PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2007-08 (2. samling)
KOM (2008) 0040 Bilag 4
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

3.1/2.1/Fødevarestyrelsen

Den 18. marts 2008

FVM 518

RUNDNOTAT TIL

OLKETINGETS

UROPAUDVALG

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til

forbrugere

KOM (2008) 40 endelig

Resumé

Forslaget indebærer en revision og sammenskrivning af den eksisterende EU-lovgivning om

mærkning af fødevarer og næringsdeklaration. Forordningen finder anvendelse for alle for-

mer for fødevareinformation, og for alle fødevarer der skal markedsføres i EU. Dog omfatter

den ikke de vertikale mærkningsregler (f.eks. vin mærkning), som vil blive bibeholdt.

De væsentligste ændringer er en forenkling og opdatering af de horisontale mærkningsregler

bl.a. ved, at der skabes fælles rammer og fælles grundlag for både mærkning af færdigpakke-

de fødevarer og andre former for formidling af fødevareinformation. Forslaget introducerer

desuden et antal nye krav, herunder om obligatorisk næringsdeklaration på forsiden af en fø-

devares pakning.

Forslaget forventes samlet set ikke at indvirke på beskyttelsesniveauet i Danmark.

Baggrund

Kommissionen har med KOM (2008) 40 af 30. januar 2008 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation (dvs. mærkning m.v.) til forbru-

gerne. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den 20. februar 2008.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og skal behandles efter proceduren for fæl-

les beslutningstagen i TEF artikel 251.

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskri-

ver og reviderer eksisterende EU-regler. Det anses generelt som nødvendigt, at reglerne om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fødevareinformation er harmoniserede, således at det sikres, at forbrugerne kan træffe infor-

merede valg på tværs af grænserne, og at det indre marked for fødevarer fungerer uden hin-

dringer.

Formål og indhold

Kommissionens overordnede formål med forslaget er at sikre et højt niveau for beskyttelse af

forbrugernes sundhed og garantere deres ret til information ved at fastlægge generelle princip-

per om, og krav til fødevareinformation.

Med forslaget vil Kommissionen konsolidere og modernisere de gældende mærkningsbe-

stemmelser i Fællesskabet.

Generelle Mærkningsbestemmelser

Kommissionen søger at samle de gældende horisontale mærkningsbestemmelser i ét regelsæt,

der skaber fælles rammer og fælles grundlag for både mærkning af færdigpakkede fødevarer

og andre former for formidling af fødevareinformation. For ikke-færdigpakkede fødevarer er

det op til medlemsstaterne at fastlægge regler om mærkning, med den undtagelse, at der altid

skal oplyses om indhold af allergene ingredienser. Størstedelen af de gældende vertikale reg-

ler, såsom mærkningsbestemmelser medtaget i varestandarder, berøres ikke af forslaget.

Forslaget indebærer, at de vigtigste obligatoriske mærkningsoplysninger bibeholdes, herunder:



fødevarens betegnelse,



ingrediensliste,



datoen for mindste holdbarhed / sidste anvendelsesdato,



særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter,



oprindelsesland og



alkoholindhold af drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumeprocent alkohol.

Som noget nyt vil næringsdeklarationen og mærkning med indhold af allergene ingredienser

indgå i listen over obligatoriske angivelser. Forslaget indeholder krav om supplerende oplys-

ninger for specifikke typer eller kategorier af fødevarer, der har særlige egenska-

ber/karakteristika. Ændring af listen over obligatoriske oplysninger og fastsættelse af undta-

gelser i ekstraordinære tilfælde vedtages i komité-procedure.

