Erhvervsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2008) 0009 Bilag 4
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
17. september 2008
Dok. 65070/ps
Møde i Europaudvalget den 19. september 2008
Hermed Forbrugerrådets kommentarer til to af punkterne på Europaudvalgets
dagsorden den 19. september 2008:
Rådsmøde (konkurrenceevne) den 25.-26. september 2008
Pkt. 3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sikkerhedskrav til
legetøj (revision af legetøjsdirektivet). Udveksling af synspunkter. KOM (2008)
0009.
Forbrugerrådet ønsker:
1.
Indførelse af forsigtighedsprincippet
Forsigtighedsprincippet (dvs. at et produkt kan fjernes fra markedet, hvis der er
mistanke om, at det kan være farligt) er ikke sat ind som et grundlæggende prin-
cip i direktivet, ud fra den begrundelse at der ofte ikke foreligger tilstrækkelige
data om risici for børn. Men børn tilhører den mest sårbare del af befolkningen.
Dette er specielt vigtigt, hvad angår udsættelsen for kemikalier, men også rele-
vant for andre risici. Forbrugerrådet mener, at det er en ubetinget nødvendighed,
at forsigtighedsprincippet indgår som retsgrundlag i direktivet.
2.
Farlige kemikalier ud af legetøjet
Kommissionen lægger op til, at potentielt kræftfremkaldende, hormonforstyrren-
de eller andre skadelige stoffer stadig gerne må være i legetøj, dog med visse
begrænsninger. Det er uacceptabelt. Derfor bør der indføres et totalt forbud mod
skadelig kemi (de såkaldte CMR-stoffer) og mod alle allergifremkaldende og
andre sensibiliserende kemikalier. Vi mener for eksempel, at det skal være for-
budt at tilsætte parfume til legetøj. For selv om der er tale om skadelig kemi i
meget små mængder, viser forskning, at selv små mængder kan have uønskede
effekter.
3.
Obligatorisk tredjepartscertificering for visse typer legetøj
Obligatorisk tredjepartscertificering for visse typer legetøj, fx legetøj til børn
under tre år, legetøj, der udgør en risiko, som man ikke kan se bort fra (fx lege-
1/3