PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2008) 0009 Bilag 4
Offentligt

Sikkerhedsstyrelsen

[email protected]

28. marts 2008

Helen Amundsen

Dok. 57952/ps

Kommissionens direktivforslag for legetøj (2008/0018 (COD))

Hermed følger som lovet i Forbrugerrådets høringssvar af 14. marts 2008 om

Kommissionens direktivforslag for legetøj (2008/0018 (COD)) en oversættelse til

dansk af høringssvaret.

I forbindelse med gennemgangen af den danske version af direktivforslaget er For-

brugerrådet blevet opmærksom på en væsentlig fejl i forbindelse med oversættel-

sen. Det drejer sig om artikel 9, hvor den danske version ikke er identisk med den

engelske version.

”Toys shall not jeopardize the safety or health of users or third parties when they

are used as intended or in a foreseeable way, bearing in mind behaviour of chil-

dren”

”Legetøj må ikke indebære fare for sikkerheden eller sundheden for brugerne eller

andre personer, når det anvendes til det beregnede formål eller på den måde, som

børn

normalt

må forventes at anvende det på”

Som det fremgår af ovenstående uddrag af den danske og engelske version, findes

ordet ”normal” ikke i den engelske tekst længere. Der har været mange og lange

diskussioner om netop ordet normal, da det bl.a. har betydet, at der i standardise-

ringssammenhæng er opstået meget forskellige fortolkninger af ordet. Det er derfor

meget vigtigt, at det ikke indføres i direktivet igen. Forbrugerrådet skal derfor op-

fordre Sikkerhedsstyrelsen til at gennemgå direktivet for lignende eventuelle over-

sættelsesfejl.

Sammenfatning

Rådets direktiv 88/378/EØF

regulerer sikkerheden af legetøj i Europa. Direktivet

er et ny metode-direktiv, som skitserer væsentlige sikkerhedskrav. De europæiske

standardiseringsorganisationer har udviklet standarder, der understøtter disse væ-

sentlige krav: EN 71 (CEN), EN 50088 og EN 62115 (CENELEC) er de mest rele-

vante.

Direktiv 88/378/EØF af 3. maj 1988 vedrørende sikkerhedskrav til legetøj

1/15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Kommissionen vedtog et forslag om revision af det gældende EU-direktiv

om legetøjssikkerhed den 25. januar 2008. Dette forslag vil nu blive underlagt en

fælles beslutningsprocedure.

Forbrugerrådet hilser Kommissionens forslag om et revideret direktiv om legetøjs-

sikkerhed velkommen, men med en række forbehold. Vi har opfordret til en opda-

tering af direktivet, så det afspejler udviklingen inden for design og fremstilling af

legetøj og den større viden om risiciene ved disse, som vi har fået gennem de sene-

ste tyve år. Imidlertid lykkes det ikke det reviderede direktiv at sikre den nødven-

dige beskyttelse af vores børn. Forbrugerrådet anser følgende aspekter for at være

særligt vigtige:

1. Indførelse af komitologiprocedure

Vores bekymringer:

Det bekymrer os, at der ikke er indtænkt en større grad af fleksibilitet i det foreslå-

ede reviderede direktiv med henblik på at gøre det muligt hurtigt at tilpasse det til

nye risici.

Vores krav:

Vi ønsker, at der indføres en komitologiprocedure, som gælder for alle de af direk-

tivets bestemmelser, der understøtter de væsentlige sikkerhedskrav. Det er den

eneste procedure, der vil gøre det muligt hurtigt at tilpasse direktivet til ny udvik-

ling, uden at det skal igennem en lang fælles beslutningsprocedure eller en standar-

diseringsprocedure.

2. Farlige kemikalier ud af legetøjet

Vores bekymringer:

Hvad angår farlige kemiske stoffer, indeholder forslaget ganske vist et forbud mod

CMR-stoffer (kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer), men

det gælder kun for de tilgængelige dele i legetøj, og der lægges op til undtagelser,

som vil gøre det nemt at omgå dette forbud. Desuden lægges der ikke op til foran-

staltninger for andre problematiske stoffer, fx hormonforstyrrende stoffer. Vi finder

det uacceptabelt, at legetøj kan indeholde farlige kemiske stoffer.

Desuden mener vi, at listen over allergener, der skal forbydes i legetøj, ikke er

tilstrækkelig – den omfatter kun visse duftstoffer, til trods for at mange andre stof-

fer også kan fremkalde allergi.

2/15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vores krav:

Vi ønsker et totalt forbud mod CMR-stoffer og andre særligt problematiske kemi-

kalier. Vi opfordrer også til et totalt forbud mod allergifremkaldende og sensibilise-

rende kemikalier.