Forslaget introducerer desuden et antal nye elementer, blandt andet med hensyn til udform-

ningen af de obligatoriske oplysninger. Mærkningen skal udformes, så der sikres en betydelig

kontrast mellem de trykte oplysninger og baggrunden, og i skriftstørrelse på mindst 3 mm på

emballager eller beholdere, hvis største yderflade måler over 10 cm

. Endvidere foreslår

Kommissionen, at alkoholholdige drikkevarer skal være omfattet af kravet om ingrediens-

mærkning, med undtagelse af øl, vin og spiritus.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Næringsdeklaration

For så vidt angår næringsdeklaration lægger forslaget op til en større revision af de gældende

regler med det formål, at næringsdeklarationens effektivitet bliver styrket med henblik på at

støtte forbrugeren i at vælge en afbalanceret kost. Næringsdeklaration skal i henhold til forsla-

get gøres obligatorisk, og indeholde oplysning om energi, fedt, mættet fedt, kulhydrater (med

særlig angivelse af sukkerarter) og salt. Det vil betyde, at den nuværende forenklede nærings-

deklaration udvides til at omfatte mættet fedt, sukker og salt. Protein vil derimod ikke længere

være omfattet.

Med forslaget vil det blive tilladt at supplere næringsdeklarationen med indholdet af nærings-

stofferne transfedt, umættet fedt, flerumættet fedt, polyoler, stivelse, kostfibre, proteiner samt

vitaminer og mineraler, såfremt de indgår i en betydelig mængde i fødevaren. Hvis indholdet

af en eller flere af de nævnte næringsstoffer anprises på varen, vil det være obligatorisk at næ-

ringsdeklarere det pågældende stof. Kommissionen tildeles beføjelsen til at ændre listerne

over obligatoriske og supplerende oplysninger.

Der lægges i forslaget op til, at de obligatoriske oplysninger skal være anført på forsiden af

fødevarers pakning. De næringsstoffer, der frivilligt kan næringsdeklareres, kan anføres sepa-

rat et andet sted på pakken, idet de dog skal præsenteres samlet og om muligt i en tabel, hvis

de ikke optræder på forsiden af pakken.

Kommissionen foreslår, at næringsdeklarationen som udgangspunkt anføres pr. 100 g/ ml.

Hvis næringsdeklarationen er angivet pr. 100 g/ml, kan der suppleres med oplysninger om

indholdet pr. portion, såfremt det klart fremgår, hvor mange portioner produktet indeholder.

Det er dog muligt alene at angive oplysningerne pr. portion, hvis fødevaren er pakket som én

portion. Regler for angivelse af portionsstørrelse som eneste angivelse for fødevarer, der sæl-

ges i pakninger, der indeholder flere portioner af fødevaren, som ikke er færdigpakket som

enkeltportioner vedtages i komité-procedure.

Med forslaget indføres et nyt koncept for angivelse af næringsstofindhold, idet varens indhold

(pr. 100 g/ml eller pr. portion) af energi og visse næringsstoffer skal angives i forhold til et

fastsat referenceindtag, der henviser til et vejledende dagligt indtag. Formålet med denne type

mærkning er, at vise hvor meget den pågældende fødevare giver forbrugeren af energi, fedt,

sukker, salt osv. i forhold til et samlet indtag af mad og drikke på én dag (referenceindtaget).

Forslaget åbner flere steder for vedtagelse af supplerende nationale bestemmelser. Som sup-

plement til de obligatoriske mærkningskrav vil medlemsstater kunne kræve supplerende obli-

gatoriske oplysninger om specifikke typer eller kategorier af fødevarer, der er begrundet i sær-

lige beskyttelsesværdige hensyn. Med hensyn til ingrediensmærkning af alkoholholdige drik-

kevarer kan medlemsstater desuden opretholde nationale bestemmelser, indtil der vedtages

fællesskabsbestemmelser. Medlemsstaterne har fortsat beføjelsen til at fastsætte nærmere reg-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ler for mærkning af ikke-færdigpakkede fødevarer. Kommissionen skal straks underrettes om

sådanne bestemmelser i henhold til en ny underretningsprocedure. I sidste ende træffer Kom-

missionen afgørelse i overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol.

