Europaudvalget 2008-09
KOM (2008) 0383 Bilag 1
Offentligt
603130_0001.png
GRUNDNOTAT
Udenrigsministeriet
Syd- og Nordgruppen
Til:
Folketingets Europaudvalg
Udenrigsministeriet
J.nr.:
UDV 400.E.17.OLT
NFG 400.A.8-1
14. Oktober 2008
Fra:
Emne:
Dato:
Grønbog om de fremtidige forbindelser mellem EU og de oversøiske lande og
territorier.
1. Resumé
De oversøiske lande og territorier (OLT’er) er områder, der er konstitutionelt forbundet
med et EU-medlemsland uden dog at være del af EU. Grønland, der forlod EU i 1985 er
et sådant OLT. Der er i alt 20 OLT’er, som varierer betydeligt i befolkningstal – fra 50
personer på Pitcairn til 250.000 i Fransk Polynesien. Der er for disse OLT’er skabt et
arrangement, som sikrer OLT’erne fri adgang for deres varer til EU og for de fleste (ikke
Grønland) også en beskeden bistand.
Kommissionen ønsker nu at undersøge forholdene mellem EU og OLT’erne med
henblik på en fremtidig gennemgribende revision af associeringsbåndene mellem
parterne. Tanken er at se på, hvordan man på en og samme tid kan modernisere det
traditionelle samarbejde på udviklingsområdet, styrke OLT’ernes konkurrenceevne og
efterhånden få dem integreret økonomisk i regionen (hvor relevant) og resten af verden
på en sådan måde, at man ikke blot tager hensyn til deres problemer, men også til deres
potentiale.
Kommissionen har derfor i Grønbogen opstillet en række detaillerede spørgsmål til alle
interesserede parter.
2. Baggrund
De oversøiske lande og territorier (OLT) indgår i et associeringsforhold til Det
Europæiske Fællesskab, jfr. del 4 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab. Grønland er en OLT.
Mange af de oversøiske lande og territorier på den oprindelige liste over OLT’er er nu
blevet uafhængige, og mange er i dag AVS-lande. Dette forklarer, at principperne bag
samarbejdet mellem EU og OLT’erne i vid udstrækning er kopier af principperne bag
 kom (2008) 0383 - Bilag 1: Grundnotat om grønbog om de fremtidige forbindelser mellem EU og de oversøiske lande og territorier
samarbejdet mellem EU og AVS-staterne, selv om kun de oversøiske lande og territorier
har et separat retsgrundlag i EF-traktaten.
Paralleliteten mellem AVS’er og OLT’er afspejler imidlertid hverken de konkrete
forhold, de særlige samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige udfordringer, som
OLT’erne i dag står over for, eller de nære historiske, politiske og institutionsmæssige
bånd mellem OLT’erne og EU. Paralleliteten afspejler heller ikke det potentiale, som de
oversøiske lande og territorier har som strategiske forposter for EU. Disse faktorer
medvirker til, at også Kommissionen nu finder at partnerskabet mellem OLT’erne og
EU bør tages op til en gennemgribende ajourføring.
OLT’erne og de fire medlemsstater, de er knyttet til (Danmark, Frankrig, Nederlandene
og UK), har siden 2003 slået til lyd for en større forståelse for de oversøiske landes og
territoriers særlige situation. Kommissionen og et voksende antal medlemsstater har
endvidere givet udtryk for forbehold med hensyn til den faktiske kobling mellem
OLT/EF-associeringen og Fællesskabets udviklingssamarbejde, der jo i første række
tager sigte på bekæmpelse af fattigdom. Kommissionen har siden 2005 foreslået, at der
opbygges nye forbindelser, som frem for at fokusere på OLT’ernes udviklingsbehov skal
fokusere på, at de og EU er medlemmer af den samme familie.