3. Obligatorisk EF-typeafprøvning for visse typer legetøj

Vores bekymringer:

Vi skal endnu en gang understrege vores bekymringer med hensyn til CE-mærket,

som forbrugerne fejlagtigt tror er et sikkerhedsmærke. Vi mener ikke, at CE-

mærket bør sidde på selve legetøjet, men kun fremgå af den tekniske dokumentati-

on. Det nuværende system for CE-mærkning (som producenterne fremviser uden

nogen tredjepartskontrol) på legetøj er ikke en garanti for sikkerhed, selv om det er

sådan, de fleste forældre opfatter det.

Vi må derfor tage afstand fra, at det foreslåede reviderede legetøjsdirektiv ikke

lægger op til obligatorisk EF-typeafprøvning (tredjepartsafprøvning) af visse typer

legetøj.

Vores krav:

Tredjepartscertificering skal være obligatorisk for visse typer legetøj, fx legetøj til

børn under tre år, legetøj, der udgør en risiko, som man ikke kan se bort fra (fx

legetøjsstrygejern, der opvarmes), og legetøj, der tidligere har forårsaget alvorlige

ulykker (fx legetøj, der indeholder magneter).

4. Specifikke krav til advarsler

Vores bekymringer:

Vi er bekymrede over den øgede brug af advarsler og mærker som erstatning for

krav om, at det legetøj, producenterne sender på markedet, er sikkert. Advarsler og

mærker bør kun være et supplement til strenge sikkerhedsforanstaltninger.

Vores krav:

Hvis advarsler skal give mening, skal de fange køberens opmærksomhed og fore-

findes både på selve legetøjet og på emballagen. De vigtigste advarsler (fx at lege-

tøjet ikke er egnet til børn under tre år) bør være synlige inden købet. Vi mener

endvidere, at advarslerne altid bør oplyse om både risici ved selve legetøjet og

risici forbundet med brugen af legetøjet.

3/15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Krav til legetøj i fødevarer

Vores bekymringer:

I mange lande, bl.a. USA, er det forbudt at lægge legetøj i æsker med morgen-

madsprodukter eller i chokoladeæg. Vi finder det ikke acceptabelt, at de europæi-

ske børn fortsat skal udsættes for risici, der kunne undgås.

Forbrugerorganisationerne har længe opfordret til, at der indføres krav til legetøj i

fødevarer i lovgivningen. Selvom det reviderede direktiv indeholder nye krav til

legetøj i fødevarer, går det ikke langt nok. Det største problem er, at det ikke be-

skæftiger sig med alle de risici, der er forbundet med legetøj i fødevarer.

Vores krav:

Vi ønsker, at de foreslåede krav skærpes, således at alle risici ved kombinationen af

legetøj og fødevarer omfattes. Vi skal særligt opfordre til, at kravene til legetøjets

emballage omfatter alle mulige risici, herunder blokering af de indre luftveje. End-

videre bør der være krav om specifikke advarsler på disse produkter.

6. indførelse af forsigtighedsprincippet

Vores bekymringer:

Det bekymrer os, at forsigtighedsprincippet

ikke er blevet medtaget som et grund-

læggende princip i direktivet. Det anser vi for at være en ubetinget nødvendighed

på dette område.

Vores krav:

Eftersom der ikke foreligger tilstrækkelige data om risiciene for børn, og børn til-

hører den mest sårbare del af befolkningen, er den eneste acceptable løsning, at

forsigtighedsprincippet indføres som retsgrundlag for direktivet.

Ifølge hvilket et produkt kan fjernes fra markedet, hvis der er mistanke om, at det kan være farligt.

4/15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det følgende vil vi uddybe disse vigtige punkter, som der bør tages højde for med

henblik på at sikre det højest mulige beskyttelsesniveau for børn.

1. Indførelse af komitologiprocedure

Vi opfordrer til, at der

indføres en udvalgsprocedure (komitologi) efter for-

skriftsproceduren med kontrol

med henblik på at gøre det muligt på en nem og

fleksibel måde at ændre og opdatere legetøjsdirektivet som følge af for eksempel

ændringer i markedet (fx nyt legetøj) eller nyidentificerede risici. Med denne pro-

cedure kan man undgå at skulle igennem en lang fælles beslutningsproces eller

udelukkende at være afhængig af standardiseringsprocedurer. Sidstnævnte er ofte

langsommelige, og de europæiske standarder yder ikke altid et tilstrækkeligt be-

skyttelsesniveau. Endvidere bør standardisering ikke bruges til at afgøre meget

politiske spørgsmål, fx fastsættelse af grænseværdier for kemikalier, støj og ha-

stighed. Komitologiproceduren ville således være et alternativ til standardisering i

visse tilfælde. Det bør altid afgøres fra sag til sag, om sikkerhedskravene bør fast-

sættes på politisk niveau (dvs. gennem komitologi eller gennem fælles beslutnings-

tagning), eller om de kan lægges ud til standardiseringsorganerne.

