Retsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2008) 0165 Bilag 2
Offentligt
578955_0001.png
GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Hvidbog fra Kommissionen om erstatningssøgsmål ved overtrædelse
af EF’s kartel- og monopolregler, KOM (2008) 165 endelig
Resumé
Kommissionen har offentliggjort en hvidbog om erstatningssøgsmål ved
overtrædelser af EF’s kartel- og monopolregler, dvs. konkurrencereglerne
i traktatens artikel 81 og 82. Formålet med hvidbogen og det ledsagende
arbejdsdokument fra Kommissionen (Commission Staff Working Paper)
er, at angive detaljerede forslag til, hvordan der kan tages fat på hindrin-
gerne for effektive erstatningssøgsmål i konkurrencesager.
Hvidbogen fremsætter en række forslag til retspolitiske valgmuligheder
og konkrete foranstaltninger, der kan sikre, at alle skadelidte som følge af
en overtrædelse af EF’s kartel- og monopolregler har adgang til effektiv
klageprocedure, således at de kan opnå fuld erstatning for den skade, som
de har lidt.
Kommissionen har opfordret alle interesserede til at indsende deres be-
mærkninger til hvidbogen inden den 15. juli 2008.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen offentliggjorde i december 2005 en grønbog om erstatnings-
søgsmål ved overtrædelser af EU’s konkurrenceregler.
Formålet med grønbogen var at identificere de væsentligste hindringer for
et mere effektivt system til privat håndhævelse af konkurrencereglerne i
form af erstatningskrav og at foreslå forskellige initiativer, der kan overve-
jes i et forsøg på at forbedre erstatningsmulighederne for en skadelidt. I den
forbindelse kan der både være tale om erstatningssager, som rejses efter at
en konkurrencemyndighed har fastslået, at reglerne er overtrådt (opfølgende
sagsanlæg), eller erstatningskrav, der rejses selvstændigt.
Grønbogen understregede, at regler om den private håndhævelse ikke erstat-
ter men supplerer den offentlige håndhævelse af konkurrencereglerne.
Hvidbogen offentliggjort i 2008 indeholder en række detaljerede forslag til,
hvordan hindringerne for effektive erstatningssøgsmål i konkurrencesager
kan overvindes.
03. juli 2008
Sag 4/0105-0300-0041
/ALM
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/8
1. Indirekte aftagere og kollektive søgsmål
Domstolen har fastslået, at ”enhver”, der har lidt skade som følge af en
overtrædelse af konkurrencereglerne, skal have adgang til at kræve erstat-
ning ved de nationale domstole. Dette gælder også de indirekte aftagere, der
befinder sig længere nede i distributionskæden og derfor ikke har haft direk-
te kontakt med lovovertræderen, men som alligevel har lidt væsentlig skade
som følge af overvæltning af en ulovlig overpris.
Grundet de omkostninger og usikkerhedsmomenter, der er forbundet med at
indlede en retssag, finder Kommissionen, at der er et behov for mekanis-
mer, der gør det muligt at samle individuelle krav fra skadelidte for over-
trædelser af konkurrencereglerne og foreslår derfor en kombination af to
supplerende mekanismer for kollektive søgsmål:
Repræsentative søgsmål anlagt af en kvalificeret enhed (f.eks. en
forbrugerorganisation), der enten er officielt udpeget på forhånd el-
ler godkendt på ad hoc-basis
Kollektive søgsmål med opt-in-mulighed (tilmeldingsmulighed),
dvs. at de skadelidte udtrykkeligt beslutter at samle deres individuel-
le erstatningssøgsmål i et samlet søgsmål, hvor f.eks. en forbruger-
organisation ikke vil kunne eller er villig til at forfølge de enkelte
krav via et repræsentativt søgsmål.
2. Adgang til bevismateriale – udlevering af oplysninger mellem parterne
Netop i konkurrencesager kræves der mange faktuelle oplysninger, og da
det oftest er skadevolder, der ligger inde med disse oplysninger, har skade-
lidte store vanskeligheder med at få adgang hertil, og dermed at kunne op-
gøre og dokumentere sit krav.
Kommissionen foreslår derfor, at der fastsættes et minimumskrav for udle-
vering af oplysninger mellem parterne i erstatningssøgsmål på konkurrence-
området, der indebærer:
Adgang for de nationale domstole til at påbyde parter eller tredje-
mand at udlevere bestemte kategorier af relevant bevismateriale på
følgende betingelser:
o
At sagsøger har fremlagt alle de faktuelle oplysninger og
bevismaterialer det med rimelighed kan forventes er tilgæn-
gelig for sagsøger, og disse giver en plausibel grund til at
tro, at sagsøger led skade som følge af sagsøgtes overtrædel-
se af konkurrencereglerne,
o
At sagsøger til rettens tilfredshed har bevist, at han ikke er i
stand til på anden måde at fremlægge det krævede bevisma-
teriale,
o
At sagsøger i tilstrækkelig grad har specificeret bestemte ka-
tegorier af bevismateriale, der skal udleveres, og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/8
o
At sagsøger overfor retten har godtgjort, at den ønskede ud-
levering af oplysninger både er relevant og nødvendigt for
sagen og ikke uforholdsmæssig.