Kommissionen ønsker derfor at gennemføre en undersøgelse af forholdene mellem EU
og OLT’erne med henblik på en gennemgribende revision af associeringsbåndene
mellem EU og OLT’erne. Tanken er at se på, hvordan man på en og samme tid kan
modernisere det traditionelle samarbejde på udviklingsområdet, styrke OLT’ernes
konkurrenceevne og efterhånden få dem integreret økonomisk i regionen (hvor relevant)
og resten af verden på en sådan måde, at man ikke blot tager hensyn til deres problemer,
men også til deres potentiale. For at bane vej for en sådan ajourføring har
Kommissionen udarbejdet grønbogen som oplæg til en debat om det fremtidige forhold
mellem EU og OLT’erne herunder spørgsmålet om, hvilken overordnet filosofi der på
længere sigt bør lægges til grund for dette forhold.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
- 2-
 kom (2008) 0383 - Bilag 1: Grundnotat om grønbog om de fremtidige forbindelser mellem EU og de oversøiske lande og territorier
OLT’erne er ifølge EF-traktaten defineret som ikke-europæiske lande med særlige
forbindelser til Danmark, Frankrig, Nederlandene og Det Forenede Kongerige. Deres
associering med EF tager sigte på at fremme økonomisk og social udvikling og
etablering af nære økonomiske forbindelser mellem disse lande og Fællesskabet som
helhed. Ifølge EF-traktaten er formålet med associeringen "først og fremmest at åbne
mulighed for at tjene befolkningens interesser i disse lande og territorier og øge deres
velstand for herved at lede dem frem til den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling,
som de tilstræber".
På trods af, at de oversøiske lande og territorier betegnes som ikke-europæiske i EF-
traktatens artikel 182, og at de ikke er omfattet af Fællesskabets gældende bestemmelser,
er det ikke muligt blot at betragte dem som tredjelande, da dette ikke afspejler de faktiske
forhold. Nok udgør OLT’erne ikke nogen integrerende del af EU, men de er stadig en
del af - eller nært tilknyttet - et af de 4 moderlande og dermed knyttet til EU og kan i en
vis forstand anses som en del af EU's yderste grænseland (Grønland er f.eks. den ydre
grænse for Schengensamarbejdet).
Hertil kommer at traktatens del 4 fastlægger grundlaget for, at OLT’erne skal behandles
som andet og mere end tredjelande. Som EF-traktaten er opbygget, henhører OLT/EF-
associeringen hverken under Fællesskabets udviklingssamarbejde eller under
Fællesskabets eksterne foranstaltninger generelt. Hertil kommer, at OLT’erne i kraft af
deres historie og deres særlige forhold til EU's medlemsstater udgør en integrerende del
af et fællesskab, der respekterer de værdier, som EU er bygget på, og de principper, der
ligger til grund for medlemsstaternes fælles forfatningstraditioner, såsom respekten for
menneskets værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, lov og orden og overholdelse af de
grundlæggende rettigheder. Disse værdier og principper, som EU også søger at fremme i
forholdet til tredjelande, praktiseres af OLT’erne.
Formålet med grønbogen er ikke at stille forslag om nye politikker eller nye
finansieringsordninger men at fremlægge en række spørgsmål, hvis besvarelse vil bidrage
til at forme det fremtidige partnerskab mellem EU og OLT’erne, idet den nugældende
afgørelse om associeringen med oversøiske lande og territorier udløber ved udgangen af
2013.
Regeringens besvarelse af de i Grønbogen stillede spørgsmål er som følger:
Citat begynd.
Spørgsmål 1:
- 3-
 kom (2008) 0383 - Bilag 1: Grundnotat om grønbog om de fremtidige forbindelser mellem EU og de oversøiske lande og territorier
Hvordan bør solidariteten mellem Fællesskabet og de oversøiske lande og territorier
udmøntes i politiske tiltag på baggrund af det særlige forhold mellem de oversøiske lande
og territorier og fællesskabet?
Svar 1:
Fælleskabet bør vurdere forskellen mellem OLT’er og Oversøiske Regioner og søge at
mindske denne forskel. Det er ofte en historisk tilfældighed om et område er endt som
det ene eller andet. Det er også klart, at der ikke kan ske fuld ligestilling mellem de to
grupper da de oversøiske regioner er dele af fællesskabet og OLT’erne ikke er – men
forskellen bør ikke være så stor, som den er i dag og forskellen bør være resultatet af en
forhandling og ikke som i dag en konsekvens af periodemæssig pristalsregulering af
bistanden til OLT’erne.
Spørgsmål 2:
Er De enig i, at man bør indføre en ny politik over for de oversøiske lande og territorier
og gå væk fra den klassiske udviklingssamarbejdspolitik (baseret på
fattigdomsbekæmpelse)? I bekræftende fald: hvilke foranstaltninger foreslår De for at
fremme en bæredygtig udvikling i de oversøiske lande og territorier og styrke deres
konkurrenceevne og modstandsdygtighed?