I den forbindelse glæder vi os over Europa-Parlamentets nylige beslutning

, der

opfordrer Kommissionen til ”at følge en metode, hvor særlige foranstaltninger til

gennemførelse af centrale krav skal vedtages ved komitologi efter forskriftsproce-

duren med kontrol”. Behovet for en udvidelse af komitologiproceduren til centrale

sikkerhedskrav i direktivet var også blandt anbefalingerne i den nylige undersøgel-

se fra Europa-Parlamentet om sikkerhed og ansvar i forbindelse med legetøj

Selvom det glæder os, at komitologiproceduren med kontrol er blevet medtaget i

forslaget, er det fortsat begrænset til blandet andet godkendelse af CMR-stoffer og

tilsætning af allergifremkaldende duftstoffer. Brugen af komitologiproceduren bør

ikke begrænses til visse afsnit i bilagene, men bør udvides til alle bestemmelser i

direktivet, der understøtter de væsentlige sikkerhedskrav. Derfor bør komitologi-

proceduren gælde for alle punkterne i bilagene til direktivet.

I praksis ville det betyde, at komitologiproceduren for eksempel kunne bruges til:

at afgøre, hvilke produkter der falder inden for eller uden for direktivets

anvendelsesområde (bilag I) med henblik på at undgå ikke-regulerede pro-

dukter på markedet, der ligger på grænsen af det tilladelige

“Farligt legetøj fremstillet i Kina”, Europa-Parlamentets beslutning af 26. september 2007 om pro-

duktsikkerhed, især sikkerhedskrav til legetøj.

Study on safety and liability issues relating to toys, Policy Department, Økonomisk og Viden-

skabelig Politik, januar 2008.

5/15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at identificere legetøj, hvor der er behov for en EF-typeafprøvning (tredje-

partskontrol), fx legetøj, der af funktionelle årsager ikke kan designes til at

udelukke alle risici

at påvise, når nødvendige specifikationer, der supplerer de væsentlige krav

– så som forbud mod produkter eller stoffer, grænseværdier for kemikalier

eller legetøjets støj eller fart – ikke er selvkørende. De mere detaljerede

specifikationer, fx om hvordan man måler disse grænseværdier, kunne

overlades til de tekniske komiteer i standardiseringsorganerne.

Endelig er det væsentligt, at de større interessenter får lov til at deltage i komitolo-

giproceduren fremover. På nuværende tidspunkt er forbrugerne, ligesom erhvervs-

siden, repræsenteret i Kommissionens ekspertgruppe vedrørende legetøj

. Imidler-

tid er denne gruppe af en rent informativ art og ikke omfattet af direktivet. Derfor

er der behov for, at udvalgsproceduren, som kun tillader deltagelse af repræsentan-

ter for medlemslandene – og på et senere stadie medlemmerne af Europa-

Parlamentet – suppleres af et rådgivende udvalg, som omfatter repræsentanter for

interessegrupperne (CEN

, CENELEC

, ANEC, BEUC, TIE

m.fl.), og at der er

tale om en balanceret repræsentation. EU-direktivet om miljøvenligt design af

energiforbrugende produkter (2005/32/EF) kan bruges som model herfor.

2. Farlige kemikalier ud af legetøjet

Bly, ftalater, nitrosaminer, flygtige kemiske forbindelser så som formaldehyd og

fenol - en blanding af kemikalier, hvoraf nogle kan udgøre en risiko for børns

sundhed og miljøet, i alt legetøj, lige fra trælegetøj og dukker til gummiænder og

strandlegetøj. Efter vores mening er Kommissionens forslag vedrørende de kemi-

ske krav behæftet med nogle fundamentale mangler.