Adgang for domstolene til at pålægge afskrækkende sanktioner,
f.eks. i form af processuel skadevirkning for den pågældende virk-
somhed, hvor relevant bevismateriale destrueres, eller virksomhe-
den nægter at efterkomme påbud om udlevering.
3. Bindende virkning af de nationale konkurrencemyndigheders beslutnin-
ger
For at øge effektiviteten af erstatningssøgsmål på konkurrenceområdet fore-
slår Kommissionen, at endelige beslutninger, som de nationale konkurren-
cemyndigheder i EU har truffet på grundlag af EU’s regler (art. 81 eller 82),
accepteres i alle medlemsstater som bevis for en overtrædelse. En sådan an-
erkendelse af administrative beslutninger som bevis for en overtrædelse
gælder allerede for beslutninger truffet af Kommissionen, hvor ofrene for en
overtrædelse af art. 81 eller 82 i medfør af retspraksis samt art. 16 i forord-
ningen 1/2003, anvender kommissionsbeslutningen som bindende bevis i et
efterfølgende civilt erstatningssøgsmål. Kommissionen foreslår således:
En forpligtelse for nationale domstole til ikke at træffe afgørelser,
der er i strid med en endelig beslutning fra en national konkurren-
cemyndighed i ECN, der fastslår en overtrædelse af art. 81 eller 82.
Med andre ord foreslås en form for bindende virkning eller gensidig aner-
kendelse af andre nationale konkurrencemyndigheders administrative ende-
lige afgørelser.
4. Krav om påvisning af skyld
Da medlemsstaterne har forskellige regler vedrørende kravet om påvisning
af skyld for at opnå erstatning, når det er bevist, at der er sket en overtrædel-
se af art. 81 eller 82, foreslår Kommissionen følgende regel:
Skadevolder bør ifalde erstatningsansvar for de forårsagede skader,
når skadelidte har godtgjort, at der er sket en overtrædelse af art. 81
eller 82, medmindre fejlen er tilgivelig, dvs. at en fornuftig og me-
get omhyggelig person ikke ville have opdaget, at den pågældende
adfærd begrænsede konkurrencen.
5. Erstatning
Domstolen har fastslået, at skadelidte som minimum skal have fuld erstat-
ning for den reelle værdi af det lidte tab, dvs. ikke kun det faktiske tab men
også tab af indtjening og renter. Kommissionen foreslår, at dette fastslås i
en fællesskabsretsakt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4/8
Med hensyn til selve beregningen af størrelsen af erstatning er dette ofte
meget besværligt eller endog praktisk umuligt. For at lette beregningen af
skader har Kommissionen til hensigt:
at udarbejde ikke-bindende retningslinier for kvantificeringen af
skadeserstatning i konkurrencesager.
6. Overvæltning af overpriser
Domstolene har fastslået, at ”enhver” skadelidt, som kan bevise, at der er en
årsagsforbindelsen til overtrædelsen, bør have adgang til erstatning. Et pro-
blem er de indirekte aftagere langt nede i distributionskæden samt forbru-
gerne, der vil have svært ved at bevise overvæltningen af overprisen og
dermed at opnå erstatning. For at lette bevisbyrden for de indirekte aftagere
og forbrugere, foreslår Kommissionen en formodningsregel om:
at den indirekte aftager bør kunne tage udgangspunkt i en formod-
ning om, at den ulovlige overpris fuldt og helt blev overvæltet på
ham.
Da der samtidig skal tages højde for, at de købere (fx grossister), der måtte
have overvæltet overprisen på kunderne (fx forbrugerne), ikke opnår en
uretmæssig dobbelterstatning for den ulovlige overpris, foreslår Kommissi-
onen, at
Sagsøgte (skadevolder) bør have ret til at påberåbe sig argumentet
om overvæltning af overprisen (til et senere led i omsætningskæden)
i forbindelse med et krav om erstatning af overprisen.
7. Forældelsesfrister
Da forældelsesfrister kan udgøre en betydelig hindring for at opnå erstat-
ning, foreslår Kommissionen, at forældelsesfristen ikke begynder at løbe:
Før det tidspunkt hvor lovovertrædelsen ophører, når der er tale om
løbende og gentagne overtrædelser
Før ofret for overtrædelse med rimelighed kan forventes at have fået
kendskab til overtrædelsen og den skade, den har påført ham.
