PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
KOM (2008) 0018 Bilag 3
Offentligt

10 argumenter imod CCS

Klima - timing.

CCS bliver – måske – færdigudviklet 2020-30. Det er for

sent til, at CCS kan bidrage med reduktioner i det omfang, der er behov for

inden 2050.

Energi. Energiregnskab. Klimaeﬀektivitet.

Det vil kræve ca. 40 pro-

cent mere energi at opfange ca. 85 procent af CO2’en. Når produktion af mere-

nergi, opførelse af CCS-anlæg, bygning af transportinfrastruktur og udslip fra

de forskellige CCS-aktiviteter medregnes, betyder det, at kun 70-75 procent af

CO2-udledningerne kan undgås. Den 1/3 til 1/4 som ikke opfanges, vil være

alt for meget, når man ser på det samlede budget for udledninger, der er ”til

rådighed” globalt.

Energiplanlægning.

CCS vil befæste vores afhængighed af fossile brændsler

og lede investeringerne væk fra et energisystem baseret på lavt energiforbrug og

vedvarende energi. CCS er et teknologisk ﬁx, der ved første øjekast forekommer

tiltrækkende for politikerne, fordi indgrebet retter sig mod energiforsyningen,

mens forbrugerne kan fortsætte en energi- og CO2-frådsende livsstil uden upo-

pulære politiske indgreb. CCS er en storskala-teknologi knyttet til store CO2-

udledere som kraftværker og sværindustri. CCS vil binde os til en centraliseret

energiforsyning baseret på kul og dermed vanskeliggøre udviklingen af et mere

decentralt baseret vedvarende energisystem.

Mennesker, samfund og miljø.

CCS vil forlænge kulalderen med de ska-

der på menneskers helbred, på natur og miljø og lokale samfund, der følger med

brydningen af kul. CCS kræver store mængder vand til køling, hvilket mange

steder vil føre til en skærpet kamp om ferskvand.

Oﬀentlig prioritering.

CCS kan kun udvikles med store oﬀentlige tilskud.

Disse midler kan ikke bruges to gange, så CCS er en konkurrent til investeringer

i vedvarende energi (VE) og energieﬀektivisering.

Finansiering.

Finansieringsbehovet vil være enormt. Et anlæg til opfang-

ning med pipelines til transport og anlæg til nedpumpning af den ﬂydende CO2

til undergrunden vil koste 5-25 mia. kr. Hertil skal lægges omkostninger til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

etablering af lager, drift og overvågning samt omkostninger i forbindelse med

brydning og transport af omkring 40 procent mere kul. Omkostningerne pr. ton

reduceret CO2 bliver så høje, at intet CCS-anlæg vil blive opført uden massiv

oﬀentlig støtte.

Sikkerhed.

Der kan ske lækage af CO2 fra kompressionsanlæg, pipelines,

injektionsanlæg og nye borehuller samt fra forkastninger, forladte dårligt for-

seglede borehuller og sprækker i undergrunden. Udsivende CO2 kan ødelægge

grundvand og sker det fra lagre i geologiske formationer under havbunden, vil

det påvirke havmiljøet negativt. Nedpumpning under tryk mistænkes for at kun-

ne udløse jordskælv.

Lageransvar.

NOAH mener, at operatøren af CO2-lageret skal pålægges

det fulde ansvar for mængden af CO2 i lageret. Operatøren skal derfor løbende

hensætte økonomiske midler for i tilfælde af udslip af CO2 ved uheld eller ufor-

udsete hændelser at kunne kompensere fuldt ud for udslippet gennem hurtig

anvendelse af andre sikre reduktionsteknologier. IPCC skønner, at 99 procent

af den lagrede CO2 ’med stor sandsynlighed’ vil forblive i lageret i 100 år, og

at 99 procent fortsat ’med sandsynlighed’ vil være fanget efter 1000 år, men tør

vi stole på det? EU lægger ligefrem op til, at selskaberne slipper for ansvaret

fra det øjeblik nedpumpningen ophører, hvorefter det overgår til det oﬀentlige.

Tidshorisonten for lagringen er så lang, at ansvaret og byrderne knyttet til lag-

rene i praksis efterlades til kommende generationer. Det er ikke bæredygtigt.

CDM.

Hvis CCS godkendes under CDM, får de rige lande fordelen via de

mange nye kreditter, som nedpumpningen af CO2 i udviklingslandenes under-

grund vil generere. Kvoteprisen vil falde, og den hjemlige reduktionsindsats vil

aftage. Det giver mindre plads til VE og energieﬀektiviseringer. Få, relativt ve-

ludviklede udviklingslande vil få størstedelen af projekterne – og den allerede

eksisterende skævhed i CDM vil øges.

10.

Oﬀentlig debat og accept.

Hos IEA og andre interessenter er man klar

over den risiko, der er forbundet med en voksende modstand mod CCS i of-

fentligheden, og industrien gør sig store anstrengelser for at påvirke politikerne

til hurtigt at give tilsagn om store oﬀentlige tilskud til forskning, udvikling og

demonstration af CCS. I 2006 stillede daværende miljøminister Connie Hede-

gaard i udsigt, at regeringen ville iværksætte en oplysningsindsats og oﬀentlig

debat om CCS. Det er ikke sket, så i dag er det reelt de store energiselskaber

Vattenfall og DONG, der sætter dagsordenen for CCS i Danmark.

Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N

Telefon: 35 36 12 12

e-mail: [email protected]