Herudover vil det i henhold til forslaget være tilladt på nationalt plan at udforme frivillige

ordninger om næringsdeklarationens udtryksform og præsentationsmåde. Formålet er, at der

på sigt kan udvikles en ”best practice” på området i Fællesskabet. De nationale ordninger må

ikke være til hinder for den fri varebevægelighed. Såfremt Kommissionen finder, at en natio-

nal ordning er til hinder for det indre markeds funktion, kan den, efter at have orienteret den

Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, anmode den pågældende medlemsstat

om at ophæve eller ændre den nationale ordning.

Kommissionen er i henhold til forslaget tildelt beføjelsen til at vedtage gennemførelsesbe-

stemmelser med hensyn til udformningen af nationale ordninger.

Der er i forslaget optaget en overgangsperiode på tre år fra forordningens ikrafttrædelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Gældende dansk ret

Forslaget samler de gældende mærkningsbestemmelser i Fællesskabet, som fremover vil være

reguleret af en forordning. Reglerne vil dermed være umiddelbart anvendelige i Danmark.

Forordningen vil erstatte en række direktiver, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning

om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne lev-

nedsmidler (mærkningsdirektivet) samt Rådets direktiv nr. 90/496/EØF af 24. september 1990

om næringsdeklaration af levnedsmidler (næringsdeklarationsdirektivet).

De gældende regler, som er implementeret i henholdsvis bekendtgørelse nr. 1308 af 14. de-

cember 2005 om mærkning m.v. af fødevarer og bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om

næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler, skal ophæves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget forventes samlet set ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Det vil dog være væsentligt, at der tilvejebringes klare rammer for blandt andet kravet om næ-

ringsdeklaration, så forbrugerne beskyttes mod vildledning. Det vurderes, at forslaget vil kun-

ne have positive konsekvenser for sundheden, såfremt mærkningen bidrager til at fremme et

sundere valg af fødevarer.

Forordningen forventes at medføre en øget administrativ byrde i form af kontrol med overhol-

delse af nye krav. På den anden side vil kontrollen også blive lettet ved, at mærkningskravene

bliver standardiseret og forenklet. Samlet set vurderes nettoeffekten at være et uændret kon-

trolniveau, hvorfor forslaget ikke umiddelbart vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.

Eventuelle nye kontrolomkostninger som følge af anmodninger fra aktører om udformning af

nationale ordninger for præsentation af næringsdeklarationen vil blive afholdt inden for Fø-

devareministeriets rammer.

Hvad angår de foreslåede krav om mærkning med allergene ingredienser, mindste skriftstør-

relse samt kravet om, at oplysninger om varens navn, ingrediensliste og holdbarhed skal gives

i tidligere led end ved salg til den endelige forbruger, må en vedtagelse af forslaget forventes

at medføre en yderligere byrde for erhvervet, men samtidig lette de senere led. Eventuelle

meromkostninger forventes for størstedelen at være engangsudgifter.

Kravet om, at næringsdeklaration skal være obligatorisk, forventes ikke at medføre betydelige

forøgede udgifter for fødevarebranchen i Danmark, da industri og detailhandel tidligere har

oplyst, at der allerede er udbredt brug (op til 90 %) af frivillig næringsdeklaration. Det vurde-

res, at der for de fleste virksomheder vil være tale om engangsudgifter til ændring af emballa-

ge. De administrative omkostninger forventes at være forholdsvis store for f.eks. håndværks-

producenter, der ikke opererer med standardopskrifter ved fremstillingen af fødevarerne. For

disse typer af virksomheder vurderes der at være tale om løbende udgifter til udarbejdelse af

ændrede næringsdeklarationer hver gang et produkt fremstilles, medmindre denne type af

virksomhed eller produkt undtages fra kravet om obligatorisk næringsdeklaration. Der vil bli-

ve foretaget en nærmere undersøgelse af, om forslaget pålægger erhvervslivet urimelige admi-

nistrative byrder.

