PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
KOM (2008) 0040 Bilag 6
Offentligt

27. maj 2010

Vedr.: politisk drøftelse af forslag om fødevareinformation til forbrugerne

I forbindelse med den politiske drøftelse af forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fødevareinformation til forbrugere

(dagsorden punkt 4) på Europaudvalgsmødet fredag 28. maj 2010 ønsker

organisationerne bag stopGDA at gøre opmærksom på,



at delene om næringsdeklarationer er overordentligt vigtige, og



at problemstillingen med de portionsstørrelser, som ligger til grund for GDA-mærkningen er særligt aktuel og

påtrængende efter afgørelserne i Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager (SFV) om syv fødevarer

mærket med GDA. Heri fastslår SFV, at en – vejledende og ikke realistisk - portionsstørrelse

ikke

vildledende, så længe den ikke er

åbenbart urealistisk.

Den tidligere fødevareminister og adskillige medlemmer

i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ellers påpeget, at der i netop disse tilfælde var tale om

portionsstørrelser, som både var vildledende og urealistiske.

Vi ønsker derfor, at Europaudvalget skærper Fødevareministerens mandat af 10. juni 2009 på følgende

væsentligste punkter:

Næringsdeklaration pr. 100 g/100 ml skal være obligatorisk

Jf. Europaudvalgets mandat af 10. juli 2009, idet vi gør særligt opmærksom på, at vi efter afstemning i Europa-

Parlamentets miljøudvalg – Plenarafstemning udestår – nu står med en obligatorisk GDA. Resultatet beror i

bedste fald på en beklagelig fejl, men kan i værste fald medføre, at forbrugerne fremadrettet skal manøvrere i

forhold til frit opfundne portionsstørrelser, som den europæiske fødevareindustri har fundet hensigtsmæssige,

men som bekendt ikke giver reel forbrugerinformation.

%GDA fjernes fra forordningen eller begrænses

%GDA-mærkningen (mærkning pr. portion relateret til daglige referenceværdier) er grundlæggende vildledende,

særligt for produkter med højt indhold af tilsat sukker; for produkter, hvor der ikke er en oplagt portionsstørrelse;

samt på børneprodukter. Derfor anbefaler vi, at %GDA-mærkningen helt tages ud af forordningen.



Hvis man alligevel vælger at bibeholder mærkningen i forordningen, er det afgørende



at %GDA bliver frivillig og alene et supplement til 100 g/100 ml-mærkningen,



at portionsstørrelserne, der ligger til grund for GDA-mærkningen er realistiske (ikke vejledende), se nedenfor



at %GDA alene kan angives i næringsdeklarationstabellen, og



at %GDA for sukker angives både for total og tilsat sukker, alternativt udgår.

Portionsstørrelserne skal være realistiske

Af Europaudvalgets mandat af 10. juli 2009 fremgår, at portionsstørrelserne skal være realistiske, og at

næringsdeklarationen generelt skal bygge på et solidt, ernæringsfagligt grundlag. Det bør præciseres i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forordningen, hvad der menes med en realistisk portionsstørrelse. Vi mener, at der med realistiske

portionsstørrelser skal forstås:



At der aldrig kan anvendes normativt fastsatte vejledende/anbefalede portioner, da disse ofte er mindre, end

hvad folk reelt spiser, og at denne forskel ikke kan formidles via en GDA-procent.



At GDA altid svarer til pakkestørrelsen, når det er realistisk og sandsynligt, at produktet spises af én person

inden for en kort periode,



Når pakningen indeholder flere portioner opfordrer vi til, at GDA mærkningen svarer til hele pakkestørrelsen.

Der kan nemlig ikke på et solidt ernæringsfagligt grundlag fastsættes realistiske eller typiske portionsstørrelser

for nogen fødevare. Mængden, folk spiser, af hvilken som helst fødevare varierer meget og er afhængig af

køn, alder, sult, smag, spisevaner, anledning mm. Hvis det alligevel bliver nødvendigt at definere

portionsstørrelser skal de være i overensstemmelse med det typiske faktiske indtag kendt fra

kostundersøgelser eller lignende.

Muligheden for nationale ordninger skal bevares

Et fælles, obligatorisk EU-ernæringsmærke med et fortolkende element, fx Nøglehulsmærke vil være det nyttigste

for forbrugerne. Vi opfordrer Danmark til at arbejde for et sådant. Hvis det er urealistisk at få indføjet i

nærværende forordning, bør man tillade nationale mærkningsordninger med henblik på at udvikle best practice.

Samtidig bør der indføres en bestemmelse i forordningen, at EU-kommissionen efter 3-5 år evaluerer

eksisterende nationale mærkningsordninger med henblik på at indføre et fælles EU-mærke.

Med venlig hilsen

Anne Marie Jensen Kerstens, fødevarekonsulent, De Samvirkende Købmænd

Charlotte Rulffs Klausen, chef for politisk afdeling, Diabetesforeningen

Ida Husby, sundhedschef, FDB

Camilla Udsen, fødevarepolitisk medarbejder, Forbrugerrådet

Mads Hyldgaard afdelingschef, Hjerteforeningen

Morten Strunge Meyer, projektchef, Kræftens Bekæmpelse,

Jørgen Hald Christensen, afdelingsleder, Landbrug & Fødevarer