For at undgå at forældelsesfristen udløber, mens konkurrencemyndigheder-
ne og evt. domstolene stadig er i gang med den offentlige håndhævelse af
konkurrencereglerne, foreslår Kommissionen:
At der indføres en ny forældelsesfrist på mindst 2 år, der først be-
gynder at løbe fra det tidspunkt, hvor afgørelsen om overtrædelsen
af konkurrencereglerne, er blevet endelig.
8. Omkostningerne ved erstatningssøgsmål
Da førelse af retssager kan være meget bekostelig, kan omkostningerne ved
erstatningssøgsmål på konkurrenceområdet og reglerne for omkostninger-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
578955_0005.png
5/8
nes fordeling være afgørende for, om der indledes et erstatningssøgsmål.
Kommissionen opfordrer derfor medlemsstaterne til:
At udforme retsplejeregler, der fremmer forlig som en måde til at
mindske omkostningerne på
At fastsætte retsafgifternes størrelse på passende vis, således de ikke
afholder skadelidte fra at indlede erstatningssøgsmål
At give de nationale domstole mulighed for at træffe kendelse ved-
rørende sagsomkostningerne, der garanterer, at sagsøger ikke skal
dække alle sagsøgtes omkostninger, selv om sagsøger taber sagen.
9. Samspillet mellem straflempelsesordninger og erstatningssøgsmål
For at sikre at straflempelsesprogrammer er attraktive, skal de oplysninger,
som virksomhederne giver i medfør heraf, beskyttes. Kommissionen fore-
slår derfor, at en sådan beskyttelse bør gælde:
Alle ansøgninger om leniency – uanset om konkurrencemyndighe-
den accepterer eller forkaster ansøgningen.
Endvidere foreslår Kommissionen, at det overvejes at begrænse det civilret-
lige erstatningsansvar, der påhviler en virksomhed, som opnår bødefritagel-
se. Dog understreger Kommissionen, at konsekvenserne af den sådan foran-
staltning nøje bør overvejes, særligt i forhold til skadelidte for kartellet.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet modtog grønbogens konklusioner og har opfordret
Kommissionen til at udarbejde en hvidbog med detaljerede forslag til, hvor-
dan hindringerne for effektive erstatningssøgsmål i konkurrencesager kan
overvindes.
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet, om eller hvordan hvidbogen berører nær-
hedsprincippet. Det er endnu uvist, hvilke konkrete initiativer i hvidbogen
Kommissionen vil gå videre med, og på hvilken juridisk baggrund.
4.
Gældende dansk ret
Såfremt de initiativer som Kommissionen lægger op til i sin hvidbog skulle
implementeres i dansk ret i deres nuværende form, ville det have implikati-
oner for både gældende procesretlige samt formueretlige regler.
Hvad angår forslag 1, er der pr. 1. januar 2008 med lov nr. 181 af 28. febru-
ar 2007 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love indført ad-
gang til gruppesøgsmål i dansk ret, jf. retsplejelovens kapitel 23a.
Udgangspunktet i dansk ret er en opt-in model (tilmeldingsmodel), hvor
gruppesøgsmålet omfatter de gruppemedlemmer, der tilmelder sig gruppe-
søgsmålet. I et sådant gruppesøgsmål kan medlemmer af gruppen, for-
eninger mv. og Forbrugerombudsmanden udpeges som grupperepræsen-
tant. Retten kan, hvis der er tale om krav, hvor det er klart, at kravene på
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6/8
grund af deres ringe størrelse almindeligvis ikke kan forventes fremmet
ved individuelle søgsmål, bestemme, at gruppesøgsmålet skal behandles
som opt-out (frameldingsmodel), hvor gruppesøgsmålet omfatter de
gruppemedlemmer, der ikke framelder sig gruppesøgsmålet. I et sådant
gruppesøgsmål kan Forbrugerombudsmanden udpeges som grupperepræ-
sentant.
Kommissionen foreslår som forslag 2, at skadelidte sikres adgang til bevis-
materiale via mulighed for pålæg af udleveringspligt overfor skadevolder
eller andre. En sådan adgang til bevismaterialer er allerede reguleret i dansk
ret, jf. bestemmelserne om edition i retsplejelovens §§ 298 og 299.
For så vidt angår Kommissionens forslag 3 om, at beslutninger fra andre na-
tionale konkurrencemyndigheder tillægges bindende virkning, er der ikke
en sådan adgang i henhold til de danske regler.
Med hensyn til påvisning af skyld lægger Kommissionens forslag 4 op til en
fælles standard herfor. Afgørelse af skyldsspørgsmålet er ulovbestemt i
dansk ret, idet man i stedet anvender en culpa-vurdering (skyldgrad). Det
skal dog for god ordens skyld bemærkes, at ikke-ankede afgørelser fra
Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet efter dansk retspraksis læg-
ges uprøvet til grund i efterfølgende erstatningssager ved domstolene.