Svar 2:
Fattigdomsbekæmpelse bør anvendes der hvor dette er den korrekte måde at bistå et
udviklingsland eller en OLT. For de OLT’er hvor fattigdomsbekæmpelse ikke mere er
det afgørende problem skal man rette indsatsen mod hvad der er det pågældende
samfunds svage punkt eller punkter. I Grønland er det at sikre et uddannelsessystem
som fanger og fastholder alle med behov for uddannelse eller efteruddannelse. I Caribien
kan det være et ”forsikrings”behov mod de katastrofer, som naturkræfterne udsætter
disse samfund for (vulkanudbrud – tyfoner). Bistanden bør gives mere målrettet efter de
forskellige samfunds behov.
Spørgsmål 3:
Hvordan kan partnerskabet mellem de oversøiske lande og territorier og EU gøres mere
aktivt og mere gensidigt, i begge parters interesse? Hvilke konkrete pligter kan dette
indebære for de oversøiske lande og territorier og den medlemsstat, de er tilknyttet til
(inden for deres forfatningsmæssige rammer)?
- 4-
 kom (2008) 0383 - Bilag 1: Grundnotat om grønbog om de fremtidige forbindelser mellem EU og de oversøiske lande og territorier
Svar 3.
EU har en stor og stolt tradition med bistand til denne verdens fattige og Fællesskabet
har i mange tilfælde engageret sig i konflikter med krav om at konfliktens parter
respekterer de mere grundlæggende forhold vedrørende menneskerettigheder o.l. Der er
ingen konflikt mellem OLT’er og Fællesskabet, men EU har været meget
tilbageholdende med at stille krav til OLT’erne. Set fra et dansk synspunkt burde man fra
Fællesskabets side kunne stille krav om f.eks. respekt for demokratiske spilleregler og de
grundlæggende menneskerettigheder.
Spørgsmål 4:
Hvad er de vigtigste områder af gensidig interesse for samarbejdet mellem de oversøiske
lande og territorier og EU?
Svar 4:
I dag er de vigtigste områder OLT’ernes adgang til EU’s marked uden betingelser
(Grønland skal dog stille fiskeriressourcer til rådighed for EU, jfr. udmeldelsestraktaten,
men dette er en undtagelse). Hertil kommer for andre OLT’er end Grønland bistand fra
EU. For fremtidens samarbejde må man håbe på et differentieret samarbejde
reflekterende hver enkelt OLT’s særlige problemer og potentiale for udvikling.
Spørgsmål 5:
Hvilke fordele kunne de oversøiske lande og territorier have af et større regionalt
samarbejde og en bedre regional integration? Hvordan tilskynder man til en større
overførsel af viden og ekspertise mellem de oversøiske lande og territorier og deres
nabolande?
Svar 5:
Set fra dansk side er det vanskeligt at besvare spørgsmålet, såfremt der med dette tænkes
på et samarbejde med områder der har en formel relation til EU – som f.eks. et
samarbejde mellem de caribiske OLT’er og Cariforum. Grønland ligger fjernt fra slige
områder. Hvis der tænkes på alle områder, så vil det selvsagt være til Grønlands fordel
med et nærmere samarbejde med USA, Canada og Island, men aktuelle
transportforbindelser synes at gøre det vanskeligt at forestille sig et sådant samarbejde.
Spørgsmål 6:
- 5-
 kom (2008) 0383 - Bilag 1: Grundnotat om grønbog om de fremtidige forbindelser mellem EU og de oversøiske lande og territorier
Hvad mener De om en eventuel udbygning af den politiske dialog mellem EU, et
oversøisk land/territorium og den medlemsstat, de er tilknyttet til,
navnlig i situationer, hvor EU’s og oversøiske landes og territoriers interesse afviger fra
hinanden.
Svar 6:
Fra dansk side ville man anse dette for nødvendigt såfremt relationen mellem OLT’erne
og EU skal moderniseres (med respekt for de konstitutionelle forhold mellem OLT’erne
og moderlandene). Interesser vil være forskellige og dialog er den eneste mulighed for at
sikre et for begge parter tilfredsstillende resultat.
