Høringssvar fra Folkebevægelsen mod EU angående
Kommissionens forslag til EU-parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i EU-
parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (Kom(2008)229)
Generelt
Folkebevægelsen mod EU arbejder for maksimal åbenhed i alle EU's institutioner. EU's lukkethed
har allerede vist sig som et demokratisk problem og ført til, at en slags ”stater i staten” lever deres
eget liv indtil et problem vokser sig så stort, at det er umuligt at skjule for offentligheden - eller for-
di embedsmænd eller andre ser det som deres pligt at skabe offentlighed om problematiske forhold.
Folkebevægelsen mod EU hæfter sig ved, at EU's ombudsmand P. Nikiforos Diamandouros pri-
mært ser forslaget som en forringelse. Ombudsmanden har i forbindelse med en høring i EU-
Parlamentet om forslaget slået fast: ”In
fact I have been uanble to identify any Commission’s propo-
sals that would result in more documents being accessible than at present”.
Han fortsatte:
"The
Commission's proposal would mean access to fewer, not more, documents. This raises fundamental
issues of principle about the EU's commitment to openness and transparency".
Folkebevægelsen
mod EU deler Ombudsmandens bekymringer og kritik og henviser til dennes generelle udtalelse om
forslaget - kritik, der i øvrigt genfindes i en udtalelse fra et andet vigtigt EU organ, Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse.
Folkebevægelsen mod EU opfordrer derfor Danmarks regering til at støtte makismal åbenhed inden
for alle EU's institutioner. Folkebevægelsen henviser i øvrigt til Europarådets udkast til en konven-
tion på området og opfordrer Danmarks regering til at støtte, at Europarådets domstol i Strasbourg
kan bruges i sager om åbenhed i EU.
Folkebevægelsen mod EU mener, at åbenheden i unionen skal gælde for alle, der ønsker oplysnin-
ger også personer m.fl., der ikke er statsborgere i et EU-medlemsland eller bor i EU.
I øvrigt bør embedsmænd, der imod reglerne lækker fortrolige oplysninger - til gavn for overholdel-
se af lovgivning og i kampen mod korruption (såkaldte "whistle-blowers") - sikres imod chikane og
sanktioner fra EU-systemets side. Dette bør fremgå klart af en ny forordning.
Definitioner
Folkebevægelsen mod EU mener, at definitionen "dokument" ikke må forringes. Det er ikke accep-
tabelt, at borgere kun må se et dokument, hvis det findes i et register. En ny forordning bør heller
ikke på andre måder begrænse offentlighedens adgang til dokumenter.
”Database” bør ikke begrænses af tekniske forhold.
Længere ventetid
Hvis forordningen vedtages i sin nuværende form, vil en anmodning om aktindsigt kunne tage læn-
gere tid. Dette finder Folkebevægelsen mod EU uacceptabelt.