Iflg. Kommissionens forslag 5 skal erstatningen omfatte det fulde tab, dvs.
tillige tab af indtjening og renter. Dette princip for tabsopgørelse er i over-
ensstemmelse med dansk rets udgangspunkt om, at det er det lidte tab, der
skal erstattes.
Kommissionen foreslår i forslag 6 endvidere, at sagsøgte, der bliver mødt
med et erstatningskrav, bør have adgang til at påberåbe sig argumentet om
overvæltning af overprisen, således at en lovovertræder ikke opnår en uret-
mæssig berigelse. Princippet om, at man maksimalt kan få erstatning sva-
rende til det lidte tab, og dermed ikke kan opnå en berigelse ved at få erstat-
ning, er ligeledes gældende i dansk ret. Derimod gælder der ikke dansk ret
en formodningsregel for, at den ulovlige overpris fuld og helt er blevet
overvæltet på den indirekte aftager, som foreslået indført af Kommissionen.
Kommissionen foreslår i forslag 7 endvidere en ensretning af fristerne for
forældelse af erstatningskrav og beregningen heraf. I dansk ret er der netop
med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2008 vedtaget en ny lov om forældelse, jf.
lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer. Iflg. denne lov er
der indført en suspensionsadgang af forældelsesfristen så længe, en sag er
under behandling hos de administrative myndigheder kombineret med en
etårig tillægsfrist, således at skadelidte altid sikres en frist på 1 år fra den
endelige administrative afgørelse til at indbringe sit erstatningssøgsmål for
domstolene. Suspensionsadgangen samt den 1-årige tillægsfrist er imple-
menteret i konkurrenceloven som nyt kapitel 9 a om civilretlig forældelse
med § 25, jf. lov nr. 523 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige lovbe-
stemmelser om forældelse af fordringer m.v.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
578955_0007.png
7/8
Med henblik på at undgå, at de omkostninger, der er forbundet med at føre
en erstatningssag, afholder skadelidte fra at føre sagen, foreslår Kommissi-
onen som forslag 8 indført en adgang for de nationale domstole til at fravige
princippet om, at det er taberen, der betaler og en adgang til at træffe afgø-
relse herom forud for sagens afgørelse. I dansk ret er hovedreglen, at det er
den tabende part, som pålægges at betale sagsomkostningerne, jf. bestem-
melsen herom i retsplejelovens § 312, stk. 1. Retten kan dog bestemme, at
den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte
udgifter, hvis særlige grunde taler for det, jf. § 312, stk. 2. Der findes i den
gældende lovgivning ingen regler, der giver adgang for domstolene til på
forhånd at afgøre omkostningsspørgsmålet.
Endelig foreslår Kommissionen som forslag 9 indførelse af en generel be-
skyttelse af ansøgere om straflempelse (leniency ansøgere) mod kravet om
udlevering af hele eller dele af ansøgningen som bevismateriale for over-
trædelsen og dermed erstatningsansvaret. I dansk ret er der adgang til at på-
lægge konkurrencemyndighederne at udlevere leniency materiale, herunder
ansøgninger, via et editionspålæg fra domstolene.
Ligeledes foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne overvejer at begræn-
se det civilretlige erstatningsansvar for lovovertrædere i kartelsager, der har
søgt om bødefritagelse, i forbindelse med erstatningskrav fra deres direkte
eller indirekte aftaleparter. Dette kan bl.a. indebære en fravigelse fra prin-
cippet om at skadelidte, i dette tilfælde ofrene for kartellet, skal have erstat-
ning for sit fulde tab, og af det gældende danske princip om solidarisk (fæl-
les) hæftelse (ansvar) for kartelmedlemmerne.
5.
Høring
Hvidbogen har været i høring hos EU-Specialudvalget vedr. konkurrence-
regler med frist den 15. juni 2008. Der vil snarest blive fremsendt et supple-
rende notat om resultatet af høringen.
6.
Andre landes holdninger
Hovedparten af de andre medlemsstater har udtrykt modstand overfor sær-
lovgivning på konkurrenceretsområdet for forhold, der omfatter generelle
processuelle og formueretlige regler.
7.
Foreløbig dansk holdning
Der foreligger endnu ikke en dansk holdning til hvidbogen, men det be-
mærkes, at Danmark allerede har regulering på de fleste områder, jf. nær-
mere under pkt. 4 ovenfor.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Hvidbogen i sig selv har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser for Danmark, mens det selvsagt vil være tilfældet, hvis
Kommissionens nuværende forslag implementeres i dansk ret som be-
skrevet. Det er dog ikke muligt at vurdere nærmere for nærværende.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
578955_0008.png
8/8
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Hvidbogen har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Hvidbogen har ikke administrative konsekvenser for det danske erhvervsliv.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.