Spørgsmål 7.1:
Hvilke fordele mener de visse oversøiske lande og territorier kunne opnå ved større
regional økonomisk integration på baggrund af globaliseringen og udhulingen af disse
landes EU-toldpræferencer?
Spørgsmål 7.2:
Hvordan kan de oversøiske lande og territorier få en større regional samhandel, og hvad
kan Fællesskabet gøre for at fremme dette?
Svar til 7.1 og 7.2.
Der henvises til svaret på punkt 5.
Spørgsmål 8.1:
Hvad mener De om de oversøiske landes og territoriers fordele ved OLT/AVS
oprindelseskumulation?
Svar 8.1.
OLT’erne har fordel af nævnte regler. OLT’erne ville få en større fordel, hvis disse regler
forenkles.
Spørgsmål 8.2:
- 6-
 kom (2008) 0383 - Bilag 1: Grundnotat om grønbog om de fremtidige forbindelser mellem EU og de oversøiske lande og territorier
Hvor ofte anvendes OLT/AVS-kumulation, og af hvilke oversøiske lande og territorier?
Involverer kumulation levering af råvarer fra AVS-staterne og lokal forarbejdning heraf i
de oversøiske lande og territorier?
Svar 8.2.
OLT/AVS kumulation anvendes ikke f.s.v.a. Grønland. AVS ligger for langt borte.
Spørgsmål 8.3:
Hvordan kan der ved ajourføringen af oprindelsesreglerne tages hensyn til de forskellige
oversøiske landes og territoriers særlige situation?
Svar 8.3.
Fremtidige oprindelsesregler bør først og fremmest være enkle at administrere og uden
det enorme antal undtagelser fra de generelle regler, som præger EU’s aktuelle
oprindelsesregler. Dette betyder, at disse regler nok ikke kan eller bør differentieres efter
de enkelte OLT’er. EU har tidligere haft særligt vanskelige oprindelsesregler for
landbrugs- og fiskerivarer. Dette bør ikke gentages f.s.v.a. fremtidige oprindelsesregler
for OLT’erne.
Spørgsmål 9.1:
Hvad mener De er fordelen ved et samarbejde med de oversøiske lande og territorier på
samhandelsrelaterede områder på baggrund af globaliseringen og udhulingen af disse
landes præferencer i samhandelen med EU?
Svar 9.1
Et handelsregime (adgang for OLT’erne til EU’s marked samt oprindelsesregler) fælles
for OLT’erne forhold til EU vil fortsat være nødvendigt – uanset den kendsgerning, at
fordelene ikke vil være så store som før. Undværes kan systemet ikke.
Spørgsmål 9.2:
Hvordan kan man gennem OLT/EF associeringen bidrage mere aktivt til at forbedre
forholdene i de oversøiske lande og territorier?
Svar 9.2.
- 7-
 kom (2008) 0383 - Bilag 1: Grundnotat om grønbog om de fremtidige forbindelser mellem EU og de oversøiske lande og territorier
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.
Spørgsmål 10.1:
Hvilke reelle fordele mener De den eksisterende omladningsprocedure i den nugældende
associeringsafgørelse indebærer?
Svar 10.1
Hvis omladningsproceduren fik lov at fungere efter hensigten, så ville den være en
betydelig fordel for de OLT’er, som kunne anvende den.
Spørgsmål 10.2:
Hvordan kan man tilpasse OLT/EF associeringen for at fremme udviklingen af
transportinfrastrukturerne (lufthavne, veje og havne)?
Svar 10.2
Da spørgsmålet ikke er relevant for Grønland undlades en besvarelse
Spørgsmål 10.3:
Har de forslag til andre måder, hvorpå man kunne bidrage til at gøre de veludviklede,
men underudnyttede havneinfrastrukturer i de oversøiske lande og territorier mere
konkurrencedygtige?
Svar 10.3
Der henvises til svaret på spørgsmål 10.2
Spørgsmål 11:
Hvordan bør Fællesskabet i sine bestræbelser på at fremme en bæredygtig udvikling i de
oversøiske lande og territorier tage højde for disse landes sårbare situation som østater
med en meget lille økonomi?