I en omfattende undersøgelse, der blev offentliggjort i 2006

, påviste Verdenssund-

hedsorganisationen (WHO), at børns udsættelse for kemikalier kan medføre kræft,

hjertesygdomme og kroniske luftvejslidelser senere i livet. Rapporten sætter fokus

på børns særlige modtagelighed i forhold til voksne på forskellige alderstrin, for-

skellige organer og scenarier for udsættelse. Rapporten fastslår, at den periode i

barnets udvikling, hvor udsættelsen sker, kan være af lige så stor betydning som

Ekspertgruppe om implementeringen af Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-

ternes lovgivning om sikkerhedskrav til legetøj

CEN: Comité Européen de Normalisation – European Commitee for Standardisation

CENELEC : Comité Européen de Normalisation Electrique – European Committee for Electrotech-

nical Standardisation

TIE : Toy Industries of Europe, an Action Group for the European Toy Industry

Principles for evaluating health risks in children associated with exposure to chemicals, Ver-

denssundhedsorganisationen, 2006. http://whqlibdoc.who.int/publications/2006/924157237X_eng.pdf

6/15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omfanget af udsættelsen. For eksempel er et barns lunger endnu ikke fuldt udvikle-

de, når det er otte år, og udviklingen af lungerne kan ændres af kemiske stoffer,

som forårsager akutte vejrtrækningsproblemer i barndommen og kan medføre kro-

niske luftvejslidelser senere i voksenalderen. Denne undersøgelse bekræfter beho-

vet for at anlægge et forsigtighedsprincip i lovgivningen om børns sikkerhed gen-

nem et forbud mod brugen af farlige kemiske stoffer.

2.1.

CMR-stoffer

I princippet bør

CMR-stoffer

, inklusive kategori 3, forbydes i alle dele af lege-

tøj,

hvad enten de er tilgængelige eller ej. Børn har brug for særlig beskyttelse, og

forsigtighedsprincippet bør anvendes. Det haster derfor med at få forbudt kemikali-

er, som kan have alvorlige sundhedsmæssige implikationer, i legetøj, selvom de

negative effekter endnu ikke er fuldt videnskabeligt bevist.

Endvidere bør det bemærkes, at bestemmelserne i det gældende kosmetikdirektiv

udelukker CMR-kemikalier (artikel 4b):

”Anvendelse i kosmetiske midler af stoffer, der er klassificeret som værende

kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske, kategori 1, 2 eller

3, i bilag I til direktiv 67/548/EØF, skal forbydes.”

Selv om det nylige forslag fra Kommissionen om at omarbejde kosmetikdirektivet

til en forordning indeholder undtagelser fra forbuddet mod CMR-stoffer, går det

langt videre end den beskyttelse, der ydes af det reviderede legetøjsdirektiv. Dette

er ikke acceptabelt, og der er ingen grund til, at der skulle gælde lempeligere regler

for legetøj.

CMR kategori 1: Stoffer, der er kræftfremkaldende for mennesker. CMR kategori 2: Der næres

stærk formodning om, at stofferne er kræftfremkaldende for mennesker. CMR kategori 3: Stoffer, der

mistænkes for at være kræftfremkaldende for mennesker på grundlag af tilgængelig viden, men denne

viden er endnu ikke tilstrækkelig til at klassificere dem i kategori 2.

Direktiv 76/768/EØF

7/15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig indebærer EU-lovgivningen om farlige stoffer og præparater

, at der ikke

skal tages notits af CMR-stofferne, hvis de forefindes i meget små mængder (dvs.

0,1% for CMR-kategori 1 og 2, 1% for kategori 3). Kommissionens forslag kræver

anvendelse af disse CMR-koncentrationsgrænser i legetøj. Efter vores mening er

disse grænser for høje, da detektionsgrænserne for CMR-stoffer i legetøj bør være

meget lave. Det er almindelig praksis, at fastsætte en specifik koncentrationsgrænse

endda lavere end 0,01% for meget potente kræftfremkaldende stoffer, når det vur-

deres, at de udgør en særlig risiko for forbrugernes sundhed. Vi mener derfor, at

det vil være velbegrundet at fastsætte lavere koncentrationsgrænser for CMR i

legetøj, end hvad der kræves i forslaget, hvilket bør skrives ind i direktivet med

henblik på at beskytte vores mest sårbare borgere.

2.2.

Allergifremkaldende og sensibiliserende kemikalier

Vi støtter Europa-Parlamentets resolution om legetøjssikkerhed fra september 2007

til, hvor der opfordres til at

forbyde alle duftstoffer (ikke kun de allergifremkal-

dende) og sensibiliserende stoffer.

Desværre lægger Kommissionens forslag kun op til et forbud mod 38 allergifrem-

kaldende stoffer og obligatorisk mærkning af 26 andre allergifremkaldende duft-

stoffer. Lignende krav findes allerede i det gældende kosmetikdirektiv (hvor 35 er

forbudt og 26 kræves mærket).