Høring

Forslaget er sendt i høring til en bred kreds af organisationer og myndigheder. Der er modta-

get følgende høringssvar:

Danske Slagtermestre (DS) peger på vigtigheden af, at der bliver vedtaget nationale, danske

foranstaltninger vedrørende ikke-færdigpakkede fødevarer. Derudover finder organisationen

det ønskeligt, at begrebet ”øjeblikkeligt salg” bliver uddybet, således, at det som minimum vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omfatte produkter, der skal sælges samme dag, som de er blevet pakket. Endeligt ønskes det,

at der kommer en definition af begrebet ”små mængder”.

Organisationen er generelt imod, at næringsdeklaration bliver obligatorisk. Kravet vil påføre

små virksomheder en meget stor administrativ byrde, og dette vil gå ud over mangfoldigheden

og udbuddet af nicheprodukter af høj kvalitet i specialfødevarehandlen. DS peger på, at for-

brugeren i disse typer af butikker vil kunne få mere information om en konkret vare mundtligt.

DS ønsker generelt nationalt fastsatte undtagelser fra den obligatoriske fødevareinformation

for ikke-færdigpakkede fødevarer. Endelig ønskes så lang en overgangsperiode som muligt.

COOP hilser det velkomment, at forordningen samler og reviderer regler fra flere forskellige

regelsæt, men man burde benytte lejligheden til at samle både de vertikale og de horisontale

mærkningsregler i én forordning. COOP ser gerne, at produktionsdato bliver inkluderet under

de obligatoriske mærkningsoplysninger. Det påpeges desuden, at en minimumsskriftstørrelse

på 3 mm er uforholdsmæssig stor, specielt når det sammenholdes med mængden af obligatori-

ske oplysninger. Det undrer endvidere COOP, at oplysningen om ”mindst holdbar” ikke skal

stå i samme synsfelt, som de øvrige oplysninger. COOP er af den opfattelse, at muligheden for

at komme med supplerende nationale mærkningskrav skal holdes på et absolut minimum, så-

ledes at varernes fri bevægelighed sikres bedst muligt. Derudover anføres det, at overgangs-

ordningen bør være på mindst 4 år, for at minimere omkostningerne i medfør af implemente-

ringen.

COOP ønsker, at næringsværdier altid skal angives pr. 100 g/ml, og at angivelse per portion

samt grafik og symboler i nationale ordninger kun bør være et supplement hertil. En angivelse

af næringsværdier per portion vil gøre forbrugernes sammenligning af tilsvarende fødevarer

kompliceret, da portionsstørrelser ikke nødvendigvis er ens. COOP finder det nødvendigt, at

detailbutikker undtages fra krav om næringsdeklaration af butiksfremstillede fødevarer.

COOP ønsker en overgangsperiode på 4 år.

Mejeriforeningen finder ikke, at der er behov for, at principperne for næringsdeklaration æn-

dres radikalt, herunder fordi det medfører unødigt besvær for virksomhederne. Foreningen går

ind for en obligatorisk klassisk næringsdeklaration (dvs. angivelse af energi, fedt, protein,

kulhydrat pr. 100 g/ml) på bagsiden samt et frivilligt positivt EU-ernæringsmærke (i lighed

med det svenske nøglehulsmærke) på forsiden af pakningen. Foreningen finder det uaccepta-

belt, hvis protein ikke er med i en obligatorisk næringsdeklaration, da protein er en væsentlig

indholdskomponent til vurdering af, om fødevaren er sund. Foreningen er ikke begejstret for

kravet om, at næringsindhold skal angives som procentandel af et referenceindtag. Det anfø-

res, at mange naturlige produkter ikke kommer til deres ret under sådan et system. Mejerifor-

eningen finder det problematisk og vildledende, at mælk med det foreslåede system i realite-

ten kan fremstå som et ringere produkt end sodavand. Foreningen er imod, at man udelukken-

