Skatteudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2008) 0147 Bilag 3
Offentligt
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91
Skatteministeriet
Nicolai Eigtvedsgade 28
1402 København K
e-mail:
Mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2008\H045-08.doc)
30. april 2008
Høring om Kommissionens forslag om ændringer for at forebygge momsunddragelse i
forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet H045-08
Skatteministeriet har 8. april 2008 fremsendt ovennævnte forslag med anmodning om bemærk-
ninger til Kommissionens forslag om visse svigsbekæmpende foranstaltninger.
Foreningen har følgende kommentarer:
Generelt
Forslagene omfatter dels ændringer i Momssystemdirektivet og dels ændringer i forordning
1798/2003, som omhandler indsamling af og udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaterne.
Formålet med forslaget er at iværksætte en del af de konventionelle foranstaltninger, som Rådet
har opfordret Kommissionen til inden for momssystemets eksisterende principper. Rådets
opfordring bygger på en erkendelse af, at mere vidtgående foranstaltninger formentlig vil
medføre principændringer i momsopkrævningen, som ikke kan vedtages på kort sigt.
FSR støtter tiltag til imødegåelse af svig under forudsætning af, at tiltagene er afbalancerede,
således at erhvervslivet ikke pålægges byrder, der ikke står mål med det forventede resultat.
De foreliggende ændringer er koncentreret om at fastsætte måneden som indberetningsperiode
for listesystemet, samt at kræve, at indberetningen sker elektronisk. Den månedlige indberetning
vil omfatte grænseoverskridende transaktioner med ydelser, som det allerede er vedtaget at
lægge ind i listesystemet. Mellem medlemslandene bliver der et krav om hurtigere udveksling af
oplysninger.
Disse ændringer vil betyde en øget administrativ byrde for erhvervslivet. Det er FSRs erfaring, at
erhvervslivet generelt set ønsker at medvirke til bekæmpelse af svig og misbrug og derfor er