Efter vores mening er disse krav ikke tilstrækkelige. Duftstoffer (fx i kosmetiske

produkter) er anerkendt som den vigtigste årsag til allergi. Allerede i 2002

viste

en undersøgelse, at allergicentre over hele verden (fx Danmark, Singapore, Slove-

nien og USA, men ikke Storbritannien) kunne rapportere om en stigning i fore-

komsten af duftallergi i sidste årti. Dette kunne forklares med det stigende antal

produkter med tilsat duft (fx kosmetik, husholdningsartikler, luftfriskere, legetøj).

Det er almindeligt anerkendt, at allergi, herunder astma, kan bryde ud i alle aldre,

men undersøgelser har vist, at de fleste mennesker udvikler de første symptomer,

inden de bliver ti år. Vi mener derfor, at brugen af duftstoffer, især stoffer klassifi-

ceret som allergifremkaldende, bør forbydes i legetøj.

Direktiv 1999/45/EF

of Fragrance Allergy. Pamela L. Scheinman, New England Medical Center, Boston,

Mass., USA. Dermatology 2002;205:98-102.

Prevalence

8/15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere lægger Kommissionens forslag ikke op til krav til brugen af sensibilise-

rende stoffer, kun til allergifremkaldende duftstoffer. Vi opfordrer til, at alle stof-

fer, der klassificeres som sensibiliserende (ved indhaleren, hudkontakt mm.) forby-

des i legetøj. Dette er endnu mere velbegrundet for legetøj, som kan tages i mun-

den, legetøjskosmetik og legetøj, der kan anses for at være præparater (fx maling,

fingermaling osv.).

2.3.

Migrationsgrænser

Kommissionens forslag fastsætter migrationsgrænser for elementer/tungmetaller

(hvoraf nogle er klassificeret som CMR, fx bly, cadmium, krom (VI) og nikkel),

der ikke må overskrides i legetøjets tilgængelige dele.

I denne forbindelse skal vi, på linje med vores krav om et forbud mod CMR-stoffer

i alle dele af legetøj, opfordre til, at disse

grænseværdier for elementer også

gælder for ikke-tilgængelige dele af legetøjet.

Vi mener imidlertid, at disse

grænseværdier bør baseres på indholdet

af elementer i legetøjet frem for ele-

menternes migrationspotentiale (ikke mindst fordi der ikke findes harmoniserede

testmetoder for elementers migration).

Endelig indeholder Kommissionens forslag kun migrationsniveauer for tørre, skrø-

belige, pulverlignende eller bøjelige samt flydende eller klæbrige legetøjsmateria-

ler. Det betyder, at for alle andre legetøjsmaterialer (så som papir, plastik, keramik

og metalmaterialer, inklusive deres belægning – som er de mest almindelige mate-

rialer i legetøj) lægges der ikke op til nogen grænser. Dette er en alvorlig udeladel-

se.

2.4.

Særligt problematiske stoffer (SVHC), eksklusive CMR

2.4.1. PBT og vPvB

Persistente, bioakkumulerbare og toksiske kemikalier (PBT) og meget persistente,

stærkt bioakkumulerbare kemikalier (vPvB) anses for at være særligt problemati-

ske stoffer.

Direktivet bør beskæftige sig med brugsfasen og den dermed forbundne udsættelse

af børn for kemikalier indeholdt i legetøj, og der er stærkt brug for foranstaltninger

til nedsættelse af risikoen. Bortskaffelsen af legetøj kan også have en stor indvirk-

ning på miljøet. Det er derfor også nødvendigt at mindske effekterne af kemikalier

indeholdt i legetøj, som frigøres i miljøet. De mulige effekter omfatter direkte tok-

siske effekter, eutrofiering, iltsvind, tab af arter og hormonforstyrrelse. Derfor bør

der indføres et

forbud mod brugen af PBT- og vPvB-kemikalier

i direktivet.

9/15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4.1. Hormonforstyrrende kemikalier

Hormonforstyrrende stoffer er stoffer, der ligner hormoner, specielt skjoldbrusk-

og kønshormoner (fx ftalater, som allerede er blevet delvist forbudt). De kan binde

hormoner til receptorer og dermed forstyrre hormonsystemerne og have uønskede

virkninger. Både dyr og mennesker kan påvirkes.

I forbindelse med implementeringen af EF-strategien vedrørende hormonforstyr-

rende stoffer

udarbejdede Kommissionen en kandidatliste over hormonforstyr-

rende kemiske forbindelser. I 2004

indeholdt denne liste 553 stoffer, hvoraf 66

blev identificeret som prioriterede stoffer med beviseligt hormonforstyrrende egen-

skaber (kategori 1). En nylig undersøgelse fra DHI bestilt af DG Miljø

udvider

EU’s prioriterede liste fra 66 til 194 kemikalier.