de kan angive næringsindhold per portionsstørrelse, fordi dette umuliggør en reel sammenlig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning mellem forskellige fødevarer. Der peges endvidere på, at det er de

tilsatte

sukkerarter,

der bør deklareres, da det er denne oplysning, der er relevant for forbrugeren. Foreningen er

generelt imod nationale ordninger, og der bør i stedet fokuseres på at udvikle et frivilligt, posi-

tivt EU-ernæringsmærke. Foreningen er af den opfattelse, at kravet om en 3mm skriftstørrelse

er for vidtgående og bør reduceres til 1.5mm, og undtagelsen skal udvides. Endvidere mener

foreningen, at betegnelsen ”herkomststed” ikke er umiddelbart forståeligt – foreningen fore-

trækker ”oprindelsesland”. Overgangsordningen bør være på 5 år.

Landbrugsraadet støtter, at reglerne er forelagt i forordningsform, men pointerer, at forslaget

ikke er udformet på en brugervenlig facon, og at det ikke er umiddelbart anvendeligt eller til-

gængeligt. Der søges endvidere en klarificering af begreberne ”meget letfordærvelige varer”

samt ”kort periode”.

Landbrugsraadet finder ikke, at forslaget er udtryk for en optimal balance mellem national og

EU kompetence. Landbrugsraadet foretrækker et egentlig EU-ernæringsmærke, idet nationale

ordninger de facto medvirker til, at forbrugerne bliver præsenteret for en flerhed af ernæ-

ringsmærker fra forskellige nationale ordninger, eventuelt på de samme produkter. Landbrugs-

raadet finder det således stærkt beklageligt, at Kommissionens intentioner om at hjælpe for-

brugerne til at træffe et sundere valg ved hjælp af næringsdeklaration derfor i nogen grad vil

blive udhulet. Landbrugsraadet finder, at protein i alle tilfælde skal næringsdeklareres. Det an-

ses for problematisk, at næringsindhold skal angives som procent af referenceindtag, da dette

ikke giver hensigtsmæssig forbrugerinformation, herunder i relation til portionsstørrelser. Re-

ferenceværdierne bygger på et uklart grundlag og bør fastlægges på baggrund af udtalelser fra

Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA). Rådet finder det vigtigt, at energi- og næringsstof-

fer altid angives pr. 100 g eller 100 ml. Angivelse pr. portion finder Rådet problematisk, da

portionsstørrelser ikke er standardiseret, og den enkelte fødevares andel i kosten er vidt for-

skellig i medlemsstaterne.

Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter ønsker, at undtagelsen af øl, vin og spiritus fra kra-

vet om mærkning med ingrediensliste og næringsdeklaration bør udvides til alle former for al-

koholholdige produkter, herunder frugtvin og aromatiseret vin.

Dansk Erhverv, støttet af Horesta, anfører i høringssvaret, at det er uhensigtsmæssigt at indfø-

re et krav om allergenmærkning for ikke-færdigpakkede fødevarer, idet der på produktions-

stedet kan ske kontaminering af fødevaren. Endvidere anføres, at kravet om en minimums-

skriftstørrelse på 3 mm og de samlede obligatoriske informationer, der skal gives på forsiden

af produktet, vil kræve uforholdsmæssigt meget plads på emballagen, således at der kun efter-

lades lidt plads til at beskrive produktet. Dansk Erhverv støtter, at ingrediensmærkning af al-

kohol er undtaget fra forordningsforslaget. Endeligt påpeges det, at der skal udvises varsom-

hed med frivillig mærkning af oprindelsesland, idet det kan hindre den fri varebevægelighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Biavlerforening anfører i høringssvaret, at mærkning med oprindelsesland burde

være obligatorisk. Dog kan foreningen tilslutte sig udformningen, som den er nu, i og med det

er foreningens synspunkt, at forslaget åbner for muligheden af supplerende nationale bestem-

melser om obligatorisk oprindelsesmærkning, såfremt der er relevant dokumentation (herun-

der forbrugerpræferencer) herfor. Foreningen mener derfor, at der er mulighed for at kræve

oprindelsesmærkning på honning, begrundet i det faktum, at den danske forbruger er villig til

at betale en merpris for honning af dansk oprindelse. Endvidere er foreningen af den opfattel-

se, at der vil opstå et problem i forhold til at bevare det danske krav om advarsel mod at give

honning til spædbørn.

