanterne mener, at

flere af stofferne ikke er giftige som sådan, og at der er tale om meget la-

ve grænseværdier. De er usikre på, hvorvidt der er udviklet testmetoder til

sikkert at påvise, at et produkt overholder kravet.

Foreningen af Legetøjsfabrikanter i Danmark anfører desuden, at udvi-

delsen af listen af grundstoffer mere hensigtsmæssigt kunne ske i stan-

Stoffer ”der vandrer” og har overførende egenskaber, fx hvis legetøjet puttes i munden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/9

dardiseringsregi, hvor den nødvendige ekspertise er til stede til at vurdere

relevansen af stofferne og foreskrive nødvendige og mulige testmetoder.

Forbrugerrådet

mener, at der ikke bør sættes migrationsgrænser til metal-

ler, men at der i stedet for bør være koncentrationsgrænser for disse elemen-

ter. Især bør der ikke sættes migrationsgrænser for metaller, som er CMR-

stoffer, da disse som udgangspunkt ikke bør være i legetøj. De spørger her-

udover til, om migrationsgrænserne kun gælder for legetøj, som er tørt,

skørt, pulverlignende, bøjeligt, flydende eller klæbrigt, og om der dermed

ikke gælder migrationsgrænser for andet legetøj.

Fødevareinstituttet

mener, at migrationsgrænserne, der er givet for de 19

metaller, bør gælde for alt legetøj, og at migrationsgrænserne skal opdateres

hver 5. år, som det er foreslået for CMR-stofferne. Det skyldes, at både det

tolerable daglige indtag (TDI) og viden om baggrundseksponering kan æn-

dre sig.

Herudover mener Fødevareinstituttet ikke, det er acceptabelt, at man konse-

kvent har beregnet migrationsgrænserne på baggrund af 10 % af TDI for

voksne mennesker, da børn er mere følsomme end voksne, og indtaget fra

andre kilder kan være så højt, at et ekstra indtag på 10 % fra legetøj vil be-

tyde, at mange børn vil overskride TDI’en for aluminium, arsen, barium,

cadmium, krom VI, bly, nikkel og organiske.

Forslag til præciseringer og yderligere regulering vedrørende kemi-

kalier

Fødevareinstituttet

mener, at stoffer som monomere

, opløsningsmidler,

farvestoffer og konserveringsmidler også bør være reguleret i legetøjsdirek-

tivet, da der også kan være problematiske stoffer inden for disse stofgrup-

per. Herudover mener de, at det ville være en god idé at tage udgangspunkt

i fødevarelovgivningen, da denne lovgivning også tager udgangspunkt i, at

stofferne kan indtages. Det er det samme, man kigger på, når der laves risi-

kovurderinger for legetøj.

Forbrugerrådet

mener, at der i direktivet bør indføres et forbud mod brugen

af PBT-stoffer (persistente, bioakkumulerende og giftige kemiske stoffer)

og vPvB-stoffer (meget persistente og meget bioakkumulerende stoffer)

pga. effekterne i miljøet, når legetøjet ender som affald.

Forbrugerrådet mener endvidere, at alle stoffer på EU’s liste over hormon-

forstyrrende stoffer bør forbydes i legetøj, og at man her bør anvende for-

sigtighedsprincippet, da børn bliver udsat for mange forskellig kemiske

stoffer, og disse stoffer sammen kan have en additiv effekt.

Et molekyle, som ved kemisk reaktion har evnen til at slutte sig sammen med andre

små molekyler til polymer, som ofte anvendes i plastik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/9

Forbrugerrådet påpeger, at kemiske stoffer, der er klassificeret som meget

giftige, sundhedsskadelige, ætsende, lokalirriterende, eller som ikke er klas-

sificerede, men som kan udgøre en sundhedsfare, ikke er omfattet af Kom-

missionens forslag. Stofferne bør reguleres ved komitologiprocedure.

For legetøj til børn under 3 år, mener Forbrugerrådet, at de regler som gæl-

der for materialer og genstande, der har kontakt til fødevarer, bør gælde for

legetøj til denne gruppe, og at der ikke må anvendes andre kemikalier end

dem, som er tilladt til fødevarekontakt. Grænserne kan dog ikke overføres

direkte pga. forskelle i migration til fødevarer og til spyt eller sved, som

man oftest anvender ved risikovurdering af legetøj. Forbrugerrådet foreslår,

at man anvender komitologiproceduren.

Forbrugerrådet foreslår også, at mærkningsreglerne for farlige kemiske stof-

fer ikke kun bør gælde for kosmetik, der også er legetøj, men også bør gæl-

de for andet legetøj, der også anses for at være kemiske blandinger.