Endvidere er der et kendt, potentielt problem med frigørelsen af hormonforstyrren-

de stoffer fra materialer, der er i kontakt med drikkevand og vand på flaske. De

hormonforstyrrende stoffer behandles også specifikt i EU’s ramme for vandpoliti-

ske foranstaltninger. Ifølge EU’s nye kemikaliepolitik (REACH) er disse stoffer

omfattet af godkendelsesproceduren som stoffer med tilsvarende egenskaber, som

vil blive identificeret fra sag til sag. Der skal ske en revision af REACH med hen-

blik på at sikre, at de hormonforstyrrende stoffer følger substitutionsplanen, men

denne forventes dog ikke før 2013.

Endelig udsættes børn lige som alle andre befolkningsgrupper dagligt for kombina-

tioner af forskellige kemiske stoffer. Disse kemikalier interagerer, hvilket fører til

synergistiske og akkumulerende effekter på sundhed og miljø. Nylige undersøgel-

ser

har påvist, at hormonforstyrrende stoffer, som hver for sig kun har en lille

effekt, kan medføre store additive effekter, når de kombineres med andre lignende

kemikalier.

Vi mener således, at der straks bør anlægges en forsigtighedstilgang til de hormon-

forstyrrende stoffer i legetøj med henblik på at beskytte børnene. Vi ønsker derfor

til, at

alle hormonforstyrrende kemikalier på EU’s prioriterede liste forbydes i

legetøj.

COM (1999)706

SEC(2004) 1372.

Study on enhancing the Endocrine Disrupter priority list with a focus on low production volume

chemicals, DHI, maj 2007.

http://ec.europa.eu/environment/endocrine/documents/final_report_2007.pdf

Christiansen, S. et al., 2008, og Mertzdorff, S. B. et al., 2007, tilgængelige på henholdsvis

http://toxsci.oxfordjournals.org/cgi/content/abstract/98/1/87

and

http://www.blackwell-synergy.com/doi/abs/10.1111/j.1365-2605.2007.00866.x

10/15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.5.

Andre farlige stoffer

Kemikalier, der falder ind under andre klasser af farlige stoffer så som ”meget gif-

tig”, ”giftig”, ”skadelig”, ”ætsende” og ”irriterende” samt ikke-klassificerede (eller

endnu ikke klassificerede) stoffer, som udgør en sundhedsmæssig fare, er ikke

omfattet overhovedet af Kommissionens forslag, hvilket er en alvorlig udeladelse.

Endvidere lægges der ikke op til systematiske procedurer til at identificere disse

stoffer på grundlag af for eksempel rapporter fra nationale håndhævelsesmyndig-

heder samt at fastsætte udelukkelse af stoffer eller grænser, når man identificerer et

problem. Man kunne forestille sig en forpligtelse fra nationale myndigheders og

markedsovervågningsorganers side til at indrapportere. Begrænsninger i brugen og

grænserne for disse kemikalier bør fastsættes og godkendes via komitologiprocedu-

ren.

2.6.

Materialer brugt i legetøj til børn under tre år

Vi ønsker, at der i legetøj til børn under tre år kun tillades de kemikalier, der alle-

rede er tilladt i materialer beregnet til kontakt med fødevarer i EU

. Ifølge EU’s

lovgivning bør materialer beregnet til kontakt med fødevarer ikke overføre kemiske

forbindelser til fødevaren i uacceptable mængder. Lovgivningen fastsætter speci-

fikke, restriktive foranstaltninger, fx migrationsgrænser for plastik og gummi.

EU’s lovgivning om materialer beregnet til kontakt med fødevarer kan naturligvis

ikke overføres direkte til legetøj på grund af forskellene i migrationsbetingelser.

Men vi mener, det er nødvendigt at gøre brug af denne lovgivning i legetøjsdirekti-

vet, når det gælder sikkerheden af børn under tre år. Igen kunne man fastsætte prin-

cippet i legetøjsdirektivet og overlade det til komitologiproceduren at fastsætte

detaljerne (testbetingelser, simulanter, grænser osv.).

2.7.

Krav til sammensætning og mærkning

Kommissionens forslag lægger kun op til krav til mærkning af indholdet af farlige

kemikalier i kosmetiklegetøj. Vi opfordrer til, at

krav om mærkning skal gælde

både for kosmetiklegetøj og legetøj, der kan anses for at være præparater

(fx

kemisæt til børn, fingermaling, modellervoks osv.).

Forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt

med fødevarer.

11/15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. EF-typeafprøvning bør være obligatorisk for visse typer legetøj

3.1. CE-mærkning

Det gældende direktiv har vist, at leverandørernes overensstemmelseserklæring

ikke i tilstrækkelig grad sikrer beskyttelsen af børn. Hvis leverandørerne hævder, at

legetøjet er fremstillet ifølge de harmoniserede standarder, der understøtter direkti-

vet, er der ikke behov for yderligere vurdering for at kunne sende legetøjet ud på

det europæiske marked. Denne mulighed fastholdes i den foreslåede revision af

direktivet. Mattel-sagen viste, at det var muligt at sende 22 millioner stykker lege-

tøj, som ikke overholdt den europæiske lovgivning om legetøj, ud på det globale

marked med et CE-mærke på.

Tilbagekaldelserne af Mattel-legetøj viste klart, at CE-mærket ikke er en garanti for

sikkerhed eller forbrugertillid, og at det ikke giver øget værdi for forbrugerne. Der

findes fortsat usikre CE-mærkede produkter på markedet i EU.

Som følge heraf ønsker vi

CE-mærkningen henvist til produktets tekniske do-

kumentation,

som den europæiske lovgivning også kræver. Der bør ikke fortsat

være en synlig mærkning på produktet, der forvirrer og vildleder forbrugerne.

3.2. EF-typeafprøvning

På nuværende tidspunkt kræves der kun EF-typeafprøvning, når producenten ikke

følger en standard, eller der ikke findes en standard for en bestemt risiko. Vi mener

imidlertid, at

EF-typeafprøvningen bør gøres obligatorisk for visse kategorier

af legetøj

(fx magnetisk legetøj), hvilket Mattel-tilbagekaldelserne i 2006 og 2007

også understregede nødvendigheden af.

Den lovgivningsmæssige situation i USA bevæger sig også i denne retning. Tred-

jepartskontrol vil måske snart blive obligatorisk for alt legetøj til børn under seks år

i USA som fastlagt i den ”Consumer Product Safety Reform Act”, der for nylig

blev vedtaget af Kongressen og Senatet. De to lovforslag skal nu igennem en for-

soningsproces, før de bliver til lov.

Efter vores mening bør følgende typer legetøj gennemgå en obligatorisk EF-

typeafprøvning:

Legetøj til børn under tre år (fx rangler)

Legetøj, der af funktionelle årsager ikke kan designes til at udelukke alle

risici (fx legetøj med en høj, tilgængelig overfladetemperatur og magnetisk le-

getøj)

12/15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Legetøj, der ved et uheld kan medføre alvorlige sundhedsmæssige skader

på barnet (fx legetøj, der indeholder en laser)

Legetøj, der tidligere har forårsaget alvorlige ulykker (jf. Rapex-

notifikationer)

Legetøj, der har givet anledning til betydelige bekymringer i forbindelse

med håndhævelse

Komitologiproceduren, der er beskrevet ovenfor, kunne være med til at identificere

og udvælge disse kategorier. Når kategorierne er identificeret, kunne der udarbej-

des en liste over disse i et bilag til direktivet.

Endelig må vi erkende, at EF-typeafprøvning, som kun udføres på prototyper, ikke

yder en fuldstændig garanti for legetøjets sikkerhed. Vi kan derfor fuldt ud støtte

anbefalingen i Europa-Parlamentets undersøgelse om legetøjssikkerhed og ansvar

om, at der skal ske en regelmæssig kontrol af produktionssystemerne som et sup-

plement til EF-typeafprøvningen. Endvidere mener vi, at det amerikanske Senats

nylige krav om en offentlig database er fornuftigt og bør implementeres i EU.

4. Advarsler

Forbrugerorganisationerne er generelt bekymrede over den stigende brug af advars-

ler og mærker, som ikke må medføre, at producenterne fritages fra en pligt til at

sikre, at legetøjet ikke udgør en undgåelig risiko eller fare for brugere eller tredje-

part.

mest relevante advarselsmærker,

dvs. mærker, der er nødvendige for en sik-

ker brug af legetøjet,

skal altid placeres synligt og på en måde, så de ikke kan

slettes,

på selve legetøjet og/eller på emballagen, således at forbrugeren kan læse

informationen inden købet. Dette omfatter f.eks. advarsler, der specificerer, at lege-

tøjet ikke er egnet til børn under tre år, ikke bør bruges i trafikken eller ikke bør

bruges på dybt vand. Især bør advarsler, der skal huskes, hver gang legetøjet bru-

ges, eller lang tid efter købet af legetøjet, mærkes permanent på både legetøjet og

emballagen.