Foreningen går ud fra, at honning er undtaget fra kravet om næringsdeklaration.

Håndværksrådet (HR) støtter overordnet forsøget på at harmonisere og forenkle mærknings-

reglerne, men er af den opfattelse, at det foreliggende forslag er ugennemarbejdet og uigen-

nemtænkt. Kravet om obligatoriske informationer og antallet af dem vil være særdeles byrde-

fuldt for især små og mellemstore virksomheder. HR mener ikke, at den øgede informations-

mængde er særligt forbrugervenlig. HR mener desuden, at definitionen af ”færdig-pakket fø-

devare” er uhensigtsmæssig. Tillige mener HR, at det vil være problematisk at gennemføre

kravene om, at informationerne skal anføres på forsiden af pakningen, når der samtidig skal

anvendes en skrifttype på min. 3 mm.

HR kan generelt ikke støtte en mærkning på forsiden af emballagen, da det håndværksmæssi-

ge præg derved går tabt. Håndværksmæssig produktion af fødevarer hos f.eks. bager- og slag-

terforretninger bør generelt undtages fra kravet om obligatorisk næringsdeklaration og mærk-

ning med allergene ingredienser. Der bør i givet fald indrømmes en længere overgangsfrist til

dette end de foreslåede 3 år.

Bryggeriforeningen er generelt af den opfattelse, at det er positivt, at reglerne nu samles i ét

regelsæt. Det pointeres, at begreberne ”oprindelsesland” og ”herkomstland” bør afstemmes,

således, at der kun anvendes ét af dem i forordningsteksten, idet det ellers kan forekomme

vildledende. Derudover vil kravet om en minimumsskriftstørrelse ikke være hensigtsmæssigt,

idet det bør være den samlede udformning af emballagen, der skal vurderes. Kravet om skrift-

størrelse vil medføre, at mærkningen i nogle tilfælde vil optage en meget stor del af pladsen

på emballagen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Foreningen støtter kravet om obligatorisk næringsdeklaration, idet en række forhold angående

de fastsatte udtryksformer bør afklares nærmere, og anfører videre, at angivelse af nærings-

stoffer i procent af referenceindtag alene bør kunne henvise til pr. portion. Uklarheder bør af-

klares. Foreningen er imod nationale supplerende mærkningsordninger, idet disse vil hæmme

et velfungerende indre marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De Samvirkende Købmænd (DSK) er af den opfattelse, at forslagets bestemmelse om ansvars-

fordeling skal revideres, således at det bliver helt klart, hvad der er omfattet, og hvem der kan

gøres ansvarlig for hvad. Endvidere mener DSK, at et krav om at gengive fyldestgørende fø-

devareinformation på både færdigpakkede og ikke-færdigpakkede fødevarer, vil være helt

uoverskueligt for erhvervet. Organisationen finder, at der mangler en angivelse af, at produk-

ter, der er markedsført før tidspunktet for forordningens ikrafttræden, godt kan blive på mar-

kedet i flere år, end de tre år, der er afsat i forordningen. Dette gælder f.eks. konserves.