Svar 11
- 8-
 kom (2008) 0383 - Bilag 1: Grundnotat om grønbog om de fremtidige forbindelser mellem EU og de oversøiske lande og territorier
Man bør først og fremmest lytte til disse områders egne ønsker. En række OLT’er
ønsker først og fremmest sikkerhed over for naturkatastrofer. Dette ønske burde
tilgodeses i en fremtidig allokering af midler således at der kan skabes en
”forsikringsordning”.
Spørgsmål 12:
Hvad mener De om tanken om at indføre et indeks for de enkelte oversøiske landes og
territoriers sårbarhed, således at man ikke blot kan sammenligne disse lande indbyrdes,
men også sammenligne den med andre lande og territorier? Hvilke kriterier bør lægges til
grund ved indførelsen af et sådant indeks?
Svar 12.
Dette forekommer at være en god ide, hvis der med ”andre lande og territorier” menes
”Oversøiske områder” som f.eks. Madeira eller De Canariske Øer.
Spørgsmål 13:
Hvordan inddrager man bedst begrænsninger for katastrofe risici i de fremtidige
OLT/EU forbindelser på baggrund af den høje risiko for naturkatastrofer i de
oversøiske lande og territorier?
Svar 13
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 11
Spørgsmål 14:
Hvordan kan OLT/EF-associeringen tilpasses, således at der tages større hensyn til de
oversøiske landes og territoriers diversitet uden derved at øge disse landes og
Kommissionens administrationsbyrde?
Svar 14.
Der beskæftiges aktuelt 4 personer i Kommissionen med OLT’erne. Fra dansk side ville
man ikke anse 8 personer til dette arbejde som en forøgelse af Kommissionens
arbejdsbyrde. Det må formodes, at OLT’erne ikke ville finde det problematisk
administrativt såfremt der med en ny OLT associeringsordning sikredes en ordning, der i
højere grad sikrede de pågældende områders interesser.
- 9-
 kom (2008) 0383 - Bilag 1: Grundnotat om grønbog om de fremtidige forbindelser mellem EU og de oversøiske lande og territorier
Citat slut.
6. Europa-Parlamentets udtalelse
Grønbogen er også fremsendt af Kommissionen til Parlamentet. Det forventes at Parlamentet
vil reagere herpå.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Det er ikke muligt at besvare disse spørgsmål konkret, da resultatet af Grønbogens spørgsmål
samt Kommissionens refleksioner herover først vil udmønte sig i forslag fra Kommissionens
side om små 4 år. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at Kommissionens forslag, til sin tid, vil
indebære større udgifter for Fællesskabet end de, der afholdes for indeværende.
9. Høring
Grønbogen har ikke været i ekstern høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra regeringens side er man sig bevidst, at Grønlands relationer til EU – bortset fra Grønlands
deltagelse i OLT-arrangementet vil være til genforhandling i 2012 (fiskeriaftalen) og i 2013
(partnerskabsaftalen). Det forekommer derfor hensigtsmæssigt, at der sikres et moderniseret
OLT arrangement inden eller samtidigt med disse forhandlinger, hvis resultat for Grønland
ikke kan forudsiges.
Regeringen finder i øvrigt, at Kommissionen med sine spørgsmål er inde på en fornuftig bane,
hvor tankegangen tilsyneladende er at sikre OLT’erne en relevant relation til EU – en relation,
som afspejler de konkrete ønsker og forhold og i mindre grad den ”bistandsvinkel” i form af
fattigdomsorientering, som ikke mere forekommer relevant i en OLT sammenhæng.
Regeringen finder endvidere, at det bør undersøges i processen om der kan skabes en større
parallel mellem behandlingen af OLT’erne og de oversøiske områder, som er del af EU (som
f.eks. De Canariske Øer)
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
10
- -
 kom (2008) 0383 - Bilag 1: Grundnotat om grønbog om de fremtidige forbindelser mellem EU og de oversøiske lande og territorier
Udover Danmark er de øvrige moderlande (UK, Holland og Frankrig) også enige i, at det er
positivt at iværksætte refleksioner over OLT’ernes fremtidige relationer til EU. Ud over dette
generelle synspunkt er der endnu ikke fremkommet mere specifikke bemærkninger. Øvrige EU-
lande har ikke ytret sig. Det årlige møde mellem OLT’er, moderlande og Kommissionen finder
sted ultimo november 2008 på hvilket tidspunkt der vil fremkomme en bedre afklaring af
synspunkterne på Grønbogen.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Udenrigsministeriet
11
- -