Alle advarsler, der består af sætninger, bør indledes med ordet ”Advarsel”, så det er

klart for forbrugeren, at informationen vedrører sikkerhed. I forslaget gælder denne

bestemmelse kun for advarsler på legetøj, der ikke er egnet til børn under tre år.

13/15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s standardiseringsorganer

anbefaler en størrelse på bogstaverne på mindst 20

mm til produktinformation til forbrugerne på større flader. EU’s standard EN71-6

fastsætter imidlertid kun minimum 10 mm til denne advarsel, hvilket er for småt til,

at forældrene lægger mærke til det inden købet, blandt andet fordi der også er an-

den information, der ikke vedrører sikkerheden, på emballagen. Vi opfordrer derfor

til, at lovgivningen fastsætter en minimumdiameter for piktogrammet for legetøj,

der ikke er egnet til børn under tre år.

Af det forberedende notat til Kommissionens forslag fremgår det, at Kommissio-

nen vil opstille

retningslinjer for præsentationen af advarsler

sammen med

interessenterne. Vi byder dette forslag velkommen, men beklager, at det ikke er

klart nævnt i lovteksten.

Det bør være et krav, at advarsler oplyser om den

iboende skade/risiko

(fx hvilken

del, der kan forårsage en skade, eller legetøjets kemiske sammensætning) samt

risici forbundet med brugen

af legetøjet (fx risiko for kvælning eller kemisk kon-

taminering), og hvordan de kan undgås.

5. Krav til legetøj i fødevarer

Legetøj i fødevarer er forbudt i mange lande, herunder USA, og det burde også

være tilfældet i EU. På trods af flere dødsulykker og livsfarlige situationer kan vi

fortsat købe fødevarer indeholdende legetøj i EU.

Vi støtter derfor et forbud mod legetøj, der er forbundet med fødevaren på en sådan

måde, at legetøjet skal indtages for at komme til legetøjet, hvilket vil være et skridt

i den rigtige retning. Vi så også gerne de foreslåede specifikke krav til andre typer

legetøj i fødevarer i det reviderede legetøjsdirektiv blev skærpet som følger:

CEN/CENELEC Guide 11 on ‘Product information relevant to consumers - Guidelines for standard

developers’.

14/15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uanset barnets alder bør der defineres specifikke advarsler med angivelse

af, at produktet indeholder legetøj

Advarselsmærket må ikke være foldet eller krøllet sammen, da det kan

nedsætte læsbarheden af advarslen

Legetøj i fødevarer bør adskille sig klart fra fødevaren i farve, konsistens

og størrelse

Legetøjets størrelse bør ikke medføre en risiko for kvælning og bør ikke

passe ned i en testcylinder til små dele.

Selvom det er vigtigt, at lovgivningen kræver, at legetøj i fødevarer skal have deres

egen emballage, er det også stadig vigtigt, at emballagen ikke udgør en fare for

kvælning.

Det nuværende forslag angiver kun, at emballagen ikke må udgøre en risiko for

strangulering eller kvælning forårsaget af en udefrakommende blokering af luftve-

jene. Vi mener absolut, at det bør tilføjes, at risikoen for strangulering og kvælning

heller ikke må forårsages af en indefrakommende blokering.

6. Indførelse af forsigtighedsprincippet

(ikke kun i en indledende klausul)

Forsigtighedsprincippet bør indføres i det reviderede legetøjssikkerhedsdirektiv.

Dette er specielt vigtigt, hvad angår udsættelsen for kemikalier, men også relevant

for andre risici.

I mange tilfælde er det ikke muligt at basere foranstaltninger til risikoreduktion

eller produktspecifikationer på klare videnskabelige beviser for skader, da der

mangler videnskabelige data og ulykkesstatistikker. Da børn er en sårbar forbru-

gergruppe, er det berettiget at indføre forsigtighedsprincippet.

Fraværet af en ulykkeshistorie, et lille antal ulykker eller mindre alvorlige ulykker

med et bestemt stykke legetøj eller produkt må ikke føre til en antagelse om et lavt

risikoniveau. Dette bør fremhæves i direktivteksten.

Når det endelige holdningspapir fra vores europæiske organisationer ANEC og

BEUC er færdigbearbejdet, vil dette også blive fremsendt.

Med venlig hilsen

Mette Boye

Afdelingschef

Helen Amundsen

Ingeniør

Claus Jørgensen

Miljøpolitisk medarbejder

15/15