Organisationen peger desuden på, at kravet om næringsdeklaration som udgangspunkt er ri-

meligt for industrielt fremstillede og færdigpakkede fødevarer. Butiksfremstillede fødevarer

bør derimod undtages fra dette krav, dels fordi den ernæringsmæssige sammensætning af va-

ren kan variere meget, hvilket kan give forkerte deklarationer, dels fordi opgaven er uover-

kommelig. DSK mener, at protein som energigivende næringsstof skal omfattes af næringsde-

klarationen. DSK kan ikke støtte, at der frit kan vælges mellem deklaration pr. 100 g/ml og

per portion. Kun for ”portionspakkede” fødevarer kan det være relevant at angive værdien per

portion/pakke i stedet for per 100 g/ml. DSK anfører, at en angivelse alene per portion, der

eventuelt kan fastsættes af producenten, for en pakning med flere portioner i bedste fald vil

være meningsløs, i værste fald vildledende og i hvert fald en forringelse i forhold til angivelse

efter de nuværende regler.

Fødevareindustrien (FI) er overordnet positivt indstillet over for Kommissionens begrundelse

for at indføre forordningen, men er bekymret over, at der åbnes for indførelse af nationale

mærkningsordninger. Dette forekommer at være i strid med intentionen om at harmonisere

området. FI er af den opfattelse, at kravet om en minimumsskriftsstørrelse på 3 mm er for

vidtgående og ikke formålstjenstligt, samt at det vil udgøre en stor byrde for industrien.

FI finder det meget positivt, at forslaget indeholder krav om næringsdeklaration af energi,

fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat (inkl. sukkerarter) og salt, samt at disse skal angives som en

procentdel af fastsatte referenceindtag. FI mener dog, at det bør være valgfrit, om den obliga-

toriske næringsdeklaration angives på forsiden (i det primære synsfelt) eller på bagsiden af

pakningen. FI anbefaler, at kun de næringsstoffer, der anprises, skal deklareres som supple-

ment til den obligatoriske næringsdeklaration. FI mener, at næringsdeklaration for produkter,

der skal tilberedes før brug, bør gives for det færdigt tilberedte produkt (ikke som produktet

sælges). FI foreslår, at næringsdeklaration pr. 100 g/ml skal være standard på flerportionspak-

ker, med mulighed for angivelse per portion som supplement. Omvendt bør angivelsen per

portion anvendes som standard for individuelle portionspakker, med mulighed for angivelse

pr. 100 g/ml som supplement. FI finder det stærkt beklageligt, at forordningsforslaget inde-

holder muligheder for nationale, ikke-bindende ordninger for supplerende udtryksformer i næ-

ringsdeklarationen. FI opfordrer kraftigt til, at Danmark arbejder for, at bestemmelsen udgår

af forslaget. Det er FI’s grundlæggende holdning, at nationale bestemmelser vil underminere

forordningens bestræbelser på ensartede regler i EU, og opfordrer til restriktiv administration

af muligheden. FI har i øvrigt yderligere bemærkninger, herunder til bilagene. Der efterspør-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ges en definition på ”kostfibre” og mulighed for kun at angive energiværdi. Det påpeges, at

protein ikke er omfattet af kravet om obligatorisk næringsdeklaration.

Forbrugerrådet anfører, at den foreslåede ændring af den generelle vildledningsbestemmelse

vil medføre en svækkelse af bestemmelsen.

Rådet finder det positivt, at der i forslaget indføres krav om obligatorisk ernæringsmærkning

på forsiden af pakningerne. Mærkningen skal dog altid være baseret på en angivelse pr.

100g/ml, da dette giver forbrugerne den bedste mulighed for at sammenligne produkter. Dette

er blandt andet understøttet af den store forbrugerundersøgelse om næringsdeklarationer under

Nordisk Ministerråd (blandt andet rapporten Tema Nord 2004:508). En angivelse af indholdet

pr. portion med tilhørende sammenligning med det daglige behov er meget usikre størrelser,

som efter Forbrugerrådets mening i mange tilfælde vil vildlede forbrugeren. Forbrugerrådet

mener, at det er helt afgørende, at Danmark arbejder for at bevare den hidtidige danske positi-

on om, at næringsdeklarationer i tabelform skal være obligatoriske. Kun obligatorisk mærk-

ning giver forbrugeren en reel mulighed for at sammenligne produkter. Forbrugerrådet mener,

at fødevarerne skal forsynes med en obligatorisk og standardiseret næringsdeklaration, hvor

indholdet af næringsstoffer (”den lange deklaration”) altid skal angives pr. 100 g/ml. Næ-

ringsdeklarationen skal give transparens, og derfor skal alle energigivende stoffer omfattes

(dvs. inkl. protein). Informationerne er til den interesserede forbruger eller den, som har særli-

ge behov (f.eks. diabetes). En hjørnesten i denne deklaration er angivelsen af indhold pr. 100

g/ml. Forbrugerrådet mener, at Danmark skal arbejde for, at der – som supplement hertil –

skal indføres et obligatorisk europæisk ernæringsmærke baseret på Spismærket. Forbrugerrå-

det finder forslaget om, at ernæringsmærkningen på forsiden af pakken kan angives pr. porti-

on og sættes op mod det anbefalede daglige behov, hvilket svarer til industriens mærknings-

ordning GDA, problematisk. Mærkningsformen kan i mange tilfælde være vildledende, da de

grundlæggende værdier portionsstørrelse og dagligt behov varierer meget fra person til per-

son. Forbrugerrådet mener ikke, at det er muligt at finde en løsning ved at justere på disse

værdier, så man undgår vildledning. Derfor kan den foreslåede mærkningsform ikke udgøre

en meningsfuld og vejledende ernæringsmærkning og bør derfor ikke anvendes som sådan. De

foreslåede referenceindtag er særligt problematiske for så vidt angår børn og sukker.

Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD) anfører, at det vil være praktisk umuligt for er-

hvervet at gennemføre de mærkningskrav, der er fremsat i forordningsforslaget. Foreningen

kan derfor ikke støtte forslaget i den nuværende form.

V&S Distillers påpeger, at en minimumskriftstørrelse på 3 mm vil være til stor gene for alko-

holindustrien. Dette på baggrund af, at de mærkater, der typisk anvendes, er relativt små,

hvorfor en stor del af pladsen vil være optaget af de obligatoriske oplysninger. Derudover er

man forundret over, at alkoholholdige drikke som f.eks. frugtvin er omfattet af forordningen,

mens vin, øl og spiritus er undtaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for forslaget, der samler de eksisterende horisontale

mærkningsregler og etablerer et regelsæt, som i struktur og sprog er lettere tilgængeligt end de

nuværende regler.

Danmark støtter målsætningen om at forbedre læsbarheden af mærkningen.

Regeringen finder, at næringsdeklaration af fødevarer er et vigtigt redskab i indsatsen mod

livsstilsrelaterede sygdomme. Næringsdeklaration gør det muligt for forbrugerne at sammen-

ligne næringsindhold i forskellige fødevarer. Næringsdeklaration skal give forbrugerne en ob-

jektiv, let forståelig og relevant information.

Regeringen er derfor meget positiv over for, at der i forslaget bliver lagt op til, at næringsde-

klaration bliver obligatorisk, så forbrugerne på alle de fødevarer, hvor det er relevant, vil kun-

ne se varens indhold af energi og næringsstoffer. Dette er en forudsætning for, at forbrugerne

kan sammenligne fødevarer inden for samme produktkategori og derved være i stand til at

træffe et fornuftigt valg.

Regeringen lægger vægt på at sikre forbrugerne mod vildledning. Regeringen forventer, at der

i den forbindelse vil blive behov for afklaring, uddybning eller ændringer i teksten vedrørende

næringsdeklaration.

Regeringen vil under forhandlingerne forsøge at fremme en række specifikke mærkningskrav.

Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om holdninger til det fremlagte forslag, men de

forudgående ekspertdrøftelser peger i retning af et betydeligt forhandlingsarbejde for at nå en

løsning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt foreløbigt nærhedsnotat om forslaget den 27. februar 2008.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.